leygardagur 3. november 1973síða 4
‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
SÍÐA 4
For os, der kender ldt til
Stauning og hans livsløb, er der
noget næsten symbolsk i at han
er født på en søndag. Det var
den 26. okt. 1873.
Det kolde triste efterår med
regn og slud var begyndt, men
denne dag var helt forskellig
fra de andre. Solen skinnede
fra morgenstunden af. Staun-
ings forældre karetmager August
Stauning og konen Caroline
Stauning boede dengang i; en
ussel lejlighed i Holmens Kanal
nr. 30 helt oppe under taget.
Drengen var sund og velskabt.
De levede under meget fatt-
ige forhold i denne for et ny-
født barn usunde lejlighed.
Men der var både rent og or-
dentligt tl trods for at både
sygdom og arbejdsløshed ofte
hærgede det lille hjem. Der
blev slidt og slæbt for føden
hver eneste dag. Da Stauning
kun var 14 dage gammel blev
det nødvendig for forældrene
at flytte, for det viste sig at
være umuligt at bo der med et
nyfødt barn. Taget var som et
sold. De flyttede så til en an-
den lejlghed som viste sig at
være endnu værre. Om natten
myldrede rotterne frem og åd
alt spiseligt. De máte flytte
igen. Staunings far var heldig
at finde en anden lejlighed, og
der boede de så til Stauning
var 7 år
S:aunings far var en meget
dygtig karetmager, men han
kunne ikke tåle det ofte meget
anstrengende sljd, der til tider
foregik i et stærkt forceret
tempo, En lungelidelse blussede
op og kunne ikke holdes nede
fordi lægerne på den tid ikke
kunne gøre noget effektivt
imod den. Så August Stauning
måtte meget mod sin vilje for-
lade faget. Så det meste af Th.
Staunings ungdom havde han
mange forskellige håndteringer.
Han arbejdede bla, som flytte-
mand og bud for handlende.
lønnen var dengang 1,65 kr.
pr. dag, altså en timeløn på 15
Øre ved det at arbejdstiden
var fra 6 morgen til 7 aften.
Der var i sandhed tale om
at leve fra hånden til munden.
Mere kunne der ikke blive til,
bla. fordi Th. Staunings mo-
der Caroline Stauning kke var
i stand til at påtage sig noget
arbejde udenfor hjemmet; ikke
fordi hun ikke gerne ville, men
SOSTALURIN
NR. 65 3 NOVEMBER 1973
fordi hendes helbred var svig-
tende. Hun var præget af føl-
else, af sans for skønhed, for
kunst og navnlig sang. Hun
havde en smuk stemme. Mange
aftentimer har hun underholdi
sin dreng med sange fra den
vågnende arbejderklasse.
August Stauning var mod-
tagelg for den nye tids tanker,
og han blev stærkt tilskyndet
til denne interesse af en yngre
broder, formeren Frederik
Stauning, hvis navn er ind-
skrevet flere steder i arbejder-
bevægelsens historie. Han del-
tog i de første sammenkomster
med Socialdemokratiets og fag-
foreningernes pionerer.
Han var utrættelig som
værkstedspioner og agitator, og
han førte sin ældre broder ind
i alt dette nye: Som barn lytt
ede Thorvald Stauning til sin
fars og farbroders mange sam-
taler i det lille arbejderhjem
Disse mange samtaler førte
Th. Stauning ind på den vej
han fulgte resten af sin tid
Í samband vid 100 ára foðingardag Thorvald
Staunings hin 26. oktober, prenta vit her fyrra
part av grein eftir Haldor Holm.
Seinni partur kemur komandi friggjadag
THORVALD STAUNING
- 1973 -
August
var blandt d
ede socialdemokrtaer, det
des bl.a.
kamnsanger U
skrev = >Sodalisternes
Der er í dens optakt:
Vu dage S
til arhejde
Et brus
fornam
hvormed
forstod
Det knager i
lad falde,
Denne
Stauning
første organiser-
skyl-
betaget
den gryende arbejderbevægelses
P. Overby, som
march«
og Caroline
blev
brødre,
i Øst,
eller død!
kampmod,
der bla. greb August Stauning
og hans kone ved
første tilråb
Luis Pios
Gennem
unge
de opmarcherende skarer.
naive o
sangen
drønet
Den
simpelhed
fremsættes
elskede
tydel
tankerne
Stauning.
det store fynd i linierne:
Han
samfundets
og band
ikke
fuger
hvad
sang blev
- 1873 -
gejstrende opsang, er muligt
den første, som Th. Stauning
hørte forældrene synge i barn-
domshjemmet.
En anden af U. P. )verbys
sange spillede en stor rolle for
den unge Th. Stauning:
Hvorfor skal jeg, som håber og
vil glemme,
da ikke synge om en bedre tid!
Denne sang hørte Thorvald
Stauning ofte sin moder synge
i hjemmet. Ved at synge om
denne »bedre tid« fandt Stau-
nings moder en genklang i sit
sind, som hun bevarede hele
sit liv.
Det selvtillidsfulde og frej-
dige i arbejdernes sange gav
næring til den gæring, der var
i den forslidte arbejder og hans
kone.
De kom til fuldstændig klar-
hed over sig selv og blev social
demokrater af dyb overbevis-
ning. En stærk medvirkende
årsag hertil var påvirkningen
fra Luis Po, de følte sig
stærkt tiltrukne af hans blænd-
ende artikler i »Socialisten« og
senere blev Social-Demokraten
hjemmets blad.
Fattigt var der i hjemmet.
især når det var u.auligt for
faderen at få arbejde ved noget
som helst, men de gjorde alt
for at deres lille dreng intet
skulle mærke. Han blev passet
så godt, som det overhovedet
var muligt, og gik både faderen
og moderen sultne tl ro aften
efter aften, havde deres søn
dog altid fået det, som gjorde
ham mæt. De nødvendige klæ-
der skaffedes også. »Jez min-
des ikke, at jeg har frosset
mere end andre børn« har Th
Stauning engang sagt. Thor-
vald var nu begyndt at cå i
skole, og skolegangen gik godt.
Thorvald hørte altid tl den
øverste halvdel af sin klasse.
|dreng begyndte Th
Fra ganske lille var Th Stau-
ning meget videbegærlig, og
ville have alt forklaret og for-
talt. Det var især moderen,
som måtte tage sg af denne del
af opdragelsen, hun var jo
mest hjemme. Som større skole
Stauning
at tjene lidt penge for at
hjælpe til hjemme. Det var
|som buddreng hos en mege
fattig købmand. Det blev kun
til nogle få øre om ugen da
denne kun betalte pr. ærinde.
] angt bedre gik det da Th.
fik arbejde hos en materiale
handler, her tjente han hele to
kroner om ugen. Th. Stauning
havde skiftende pladser. Den
sidste inden konfirmationen var
'hos en vekselerer, dette arbejde
var det letteste. De andre plad-
ser havde taget meget hårdt at
slide og slæbe. Han pådrog sg
en alvorlig navlebrok. Th.
Stauning blev ved med at ar-
bejde alligevel fordi det var et
mål, som skullz nås: konfir-
mationstøjet. Men den ugent-
lige tokrone slog 'kke til, som
den burde. For hver gang en
skilling var i sparekassen, var
det nødvendigt at forældrene
lånte den. Men det gik så
alligevel. Konfirmatfonen blev
overstået, og så ud i livets
store mølleværk.
Th. Stauning ville gå bank-
vejen. Staunings far gik (Il
Vekseleren, denne spurgte om
familiens økonomi, men den
var jo så dårlig. Thorvald
Staunings tøj var altid rent,
men meget medtaget af slid.
Bankarbejdet krævede — vel-
klædte folk, som de første år
måtte arbejde uden løn. Sá
måtte de droppe det. Så fik
Stauning arbejde hos en bager
og måtte op kl. 4 om morgen-
en, dette arbejde tærede på
kræfterne og han måtte opgive
dette. Så ville Stauning være
smed og arbejde med ambolt