mikudagur 12. desember 1979síða 18

Síða 18 sosialurin Framhald V.H. Flach (2) Útbyggið orkuveitingarnar runt kring oyggjarnar Jeg mener, at den politiske modstand mod denne sag, som er ganske klar og tydelig verden over, den beror i, at man ikke ensker nummeret oliekrisen og atomkraften af- dækket. Jeg mener, at den skal af- lives her og nu — og andre alternativer man tænker pá, de er fejlinvesteringer og en pind til menneskets ligkiste, fordi man varmeforurener. Man har en varmeforuren- ing í hele industrialderen og menneskehedens historie ved en forkert brugen af ild, dvs. tilførsel af temperaturer til naturen udover, hvad solen giver naturligt. Og nu oveni kommer atomkraften med en varmeforurening, der er helt eksorbital. Det er noget man ikke taler om overfor menig- mand, at hovedproduktionen fra atomkraftværker, den er og forbliver, de helt uhyrlige mængder af reaktorkelevand i forhold til hvilke — altså kalorieindhold — —=elektri- citetsproduktionens tilsvar- ende kalorieindhold ikke er at få øje på. Mennesket kan ikke magte atomkraften Og hele hovedproduktionen smider man ud, og så bryster man sig over at få en smule elektricitetproduktion ud af det. Yderligere er der tale om ved atomkraften, at man opererer med temperaturer, der overstiger selv solens høj- este temperaturer op til tyve gange. Altså 100 til 200 millioner grader celsius inde i en reaktor, og højst fore- kommende temperatur på solen er 15 millioner grader i dens kerne. Det burde vise alle og enhver, at atomkraft- en bestemt ikke er noget mennesket kan magte. Patenansøgninger Jeg indgav patentansøgning- er 1974/75. Det patent gik ud på at al verdens varmetekno- logi var værdiløs, det skulle gøres anderledes. Det var nok et chok for hele verdens inderkreds. Har skrevet både til reger- ing og alle folketingspartier- ne, intet svar fået. En patent- sag, der løber på femte år uden egentlig stillingtagen, det er uhørt. — Hvorfor bliver der ikke taget stilling? — Åbenbart fordi der er stærke kræfter imod den still- ing man nødvendigvis må tage. — I givetvis, hvis De skulle få patent, hvad ville de så bedyde for dem? — De vil selvfølgelig be- tyde mest for Danmark, mere end for mig. Det er det største patent, der nogen- sinde er søgt. Det gør land- ene totalt uafhængige af olien på de områder, der hedder op- varmning og kraftproduk- tion Dampmaskinen igen Så er der bilismen tilbage, og der kan man sige, at der gør den det for såvidt også, fordi hvis det var rigtigt, så skulle stempelmotoren afløses af dampmaskinen igen. Det ville være det billigste, det mest lydløse og det mindst forurenende. Dette gælder også skibe. Med den nye teknologi er der nemlig sket det, at det der før var i vejen med damp- maskinen, at den var for dyr i brændselsforbrug, det er billiggjort nu, sá den ikke har nogen konkurrent. Færøerne og den nye teknologi Den nye teknologi griber dybt ind i samfundene. Sam- tidig peger den nye teknologi direkte på det desentrale samfund. For Færøernes vedkomm- ende er den desentrale vej den eneste rigtige at gå. Det er fra naturens hånd et de- sentraliseret samfund. Nettop den nye teknologi peger på det desentrale sam- fund, hvor hver bygd sørger for sin egen energi og plan- lægger, hvilke energibehov man har til stadighed. Hvordan kan man virkeliggøre denne teknologi på Færøerne, kan man nu spørge! Et er hvad man provisor- isk kan gøre øjeblikkelig og et andet er, hvat man gør på længere sigt. Det vi taler om, er ikke det provisoriske, men det man vil gøre på længere sigt. Andelskraftværk Da vil man lave et lille andels- kraftværk i den pågældende bygd, hvor man baserer dets størrelse og kapacitet på det antal — husholdninger og eventuelt virksomheder, der var i bygden, således at man fra dette andelsværk fik både strøm og varme, hvad end det nu var elektrisk eller fjernvarme me í vand. Det ville ikke koste den enkelte borger ret mange ører i forhold til i dag at få den energi. Således bliver det noget man er sammen om i den enkelte bygd, og det vil medføre, at man også komm- er til at stå sammen om andre ting. Det giver så det de- sentrale langt lykkeligere øsamfund, som også er en nødvendighed. Det er muligt, at vi andre i de lande vi bor i, hvor vi i forvejen er so oversentrali- serede, at vi ikke har nogen jordisk mulighed for at komme fri af det, men på Færøerne, hvar man ikke kan magte atomkraft eller anden kostbar kraft, da er denne måde den rette. Så sparer man ved den provisorisk løsning, og så investerer man sine bespar- elser i den endelige løsning. Forskellen stor — Hvad er so forskellen mellem de kraftværker vi bruger i dag, og det kraft- værk, som De snakker om? * — Der er den forskel, at det ene kraftværk bruger ti gange så lidt brændsel som det andet. Det er fordi det indeholder den nye teknologi: kombina- tionen af ild og legeme plus udnyttelsen af røggassen. Kraftværket bliver ikke dyr- ere at bygge af den årsag. Det er klart at et 90 pro- sent mindre brændselsfor- brug, det også giver 90 pro- sent mindre forurening og varmeforurening, og det ser jeg næsten som det vigtigste aspekt ved den nye teknologi. Jernklodsen, der videregiver sin overvarme Man kan ved hvilket som helst komfur placere en jernklods sådan, at det ikke tager nævneværdig skade af at det påvirkes af ild og varme. Der sker følgende: Vi stiller en jernklods ind i forbrændningskammeret når vinteren begynder. Sædvan- ligvis går det 20 til 25 kg til en almindelig husholdning. Vi siger, at jernet er 10 grad- er varmt. I løbet af de to første timer flammen kører, vil det blive varmet op til en arbejdstemperatur, der svinger mellem 500 og 600 grader. Hver gang flammen slukk- er fra det øjeblik, vil jernet stå og videregive sin over- varme, dvs. f.eks. tempera- turen fra 600 ned til 500 grader til kedlen. Derigennem er den tid fyret står stille uden flamme forlænget to til fire gange, og det betyder ca. en halvering af brændselsforbruget, fordi når flammen starter på ny, vil legemet være 500 grader, og før var der inde i kedlen kun vandets temperatur, ca. 60%. Nu vil man se, at flammen ikke skal bruge så megen tid til at bringe vandtemperatur- en op igen, og sådan vil det køre rhytmisk med samme brændetid som før. Hvis det får forlænget brændetid på grund af jernet, så er der kommet for meget jern i. Er brændetiden den samme, så er den rette portion jern i. Radiatorerne har nu en permanent temperatur, de svinger ikki i zig-zag mellem flammen, der brænder og ikke brænder. Der vil hele tid- en være varmetilførsel og derigennem er selve varme- leveransen til rummene også fordoblet. Det betyder yderligere be- sparelse, hvis man siger, at vi må skrue ned for at få samme vilkår som før. Det gør folk sjældent, men det bør man jo, hvis man skal sammenligne. Nr. 96 — 12. desember 1979 Desentral energiforsyning Det som jeg siger her, er kun for at løfte en lille bitte sten, selv om der kun er 10 pro- sents brændselsforbrug til- bage af det teknologien virke- lig indebærer. For lægger man til, at man også kun skal bruge 90 eller 80 prosent mindre kalorier til selve rumopvarmningen oveni 90 oprosent sparet brændsel, så kan man forstå, at man er kommet ned på noget mikroskopisk af brændselsforbruget. Den nye teknologi rækker endnu videre end jeg her har sagt, således at jeg med sindsro kan erklære overfor en hel verden: der er kun dråber tilbage af brændsels- forbrug. I den nye epoke menneskeheden indleder denne nye teknologi og for- ladende en epoke, hvor tekno- logien man byggede alt det vitale på, var misforstået. Mit råd til det færøske energiudvalg, der er nedsat i år er, at de må satse på den nye teknologi, og med desen- tral energiforsyning. Den desentrale energifor- syning, det er sagen for Fær- øerne. Den giver uafhængig- hed med udlandet. En elektrisk kabel fra Island til Færøerne, det giver afhæng- ighed. Og det betyder, at den der har fat i den rette ende af kabelen, de behersker det færøske samfund, og det må man ikke indlade sig på. Man må se frem i tiden og sige, hvat skal der ske. Vi skal stå på egne ben. Vind- og bølgeenergi Den nye teknologi betyder, at sådan noget som drivhuse, kan tages i omfattende brug på Færøerne. Ikke alene nu, men også i katastrofesitua- tioner. Hvis der skér noget i verden, så er noget der nok vil knibe mest med på Fær- øerne, det vil være grønt- sager. Det har også vide aspekter med hensyn til at lave fiske- riprodukter, som kræver energi. Sluttelig må jeg sige, at man bør ikke forstå mig således, at jeg siger, at energien nødvendigvis skal have brændsel som underlag. Man kan også lave energi uden brug af brændsel over- hovedet på Færøerne. Nettop på Færøerne er ud- nyttelse af vind- og bølge- energi gode. KJARTAN DALSGAARD MOYDALSVEGUR & TLF 15222 læknin skrivar Høsna- bringa Til læknateigin er kom- in hesin spurningur: Fyri nøkrum årum sidani hoyrdi eg ein mann siga, at hann hevdi høsnabringu, og at hann kanska skuldi opererast fyri hetta. Eg havi aldri hoyrt um hetta fyrr, so eg hevdi verið takksamur, um tygum kundu sagt mær, hvat hetta er. Harafturat loyvi eg mær at spyrja, um tað er vanligt, at kallkynið hevur krabbamein í bringuni. Um so er, hvussu merkist hetta? Til hetta kann svar- ast: Hesnabringa er ein lítil vakstrarfeilur, sum ger tað, at bringubeinið verður meira fram- standandi. Hetta kann vera eitt viðfett brek ella koma aftaná eing- ilska sjúku í smábarna- árunum. Mær vitandi er heilt óvanligt at operera fyri hetta; sum heilsuliga ongan týdn- Rættleiðing Av tí at persónar, stovnar og virki, ið onga ábyrgd hava havt av teimum um- mælisbókum og karakter- bókum, sum skrivað hev- ur verið um í seinastuni, verða kravd eftir svari, kenna vit okkum at hava skyldu til at koma við hesi rættleiðing: Hverki Ludvig Peter- sen, landsskúlastjóri, ella Jóhs. A. Næs, ráðgevari í serundirvísing, hava havt minsta vet við innihaldið í ummælisbókunum og karakterbókunum at gera. Skúlabókagrunnurin hevur ikki givið bekurnar út, men Bókadeild Feroya Lærarafelags. Ummælisbekurnar og karakterbekurnar eru hverki skrivaðar ella givn- ar út eftir, at vit hava fingið nýggju skúlalógina og yvirtikið umsitingina. Tær fara at vera umleið 15 ára gamlar. Ummælisbekurnar og karakterbekurnar eru tí í dag, sum tær altíð hava verið hesi seinastu 15 ár- ini. Kristni hevur verið og er í ummælisbókunum til grunddeildina 1.-7. flokk; men kristni hevur ongan- tíð verið og er ikki í karak- terbókunum til framhalds- deildina, av tí at skúla- lógin frá 1962 gav ikki heimild til próvteku í kristni. ing hevur, tað einasta er, at bróstrúmið hevur annað skap enn van- ligt. Til annan spurningin er at siga, at tað er ikki vanligt, at mannfólk hevur krabbamein í bringuni í(bróstinum), men tað kann koma fyri. Tað kann henda seg, at bringan fer at vaksa, undir vertuni kennist ein eymur, harður knykil, eini 2-5 cm í tvermát. Hetta er vanligur kertilvevnað- ur, sum oftast minkar burtur av sær sjálvum. Hjá ungum dreingjum hevur hetta einki at siga. Hjá eldri monn- um er ráðiligt at taka ein slíkan knykil burt- ur, ti í slíkum føri kann henda seg, at krabba- mein stingur seg upp. Sigvald Kristiansen Eingin prentsmiðja hevur tí gjert nakra prent- villu. Nýggjar ummeælisbøk- ur og karakterbekur fara at koma í bræði, nú ið vit hava fingið nýggju skúla- lógina. Hvussu tær fara at verða, er enn ikki gjørt --. Bókadeild Feroya Lærarafelags Frágreiðing um ein HFl-avbrótara HFl-avbrótari er eitt tól, sum skal finnast í øllum nýggjum el-innleggingum og eisini í verandi el-inn- leggingum frá 1. januar 1980 at rokna, tað verið seg í sethúsum, neystum, virkjum v.m. Uppgávan hjá einum HFl-avbrótara er at tryggja ímóti lívsvanda, jerðfeili og eldsbruna. Í Feroyum er ofta trup- ult at fáa eina góða jerð- binding, serliga nú vatn- leiðingar verða gjørdar úr plastrorum, og tí skal HFl-avbrótarin uppí el- innleggingina, so avbrotið verður fyri streyminum, um okkurt berst á. Tygum kunnu venda tygum til ein góðkendan el-innleggjara og fáa HFI- avbrótara uppsettan. | eee