mikudagur 24. apríl 1968síða 4

Nr. 31 SOSIALURIN 24. apríl 1968 TU [ [AA [ [ [[[[ [ff É[Å[ [ [f[[f[fff——[—————-————|8—————— Svim juhylurin opin aftur - Harald má for mig gá til alters med familiens gamle kat eller med tyren Ferdinand, skriver den norske forfatter Jens Bjørneboe (»Uden en trævl«), der karakteriserer kronprinsens valg som: Aldeles ligegyldigt I dag tre ár eftir sidste stor-|men til en »borgelig regering«, er|sømt det kulturelle, politiske og tingsvalg har den borgerliga re- |så grát og sørgeligt, som ledelsen | åndelige skolingsarbejde, som ei gering manifesteret sig som Nor-|af en afholdsforening. Den eneste | forudsætningen for at få folk til ges største politiske skandale ef-|undtagelse i regeringen er højres | at tænke sig om, før de slippes løs ter Quisling. Valget blev faktisk | udenrigsminister Jon Lyng som | på valgurnerne. (i høj grad vundet på tre løfter: |da også ganske selvfølgelig er for- Selvfølgelig er det aldeles lige Lavere skatter, likvidering af bo-|henværende kommunist, opdraget gyldigt, hvem kronprins Haralc lignøden samt ( og dette lyder ube- |til at tænke af ingen ringere end !gifter sig med. For min skyld må gribeligt i alle lande, som ikke er Erling Falk i Nordens mest revo- han gerne gå til alters med fami SeinaSta mánadag varð svimjuhylurin í Havn latin uppaftur, og varð : Á i Á i i ! tut ; í Artni i : |lige så > teknisk underudvikled | lutionære gruppe: >Mot dag«. For liens gamle kat. Han kan gifte sig hann væl vitjedur, eins og hini árini. Sum vanligt verður hann opin | hr Á ; , i , . . = : , : AR sml som Norge) afskaffelse af telefon-|øvrigt er den »borgerliga regering« | med Hedda Gabler eller med ty frá kl. 7 á morgni til 8 á kvøldi, Kostnzdurin er óbroytiur, i kr. ; | , Á Á fyri Í 2.50 fyri k manglen. Tre ár senere har man helt enkelt blevet borte i landska-|ren Ferdinand, hvis han har lyst yri børn og 2,50 fyri veksin. , . : rs: . á |opnået skattelempelser for de al- bet den er usynlig. Hele histo- Eftir den kongelige-borgelig: —— — - |lerhøjeste indtægtsgrupper, tele-|rien er så pinlig, at man nu ikke | forlovelse kommer antagelig snar SKATTAVIÐURSKIFTI f Dimmalætting fyri 26 mars |? stendur uppskot til nýggja skatta lóg, hetta uppskot miðar móti ganga frá beinleiðis skatti til óbein leiðis skatt Tad er einki at ivast í, at okkar: skattalóg eigur at verða broytt, men eg haldi, tað vera eitt álvar samt stig at leggja skatt á tað dag- liga breyði og tað dagliga forbrúki sjálvt við ollum teimum kompensa- tiónum, sum teir ymisku politisku flokkarnir kunnu einast um. Eg haldi, at um tað var so ein- falt. at fáa eina rættvísa skattalóg, so haldi eg, at vit ikki høvdu verið | tað fyrsta landi. sum kom við ein um slíkum uppskoti, men at nógv onnur lond fyri langari tíð síðan høvdu funnið út av ti Tað er rætt at flest all lond hava óbeinleiðis skatt, men tey ha- va ikki keyrt tann beinleiðis skatt in burtur, tvørtur ímóti, tað sita expertar í skattasni mingum sum rovna at fáa alt vid su samfelagið kann fáa pening frå, og um møj leiki er fyri at gera lógina strang ari fyri at umganga skattasvik Í Danmark eru teir farnir yvir til tað sum teir nevna (merværdi- beskatning stytt moms), og fleiri | lond koma at gera tað sama, har ímillum Noreg. Hetta systemi ger tað vist lættari hjá skattamyndug leikunum, at kanna handilsmenn og aðrar um tað gerst neyðugt við einari slíkari kanning Tá tað nú er talan um skatt, hví so ikki eisini hugsa um kelduskatt sum tey flestu lond hava, tað må kunna bera til hjá okkum. líka so væl sum hjá øðrum londum og um ein hugsar um fiskimenninar, so eru fiskimenn í øllum londum Í uppskotinum til rættvísari skatt- ing verður sagt, at tað møguliga er neyðugt stigvíst t.d. yvir eini 3 ár at flyta beinleiðis skattin yvir A forbråksskatt, møguliga soleiðis at tær høgu inntøkurnar verða tær seinastu. ið verða loystar frá bein- leiðis skatti í Hetta kann bara forstandast so, | fonmangelen er, som den har væ-|længere snakker om regeringen. | det kongelige-borgerlige bryllup at ein maður sum fortjenar 3 ella | ret før, og bolignøden er mere øde- | Selv kommunister og yderligtgå- | Det vil få alt til at blegne. Alle læggende og mere skrigende end |ende socialister orker ikke at næv- [rede under forlovelsen afskaffed« | hundrað túsund skal vera skatta-| |nogensinde tidligere. Landet er etj|ne den længere: Det er trods alt| pressen og fjernsynet den øvrig« | fríur, tí sleppur hann frå beinleidis | j | Á Í skatti. so er eingin møguleiki at | paradis for boligspekulanter. Al |vort land, og eftersom ethvert land | verden: Landet levede uden Viet | fáa pening frå honum vid óbein- | drig tidligere har en norsk rege-|fár den regering, det fortjener, så nam-krig, uden guld-kriser og | leidis skatti [ring så tydeligt afsløret, at par-|er det os selv, som har skylden |guldmedaljer. Alle var glade os . |tierne gik til valg på løfter, de|for at have pådraget os familie- det mørkeblå, ekstremt-reaktionæ Ein maður sum í dag tjenar ein- | selv vidste var fuldstændig uhold-|skandalen. Ak, det er ikke en re- re »Verdens Gang« kunne udgiv« ] túsund krónur og hevur eini | bare gering, men helt enkelt et natio-|10 sider ekstrastof om verdensbe Í ! F la meira har evur an | Í Í ng; ldehefi Á K £ snakk. ivenhe S; intervi s ne | ella meira hann hevur litla | Værre end dette er regeringens |" il ildebefindende. Og man snak eve nn et interviews 4 d wvussu Verði 1esi naður | - q Í ker ikke j selvforsk > |de gejstlige, politimestre o skue hvussu ður hesin mað | totale farveløshed, dens sammen-| ker ikke højt om selvforskyldte |de om tlige, polit re tre og ; dj ia Óbeinleiðis | sætning af politiske ubetydelighe- | sygdomme. Allermindst i et land Så - om 2 VA ute : kat við tí óeviliga prisvøl .] ; : go > så I: itære ationale Ka- rkkelige ove Sonja raldsens L , í ógvilig prisvøkstri | der. Den er, for at citere forfat- |med så autoritære nationale ka- |lykkelige i vy 2 7 ar 8 | n KOMU í fa fá, hansara Pen teren Georg Johannesen, »ikke en mktærtræk som Norge: sy n : 1 Bas 0 ineur fer bara til mé > tev vO- | starte e andsomfattende indsaí | T vad nat og tey n€y9” |regering. men et herredsstyre«. | I stedet taler man om noget helt me en A ger i m turviligastu klæði su b ru 111 He ing, SO ske ive til e að | SYS læði sum rúk eru ydtrykket er aldeles uhyggeligt | andet. ; 5 mn al - en 88 : fyri Í =-rrist s llinn Í til Sonja Den Heldige. Jo, de | | præcist. Detta bundt af tilfældige Under re »ndeløse > : h | | st £ nder vinterens — endeløse Og |er sandt! | 1 Á og personlighedsblottede kommu- | „grg iiec kelagte ånede ge , Skuldi tað kortini hent at Vit . sørgmodige, mørkelagte máneder Naturligvis er monarkiet en fo: |. i | nalpolitikere, som er stykket Sam-| har folk og presse ligget i e , Í ; fingu óbeinleiðis skatt, so må eitt| tar folk og presse ligget í en nar-|stenet fortidslevning. Det er ude | mark setast td. soleiðis, at allar m ; ; kotika-krampe af olympiske guld-|den ringeste betydning, og med 2 ; , ; É] | økonomiskt best i okkara samfelag, | medalier , srdensmesterskaber : i 2 |inntøkur omanfyri 20 ella 25 tus-| 6. ; |medaljer og verdensmesterskaber. |Jemmer af kongehuset bruges bar t | — |skulu hava nakrar fyrimunir fram | Nu er det sl ned det. Snee |. Á : ; Á und verða beinleiðis skattaðar, ikki |, hini Nu er det slut med det. Sneen smel- | ti] at klippe silkebånd på varemes | UT so at tað verður »plyndring«. men | ter. ser. Desuden er medlemmerne al heldur ikki so. at tey sum hava tað | H. J. H. Så kom altså den forrygende, alt |det norske kongehus afgjort rar omvæltende verdensbegivenhed: |sympatiske mennesker. Det lyde É | — —n8i€ienww — En prins af stammen Oldenborg | harmløst. | forlover sig med en pige fra ma- Men et blik på den konservati | nufakturhandlerlauget. Hans søstre|dags- og ugepresse i Norge VÍS: G | Få f . zoo d li |har tidligere vist en parallet in-|noget helt andet. Det viser, at hel Jrunnurin yri vísinda igar iteresse for manufakturhandlere og |halieluja'et bevidst bliver udny | | . - | skibsredere. Og det er da i orden. | tet som sløvende middel i den px Í fiskikanningar i Føroyum [Det er ikke noget problem. Det |litiske kamp, som en brik i et ti | der er et problem, er, at et »op- |sløret, un-fair borgelig-politi: Úr grunninum verður veittur studningur til visinda- |lyst« folk med et minimun af hele |spil. Kongedømmet reptæsenter |syv árs skolegang et folk. der|de »varige« værdier (forretning logiskar, tekniskar og handilsligar kanningar. | beviseligt kan læse og skrive, fak- |mændenes verdensherredomme) OQydiblød til umsókn fåast vid at venda sær til skriv- tisk interesserer sig for sådant no-|det bidrager til den almene slø Í | V : ligar kanningar innan føroyska fiskivinnu, bæði bio- | stovuna hjá Tryggingarsambandinum Føroyar á Konga Lø hed, som er forudsætningen f brúnni í Tórshavn. Umsóknir verða at senda inn til | Den borgerlige presse gár en stor at mennesker stemmer borgelig Tryggingarsambandið Føroyar áðrenn 1. juli 1968. [tid i møde. De ugentlige billid- | Man står altså i realiteten øv ; Í ! i Íblade ser på fremtiden med for- | for kongedømmet som reaktiona NEVNDIN trøstning. Verden bestar. Verden |Partipolitisk redskab, som en kæ! | Í vil forsat bestå. pemæssig valgplakat for Højre. mme | »Folket« det vil sige vælgerne, | Det er en selvfølge, at ordet >! —iiiiewwww , ] [det = selvbestemmende, stemmebe- | Publik« påny er aktuelt i Norg EN A > | rettigede(!) norske folk køber | | . . | kempeoplagene, de stirrer på bil- | Tryggingarsambandið | lederne af kniplinger og unifør- | mer, de køber flere konservative | | F Ø ROYAR |blade, stirrer på nye billede af | | flere kniplinger og flere unifor- | - | Forova Krigestrygging — Tf. 1090 | mer de ser ud i luften og så r | 7 VEL DOK VD køber de endnu et bundt blade. | | Føroya Sjóvátrýgging ...... .- - 1090 Det er dvbe tanker! | Feroya Brunatrygging ....... Á - 1098 ; ; ; | | Foroya Vanlukkutrygging . … - 1466 Det kan man lære noget af. Man | | kan lære, hvad de stemmeberet- | Vit tryggja: | tigede i virkeligheden interesserer | | Bátar. ski hás. innbúa kf sig for. Man kan lære, hvilken ube- | átar, skip, verur, hus, inndugv, akler 0. a. skrivelig — politisk bevids'løshed, | , . . »folket« lever i. Cg man kan lære, | Føroyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging. hvorfor Arbejderpartiet tabte det sidste valg i Norge: Man har for-