mikudagur 23. juni 1971síða 2

SOSIALURIN Prentsmiðjan á Heygsbreyt Blaðstjórn: tif. 11820 Torfinn Smith (ábyrgð) Tórshavn Hanna Lisberg Tað er ikki loyvt at avfotografera lýsingar og myndir úr SOSIAL- INUM til nýtslu í øSrum bløSum uttan loyvi frá Abyrgdarblaðstj. Bara ikki danskt TAÐ er einki nytt i ti, at vit í Føroyum eru eftirbátar á summum fyri ikki at siga á fleiri økjum. Orsøkirnar kunnu vera so mangar, ein teirra er okkara fíggjarorka, ella fyri at brúka eina aðra málbering okkara beriorka svarar ikki altíð til. Av somu orsøk er mangt og hvat, sum enn ikki er vorð- ið til veruleika, men tað hevur altíð verið gott latín hjá viss- um bólkum her á landi, at so skuldi einki gerast, kundu vit ikki sjálvir. NÚ hava vit altíð verið av teirri áskoðan, at tað er einki mannminkandi í tí at lyfta uppgávurnar í felag við aðrar. T. d. kunnu vit vísa á taenn politikk, sum Javnaðarflokkurin hevur ført og framvegis førir. Tað eru mangar uppgávur, sum vit hava kunnað lyft í felag við Danmark, uppgávur sum ikki vóru loystar av okkum einsamallum, men sum vit í felag hava loyst til gagns og menning fyri fólkið, sum her í oyggjunum býr. Vit og ja HETTA sjónarmiðið skuldi verið sjálvsagt. j hevur hoyra nú, at ein av teimum. sum vid hond fót barst ímóti felagsuppgávum, nú kemur vit kundu kanska sagt sum ketta uppúr høvdatrod og skjýtur upp, at norðanlondini í felag taka saman og byggja nýtt sjónleikar- hús i Havn, nú aftaná at tað er prógvað, at vit ikki sjålvir hava verið mentir at lyft hesa uppgávuna enn. og VIT kunnu vera vísir í, at eitt slíkt uppskot hevði verið lyst í sand og øsku av tjóðveldissíðu, um so var, at tað var komið frå aðrari síðu, enn frå teimum. Men harfyri eigur ein slíkur tanki ikki at vera vrakadur av ødrum. TAÐ er bara glediligt at konstatera, at øll hesi veldugu ordini um kvetting, nidur vid dønum og »vi alene vide« ikki hava tað minsta at siga fyri tjóðveldismenn, enn bert sum rakstrarróp. TVORTURÍMÓTI ganga hesir somu menn sum sonn dømir um, at teir ikki í minsta mát trúgva teirra egnu talu. Haldari av SOSIALINUM gerst ein við at venda sær til posthúsið SOSIALURIN GARAGEBYGNING, VAGAR FLYVEPLADS. FÆRØERNE. Arbejdet udbydes i hovedentreprise — bestående af jord-, kloak-, beton-, stål-, port-, murer-, tømrer-, snedker-, glarmester-, tagdæknings-, blikkenslager-, vand- og sanitet-, Byggeriet omfatter en garagebygnig på 780 m? med 320 m?. stålskeletbygning med klædning af profilerede stålplader. I facaderne skal monteres garageskydeporte. indskudt en en som etage på desuden Byggeriet er beregnet udført i tidsrummet 15.9.1971 til 1.4.1972 og udbydes i henhold til boligministeri- ets cirkulære af 9. bygge- og anlægsarbejder. d. Licitationen afholdes færøske bydende og i København ende. Nærmere oplysningeer om tid og sted vil frem gå af licitationsmaterialet. Udbudsmaterialet kan bestilles skriftligt hos AS- MUSSEN & WEBER, KØBENHAVN AIS, arki- tektafdelingen inden d. 1.7.1971 og samtidig med bestillingen skal vedlægges depositum for udbuds- materialet i form af crossed check stor kr. 500,00 udstedt til Statens teriale fremsendes d. 12.7. Arkitekt: ASMUSSEN & WEBER, KØBENHAVN A/S Industribyen 7, 2620 Albertslund Lysing Aftan á summarfrítíðina verður byrjað skúlanum á Oyrabakka. Tey úr Sunda, kommunu. ið ætla sær í fyrsta verða biðin um skrivliga at senda tilmelding til Rasmussen, Eiði, í seinasta lagi 25. juni 1971. Upplysast må, nær og hvar viðkomandi hava endað sítt sjeynda skúlaár. realflokki á Hvalvíkar. fyrsta Haldarsvikar, M. og hvat år tey NEVNDIN FYRI FRAMHALDSSKULAN RABAKKA Licitation For STATENS LUFTFARTSVÆSEN ved i offentlig licitation opførelsen af varme-, maj 1971 om fast pris og tid på 11.8.1971 i Torshavn for for øvrige byd- Luftfartsvæsen. udbydes her el- og malerentreprise, £ Bygningen opføres delvis udvendig be- Det bestilte ma- 1971. Ingeniør: INTERNATIONAL STEEL CONSULTING A/S Nørrebrogade 26, 2200 København N. við einum Eiðis real á og Gjåar Oyrabakka P fødd eru Á OY- NR. 47. — 23. JUNI 1978 Takk fyri, Amnesty Veitið mær innivist fyri hesum. Tað vanliga við lesarabrøvum er, at lesarin finnist at ymsum, men tað var íkki mín ætlan, tvórturímóti. Sjáldan hevur ein framførsla hugtikið fólk sum henda vísu- sangarastevna, sum Amnesty International, Føroya deild, skipaði fyri, og eiga teir eina stóra tøkk fyri hetta. Ein skal í tílíkum fórum altíð vera varin við at taka onkran framúr, ti oll gjørdu sítt besta og tað eydnaðist teimum eisini til fulnar. Men ikki kann eg lata vera við at nevna bretska orkestrið Ian Campbell Folk Group. Teir vóru framúrskarandi. Hetta er eitt tað besta, fyri ikki at siga tað besta, sum nakrantíð hevur sett fót sín á føroyska jørd. Tað er kanska skeivt at siga, at vit neyvan fáa eitt tí- líkt orkestur henda vegin aftur, men betri kunnu vit íkki rokna við at hoyra her aftur. Við sínum lívliga spæli, frá- lika sangi, so samansjóðaði tey framførdu sín part, var tað ein frægd at hoyra, Hetta var ein visusangara- stevna av formati. og vit hava góða grund longu nú at gleða okkum til tað næstu, sum Am- nesty vónandi fer at skipa fyri komandi ár, ella fyrr. Afturat tí stuttleika og hugna, sum hetta kvoldið skapti, er gott at vita sær, at peningurin fer til eitt gott endamál. b. . o Solsjenitsyn- bók Seinasta bókin hjá heidurslønarvinnaranum = Alex- ander Solsjenitsyn >August 1914«, hevur í duplikeraðum standi verið at fingið hendur á illegalt ymsastaOni í Sovjet- samveldinum. Nobel- | godtbefindende. Betalingsbalan (Framhald) | cekriser og spekulative kapital- í bevægelser rammer erfarings- Det økonomiske og mæssigt snart det ene, snart monetære samarbejde det andet af de europæiske lande, og de indgreb, der fore- Fællesskaberne traf på deres tages for at løse problemerne, møde den 8. og 9. februar i|går i mange tilfælde ud over år en beslutning om dette | samarbejdet med andre lande. spørgsmål. Baggrunden for be-|Den allerseneste udvikling har slutningen var bl. a. den er-|endnu engang tydeligt demon- faring. man gjorde i 1969 da | streret behovet for et mere to af EC-landene ændrede va-/|forpligtende samarbejde mel- lutakurser. Dette indebar, at|lem de europæiske lande på den fælles landbrugspolitik í|den økonomiske og monetære | realiteten í en periode måtte | politiks område. sættes ud af kraft i forhold til Den beslutning, man tog på disse to lande. Man erkendte, | mødet den 8. og 9. februar, at der var grænser for, hvor jer i oversættelse givet til Fol- langt man kunne føre det eu-|ketingets medlemmer, og jeg ropæiske samarbejde på visse |skal derfor kun omtale ind- områder, samtidig med, at an-|holdet af den i korthed. dre områder af den økono- Først má det understreges, miske politik fortsat som ho- [at vedtagelsen har form af en vedregel var overladt til de/resolution. Heri ligger, at det enkelte = medlemslandes for-|er en politisk hensigtserklæ- at vedtagelsen ikke har en bindende form. Det er vigtigt at holde sig dette for øje. Der ligger ikke i resoluti- nen nogen forpligtelse til at nå til enighed, endsidige at nå til ring, og É E enighed inden nogen bestemt dato. Samtidig med resolutio- nen vedtog Ministerrådet dog to konkrete beslutninger om konsultationer vedrørende den | økonomiske politik og om et | nærmere samarbejde på det| valutariske område mellem centralbankerne. Í resolutionens indledning udtrykkes politisk vilje til i lø- | bet af de kommende 10 år at gennemføre en økonomisk og monetær union. Resolutionen uden de skridt nemføres af Rådet i beslutninger = eller omfatter des- som skal gen- form af direktiver | kan Frågreiding um EEC rettet til regeringerne i tiden indtil udgangen af 1973. Der altså ikke på dette råde bruges forordninger direkte virkning for borgerne. Resolutionen omfatter fire indbyrdes forbundne problem- kredse, nemlig samordning af den generelle øknomiske poli- tik, samordning af penge-, kredit- valutapolitikken. samarbejde om indirekte skat- ie m V. Of det fælles kapitalmarked. af og og Samordningen den øko- | nomiske politik tilsigter at op- økonomisk — stabilitet vækst og samtidig undgå økonomiske = spændinger, som kan skabe vanskeligheder for det fælles vare- og kapital- marked. Med henblik herpå er der fastlagt et detailleret tids- retholde og skema for regelmæssige kon- sultationer om hovedelemen- terne i finanspolitikken, der munder ud i en årsrapport til brug for de nationale parla- menters budgetbehandling. Samordningen af penge- og kreditpolitikken skal varetages af centralbankerne under hen- syn til retningslinier, om- | med | færdiggørelse af | gerne er enedes om for den generelle økonomiske politik. Den nærmere udformning af centralbankernes samarbejde er endnu ikke fastlagt. Men hen- syn til valutapolitikken skal centralbankerne í samarbejdets frøste 3-årsperiode forsøgsvis indsnævre kursudsvingene mel- lem medlemsstaternes valutaer samt inden 30. juni 1972 frem- lægge forslag om opbygningen af. en europæisk fond for va- | lutarisk samarbejde. Baggrunden for samarbejde om den indirekte beskatning er først og fremmest ønsket om at etablere et mere fuld- komment fælles vare- og kapi- talmarked, end det har været muligt blot ved afskaffelsen af told og mængdemæssige re- striktioner. Samtidig — tilsigter man to konkrete formål, nem- lig dels at undgå dobbeltbe- skatning, dels at hindre, at en- kelte — medlemslande — trækker kapital til sig ved at undlade beskatning eller beskatte meget lavt. Der skal træffes beslut- regerin- | ning om et ensartet beregnings