leygardagur 20. mars 1976síða 12

Danskur D.M.S.-skrivari í Føroyum Bering Petersen verður í Feroyum í ein mánaða, Petersen endamálið við Of 5 } r v i r elskaber í Vit: H leiðis kann D.M x hí | } } svarið: V iras in bestå ) jæll forbøn og ð le de missionærer, 1 ller har be ) A i t der amtale, d med den 1 ere at hin ringer forskellige | dighed liver øgleord Vit Å idi D.M.S Svarið M el kaberne ria ; y] d af ganske bestemt } ider tor ition. De har rod r en bestemt dag er beggt forandret. Kolonitiden er heldigvis uigenkaldelig forbi, og Ikki sær hetta vakurt út. Just orsøkina kenna vit ikki, men hetta er bert eitt eyðkent dómi } um framferðina, sum ofta verður brúkt, tá Á Mold og gråt verður grópað N upp og tveitt sum best ber til, og soleiðis N menn byggja liggur avlop nógvastaðni kring landið í } áravís. Heldur skuldi verið álagt teimum sum ; byggja beinanvegin at hampa og príðka um, sum vanligt er aðrastaðni N AÐ VAR ÞAÐ VAÐ AP MP VLF VAD ATVAD VAD RAD VML SAG VAJVAP API 7 kirkerne ændrer sig med det samfund, de er en del af. Sel skaberne var dengang mere stationere, man kunne blive sá længe, man onskede, det var for holdsvis stillestående områder under europæisk herredømme Man talte om: vor missions mark. Missionsselskaberne har ikki længere det næsten selv følgelige udgangspunkt: at man rive mission, nvor man vi og så længe man vil. Vi har Y 1 1 Á mattet lære at være langt mert bevægelige Vit: Tå vi in soleiðis irskiftini eru vorð pliva tit so at trú boðarar verða sendir heim? Svarið: Ja, gennem de sidste artider er missionærer blevet ud ist, og ofte har man stået med missionærer, der ikke har kun net få indrejsetilladels« Vit: Hvi? Svarið: I lande, der gennem mange år er blevet undertrykt af den hvide race, og som nu har fået eller tilkæmpet sig sel stændighed eller frihed, er det naturligt, at de stillinger, man kan besætte med landets egne folk, ønsker man ikke fremmed indblanding Vit: Er arbeiðið hjá tykkum ymiskt í teim ymsu londunum? Svarið: Ja, DM.S.' ende arbe ide gØres 1 fire højst nuvær forskellige områder. Afrika er den verdensdel hvor kristen dommen vokser hurtigst. Meget tyder på, at kristenheden ved ár 2000 hedder Afrika. I Tanzania er ca. 1/3 kristne af første gene ration, betyder det, at kirkerne har en stor opgave med at under vise i, hvad det vil sige at leve som kristne og i at skabe hjem, der er præget af et kristent liv syn. En stor del af de ca. 25 D.M.S tjeneste her, er derfor beskæftig missionærer, der gør et med undervisning av vidt for skellig art I den arabiske verden er situa tionen en ganske anden. Her indes kun få døbte, skønt der har været missionærer siden år Dette lærer os ndredeskittet og 5. april hevur hann eitt leiðaraskeið i KFUK í Havn. Jona hevur havt eina samreðu við Bering at mission ikki nødvendigvis har succes 1 form at store synligt resultater. Muslimer har en sær lig respekt for det trykte ord og er interesseret i at læse kristen litteratur, hvorfor vi har opret tet adskillige boghandler i dette I dette tilfælde er der brug for boghandlere, der virker område som missionærer 1/7 af jordens befolkning be kender sig til Islam, og de små resultater er en stærk udfordring til den kristne kirke I Indien har D.M.S Menighederne her virket i over 100 ár kan godt selv klare deres præst ers løn, men D.M.S med missionærer, og penge til bidrager kirkens skole- og hospitalsvæs en. Jeypore-kirken er en af de hurtigst voksende kirker i Indi en, fordi stammefolk, som til hører naturreligioner, bliver disse år kristne i tusindvis Intet menneske kan el være | uvidende om de kæmpeopgaver der ligger for Indien med hen yn til bekæmpelse af sygdom og nød. DM.S. ønsker at være med til at lindre den nød og til at fortælle budskabet om Jesus Kristus omráde kan Østen. Her Som det sidste nævnes det fjerne bliver vid mindet om at kristen mission ikke blot henvender sig til fattige, nødstedte mennesker iission har ærinde til alle jord ens folk, altså også de rige. Rige folk har radio og fjernsyn, altså må man her tage disse masse medier 1 missionens tjeneste Vit: Hvar arbeida tit Fjar eystri? Svarið: Í Taiwan og Japan om begge er industrialiserede og højt udviklede lande, Men det er liga så vigtigt her som i Indiens eller Tanzania: at folk får at vide, at jungle landsbyer Jesus Kristus er Herre og Frels >y et Vit: Hvussu nogv folk arbeida i D.M.S Svarið: ( mennesker har D.M.S. sendt ud som mission ærer. Udover disse er der en række frivillige og ansatte on irbejder på at spred« oply ning | ognene om kirkens ydre missi on. Forudsætningen for missi onsarbeider er at der landet over er mennesker, der er med i dette med forbøn, med økonom isk hjælp og ved at søge at skabe interesse for forståelse at ydre 1 mission. En del mødes i større kredse, hvor man beskæftiger sig med begrebet mission og med forholdene i de områder hvor missionærene arbejder, og så her på Færøerne findes der adskillige ádanne mission kredse, som vi er meget taknem ligre tor Oli i Åarstovu Eg haldi tað vera logið, at Rituviksneytini ikki fingu innflutningsloyvi, ti nú ein dagin innflutti ein bóndi í Klaksvík eina útlendska kúgv av Fiat Chalmer-slagn um Nú hevur Ivar helst gjert út- varpsskránna. Nýggj send ing í kveld: Plát um prátur Vit: Hvat er tin innan D.M.S.? Svarið: Min særlige opgave er som kursussekretær at virke for uppgáva dygtiggørelse af medarbejdere og ved at arrangere forskellige stævner og kurser for mange målgrupper. Naturligvis er vi eret i at få så mange som intere: muligt engageret i det verdens omspændende arbejde, som D.M.S. er en del af. Det Engage ment og dygtiggørelse hører sammen. Det er derfor naturligt at D.M.S. i høj grad satser på en kursus virksomhed Vit: Og tin uppgáva her" Svarid: Ja, min opgave her på øerne er at knytte kontakt med menneskene her for at oplyse om D.M.S.'s fortælle og vise nogle af de mange hjælpe- midler, som D.M.S ráder over ) arbejde, og gerne vil stille til færingernes rådighed. At vi kan putte et lederkursus ind kan jeg natur- ligvis kum som kursussekretær kun glæde mig over Dette kursus vil blive afholdt pa K.F.U.K. i Torshavn, den 5 pril kl. 14—17 og 19—22. Her er alle ydre missions interessere de meget velkomne Vit Hevur tú eitt Svarið: Selvom vi har mange serligt Foroyum? missionærer udover verden, har við brug for endnu flere. Ve ser meget gerne, om en eller flere færinger kunne føle kald til at tage denn tjeneste op. Der er brug for folk med forskellige kvalifikationer: læger, sygeplej ersker, laboranter, fysioterapeu der, lærere, boghandlere, sogne medhjælpere og præster Vit: Vit takka fyri samrøduna og ynskja D.M.S irbeiðinum signing við Jona ——————