leygardagur 9. november 1968síða 5

9, november 1968 SØBIALURIN NO tala »kanénirnar«i Haag VESTURTYSKARAR ERU MISNØGDIR, Ti FINGIÐ SO LÍTIÐ i SÍN PART AV NORÐSJÓNUM. Ti ER MÁLIÐ KOMIÐ AFTANÅ TYSKLAND OÐRUMEGIN OG HINUMEGIN. DÓMSTÓLIN i HAAG MÁLSPARTARNAR: MARK-HOLLAND TEIR HAVA LANDGRUNNINUM I FYRI ALTJÓÐA- SEMJU MILLUM SAKAR- DAN- ALTJODADOMSAVGERD- VÆNTAST EINAFERÐ TIL JÓLAR Sakarmálið verður trúliga fylgt av løgfrødingum og blaðmonn- um. Avgerð altjóðadómstólsins kann koma at hava týdning fyri býtið av landgrunninum kring allan heimin. Mál av storsta ølheimstydningi (á ið rættarviðgerðin byrjaði ar tað týski umboðsmaðurin, lkarættarprofessarin G. rín legði stóran »sturtyskland = eins ark og Holland vildu dir avgerð rættarinnar. Hann gekk til fulnar, hvønn tydn- » rættaravgerðin vildi fáa fyri á, Dan- dent og Jan heimin. Jánicke endurtók tyska på- standin um, at rætturin skal| siga »midvatnarlinjuna« ógyld- a at vera í hesum tilfellinum heitti á partarnar um at mjast um okkurt annað javn- i býtingarlag. Ójavnin í býtinum ov Norðsjónum Meginparturin av havbotninum Norðsjónum liggur á land- runninum, tað vil siga, at hav- lýpið er ikki meira enn 200 m. Fin alheimskonventión frá 958 sigur, at landgrunnurin kal býtast millum tey lond, im marka til havid, eftir mið- vatnarprinsippinum, soleiðis at tt land fær óskerdan rætt til niniralrikidømid í tí økinum, m er innanfyri miðvatnar- urkid. Miðvatnarmarkið n linja, sum gongur miðskeið- millum tvey lond líka langt landi allastaðni frá strondini báðum lindum. Sambært hesar reglur, verður lutur Vesturtýsklands = av Vorðsjóarlandgrunninum = ba- ra ein fimogtjúgundapart av øllum landgrunninum, meðan Danmark fær 2,25 Holland 2,5 ferðir nógv sum Týskland. SO Hetta eru tyskarar misnøgdir | ð og visa til grein 6 i konven- ónini, ið sigur, at avvarandi irtar kunnu gera serskildan ttmála, um serskyldar um- óður gera seg galdandi. Hetta eina týskarar er til steðar, eðan bæði Danmark og Hol- nd hava aðra áskoðan. Í Haag segði vesturtýski pro- fessarin, at Vesturtýskland ikki roknar vid, at alt bytid av landgrunninum skal takast til nýggja viðgerð Bret- land og Noreg hava brúks- rættin Al størsta partin ella at altjóðarætturin, um hann gevur Vesturtyskl. vid- hald, skal fara undir at byta landgrunnin kring um allan heimin av nýggjum. Teir 17 dómararnir í altjóða- rættinum hava bert sum mál at blandt unge í partiet kan man høre | fra sel Já- | sum legdi fyri. Profess- | at | 5 geva seg | | arkitektpraksis med bierhverv, bl.a. som lærer på teknisk skole og i de sidste tre ár som frysedirektør«. Greinin er soljóðandi: ferðir og! siga, hverjar grundreglur hvørjir partar av fólkarættinum skulu vera galdandi við slíkum | avmarkingum, segði vesturtýski professarin. 'Týska roknistykkið gongur ikki upp og Í skrivliga danska svarinum | verður víst á. at Vesturtýsk- brúkt mið- og vatnarlinjuna i sambandi av Eystursjónum, at landið iikki segði frå, tå hon- Í ventiónin í síni tíð varð viðtikin | Sama sigur Holland umboðsmaðurin | | land sjálvt hevur | | bytinum | Danski und- ir rættargongdini, Bent sen, hægstirættarsakførari, ur, at vesturtysku krøvini eru »opportunistiske«, vilkårlige og | kunstfærdize.« | Um vesturtýskarar fáa við- | Semnome oktober 1967 boet i Våg, | Gerhard Nielsen skriver i vg-febru- ar om færinger og grønlændere: »De må have lige så meget at sige | om det syddanske, som de ønsker, | at vi andre skal mene om det nord- | danske.« | | | | Í GN. | øske tilbageholdenhed i visse spørgs | mål er konsekvent. Ikke mindst før | sidste batteret, hvorvidt de overhovedet burde repræsenteres i Folketinget. At folkeflokken optager en plads i tinget, viser intet ønske om del- tagelse i tingets arbejde. Formålet | er alene at hindre det danskoriente- | rede sambandsparti i at blive re- | præsenteret. Såfremt Selvstyretil- | | : | hængerne undlod at stemme, ville sambandspartiet som det tredie- | største parti være sikker på et man- dat. Med hensyn til det færøske soci- forholdet mere øjeblikket foretrække er De, synes til men | aldemokrati som i at kompliceret. tegner t tilhørsforhold partiet, e det danske dette beviser ikke, at partiet blandt sine vælgere | socialdemokrati, | Ísær har separatistisk indstillede, er logisk — men den fær- | valg pá øerne blev ivrigt de- | Jacob- | Sig- | | prinsippid, gongur Amon RUN Up) | LU) A) Menn og meiningar Færøerne, Í Norðsjóar-landgrunnurin hald fyri krovum sínum, verð ur nýtt býti at geva Danmark 53.900 kv.km kv.km., Hollandi 56.300 ki km. móti nú 61.800 og Vest- urtýsklandi 36.700 kv.km móti nú 23.600 kv.km. Burtursæð frá tí at hvorki Danmark ella lolland vilja ja týska bytis- ganga vid til nygg tyska rokni- stykki als ikki upp NUV VN: | noe on [IF | Føroyar - møguleikar og meiningar Í mánaðblaðnum »Verdens Gang«, hjá danska javnaðarflokkinum, Skrivar Poul Morell Nielsen, arkitektur, seg sjálvan sigur hann m.a. <Jeg er født 1919 og har fra 1949 til grein um Føroyar. Um og Suppleret en beskeden det synspunkt udtrykt, at ønsket socialdemokratisk politik i ikke udelukket indstilling i spørgsmålet om en lagtinget nationa- listisk rigsfællesskab om Ja- socialde- Under et besøg í Tórshavn í nuar spurgte jeg en ung mokrat, om han regnede med selv styre? Svaret lød: »Naturligvis men | det er ikke aktuelt « Mandatfordelingen i lagtinget p t.: Socialdemokratiet 7 Sambandspartiet 6 Højreorienterede selvstyrepar tier ialt 8 Det venstreorienterede selv g styreparti I smá samfund kan vælgernes bedre kendskab til de opstillede be | virke, at en kandidats personlighed vejer tungere end hans partifarve Det var lokale forhold uden for- | bindelse med rigsfællesskabet der; medførte, at nationalistføreren Pat- ursson ved sidste lagtingsvalg mi. | stede sit mandat, og der er indicier for, at me lejlighed fik adskillige stemmer folk socialdemokratiet ved sam- móti nú 61.500 | er | Enten má dette pá længere sigt præge partiet, eller det má ved et senere valg tilbagelevere disse lán- te stemmer til en mer tiltrovæk kende nationalist Idet tages til efterretning, rejser denne selvstyretendens må sig da spørgsmålet, om færøsk selvstæn dighed overhovedet ville være mu lig FÆRØSK SELVSTÆNDIGHED Et fund erhvervsmæssigt ensidigt sam- er meget konjunkturfølsomt Færøsk eksport av saltet fisk En delvis omlægning til produk og har dokumenteret det. fiske | tion af lynfrosne produkter, | mel og i mindre grad hermetik har | | allerede nu reduceret konjukturføl | | somheden noget ved at antallet af | potentielle markeder er forøget | Den naturlige udskiftning af fi | skeflåden er overvejende sket ved | bygning i udlandet, men den fær- øske værftskapacite er i ekst, og de sidste år er også et antal coa sters søsat fra lokale værfter Det er indlysende, at i en op bygningsperiode vil likviditetspr« blemer være nok til at gøre dt svarlige betænkelige ved en ever tuel løsrivelse men enhver « hverysmæssig rationalisering | gøre øerne mere modne | Sel stændighed DANSK SKATTEYDER- OPFATTELSI | Det er en udbredt dansk skatte yderopfattelse, at færingerne eksi sterer i kraft af statstilskud, men | det ville være rimeligt at skeln mellem forbrug og investering, Jeg har ikl lle tal fr 1966 present I 1962—65 var statens udgifter på Færøerne ialt 152 millioner, og samme tidsrum kostede offentlige anlægsarbejder 149 millioner, me dens private nvesterede 141 milli oner í erhvervsøjemed mod kun 64 | millioner i boliger Statens, landskassens og kommu | nernes procentuelle andel í hen | holdsvis drift og anlægsudgifter er | underordnet, for så vidt som det | ses umiddelbart, at staten har mu liggjort de store investeringer men der kan også udledes, at øerne vil kunne klare sig selv økonomisk, hvis investeringsbyrden blev kende ligt reduceret. Dette kan ske, når fortidens forsømmelser på kom munikationsområdet er kompensc | ret og erhvervslivets rationalisering nået en etape videre Det er karakteristisk, at kapital | tilførslen virkeligt er kommet er | hvervslivet til gøde. I dag kan man | faktisk starte en erhvervsvirksom | hed med 15 % egenkapital, mer | kan højst regne med 50 priori- | tering af et beboelseshus | Betimeligheden af de enkelte in | vesteringer kan diskuteres. Sen | følgelig er der også på Færøerne | politikere, der prøver at lede et | hvert offentligt tilskud til sin valg | kreds uanset, om saglige hensyn ta | ler for anden placering. Trods dette forbehold må konsta | teres, at ikke blot levefoden, men også nationalproduktet er stigende | Det er skatteevnen også | Færøerne behøver endnu noglc | år statsstøtte, men en gradvis al vikling af denne er mulig | Tøvrigt vil øerne i højere grad Í end hidtil kunne tjene på den geo | grafiske beliggenhed. F. eks. vill: en frihavn være et aktiv DET DANSKE STATS- INDTÆGT PÅ FÆRØERNE Den danske stat har ikke direkte af | indtægt Færøerne. men det er | 1 18et | Nr. 86 dog ikke uvæsentligt, at betalingem for færøske eksportvarer passerer nationalbanken, og at 60—70 % af det færøske forbrug dækkes af dan- ske leverandører. I 1966 udgjorde disse 60—70 % 137 millioner krø- ner De økonomiske momenter eo omtalt, fordi de alligevel altid duk- ker op i diskussioner om Færøerne | men det pointeres, at færingernes større eller mindre kærlighed til Danmark ikke er proportional med de kontante ydelser DET KULTURELLE FÆLLESSKAB | Båndene er nærmere bester if Danmark øjensynligt styrke de af d 1dsat « ) % kulturelt or le De penge R | í len bedste propag L Í Dann er d elat y bel b d Tr Ite f Dansk-Færø Kulturfon ( Í Dér í e þá ø | enkelte rab y no fx ÍSLOIC € len ns rakteriseres s Of fo eller I otist | KIK Derfor € t ( ry nst en it der sk be ttes dansk p 0 C io le, fag es nger Í internationalt ri tæ ter et nodtages « tuelk er øske on | ke ikke som færingt Det rrelt hvorvidt dette bør følt ( stemt af orm | logik ? det er et faktum, at denne følelse af tilside sættelse atter og ; I KI tryk Derfor har jeg heller ikke kun net følge Gerhard Nielsen i brug af definitionerne nord-danske« og <syd-danske< For mange færinger vil disse udtryk rumme en unød vendig provokation Den politiske udvikling på øerne tyder på, at en løsrivelse fra Dan mark er enest konsekvens men hvorfor foruddiskontere en ud vikling, hvis forudsætninger kan ændres? Vi er mange, der gerne så fær øsk ønske om anerkendelse som | nation imødekommet uden at rigs fællesskabet gik itu, En dominion status burde tages under overvejel