leygardagur 12. apríl 1969síða 5

12. apríl 1969 stórpolitiski MIÐDEPULIN v/ micky Er stødan hjå USA sum heimsveldi i vanda? Hendingar i Suðuramerika leypa hvøkk á menninar i Washington Storveldi hava vit kent vegin upp gjøgnum søgu okk- ara. hin eftir hevur av mongum ym- iskum orsøkum fingið valdið yvir stórar partar av heiminum, men felags hevur tó altíð verið fyri hesar tjóðir, at vald teirra hevur bert verið avmarkað við einum í mun til søguna stuttum áratali. Fyri at nevna okkurt dómi, so var Bretland gjøgnum nógv ár tann leiðandi tjóðin í heiminum. Hví skulu vit her lata vera ósagt, men bert hefta okkum við, at Bretland í mill- umkríggsárunum líðandi allan , Vann eina tjóðin fyri og | urúr til frama | megi sína, og aftaná 2. heims- bardaga fullkomiliga datt burt- fyri tey nýggju USA Sovjet- OG heimsveldini samveldið USA og USSR sum heimsveldi Hesi bæði lond hava gjøgnum tey seinastu tjúgu árini kappast um at gerast føranadi tjóðin, | og hava nýtt ymiskar hættir fyri | num misti | dent å endamåli- størstan røkka fram at ti USSR hevur lag ta råu hermegiina, og at | ganga gjøgnum at SOSTALURIN nytti hana aftanå heimsbardag- an til at leggja eitt Otal av minni | eystureuropeiskum tjóðum und- ir sær. USA hevur borið seg! meira snilt at, av ti, at ameri- | kanarar av fyrsta sinni su, at leiðin hjá teimum móti altav-| gerandi heimstjóðini, skuldi | gera onnur | lond fíggjarliga bundin til teirra Úrslitið verður tað sama, hó- |} ast vegirnir eru ymsir. Vit ræð- | ast russar í dag, tí teir eru harð- | |ir í atburði teirra (Tjekkoslova- | kia!), men í veruleikanum eru | amerikumenn ikki eitt vet fræg- | ari. Teir hava bert havt tær fíggjarligu umstødurnar til at kunna framføra veldi teirra å | bent å, ein meira stillisligan hått | Uppreistarin á Cuba Onki er tó ævinligt tað hava menn sannað undan okkum, og! tað koma vit eisini til at sanna í júst í løtuni kundi okkurt at tað amerikanska veld | ið spakuliga, men vist er um at hondum | gleppa teimum av Vann heimsparturin, har tann amerikanski kapitalurin av ti allarmesta er sloppin at råda, sum hann vil, byrjar nu spaku- liga at venda sær frå USA og istadin snúgva sær moti USSR Ta& er Suðuramerika. ið her verður hugsað um. Tað byrjaði fyri meira enn 10 árum síðan við at Cuba sleit seg leysan av tí kapitalistiska harradøminum Nú kann ein so tosa so nóg hann vil um kommunismu o fr, men tað er ein fastsligin veruleiki, at livifoturin å Kuba er hækkadur munandi Fidel Castro tók ræðið. So tað upp til tann einstaka at síðan er av gera, um hann vil hungra og vera frælsur, ella hann vil vera mettur og hava bundnar hug sjónir | amerikansku | síðani Kravið frá Peru Cuba setti eld til tann neista, ið logar allastaOni í heiminum, | har tann av sonnum órættvísa | kapitalisman ræður, og eitt fyri | annað eftir eru tey suður-| londini byrjaði at og snúgva sær burtur. Tann dygg- asti smeiturin fekk USA fyri kortum, tá tað risastóra ameri kanska minufelagid, ið eigur so at síga allar minur í Peru knappliga fekk boð frá stjórn ini um, at minurnar skuldu ger ast tjóðarogn, og ikki bert tað men felagið skuldi eisini endur- gjalda fyri alt tað málmið, ið tað hevði ført út úr Peru, sidan | tað byrjaði fyri nøkrum Tad eyðsæð, at amerikanska ikki við til samráð árum tað vildi | er felagið slíkt 00 ganga | ingar eru i løtuni, har bådir part ar standa fast å krøvunum Hvussu úrslitið verður ber ikki til at siga, men tað kann eisini gera tað sama, tí bert kravið frá Peruviansku stjórnini. sýnir okkum ta leið, id fleiri og fleiri suðuramerikansk lond eru farin at halda MSN T ge 8 Oljan í Venezuela Hendingin í Peru hevur eisini fingið amerikanarar at óttast fyri. at okkurt á uma hál skuldi fara at henda í Venezt ela, ið er eitt tað mest oljuríka landið í heiminum, og har ame rikansk feløg eiga me: av oljuni TaO hevur viðhvort rumblað á tí økinum, men hig irtil hevur onki rættiliga komi fram um málið USA munandi veikari Sum sagt er onki ævinligt, men tað er kanska ov nógv avgjørt at tosa um, at amerikanska DQ SS olla veldið er um at detta burtur longu nú. Hendingar Suður imerik hava tó aman við hendingum í Indiska havinum har russar taka seg alt meira fram vinnu! yg litiskt loypt nokks tóran hvøkk á leiðandi menn í USA. Tán ) afturat leggja illvi Frak lands móti USA og europeiskar amráðingar un Í meint Europa fyri at byrgja fyri ov tóra amerikanska ávirkan á vinnulívi 0 kunnu í ið hvussu er slåa fast, at USA stendur munandi veikari í hein inum í dag, enn bert fyri 10 ár um síðan SEN ER REN STENE SE FE VEL må indgive en ansøgningsblan- ket om moms-godtgørelse. Som dokumentation for, at opført, kræves en påtegning fra bygningsmyndighederne, som også attesterer etagearealet. For boligbyggeri m. v. godtgørelse med en fast sats pr. etagemeter, for tiden 106 kr. pr. m?. Personalet i denne afdeling har som opgave at behandle de modtagne ansøgninger vise godtgørelsesbeløbene til ud betaling til bygherren. og MOMSENS daglige administra- tion giver også en del andre ar- bejdsopgaver. Lad mig nævne, at der må reageres overfor en virksomhed som ikke indgiver sin angivelse over afgiftstilsvaw ret til den fastsatte tid. Her er der hjemmel til at foretage en foreløbig fastsættelse af afgifts- | tilsvaret, som kan danne grund- lag for udpantning. Endvidere vil jeg gerne nævne de negative angivelser, fordi det kan interesse for bl. a. skibsværfter- ne og eksportvirksomheder: reg len er her den, at hvis udgående afgift indgående afgift bliver huset er udbetales | | | UDOVER Tilsvarende gælder for en eks- portvirksomhed de nævnte områder fremkommer der daglig spørgs- mål af mere generel karakter, f. eks. om fortolkning af en af lo- dispenseres fra de almindelige | regler í en given situation, om an- | en overtrædelse af de givne be- stemmelser er af en sådan ka- rakter og omfang, at der skal laves en overtrædelsessag 0. s v. I en hel del af sådanne til- fælde kan på lokalt plan træffe afgørelse, idet finansmi- VI nisteriet og tolddirektoratet har delegeret sin bemyndigelse til de lokale distrikttoldkamre Men i det omfang, vi ikke selv kan afgøre sagen på lokalt plan f. eks. en overtrædelsessag má den behandles skriftligt og sen- des til afgørelse i centralstyrel- sen i København. Disse sager | varetages naturligvis af de mest have | kvalificerede folk í den lokale administration, idet det ved sa- gens forelæggelse for styrelsen | er afgørende at få alle relevante et negativt beløb, skal virksom- | heden have det udlagte afgifts- | beløb tilbagebetalt, og det kan blive aktuelt for netop et værft, fordi skibe på 5 BRT og der- over holdes udenfor den afgifts- pligtige omsætning, og der så- ledes ikke opkræves moms ved salget, medens alle materialer der benyttes ii virksom- indkøbes med moms. m. v. heden | og — synspunkter oplysninger frem Í DET foregående har jeg søgt i al korthed at give et indtryk af de arbejdsfunktioner, der er forbundet med den daglige administration af momsen í Danmark lige fra arbejdet i marken, d.v.s kontrollanterne ude i virksomheden rene kontorfunktionærer regi- strering af virksor“ regn- de me“ | restancerne, |mv., | planlægning af arbejdet og | gørelse af mere generelle spørgs med betaling af afgiften, byggegodtgørelsen de funktionærer, der nemlig af- skab til varetages af ledelsen, mål samt forelæggelse for styr- | vens bestemmelser, om der kan | elsen af vigtige sager Som nævnt forudsætter visse af disse funktioner en regn- skabsmæssig baggrund med- virksomhedskon- vil indenfor fremtid få den prøve i bog- overbygning boghol arbejderne i trollen har eller den nærmeste statskontrollerede holderi, som en på den undervisning i deri, der gives på de alminde- er ige handelsskoler til den så- kaldte — handelsmedhjælpereks- amen. Herudover foranstalter styrelsen centralt efteruddann- else í regnskabsanalyse og kon trolteknik. Men nævnt af kontorarbejdet damer, som foruden en alminde som jeg har kan en meget stor del udføres af Også lig kontoruddannelse har fået en ganske kort specialuddann- else som regel kan det gøres på en uge Hvor stort et personale er nu nødvendigt. vil man spørge. Ja, det vil jo ikke mindst afhænge af, hvilken grad af effektivitet i kontrollen, man tilsigter. men også andre faktorer indgår, f eks. distriktets udstrækning og art det er f. eks. mere tid krævende at udøve kontrol í Svendborg distrikt med alle de små øsamfund i øhavet end i | Odense distrikt, hvor man kan landeveje til Hvi distrikt Jeg oply C gode virksomheder jeg Odense som eksempel, kan har 18.000 virksomheded i distriktet. (På I øerne ville man efter fore liggende statistiske materiale få omkring 1.800 virksomheder) komme ad samtlige må tage at Vi registreret ær det Til dette arbejde i Odense vil der i afdelingen for virksom hedskontrol blive 35 medarbejd ere, ledere iberegnet. 4—5 af koncentrere fuldstændig medarbejderne må sig hjemme med at gøre de overtrædelsessager som kontrollanterne kommer hjem med, vejledning af personalet samt tilrettelægningen af efter synene, idet disse sker efter en vis prioritering Det må iøvrigt bemærkes, at virksomhedskontrollen Også varetager kontrollen med punkt afgifterne, hvor vi har 400 virksomheder Foruden de nævnte 35 mand i den udgående kontrol er yd erligere et antal personer bx skæftiget direkte med momsen således at den samlede arbejd styrke med denne afgift má sættes til omkring 60 Disse tal fra et dansk d trikt, nemlig 60 mennesk | I 8.000 virksomheder kan na turligvis ikke overføre for holdsmæssig på 1.800 virkson heder på Færøerne. For det fø te er det en erfaring, at en á ministration, dei mfatter en mindre befolkning, altid er rela tiv dyrere end de samme admi naistrative funktioner udført for en større befolknins man kan populært siga, at også på lette område gælder nogle af tordriftens fordele. Dernæst er kommunikationen vanskeligere på Færøerne end i et dansk di trikt trods de nye tunneller de bedre veje og ruteskibe vil det tage længere tid at færdes til og fra virksomhederne end i Danmark. Endelig må det frem 1 hæves. at et distrikt i Danmark alene omfatter den lokale admi medens centraladmi ikke er For Færøerne nistration strationen i København medregnet ved kommende må med en ce mme med over antallet af med