leygardagur 6. november 1971síða 2

SÍÐA 2 SOSIALURIN Blaðstjórn: Torfinn Smith Hanna Lisberg (ábyrgd) Prentsmiðjan á Heygsbreyt tif. 11820 Tórshavn Tað er ikki loyvt at avfotografera lýsingar og myndir úr SOSIAL- INUM til nýtslu í øSrum bløðum uttan Framhald frá 1. síðu. (1) Taler = ved Indvielsen Thorshavns Menighedshus, af Hin fyrra talan er av Emil Bruun, sóknarpresti yvir orðini Jesu Siraks bók 18. kap. or- indi 6: Nár et Menneske er færdig dermed, da begynder han forst. Víðari sigur presturin: »Den gamle vismand taler om Guds storhed og han vil da udtale, at den aldrig kan prises fuldud af Mennesker. Naar vi vil forkynde Guds Storhed og Hans herlige Ger- ninger, saa kommer der aldrig noget Øjeblik, hvor vi er fær- mere om den ting at sige, nej, tværtimod, naar vi tror os fær- dige, saa staar vi í Virkelig- heden kun ved Begyndelsen« Ut frå hesum tekur so Emil Bruun dømi ur bibliuni og ti dagliga livinum — fer so yvir til Meinigheitshusid og sigur, at nu er arbeiðið liðugt við húsinum, men álíkavæl standa vit við eina byrjan. — Síðan tosar hann um ar- beiðið innanveggja: tit skulu vera ljós heimsins og salt jarð- arinnar. Restina av prædikuni endur- prenta vit: Men skulde jeg da nu søge at forklare det Forhold, der bór være mellem Kirkehuset og Menighedshuset, saaledes som det stiller sig for mig, da vilde jeg gerne forsøge at kla- re det under Billedets Form. Der var i Israel Forskel paa Præstetjenesten og Levittje- nesten, om end de naturligvis begge sigtede imod det samme Maal. Derinde 1 det store, det hemmelighedsfulde, dunkle Rum, som kaldtes det Hellige, der faldt Præstens Gerning, naar han med lydløse Trin paa de nøgne Fødder traadte op til Alteret, hvor Røgelseof- ret skulde bringes til Herrens Ære. Derude i den store For- gaard, mellem den brogede Mængde faldi Levitens Gerning, mere travl og mindre højtidsfuld, men derfor ikke mindre nødvendig: dér slagte- de han Dyrene og tvættede Offerkødet, dér huggede han Brændet og bar Vandet op til »Kobberhavet«, dér gik han Præsterne til Haande og vog- loyvi frá Abyrgdarblaðstj. tede paa, at alt gik sømmeligt til. Præsten havde sin Gerning Leviten sin, forskellige, og dog Grunden. I vort Kirkehus skal Præstegerningen øves. Der har vi de stille, tyste højtidsfulde Timer, hvor vi lader Verden med al dens Strid og Kiv og Kævl blive udenfor, ligesom vore Fædre lod deres Sværd og Bøsser blive hængende i Vaabenhuset, før de gik ind paa det viede Sted; dér taler ens i Herren til os i det dunkle, naar Sangens og Bønnens og Andagtens Rogoffer stiger mod Himlen. Men Menigheds- huset skal Levitgerningen høre til. Her skal vi kunne samles om Menighedslivets praktiske Opgaver, herfra skal Menig- hedens Arbejde kunne udgaa overfor dem, som »syge og sorrigfulde til overfor dem, der lider paa Sjæl eller Lege- me, til Støtte for dem, der kæmper med timelig eller aan- delig Nød, til Kaldelse for dem, der staar ledige paa Tor- vet, til Varsel for dem, der vandrer paa Syndens eller Vantroens vildsomme Veje. I Kirkehuset skal vi som Maria sidde ved Herrens Fødder og lytte til Hans Tale. I Menigheds huset skal vi som Martha tjene Ham ef- ter den Evne, som Aanden har tilmaalt os. Det er et stort Værk, der i Dag er bragt til afslutning iblandt os, et stort Enighedens og Samdrægtighedens Værk, og vi tør vel derfor ogsaa, om end det er stort at sige det, bryde ud med Salmens Ord: »Herren, Han har besøgt sit Folk.« Ja visselig har Han be- søgt sit Folk, idet Han skred frem igennem Menigheden og jævnede Højene, opfyldte Da- lene og gjorde det «krogede li- ge. Men lad os da ogsaa baa- de kende og bruge vor Besø- gelsestid, saa vi lade dette Ar- bejdes Afslutning vorde en ny og livskraftig Begyndelse i den Herres Jesu Navn. Og saa tør vi ogsaa fuldt forlade os paa, at Han frem- deles vil gaa med os og føre os, som Han har gjort det til denne Dag. Det har jeg ofte i mit Liv erfaret, at vi Men- SOSIALURIN nesker kan ængstes over at begynde et Værk, selv om vi tror, det er Guds Vilje, fordi vi føler os selv for svage til ret at tage fat. Men begynder man først, i fuld og fast Til- lid til Gud, lægger man j Jesu Navn for Alvor Haand paa Ploven, saa er det, som om Vanskelighederne viger til Si- de, som Bølgerne viger naar Baaden kommer strygende for fulde Sejl, og saa er det, som alt skal lykkes af sig selv. Det er Heren, der gaar foran og gør det krogede lige for os. Og det har vi jo netop i ful- deste Maal erfaret med dette Hus, saa derfor har vi ikke Lov til at staa tvivlrådige, naar det er Fremtiden, det gælder. Lad os da begynde vort Liv i dette Hus i fuld Tillid og Fortrøstning, at Han, som begyndte den gode Ger- ning i os, vil fortsætte og fuld føre den indtil vor Herres Je- su Kristi Dag. Saa vil Han skride frem foran os paa ny og bane os Vejen, snart saa klar og aabenbar for Troens opladte Øje som Ildsøjlen i den mørke Nat, snart maaske mindre øjensynlig, som Røg- søjlen ved Daglyset er det, men dog altid umiskendelig for den, der vil se. Og i den fulde og faste Til- lid og Fortrøstning indvier jeg da dette smukke Hus i Levit- tjenesten i Herrens Menighed, til Marthagerningen i Guds Rige; det være indviet i Navn Gud Faders, Guds Søns og Gud den Helligaands! Amen! Nú átti meinigheitin hús at samlast og arbeiða í. Bíbliutímar og meti verða hikiin. Sunnudagsskúlin, sum var byrjaður 2 ár framman- undan, flutti inn í húsið og hevur verið har síðan. Av gðrum í húsinum kann nevnast, at ungmannafelag varð sett á stovn við navni- num: Kristelig Ungdomsfor- ening. Tey høvdu fund hvørja viku, m. a. høvdu tey bóka- útlán við nógvum góðum bók- um og eisini hjálptu hest ungu við sunnudagsskulan. Eitt tíðarskeið varð hildin morgunandakt í Meinigheits- húsinum, tað er nýggi sóknar- presturin í Sudurstreym Emil Rohde, ið hevur hesa kunn- gerð í Kirkjutíðindi nov. 1898: Der er Morgenandakt i Thorshavns Menighedshus hver Søgnedags Morgen kl. 7 Av eini grem i Kirkjutid- indi síggja vit, at meinigheitin hevði ans eisini fyr tí, d utt- an fyri var. Her verður sagt frá, at 15. nov. í 1896 var al- mennur fundur í Meinigheits- húsinum, har sóknarpresturin fortaldi um Diakonissusakina og legði dent á, hvussu gott tað hevði verðið um Havnar meinigheit kundi fingið eina meinigheitsdiakoni, sum dan- ska kirkjan hevði so mangar staðir í landi sínum. Øl tóku undir við hesum, og fáar dag- ar seinni varð eitt meinigheits- felag stovnað, sum longu helt fund 2. des. s á í meinig heitshúsinum. Har varð sam- tykt at skriva til Diakonissu- stiftelsen å Frederiksberg og biðja um at fáa eina systur til Havnar til meinigheitsrøkt. Kommunan heyði framman- undan givið lyfti um stuðul — kr. 2.000 árliga — og góðtók hetta stigið. Á hesum sama fundi vóru »Forslag til Regler for Ledelsen af en Menigheds- diakon! i Thorshavn« vidtikn- ar. Í fyrstuni nevndini vóru hesir: Kammerassesor Daniel sen, Købmand Vilhelm Mohr (valdir av felagnum) købmand J. P. Evensen og Apoteker Finsen (av kommununi) og sóknarpresturin. Diakonissan kom, og síggja, at Søster Mette Ka- thrine gjørdist nevndarlimur i Meinigheitshusinum og er hon einasta kvinna, ið hevur verið í stýrinum í hesi 75 ár. — Meinigheitshúsið hevur eisini givið húsarúmd fyri ødrum ar- beiði, t. d. Blákross. Kristiliga kvinnuarbeidi byrj aði her hin 16. april i 1920, og Frelsunarherurin brúkti hús ið eina tid. í dag verður húsið brúkt so- leiðis: hvort tyskvøld kl. 20 bibliutimi vid felagsbøn, sun- nudag kl. 18 meti við inn- gangi, vitnisburði og andakt. Streingjakórið heldur til í húsi num og hevur venjing miku- kvold kl. 20. Seinast, men ikki minst børnini, sum fylla húsið, hava sín sunnudagsskúla kl. 13.30— 14.30. Í 75 ár hevur Meinigheits- húsið staðið, og fleiri ættarlið hava havt sína gongd har og uppliva nógv ríkt og stórt. Havnin er vaksin gðiligt í hesum tidarskeidi, so húsið, við sínum 300 plássum, er nógv ov lítið, tá stór moti sku- lu fara fram, má leitast aðrar staðir, heraftrat kemur at sun- nudagsskúlaarbeiðið ikki kann fara fram, sum tað eigur. Nógv hevur verið tosað um vit Ej Jakobsensgøtu opin til er opin. Sunnudagin 7. nov. er seinasti NR. 85. — 6. NOVEMBER 1971 byggjan av nýggjum húsi og nógvar samrådingar farnar fram. Tíðliga í tíðini var t. d. tosað um at byggja brekkuna við Sjómansheimið út til post- húsið og hava meinigheitssal har. Í 1960 sókti Meinigheits- húsið um at sleppa at byggja nýtt hús á økinum, men varð hetta sytt av býráðnum. Í desember 1968 samtykti býráðið móti at fáa Meinig- heitshúsið at lata matr. nr. 428b (húsini hjá Heinesen og Sloan), stórt 522 m? og kr. 100.000. Hetta varð góðtikið av stýri- num fyri Meinigheitshúsinum. Tú, ið lesir hesa grein, hev- ur óivað gingið í sunnudags- skúla, ert tú úr Havnini, so hevur tú havt sess tín sunnu= dag aftaná sunnudag í hes- um húsi, her er skrivað um. Kanska ert tú hildin uppat at ganga, har Guðs orð ljóðar, so lat hetta verða eina inn- bjóðan til tín, byrja aftur av nýggjum, dyrnar eru opnar, og fundirnir eru fyri øll, ikki fyri ein úrvaldan flokk, men fyri oll, ið leita eftir eini meining við lívinum, og sum hungra og tysta eftir tí æviga orðinum. Komm, og tú skalt verða mettaður. Guðs orð stendur um ævir fast og Guðs lyfti halda. Jona Henriksen. Ein knallert til sólu. 8 mánaðar gomul fyri hálvan prís. Tlf. 1 3144. Tórshavn Frá fríggjadegi 12. november er krambudin í Dr. KLOKKAN 19 — HVØNN FRÍGGJADAG Føroya Keypssamtøka HAR PENINGURIN RØKKUR LONGST Svimjihylurin dagur svimjihylurin Mikudag Hósdag Fríggjadag Baðstovurnar eru opnar: frå kl. 15—18. frá kl. 15—18. frá kl. 17—20. BÝRAÐIÐ