leygardagur 3. november 1973síða 4

SÍÐA 4 For os, der kender ldt til Stauning og hans livsløb, er der noget næsten symbolsk i at han er født på en søndag. Det var den 26. okt. 1873. Det kolde triste efterår med regn og slud var begyndt, men denne dag var helt forskellig fra de andre. Solen skinnede fra morgenstunden af. Staun- ings forældre karetmager August Stauning og konen Caroline Stauning boede dengang i; en ussel lejlighed i Holmens Kanal nr. 30 helt oppe under taget. Drengen var sund og velskabt. De levede under meget fatt- ige forhold i denne for et ny- født barn usunde lejlighed. Men der var både rent og or- dentligt tl trods for at både sygdom og arbejdsløshed ofte hærgede det lille hjem. Der blev slidt og slæbt for føden hver eneste dag. Da Stauning kun var 14 dage gammel blev det nødvendig for forældrene at flytte, for det viste sig at være umuligt at bo der med et nyfødt barn. Taget var som et sold. De flyttede så til en an- den lejlghed som viste sig at være endnu værre. Om natten myldrede rotterne frem og åd alt spiseligt. De máte flytte igen. Staunings far var heldig at finde en anden lejlighed, og der boede de så til Stauning var 7 år S:aunings far var en meget dygtig karetmager, men han kunne ikke tåle det ofte meget anstrengende sljd, der til tider foregik i et stærkt forceret tempo, En lungelidelse blussede op og kunne ikke holdes nede fordi lægerne på den tid ikke kunne gøre noget effektivt imod den. Så August Stauning måtte meget mod sin vilje for- lade faget. Så det meste af Th. Staunings ungdom havde han mange forskellige håndteringer. Han arbejdede bla, som flytte- mand og bud for handlende. lønnen var dengang 1,65 kr. pr. dag, altså en timeløn på 15 Øre ved det at arbejdstiden var fra 6 morgen til 7 aften. Der var i sandhed tale om at leve fra hånden til munden. Mere kunne der ikke blive til, bla. fordi Th. Staunings mo- der Caroline Stauning kke var i stand til at påtage sig noget arbejde udenfor hjemmet; ikke fordi hun ikke gerne ville, men SOSTALURIN NR. 65 3 NOVEMBER 1973 fordi hendes helbred var svig- tende. Hun var præget af føl- else, af sans for skønhed, for kunst og navnlig sang. Hun havde en smuk stemme. Mange aftentimer har hun underholdi sin dreng med sange fra den vågnende arbejderklasse. August Stauning var mod- tagelg for den nye tids tanker, og han blev stærkt tilskyndet til denne interesse af en yngre broder, formeren Frederik Stauning, hvis navn er ind- skrevet flere steder i arbejder- bevægelsens historie. Han del- tog i de første sammenkomster med Socialdemokratiets og fag- foreningernes pionerer. Han var utrættelig som værkstedspioner og agitator, og han førte sin ældre broder ind i alt dette nye: Som barn lytt ede Thorvald Stauning til sin fars og farbroders mange sam- taler i det lille arbejderhjem Disse mange samtaler førte Th. Stauning ind på den vej han fulgte resten af sin tid Í samband vid 100 ára foðingardag Thorvald Staunings hin 26. oktober, prenta vit her fyrra part av grein eftir Haldor Holm. Seinni partur kemur komandi friggjadag THORVALD STAUNING - 1973 - August var blandt d ede socialdemokrtaer, det des bl.a. kamnsanger U skrev = >Sodalisternes Der er í dens optakt: Vu dage S til arhejde Et brus fornam hvormed forstod Det knager i lad falde, Denne Stauning første organiser- skyl- betaget den gryende arbejderbevægelses P. Overby, som march« og Caroline blev brødre, i Øst, eller død! kampmod, der bla. greb August Stauning og hans kone ved første tilråb Luis Pios Gennem unge de opmarcherende skarer. naive o sangen drønet Den simpelhed fremsættes elskede tydel tankerne Stauning. det store fynd i linierne: Han samfundets og band ikke fuger hvad sang blev - 1873 - gejstrende opsang, er muligt den første, som Th. Stauning hørte forældrene synge i barn- domshjemmet. En anden af U. P. )verbys sange spillede en stor rolle for den unge Th. Stauning: Hvorfor skal jeg, som håber og vil glemme, da ikke synge om en bedre tid! Denne sang hørte Thorvald Stauning ofte sin moder synge i hjemmet. Ved at synge om denne »bedre tid« fandt Stau- nings moder en genklang i sit sind, som hun bevarede hele sit liv. Det selvtillidsfulde og frej- dige i arbejdernes sange gav næring til den gæring, der var i den forslidte arbejder og hans kone. De kom til fuldstændig klar- hed over sig selv og blev social demokrater af dyb overbevis- ning. En stærk medvirkende årsag hertil var påvirkningen fra Luis Po, de følte sig stærkt tiltrukne af hans blænd- ende artikler i »Socialisten« og senere blev Social-Demokraten hjemmets blad. Fattigt var der i hjemmet. især når det var u.auligt for faderen at få arbejde ved noget som helst, men de gjorde alt for at deres lille dreng intet skulle mærke. Han blev passet så godt, som det overhovedet var muligt, og gik både faderen og moderen sultne tl ro aften efter aften, havde deres søn dog altid fået det, som gjorde ham mæt. De nødvendige klæ- der skaffedes også. »Jez min- des ikke, at jeg har frosset mere end andre børn« har Th Stauning engang sagt. Thor- vald var nu begyndt at cå i skole, og skolegangen gik godt. Thorvald hørte altid tl den øverste halvdel af sin klasse. |dreng begyndte Th Fra ganske lille var Th Stau- ning meget videbegærlig, og ville have alt forklaret og for- talt. Det var især moderen, som måtte tage sg af denne del af opdragelsen, hun var jo mest hjemme. Som større skole Stauning at tjene lidt penge for at hjælpe til hjemme. Det var |som buddreng hos en mege fattig købmand. Det blev kun til nogle få øre om ugen da denne kun betalte pr. ærinde. ] angt bedre gik det da Th. fik arbejde hos en materiale handler, her tjente han hele to kroner om ugen. Th. Stauning havde skiftende pladser. Den sidste inden konfirmationen var 'hos en vekselerer, dette arbejde var det letteste. De andre plad- ser havde taget meget hårdt at slide og slæbe. Han pådrog sg en alvorlig navlebrok. Th. Stauning blev ved med at ar- bejde alligevel fordi det var et mål, som skullz nås: konfir- mationstøjet. Men den ugent- lige tokrone slog 'kke til, som den burde. For hver gang en skilling var i sparekassen, var det nødvendigt at forældrene lånte den. Men det gik så alligevel. Konfirmatfonen blev overstået, og så ud i livets store mølleværk. Th. Stauning ville gå bank- vejen. Staunings far gik (Il Vekseleren, denne spurgte om familiens økonomi, men den var jo så dårlig. Thorvald Staunings tøj var altid rent, men meget medtaget af slid. Bankarbejdet krævede — vel- klædte folk, som de første år måtte arbejde uden løn. Sá måtte de droppe det. Så fik Stauning arbejde hos en bager og måtte op kl. 4 om morgen- en, dette arbejde tærede på kræfterne og han måtte opgive dette. Så ville Stauning være smed og arbejde med ambolt