leygardagur 4. mars 1978síða 8

Síða 8 Nr. 17 — 4. mars 1978 Apropos Meinigheitshúsið Orsakad av ti nógvu skriving, ið hevur verið um Meinigheitshúsið, kundi tað kanska havt ávísan áhuga at vita, hvat fór fram í hesum húsi fyrst í hesi eld. Sum eitt seguligt kuriosum skal eg her loyva mær at prenta eitt bræv, sum ein av nevndar- limunum tá, abbi mín Johan Vilhelm Mohr, skrivaði 21. januar 1910 til 3 av teimum 7 monnunum, ið vóru í nevndini. Hetta skal sjálvsagt ikki takast sum nek- ur uppílegging í tað stríð, sum nú er um Meinigheitshúsið, men heldur ein mynd av farnari tíð, har vit hóma, at stríðið um húsið tá í tíðini hevur verið hart, men á ødrum vigvøllum enn i dag. Tað skal viðmerkjast, at Johan V. Mohr var sålin i byggjanini av Meinigheitshus- inum, tað er mær fortalt, at hann gav stór- vidin til håsini, men um tad var so, kann eg ikki standa inni fyri. I mong år var hann nevndarlimur i Meinigheitshåsinum, og hann var ein idin talari har (vit hava fleiri áhugaverd handrit, ið lýsa tað reli- giøsa lívið, sum tá var). Tá ið hann doyði i 1941 skrivaði M. S. Viðstein m.a. at > >hann var botnfastur kristin, og vannbøn kom ikki av hansara munni. Hann var so sannferur, reinferur, sum maður vera kann... Orð Ingemanns »Lykkeligst at hvile paa er fuldendte gerning« gjørdi hann til sini.« EYVINDUR MOHR ....men til brævið: I Menighedshusets første Fundats blev der indført den Bestemmelse, at Bestyrelsen ved Medlemmers Dødsfald eller Udtrædelse skulde supplere sig selv, altsaa i paakommende Tilfælde selv tilkalde til denne Stilling skikkede Mænd af Byens lutherske Menighed. — Denne absolut nødvendige Forholdsregel blev | tagen for at forhindre, at Besættelsen af disse ) Hverv nogensinde skulde kunne gøres til Genstand EL for offentlig Valg, idet man var klar over, at hvis en saadan Ulykke skulde ske, saa kunde der ikke føres nogen Kontrol med de Mænd, som blev ind- valgte. — Man vilde derved komme ud paa en þ- meget farlig Skraaplan, vilde selvfølgelig risikere 3 at faa uheldige Elementer ind i Bestyrelsen, Me- | nigheden vilde udsættes for alle Eventualiteter, et fredeligt Samarbeide vilde være forbi og Forstyr- “7 relsen uundgaaelig. At denne Bestemmelse var nødvendig, og Frygten vel begrundet, er tilfulde blevet bekræftet ad Erfaringens Vei, siden den første Fundats, ved den af Indre-Missionærer iværksatte Forstyrrelse i Menigheden, er bleven kuldkastet, og erstattet af en anden, som har indført Valg af Bestyrelse. — 3 Menighedshusets oprindelige Bestemmelse og Be- tydning for Menigheden er af disse Grunde bleven forstyrret, ja ødelagt, og Menigheden har derfor af gode Grunde mere og mere trukket sig tilbage fra 7 Huset, og bitterlig fortrudt de meget store Ofre, som den i sin Tid bragte i Anledning af Husets Op- førelse. — Den Kærligheå og Sympathi, hvormed alle Bidragyderne i en længere Aarrække omfat- tede den Gerning, som udførtes i Menighedshuset, er paa Grund af den Forstyrrelse og den Vanhel- ligelse, som Huset har været Genstand for, og alt Johan Vilhelm Mohr det utilbørlige, og usømmelige, der i de senere Tider er foregaaet, ganske naturlig bleven for- vandlet til Antipathi, Forargelse, ja man kan vist- nok sige til Væmmelse, hvilket blandt andet giver sig Udslag .. at der endog fra Byens Theaterscene drives Spot med Huset; alt dette sikkert til stor Triumf for de i Menigheden mere og mere om sig gribende Sekterere, der med god Grund betragte Thorshavn som et Vilderede i religiøs Henseende, og derfor et heldigt Virkefelt for deres Propagan- da. — At de fremkaldte sørgelige Forhold med Hensyn til Menighedshuset tillige have udøvet en skadelig Indflydelse paa Menighedslivet og Kirke- gangen, er en Selvfølge. Jeg, som var Medlem af Komiteen for Op- førelsen af Huset, og som, med Undtagelse af en Periode paa et halvt eller et Aars Tid, stadig har været Medlem af Bestyrelsen, har med stor Sorg og Bekymring været Vidne til den Forstyrrelse, som er bleven bragt ind i den engang velsignelses- rige Virksomhed, som fandt Sted i Menigheds- huset. — Jeg har til enhver Tid arbeidet efter Evne for at værge Huset, og støtte Menighedens Præst, som den, der er Sjælen i Arbeidet dér, og jeg har under mit Arbeide deiet mange Ubehageligheder, hvilke min Pligt og Ansvarsfølelse har paaført mig. Det første Misgreb mod Menighedshuset, som blev begaaet, og det første Saar jeg fik, var da der af det til Huset hørende Grundstykke blev taget 162? Alen af den vestlige Del af samme til et Post- hus. — Da jeg kom til Kundskab herom, gjorde jeg Bestyrelsen opmærksom herpaa, men til min store Forbavselse viste det utrolige sig, at de andre Medlemmer (her nevnir hann 3 nevndarlimir) med eller mod bedre Vidende støttede C. Danielsens Foregivende af, at Menighedshusets Grundstykke kun udgjorde 27 Alen i Længde fra Øst til Vest og 24 Al i Brede fra Nord til Syd, medens jeg var aldeles sikker paa, at det udgjorde 36 Alen i Længde fra Øst til Vest og 18 Al. i Brede fra Nord til Syd. — Hvor uholdbart de andre Medlemmers Udsagn er, ses tydeligt, blot ved at sammenligne Tallene. Jeg skal i denne Henseende oplyse, at der, førend Husets endelige Størrelse blev vedtaget, var et Forslag fremme om at bygge det 30 Alen langt og hvorledes kunde dette ske, hvis Grund- stykket kun var 27 Al. langt. — Huset blev opført med en Brede af 12 Alen, hvormed. der er blevet 3 Al. tilovers paa hver Side, og en længde af 24 Alen, idet man vilde beholde de overskydende 12 Alen mod Vest til en eventuel fremtidig Forlæn- gelse af Huset. — Nu er der til Posthuset af disse 12 Alen i Længden mod Vest taget 9 Alen i hele Breden, som er 18 Al., hvilket ialt udgør 162? Al, og kun levnet 3 Al. tilbage ved Husets vestlige Gavl. Min urokkelige Overbevisning om, at jeg havde Retten paa min Side, har jeg tilfulde faaet be- kræftet med Eftersyn i Kommunens Arkiv, hvor jeg til min store Forundring forefinder et Skøde fra de 4 Bestyrelsesmedlemmer til Kommunen, mær- kelig nok ikke lydende paa de 162? Alen, som ere overgaaede til Posthuset, men paa det søndenfor