leygardagur 26. juni 1971síða 5

NR. 48. — 26. JUNI 1971 SOSIALURIN 8.493 tons av olju å Vidanesi ESSO hevur tíkið teir báðar nógv umstriddu tangarnar í nýtslu úti á Vidarnesi. Hvor | Eisini er ESSO í Í útbyægja goymslurnar á bygd. | Tann størsta er í Søldarfirdi, ferð vid at jer í Førovum millum 70- 80.000 tons | er motorgassolju, og og men nøgdin . på 8 | 3 av teimum tekur 2.500 m3, og|sum tekur 7.885 m3 og tann í|sum verður nytt av bensini er er nú pláss fyri 8.493 m3 av olju og z Á myndini síggja vit tangarnar , sum standa úti á Vidarnes 2 } | Sørvågi tekur 4.920 m3. ESSO eru tó ikki við á myndini. TIL ALLE HUSSTANDE udsendes i disse dage post- og telegrafvæsenets taksttabel, der river oplysning om de pr. 1 for juli 1971 gældende takster »ostforsendelse. Fra samme dato sker sam- tidig forskellige ændringer i be vedrørende post- indhold, ;temmelserne orsendelserne, vægtsatser deres OSV. Forsendelsesarter og indhold Brevkort med svar betalt, eltbrevkort) afskaffes í g udland. Dob ind- areprøver, blandede forsen- lelser og fonopostforsendelser ifskaffes ligeledes i ind og ud- and. ndhold, der har kunnet sen- les i disse forsendelsesarter, il fremtidig kunne sendes i mápakker, der bliver den nye | benævnelse for brevpakker | Der må ikke indlægges brev i | smapakker. For tryksager t mindre ændringer med til tilladt indhold | Vægt og mål hensyn | | Tryksager til udlandet kan | veje indtil 2 kg, tryksager in- | deholdende bøger dog indtil 5 | Småpakker (tidligere brevpak- | ker) til udlandet kan sendes til | alle lande, når de ikke vejer | over 500 g. Visse lande accep- terer en maksimumsvægt på Í kg. Minimumsmålene for brev- | forsendelser til udlandet æn- (dres fra 70X100 mm til |90X 140 mm. Forsendelser i | konvolut af format mindst | |70X 100 mm kan dog sendes | indtil 1. oktober 1973. |Der indføres nye vægtsatser, | som er ens til ind- og ud- land for forsendelser af vægt lindúl 1 kg maksimumsvæg- |ten í indlandet. De sammen- | faldende vægtsatser bliver føl- Veir báðir nýggji | | | i | |í stórari øking. tílíkum á Vidarnesi. |Samlaða nýtslan av oljuvørum ! il udlandet sker ' Takster fænde: 020 az, 20-100 í | 250-500 ge oo 500-100 | Der sker forhøjelse af en ræl |ke takster for breyforsendelser | til ind- og udland og for pak i ker til udlandet. | Der sker ingen ændring af bl ja. taksterne for breve af vægt indtil 20 g til ind- og udland |for postkort til indlandet og ide nordiske lande samt for | tryksager af vægt indtil 20 g til indlandet og de nordiske lande | Der sker nedsættelse af tak- sterne for tungere brevforsen- delser til udlandet. og taksten for breve mellem 500 g og | | kg til de nordiske lande bliver | væsentligt lavere end til øv- | rige udland. | | For luftpostbreve til lande ud en for Europa og Middelhav j området indføres en ensartet | tillægstakst. der betyder lavere | luftpostullæg til Afrika, Asien | og Australien. Foruden en ny taksttabel vil meginparturin | SIDA 5 |. Sama alfabet | fyri Norðanlond | Stórtingslimurin Tønnes Ande-|sama ljóð (0-6. á-æ). Ti spyr næs, sum altíð hevur verið av hann kirkju- og kenslumálaráð heitastu talsmønnum fyri norð- | harran um hann ikki vil taka |urlanda = samarbeiði á ollum stig til at fáa eitt felgs alfabet |økjum, hevur í Stóritinginum | fyri norðanlondini. Hildið verð sett áhugavert uppskot fram. |ur, at málið kemur til við Hann sigur, at bókstavarað- | gerðar Stórtinginum áðrenn fylgjan í alfabetunum i teim tað fer í summarfrí ymsu nordanlondunum ikki er Andenæs hev ilvur hesa | hin sama og at sami stavur/|frågreidin ikki verður nýttur fyri at síga Serligur = bókstavur um | ee rður ttur í Íslandi og 0 bert verður nýttur í donslt 0 "| 1 Í Um Og nor skum (00 før NOreer e etla vanlicur ovskum) tvur å Skriv | 1 og Serligur bókstan ee | VÍ kum æ el »kendu! (1 innar Danmark. Ísland þú eiri um í Í ) Í (I rovar) | TA —— FÆRØSK MARGARINE Vita No 1 VITAMINISERET 'RODUKT FINT PRODUKT FÆRØSKT ———niiiiiii—ew Spinnið í G | pinnið í Gøtu ; tygum fáa gott tógv, og skjóta avgreiðslu. Í Vit keypa óvaskaða og vaskaða ull og selja øll slag av føroyskum tógvi. TØTINGARVIRKID v/ Olavur Gregersen — tlf. 20 í Gøtu | Lýsið í Sosialinum der til samtlige butikshandlen- | Yderligere oplysninger m le og kontorer blive omdelt | ændringerne kan få í þ en brochure indeholdende op- | VÆSenels oplysningskontor lysninger om de nye bestem Københa Uf. (01) 14 629 melser fol postforsendelser Brochure og taksttabel vil ; GENERALDIREKTORATET i kunne fås udleveret på post DR POST- OG TELEGRAI VÆSENET ) husene kke mindst er på det indu- trielle og teknologiske om- ide, at fællesmarkedet vil få! tigende økonomisk betydning de kommende år. Jen sociale politik kt er naturligt også ogle bemærkninge at om vøre Fæl- sskabernes samarbejde på det | xiale område. Rom-traktaten r her ikke særlig forpligtende, let man konkret kun pålæg- er medlemslandene pligt til at ennemføre lige behandling af Fællesskabets borgere, når de i kraft af traktatens bestemmel- ser om arbejdskraftens fri be- vægelighed, etablering og ud- øvelse af tjenesteydelser má lage ophold på en anden med- lemsstats område end deres hjemlande. Herudover er Rom-traktaten begrænset til en generel mål- | sætning, idet traktatens fædre | har ment, at sociale forbedrin- mere eller mindre auto- t | matisk ville følge af de forbed: | Í ger økonomiske forhold, som samarbejdet på andre områder skulle muliggøre. Målsætningen er en forbedring af de sociale rede |se af en industripolitk, har Í medf rt, ál medlemslandene l erkender. at der er behov for let mere effektivt samarbejde også på det sociale område | Hermed er ikke tænkt på, at | Í vilkår, men hvorledes dette nærmere skal ske er í trakta- | ten betragtet som medlemssta- ternes egne anliggender. Sam- jarbejdet har da også hidtil | | først og fremmest bestået i en lrække íkke-forpligtende hen- | stillinger = til = medlemslandene fra såvel Kommissionen som Rådet og i et dagligt praktisk konsultativt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og de sociale myndigheder i med- lemslande. De planer, som nu foreligger for Fællesskabets udvikling hen imod en økonomisk og mone- tær union og om gennemførel- man vil forlade princippet om medlemslandenes selvbestem- melsesret pa dette område, men pá. at det som et led í de okonomisk-politiske — råd: slagninger er naturligt at ind- drage en socialpolitisk målsæt- | ning. som sigter på en almin- delig forbedring af det sociale niveau i medlemslandene. Det- te er blandt andet en forud- | sætning for, a' det bestående fælles arbejdsmarked kan fun- | gere i praksis. Man — betragter imidlertid dette som et langt større og mere — omfattende — spørgsmål | end blot en forbedring af med- lemsstaternes = sociale — lovgiv- ning. Først og fremmest erken- der man, at det i realiteten ik lette område, at føl I d ke vil være muligt at I avancerede føre dc ran omta pla { Som det første praktiske 1 for det fremtidige samarbejd: ' denne tankegang har uden at det i nært løben-! na rr { 1 FælesskaDern« fornvli etable de samarbejde med arbejds í ' | et fa radgivende organ markedets parter. For det an pa . ummensat af repræsentanter | det erkender man, at de lande, |, Fællesskal hvis sociale niveau ligger la- |"! ' kabels m igheder vere end de lande. der er Þá den ene side og af repræ længst fremme, hurtigt má | sentanter for arbejdsmarkedets bringe op í nærheden af delþarter på den anden. Dette mest fremskredne = medlems i: rgan er kompetent til at drøf lande ; i te ethvert spørgsmål inden for | Jeg har opholdt mig ved|Fællesskabernes samarbejde ud | dette Senge Plc Her fra sociale og arbejdsmarkeds- | være en udbredt misforståelse, , “> | politiske synspunkter. I mod it man i fællesmarkedet omgås til fl } 0 sætning ti Te i Fi >|- | med planer om at tilvejebringe ere andre af Fæl jen harmonisering på det soci- lesskabets rådgivende instituti ale område ved at tilnærme de | Oner har dette organ selvstæn- |dig adgang til at tage initiativ | sociale niveauer til et gennem- Í | snit. Tanken er altså tvært-|9Yer for Rådet og Kommissi- imod at gøre det muligt for onen. de lande, som er bagefter på (Framhald)