leygardagur 26. juli 1975síða 12

Síða 12 Framhald frá síðu 8 politi eftir mær og dróg flaggið inn aftur. Føæ fl. fekk soleiðis ikki frið at hanga sjálvt í vindeyga- karminum. Men har hekk flagg- línan beint uttan fyri. Tá var at royna at fáa tað á línuna. Eg hugsaði meg um — kvetti. At eg kom at vera tikin av politinum, væntaði eg sjálvsagt, men teir vóru longu á kroppinum á mær, áðrenn eg fekk tikið danska fl. niður á siðiligan hátt, og tað var tí ikki mín skuld, at »Dannebrog« av mjúkum før- oyskum summaranda fall sum niður av himni. Flaggnevnd og viðmerking í Dimmalætting Tann 6. august hevur Dimma- lætting m. a. eina viðmerking til eina flaggnevnd, sum frá dansk- ari síðu varð sett niður til at kanna, um Feroyar skulu hava sítt egna flagg. Í Dimmalætting stendur m.a.: — Man maa endnu i hvert fald vægre sig ved at tro, at rigets statsminister, som saa godt forstod at vogte det danske rigs- mærkes ære under 1000 aars festlighederne paa Island i juni m., allerede skulde have over- anstrengt sin nationale over- bevisning saa meget, at han taber hovedet, naar der af en flok politiske fantaster bliver iscenesat optøjer i Thorshavn. I sammenligning med den forhaanelse dannebrog blev gen- stand for under Olavsfestlig- hederne maa affæren paa Island blegne bort. I det øjeblik da dannebrog langsomt faldt ned paa platformen ved lagtings- bygningen gik der en bevægelse igennem forsamlingen. Mange af os følte maaske først da rigtig klart, hvor stærkt vi er knyttet til dannebrog, hvor stærkt rigs- mærket forbinder os med det øvrige rige. — Hvor langt statsministeren har tænkt sig at gaa m. h. t. evt. færøsk flag er i øjeblikket ikke kendt. Men hvis »uafhængig- hedsflaget« faar nogen som helst anerkendelse som flag paa Færøerne, har ministeren sam- tidig med at han præmierer den forhaanelse, der er blevet udvist overfor rigsmærket og ophøjet bøllerne til færøske national- helte, tilføjet det færøske folk en national fornærmelse. Studentarnir fyri rættin Påll Patursson og studentarnir, sum luttóku í »ofridinum«, koma fyri rættin. Í Dimmal. tann 13. august stendur}, — Politimester Sundorph fort- sætter daglig afheringerne vedr. demonstrationerne paa Olai. Afheringerne af hovedpersoner- ne Poul Patursson og Z. Nicla- sen er allerede afsluttede, og i de sidste dage har man afhørt stud. jur. Leif Waagstein og stud. teol Sverre — selvstyreprovstens søn — begge Regensianere, som er hjemme paa sommerferie — samt magister Chr. Matras, der er understøttet af Carlsberg- fondet. Det har skabt betydelig harme i befolkningen af disse studen- ter, der er understøttede fra Danmark, har deltaget saa ivrigt i de danskfjendtlige de- monstrationer. Matras skal endda ved politiafhøringer have erklæret, at han direkte billiger og forstaar P. P.'s handling med at skære dannebrog ned. Endvidere er afhørt fhv. køb- mand Ziska, som dagen efter Olaidagen paa gaden overfaldt amtmanden og amtmandinden med krænkende tilraab som: »Der gaar det danske amt- mandsrak, som lever paa færøske penge«. Amtmaðurin Ringberg I somu Dimmalætting hevur Ringberg amtmaður eina frá- greiðing frá skrúðgonguni og hendingini á Olavsøkuni og greiðir soleiðis frá: — Folk gik roligt derfra, nogle unge studenter, forøvrigt vist alle statsunderstøttede, mødte med færøsk flag og Poul Patursson i spidsen. De raabte og sang. Vi gik roligt forbi dem. Politiet skaffede plads. Vi gik ind paa tribunen og indtog vort sæde paa den aabne plads foran tinghuset. Saa trængte demon- stranterne ind paa tribunen og politimesteren rettede en ad- varsel til unge Patursson: »Hold op med dette, eller det bliver Dem en dyr historie!« Poul Patursson begyndte sin tale om flaget, men den varede kun faa sekunder. Mitens fore- tog sig intet, forlangte ham ikke fjernet. Gamle Patursson var ogsaa passiv. Saa pludselig viste P. P. sig i et vindue i lagtings- huset over tribunen og holdt det færøske flag ud. Jeg observerede ham og gav tegn til politi- mesteren om at sende en betjent derop, men inden betjenten naaede P.P., havde denne rakt Kunngerð um kappróður á Olavsøku Meðan kappróðurin fer fram 6lavsøkuaftan, verður Tórshavnar havn stongd fyri allari sigling, sum ikki er eftir avtalu við havnamyndugleikarnar. Somuleiðis verður økid, har kappróðurin fer fram, stongt. Bert kappróðrarbátar og teir bátar, ið hava við róðurin at gera, mugu ferðast innan fyri stongdu øk- ini. Føroya landfúti 21. juli 1975 Klerens sosialurin sin haand ud og med sin fiske- kniv skaaret dannebrogs flagline over. Flaget faldt, men blev hængende halvt nede paa stan- gen. Betjenten bad Patursson deroppe om at tage færeflaget væk. Patursson spurgte: »Efter ordre fra Mitens?« Betjenten svarede: »Nej, efter ordre fra politimesteren«. »Saa skal det ud igen«. Betjenten anholdt derefter Patursson og bad ham følge med til stationen, og med en betjent ved hver side — vi har kun to i Thorshavn D gik han med. I nærheden af stationen var der stor sammenstimlen. Zacharias Niclasen, lagtingsmandens søn optraadte, raabte op og paa- virkede mængden til at hindre betjentenes hverv. Der blev ikke anvendt vold, men der stod saa mange mennesker, at det var umuligt at komme igennem, saa de to maatte lade manden gaa. Studentarnir mótmæla Studentarnir geva i Dimmalætt- ing frá sama degi eina frá- greiðing, har teir greiða frá til- gongdini og visa á stødu teirra. Teir spyrja um amtmaðurin veruliga heldur, at studningur latin frá Universitetinum ella Carlsbergsgrunninum, skal vera avgerandi fyri teirra politisku Nr. 55 — 26. juli 1975 stødu, ella um hann kann forða teimum at vísa áskoðan teirra. Hvat vildu studentarnir? Studentarnir vóru bert til av- hoyringar. Síðan hendi einki meira. Tað einasta, teir vildu, var bert at vísa tað foroyska flaggið undir setanini av løg- tinginum. Nakað annað er, at esing kom í, og at politi- meistarin leyp framav og fór at handtaka fólk. Tiggju ár gingu, innan Føroy- ar fingu viðurkent sítt egna flagg, og tað var undir serligum umsteðum, sum hvert mansbarn veit alt um. er gestablídni við ábyrgd — bjóðið |} 00 á Olavsøku! „storff