leygardagur 16. august 1969síða 7

NR. 63 16. AUGUST 1969 SOSIALURIN sessionerne. være sá utaknemmelige skarn ce 6 - rr rr | Dan Ss | r O It a ra r vo ru I Í Del, we: er A Lag- | Det Danmark, der græd med j tingets selvstændige delegation. | „ore nationale sydslesvigere og bliver ikke opfyldt. forstod, at rød-hvid maling ikke | Nordisk Råd lægger navn og . ; 1 ; k Råd lægger n SS|var udtryk for chauvinisme, oe 6 6 eo ge til e / gang kolonipolitik. | ap øOini um eina rødu, ið Dam 5 25 2, 0, or | Ta NG Sagt 4 og ønske om frihed, lades koldt SA. trøerne nu får, | af andre folks ønske om sam- r r | |er mere nedværdigende. end|,e sen tændighed hed r r , SE g i Og Á har RISE TE. EINE ERU m ret repræsenteret. | Forhábentlig er det mpro- — > 2 Fen forskel vil der nok være. | mis, man nu har fundet frem Nu vil man — hamrende ulo-|til for Færøernes vedkommen- ” boere forhindrede "denne flag- Ég var sjálvur til staðar, og sá danskar politik- |ínejsning ud frá motiver, der mk AD mn de rl for Få ommi Í slím 2 bedre end. | Sk = de en Degrundelse Tor | de, ikke nået så langt. at stærke arar vera í ødini um eina rødu, ið Petur Mohr = | ikke var stort bedre end stats-|4r hejse det færøske flag. referer nå DÅ me ikke minister Staunings, da han en-| Hvis jeg var færing, ville jeg | kan nå at spænde ben. Dam helt å fundi i Norrona Ráðnum, har hann gang ved et møde bad om at | | | nægte at lægge flag til. sm | »få den klud fjernet«. Det var Hvor er det danske social. hvassliga tók til orða og mótmælti tí at føroyska det færøske flag, han talte om. Í SAM NMDIG med koloni-løs- | demokrati henne i denne sag? Den placering, færingerne nu| ningen af Færøernes problem, !' Har det sagt ja til denne ulyk- flaggið ikki veittradi millum hini norrenu fløgg- får, er ikke spor bedre end den | laver man et lignende arrange- | kelige »løsning«. Socialdemo- it OU E SØE í g - | de tidliger ha! haft, | ment for Áland gennem den /kratiets leder, Jens Otto Krag in, sigur p L RIK hesi rein | IN Tidligere har nogle danske | finske delegation | som fra sin forgænger. Vigg: FORMATION | partier til den danske delegati- | Hvis ikke grønlænderne var | Kampmann arvede virkeliet in- | on udpeget færinger, som i for- | så langsomme i deres opvágen | tím kendskab til og ærlig for GENNEM de seneste år har| Jeg har undir en session | Vejen sad í det danske folke- | til selvstændighedskamp, ville! stáelse for de færøske spørges et færøske parlament, Lag- | Nordisk Råd oplevet, hvordan | Ung. Johan Poulsen fra Sam-|yj også fra dem høre krav om | mål, har han sagt ja? get, ivrigt bestræbt sig for at | danske politikere gerådede i ra-| bandspartiet måtte endog NØJSS | repræsentation. | ive repræsenteret i Nordisk | seri over en tale af Peter Mohr| med at være stedfortræder()| Men grønlænderne tier. og) Og hvad med den nuværende Råd. | Dam om de færøske flags mang | for en Venstre-mand, MENS | danskerne tier, for vi har med | Statsminister. Har han forlængst Det kan for en selvoptaget | lende tilstedeværelse uden for| Mohr Dam som medlem af | S3-grundloven lavet et stykke | sagt ja? Man har endnu ikke i insker se ud som en ringe| Nordisk Råds mødelokaler. | den socialdemokratiske del af integrations-politik som gor| Hilmar Baunsgaards statsmi ag, men for færingerne er det| Flere danske mente, at Mohr|delegationen havde knap sá|Gronland ligestillet med en |nistertid hørt et ord fra ham blevet det nutidige symbol for | Dam havde pligt til at fore- | smålige vilkår, | dansk kommune som Asminde- | med antydning af, at han virke | | At færingerne nu udpeges af| rød-Grønholt | lig forstår og interesserer sig for lægge en sådan tale for den/ delegation, før han/Lagtinget í stedet for som tid-| Også dette stykke kolonipoli-| den færøske situation. skønt ligere af de danske folketings- | tik vil svie hårdt engang, når! han som statsminister har sagei grønlænderne med føje genta-| jen nationale kamp. danske Færøerne er Nordens sjette ; | holdt den. ation, men bliver aldrig aner- arter. cor incen forskel. De kendt som selvstændig nation.!| Senere udeblev Mohr Dam! Dr i På Å ib idde í de i: ter den færøske natj ts ud-| vedrørende Færøerne direkte yr færingerne vil en optagelse | forståeligt nok fra Nordisk | de so TA skide | den Jen ser Fe ærøske nationale ud- Nordisk Råd side om side| Råds møde i protest mod, at ; er f sigt s h he a | VI ms : heveidnarie Á med de andre nordiske folk| hans nations flag ikke kunne ld fra a uclegg ion. ag |den danske befslknne ROS: Men det kan nå være en sådan anerkendelse. | blive hejst. Í kan blive ofre for den taktik | ende overfor åt folk ví hjæl- | han siger nej til denne gang | | | | | | | under sig s endnu, hvis | | Det er en rimelig bestræbelse | [SE 1 : á | my : UL HO for færingerne at fastslå deres | | der udøves af danskerne under | per så meget med penge, kan | nutidige og utidige kolonipolitik selvstændighed. Færøerne er en selvstændig nation med egen mm Føroyskt umboð i Norr- Danskerne og de andre nord- Fra dansk side har der været nogen støtte til det færøske rav, men mange opfatter øn uppskot óbroytt, meðan minni- | velja hvør sínar 16, meðan Ís sket om Færøernes selvstæn- Í atin (Trygve Samuelsen m. a.| land velur 5, allir millum lim- live . > > í » 5 , . . p ge oplageke í rådet som en | sigur, at »umbodanin i Nordisk | irnar i tingunum. Rikisstyrini demonstration af færinger- | Råd eftir sínar náttúru ein utt-| velja millum límir sínar so | | nes danskerhad. anrikisumbodan og eftir Heima | nógvar umboðsmenn, sum tey stýrislógini frå 23. mars 1948 | ynskja. Hesir seinnu hava ikki Det betagende I færøsk natio- | Tíðindini um, at løgtingssam-| oya løgting og Føroya lands- ulfølelse er imidlertid, at det| tyktin frå 28. mars 1966 um| stýri fáa umbodan í Norrona er uttanríksumboðanin — rikis- | atkvødurætt í ráðnum. færøske folk — skønt de har|limaskapin í Norrøna Rådnum Ráðnum, og soleiðis at um-| Mål. meðan føroyingar eftir $ 1 Hesar viðtøkur eru fyri Dan- erunde nok dertil — ikke har| helst fer at vinna frama, eru| Þoðini verða vald ávikavist|í Somu lóg innanfyri ríkismark- | mark lógfestar vid lóg nr. 292 formuleret selvstændigheds- | komin. av Føroya løgtingi og For-|ið Við fólkavalda løgmanni sín-| frá 21. desember 1947. Eftir mpen efter de gamle món-| Fólk hevur gjøgnum útvarpið| oya landsstyri millum limir | UM Og tí av tinginum stovnada hesi lóg verða limirnir valdir stre, vi kender fra koloniers| hovrt hvat teir ymsu halda um! tess | landsstýri taka ræði yvir føroy-| við byrjanini av hvørjari folka- mp mod kolonimagten. hetta, serliga hvat andstødu- Hetta var i snóggum orðum | Skum sermálum sambært lóg-|tingssetu og aftaná val hevur £ Er | | verið. Valið er lutfallsval. Lim- Denne indstilling skyldes ikke | flokkarnir siga. uppskotið sum Hákun Djur-|na...< VOL! 8 SKYEN irnir skulu hava sæti i fólka- Tað, sum uppskotið gongur|huus setti fram sum løgmaður rstandighed hos danske poli- ; air tikere gennem årene, men hos| Út uppá er í stuttum: og sum hann hevði fullan stud-| Av ti, at Føroyar kunnu hava gr jon DER AAA ha: ferøske. Typisk er det, at en||. at Føroya løgting velur tveir | ul frá ollum flokkum til at fáa | síni serligu áhugamál í Nordisk| | gr ] á vendi ker í de ivrigste forkæmpere for| limir av Føroya løgtingi í|samtykta. | | Råd, so er tað eisini nåturligt, | SY70O sær ti gige ATA. k Færøernes selvstændige place- Norróna Ráðið Uppskotið var 28. mars 1966 | at fólkatingið velur millum sín- || UR um Fra Í ng i Nordisk Råd, var det| af hesir báðir logtingslimir-| samtykt av Foroya Løgtingi|ar limir í ráðnum føroyskar| boð í Norróna Ráðnum. nir fáa sama status í ráð-| við 20 atkvødum. Teir einastu | fólkatingsmenn eins og sakkøn- Forsætismálaráðharrin = svaraði færøske socialedemokratis le- oo : € (Framhald á 8. síðu) der, afdøde lagmand Peter num sum aðrir limir av|sum ikki vóru fyri ti vóru sam- | ar umboðsmenn. tilnevndar av Mohr Dam. der gennem hele ráðnum, t. v. s. rætt at| bandsmenn, sum høvdu sítt Føroya landsstyri, verda at lut- liv var tilhænger af samhø- seta fram uppskot, atlegna uppskot. Tað var solj60- | taka. tá talan er um føroysk "heden mellem Atlanterhavs- taka orðið og rætt til at| andi: áhugamál. atkvøda eins og aðrir| 1. Løgtingid heitir á fólkating- | | | ! | | | | | erne og Danmark. ] | limir. ið um at velja føroyskar Viðmerkingar táverandi | ØSNINGEN pá det længe di- | 2. af landsstýrið velur eitt um- fólkatingsmenn = í Nordisk SE | skuterede spørgsmål synes nu at boð (lim av landsstýri- Råd, og á ríkisstýrið um at landsstýrisins | blive Færøernes repræsentation num), sum hevur somu lata serkønar = umboðsmenn, | | | Nordisk Rád gennem den rættindi sum aðrir stjórn- tilnevndar av landsstýrinum | Í viðmerkingunum sum lands- í ; = arlirni ; luttak: stýrið hevði til uppskotið, sum inske delegation. Færøernes arlimir, t. v. s. rætt at seta uttaka. rð Lykt. sj landsstýrið VORUMESS agting skal udpege to med- fram uppskot og rætt at|2. Legtingið heitir á rikis- | Vard Samtykt, Sigur landsstyrk Í KLAKKSVÍK lemmer til den danske delegati- taka orðið myndugleikarnar = um — at|m. a. n. af merkid verdur vundid å skipa fyri, at flaggað verður Eftir viðtókunum er Norrøna Det er et forlig. der tramper stong á sama hátt sum við føroyska flagginum, | ráðið stovnur fyri samráðingar | pá Peter Mohr A nm ÅD hini nordurlanda fløgg. føroyingar luttaka í Nordisk | millum fólkating Danmarkar, | for rider að or fon or OR Råd. ! = |rikisdag Finlands, alting Íslands 'g lød k: SV ag kol it á $- 0 hvat si Ur SO Hesi uppskot vóru feld. fingu stórting Noregs. ríkisdag Svo- ia. . INC EDC ri hej == g g á åvikavist 6 og 9 atkvødur. | ríkis og ríkisstýrini i hesum an ordning, og er det sket, má : svndaráliti Á ne = te ing, og løgtingssamtyktin? Í nevndarålitinum frå nevnd-|londum í spurningum um sam- BEER hans langvarige sygdom være : ; | „| ini, sum hevði uppskotið til vid- | virki millum hesi lond. | len eneste forklaring. Ár 1966, 2. februar 1966 legdi| gerdar, sigur meirilutin í nevnd- | NI: ; Á Ráðið hevur 69 valdar limir | Pete ' idste „| løgmaður = (Håkun Djurhuus)| in; (Hanus vi radalså, Ma- Peter Mohr Dam vidste nem- | 1Ø£ | ini (Hanus við Høgadalså, Ma og harafturat umboð fyri rikis- | IS GOOD FOR lig bedre end de fleste, hvilken | fram hetta uppskot til sam-|rius Johannesen. Kjartan Mohr. | sp behandling færinger kan blive/|tyktar: Poul Petersen, P. M. Dam og | StYrini. YOU udsat for i Nordisk Råds dan Løgtineid heitir á rikisstyrid| J. Fr. Øregaard, at teir mæla| Lóggávutingini í Danmark, | | Finlandi, Noregi og Svøriki , kipa so fyri, at Før-ltit at samtykkja landsstyrisins ske delegation.