leygardagur 22. desember 1979síða 21

Síða 22 sosialurin Nr. 99 — 22. desember 1979 Føddur 26. februar 1981 Deyður 31. august 1948 Under overskrifta „Hovedskikkelsen i nyere færøsk Litteratur J. H. O. Djurhuus" prentar Dimmalætting i nr. 93 for året 1945 ein kronikk i Politiken, der redaktør, cand. theol. A M. Jørgensen har skrive om „Den færøske Digter J. H. O. Djurhuus, der kan se tilbage paa et langt Livs litterære Virk- somhed”. I denne kronikken, som vi skal gje att nokre delar av, heiter det til innleiing: „Mon der er flere end nogle ganske faa Retfærdige, som overhovedet ved, at det mindste og tillige mest særprægede SS nordiske Folk, Færingerne, paa deres eget Sprog har en Lit- = NORSK OMDIKTING VED | teratur, der i alle Spektrets Farver bryder det færøske Lynne, SON og giver Udtryk for et rigt nuanceret Sindelags Indstilling til FIF: + Livets Problemer? Som Regel træffer man en vag og uklar IVAR ORGLAND Forestilling om Færøerne som et uvirkeligt Nisserige á la = : Jørgen Falk Rønne Lykkens Land“ — en ganske forkert Opfattelse, der har placeret færøsk Aandsliv i en ufortjent Afkrog af den almindelige Bevidsthed. En af Grundene til, at moderne færøsk Litteratur er saa forholdsvis ukendt paa vore Breddegrader, er den Omstændighed, at denne Litteratur paa enkelte Undtagelser nær — saaledes den alt for tidlig afdøde Jørgen-Frantz Jacobsens Forfatterskab med Hoved- | værket Romanen „Barbara“ og Digteren William Heinesen Í fremtræder i sin egen sproglige Iklædning, Færøsk, til hvis Tillegnelse der udkræves mere Anstrengelse og aandelig Spændstighed end til at sætte sig ind i en almindelig svensk Janus Djurhuus skapte epoke i færøysk Smergas- Menu, hvorfor Færdighed i Færøsk ogsaa optræder dikting. Han viser eit suverent herredøme rent sporadisk og genert paa denne Egn af Kloden, skønt over det færøyske språket, som han var Forbindelsen Danmark-Færøerne skulde synes at opfordre til den fyrste til å gje rang som diktarspråk det modsatte.” — Artikkelforfattaren gjer kort greie for den på høgd med andre kulturspråk i Europa. rørsla som han nemner ,den nyfærøske Kulturs Gennem- | Í i | Í 3 i brud” med sentrale personar som Svabo, Hammershaimb og Í Jacob Jacobsen, .,og de færøske Forfattere og Digtere, der ved | | Overgangen fra 19. til 20. Aarhundrede havde lagt Pub- ertetsalderen bag sig og var gaaet fra det rent imitative til det mere reaktive i Menneskelivet. Af Navne kan man nævne Tylften fuld, men den største af dem, Egen, der rager op over Underskoven med sin stolte Krone, er uden Modsigelse J. H. 4 O. Djurhuus, allerede i levende Live optrædende i den al- Ivar Orgland - mindelige færøske Bevidsthed som Myten Janus. Bókini fæst eisini i: H. N. Jacobsens Bókahandili, Tórshavn Nýggja Bókhandli, Tórshavn Hjalmar Jacobsen, Tórshavn H. J. Bókasgluni, Tórshavn 2 k Ø Alfa Bókahandli, Klaksvík B O agar Ur Bókabúðini, Saltangará es Páll Hera Nolsge, Trongisvági | Aarvequr 5 Hf 11109