mikudagur 19. februar 1969síða 2

NR. 14 SOSIALURIN Fyrispurningur frá Jóhan Nielsen, fólkatingsmanni, til ráðharran fyri Gronland 22.1. Johan Nielsen, fólkatingsmaður, henda fyri- spurning til A. C. Normann, ráðharra fyri Grønland: »Vil ministeren foranledige, at færøske skibe, som fisker ved Grønland, til enhver tid kan bunkre eller indtage anden udrustning, som man måtte komme i bekneb for?« 69 hevði SKRIFTLIG BEGRUNDELSE: Sidste efterår anløb det færøske | skib »Bakur« Holsteinsborg på Vestgrønland for at bunkre| olie. Efter at man havde fået | olien om bord, kom der besked | fra myndighederne om, at der| ikke måtte udleveres olie til »Bakur«. Skipperen nægtede selvfølgelig at levere olien til- bage, og han stod ret uforstå- ende over for myndighedernes | reaktion, da man, efter hvad | skipperen havde bragt i erfa- ring, havde masser af olie i Holsteinsborg. Gennem skibsfører Jørgen Højgaard, KGH, har skibsfører og Dam på »Bakur« rettet hen- vendelse til mig og bedt mig | undersøge, hvordan noget sá-| dant kan finde sted. Man nærer med rette ængstelse for, at så- dan en politik over for de fær- øske fiskerfartøjer ved Grøn- land i den grad vil skade det| færøske fiskeri, at det ikke bli- | ver muligt for fremtiden at fi-I ske ved Grønland. Jee saøde til min hjemmels- mand, at efter min mening måtte det hele bero på en mis- forstålse. Jeg kunne ikke fore- stille mig, at det vode samar bejde, som i dag finder sted mellem erønlændere og færin- ver bevidst skulle ødelægges. men at det skulle være mig en fornøjelse at ministeren for Grønland om, gene hang sammen, og pørge hvordan tin hvis min er formodning om misforståelse rigtig, håber jeg. at ministeren vil foranledige. at færøske ski- be. som fisker ved Grønland, til enhver tid kan bunkre eller indtage anden udrustning, som man måtte komme i bekneb for“ re har in skrift- | ere SI ordet for at supp lige begrundelse af spørgsmålet Formanden Nielsen: Jeg har til stille et spørgsmål Johan ladt til den højtærede nistaer angående de fi mig al erónlandsmi- fi bunkre eller ta- erøske skeres ret t ge anden udrustning ind í grøn- | | medlem at handle i Færingehavn, og jeg kunne ikke forestille mig, at det gode samarbejde, som i dag finder sted mellem grøn- lændere og færinger, bevidst skal ødelægges, men det skulle være mig en fornøjelse at stille et spørgsmål til grønlandsmini- steren. Hvis min formodning om misforståelse er rigtig, håber | at grønlandsministeren vil færøske skibe, Grønland, til bunkre eller + foranledige, at som fisker ved enhver tid kan | indtage anden udrustning, som man måtte komme i bekneb for | Ministeren for Grønland (A. C. Normann): Et sådant tilsagn, som det ærede medlem her anmoder mig om at give, har jeg des- værre ikke nogen teknisk mu- lighed for at give. Det ærede tænker sig en hurtig handling, som skulle klare tin- fartøjerne i den almindelige drift måtte få brug for, ganske uanaset hvilken havn i Grøn- land de vælger at anløbe Forholdet er specielt for for-| Nielsen Jóhan n det at de tankanlæg, statens midler í by- ingen med olie som grønlandske opføres for kale forbrug i vinterperioden, hvor tilførsel af olie under de | særlige grønlandske forhold ikke kan finde sted. Den om- handlede enkelte leverance på 50 t til »M/S Bakur« har na- | turligvis ikke í sig selv bragt gene i det retning, det ærede | denne vinterforsyning í fare, medlem ønsker, idet den grøn- landske forsyningstjeneste jo slet ikke er sådan indrettet, at | færøske fiskerfartøjer altid skulle kunne bunkre og ind-| tage sádanne forsyninger, som | strækkeligt har anmodet om at få tilbage- leveret den allerede ombord- givne bunkerolie, hvorfor skip- peren ikke har haft lejlighed til at nægte at gøre dette, idet en sådan tilbagepumpning ale- ne af tekniske grunde ikke la- der sig gennemføre. Hvad angår oplysningerne om, at Holsteinsborg på det på gældende tidspunkt havde mas- ser af olie, er dette ganske gi- vet korrekt, idet man på dette tidspunkt af året det var jo sent i efteråret normalt er i fuld gang med at fykle byernes tankanlæg op, således at man kan have sikkerhed for, at be holdningerne overalt er til strækkelige til at dække det lo- men det er lige så klart, at der ikke skal mange bunkerleve- ringer på 50—100 tons til, i særdeleshed på den tid af året, | før det bliver umuligt for kyst- erne, alene er dimensioneret med hensyn til forbruget i by-| erne og til den i Grønland hjemmehørende fiskerflåde, et forbrug, der jo i disse år er stærkt stigende. For at undgå | risiko for, at disse hovedformål | tilsidesættes, har den kgl. grøn- | | lanske handel altid administre- landske havne | ret olieleverancerne således, at Som jeg har nævnt i den skriftlige begrundelse er mit spørgsmål foranlediget af et tilfælde, der forekom i Hol- steinsborg sidste efterår, og som jeg har anført sagde jeg til min hjemmelsmand. at efter min mening mátte det hele be- | misforståelse, mgrøn-| gang til| ro på en lænderne har jo fri | fremmede fartøjer henvises til at bunkre i Færingehavn, hvor det ligeledes af staten opførte centralolietankanlæg belig gende, og hvor der være mulighed for at indtage såvel som andre forsynin- er er olie Hol- den ikke Af oplysningerne fra steinsborg fremgår det. at kgl. grønlandske handel | ni altid vil! tankskibet í rette tid at ná at fylde alle byanlæggene op i til- : omfang. I den kgl. grønlandske han- del er man imidlertid klar over, at der efterhånden vil opstå et forøget behov fra fremmede fiskerfartøjer for at kunne bun- kre hvor som helst i byerne på den grønlandska vestkyst, man er derfor i den nyere plan- lægning indstillet på den at dimensionere tankanlæg således at som det ærede med- lem hr. Johan Nielsen her giv- ver udtryk for. Jeg vil dog til- og | føje, at såfremt det ærede med- | s udtryk »i bekneb« skal forstas som situation. ja vil den kgl. grønlandske handel altid hjælpe med forsyninger, at vedkommende fartøj nå lem i Sd sáledes kan frem til Færingehavn og dér fá | sine forsyninger, selv om dette dækkende en nod-| 19. februnr 1969 Minningarorð um Ola á Dalinum Tann 10. í hesum mánaða doyði ein vælkendur Klaksvík- ingur, Óli Olsen vanliga nevnd- ur Oli á Dalinum. Oli varð bor- in i heim i Uppsølum i Klaks- | vík hin 18. oktober 1890. For- eldur hansara vóu Amaliel OL | sen úr Uppsølum og mamman | Johanna var ættað úr Lamba,| hon var systur hin vælkenda út | róðramannin Lamba-Jóhan. Í) hjúnarbandinum vóru fimm) børn, fýra gentur og Óli. | | Óli fekk á ungum árum livs | ins beiska veruleika at kenna, | tå hann bert 9 ára gamal í 1899 | misti mammuna. Fadirin Ama- | liel gekk burtur við Nordur- | stovubátinum í 1910. | Óli fór. sum vera mundi tál ið tíðini til skips sum heilt ung- á jur, hann var mestu tíðina við | efterhán- | | Heimistovubeiggjunum, men | hansara lívsyrki kom at verða | utr6durin, hann gjørdist út-| róðramaður burtur av. Hann| byrjaði at rógva út frá Borð-| oyavik við opnum báti. Fyrsti | dekksbåturin hann var við. var | »Klakkur« hvors formaður | var mammubeiggin Lamba- | Johan. Mestu tíðina var Oli á Dal- inum útróðraformaður sjálvur. naturligvis ikke er sá nemt og sá fordelagtigt for fartøjsejeren som det ville være at bunkre | på det sted, hvor han befandt sig. Jeg synes, det er udmærket, 1 at det ærede medlem har rejst denne sag. da der derved un-| derstreges et ønske, som vi al- | le gerne ser opfyldt. Johan Nielsen: Jeg takker steren for svaret. Jeg er ikke i tvivl om ministerens gode vilje, mi- og jeg er heller ikke i tvivl om, | at KGH for fremtiden vil gøre | det bedre. Det var jo ikke den sidste olie, de færinger ville ha- ve i det tilfælde, det var bare så meget olie, at de kunne kom me videre. Hvordan »bekneb« skal for- stás. bliver jo altid et fortolk- ningsspørgsmål. Blot vil jeg understrege, at det vil være (Framhald å 3. stØw) hann førdi motorbåtarnar >Ne ið Reyðax í seinnu tíðina »Louisu«. Hann var altíð ímill- yo um teir bestu at fiska. Í 1945 var Óli formaður »Louisu«. teir gjørdu hetta år 123 túrir og | avreiddu 362.866 pund til eitt virði eftir tá galdandi avreid-| | ingarprísi uppá kr. 91.834.- Óli róði út til hann einaferð | mitt í 1950unum fór í land, tey | seinastu árini róði hann út við soninum Poul Jacob, fyrst við »Vådakletti« og seinnu tíðin: vid »Ørvi«. Sum ein maður, ið á ungun árum fekk lívsins beiska veru- leika at kenna, móðurleysur sum smádrongur og faðirleysur sum heilt ungur. og stríddist alt lív sítt á havinum, sannaði Óli. at skuldi tí minna menta skap- ast trygg og livilig kor. varð neyðugt at sláa manngarð um javnaðarflokkin. Hann upp- livdi at síggja elsta son sín telj- LO. ast ímillum teirra. sum á Før- oya Løgtingi settu sosialu lóg- irnar í gildi + Føroyum, hvareft- ii gomul. sjúk, einkjur og fað- irleys = kunnu liva munand tryggari enn fyrr. Eisini upp- livdi hann at síggja útróðrafor- ini blíva stórri, betri meiri tíðarhóskandi, hetta gleddi hann å ellisårum. og Vi Ola å Dalinum er ein av fremstu utr6Gramonnum i okk- ara tíð farin, okkara bygd hev- ur mist ein av snum mætu syn- um. Hann striddist alt liv sitt á Norðhavinum Hann telist ímillum teirra sum løgdu grund stóðið undir bygd okkara sum eitt av fremstu vinnulívspláss- um landsins. Móður Føroyar | hevur nú breitt lak yvir hann Harrin goymi sálina. Vit lýsa Guðs frið yvir minni hansara. Bygdarmenn. Tryggingarsambandið FØROYAR Føroya Kriggstrygging Føroya Sjóvátrygging . Føroya Brunatrygging . Føroya Vanlukkutrygging Tlf. 1090 1090 1098 1466 Vit tryggja: 'Båtar, skip, vørur, hús, innbúgv, akfør o. a. Føroyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging. — GW" "WWW <".