Sosialurinarkiv
Sosialurin 1980-06-18, síða 6
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

mikudagur 18. juni 1980síða 6

‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

sosialurin telf. 14720. 11820 box 76, 3800 Tórshavn p/f sosialurin Útgevari: Fyritaks- og blaðstjóri: Blaðmenn: Tórfinn Smith (ábyrgd) Hegni Djurhuus Jóhann Mortensen Jan Miiller Arne Thomsen Sosialurin Dimmalætting Lýsingar: Uppseting: Prent: Elkaðal og olja — vindur og kol HÓAST NÓGV hækkandi oljuprísir hesi sein- astu árini, og uttan at hóma nakra vón um, at hesin oljuprisvøkstur steðgar á, verður olju- nýtsla okkara alsamt størri. Oljan er orku- nýtsla okkara nr. 1. Bert til upphitan nýta vit umleið 1/6 av upphæddini av allari fíggjarlóg- ini til innflutning av dýru dropunum úr Mið- eystri. Oljuprísin hava vit onga ávirkan á, men onnur ráð skuldu verið til at taka. EINASTI ALTERNATIVI møguleiki, sum menn hava havt til oljuna, er el-megin. SEV við vatn-orkumegi, men nú bilar álvarsliga at fáa tørvin nøktadan á hendan hátt. Talan hevur verið um annaðhvort at útbyggja vatnotkuna í Feroyum uppaftur meira, ella at gera sáttmála við íslendingar um at »innflyta« elmegi haðani gjøg- num sjókaðal millum londini. UTTAN AT FARA i tekniskar tykjast hesir bådir okkum nærum eins útbyggja vatnorku okkara uttan at stór náttúruvirði fara fyri skeyti, og við at innflyta eimegi úr Íslandi gerast vit bundin av teimum — kanska meir enn gott er. detaljur møguleikarnir óhepnir. At gerst íkki ORKUKELDUR SUM fáur t.d. vindur talar og kolid. Kanska realistiskt í fyrsta umfari sum oljan og elkaðalin, men kortini nakað vit kundu og áttu at arbeitt fram ímóti. Vindi hava vit nógmikið av, og tær royndir, sum longu eru gjørdar á hesum økinum, mugu sigast at vera positivar. Tað sigst eisini, at vit hava stórar negdir av koli í Føroyum, og har eiga vit at finna fram til, hvussu vit best og bíligast kunnu útnytta tað. Hetta er ein landsuppgáva, tí tað krevur rættiliga stórar fløgur, men sum uttan iva koma at svara seg áðrenn alt ov leingi. um, er ikki eins AT VELJA NEYNDIR og seta ráð er óivað sera skilagott, men um hesar nevndir og hesi ráð bert virka út frá vanligum vanahugsanum er ivasamur dugur í teimum. SUM SAGT KANN tað tykjast sum kolið, vindurin ella meguligar aðrar orkukeldur í løtuni eru órealistiskar, so er tann aðalmunurin, at vit sjálvir eiga kolið og vindin, og tí ikki eru heftir at øðrum londum mótvegis við elkadalinum ella oljuni. UM VIT ERU bundnir at ella Íslandi kann í bandinum vera eitt feitt. Miðeystri hesum sam- Nr. 47 = 18: juni 1980 EEC trodkar føroyingar burtur år donskum og grønlendskum sjógvi Rødan, Lindenskov fólkatinginum 9. juni, sum Jåkup helt í , dagin fyri tingið fór tíl hús: Da folketinget nu afslutter en folketingssamling vil det være pá sin plads at gere nogle bemærkninger om kring de forhold, der særlig har tilknytning til det fær øske samfund Udover det, der ligger i finanslovsundtagelsen i desember 1979, har tinget ikke behandlet noget lov- forslag, der spesielt ved- rører Færøerne. Men på mange områder har vedtag elser i folketinget indirekte indvirkning på færøske for hold, og det færøske sam fund, derfor må det altid være af den største inte- resse for Færøerne at være med i folketingets arbejde For nogen tid siden stod en notits i Berlingske Tid ende om, at en EDV-mand havde fundet ud af, at Fær øernes tilhøreisesforhold til Danmark skrev sig tilbage til 1380. d.v.s. fra det tids punkt, da Norge kom under den danske trone ved Dronnings Margrethes aktive medvirken for nøj agtig sekshundrede år sid en og for at gøre det hele mere nøjagtigt, er selve skæringsdatoen den 1. mai den dag Norges konge Håk on d. sjette døde i 1380 og han var nok som bekendt gift med den daværende Dronning Margrethe af Danmark og således kan det siges, at et giftemål var årsagen til, at Færøerne blev en del af Danmark Intet nyt under solen Fra dette år kan man så ledes henregne Færøerne værende en del af den danske krone, selvom det i realiteten blev de norske love der i nogle århundreder endnu var de der var gældende for øsam fundet, ja, helt op til nyere historisk tid. At færinger nes naturlige erhverv burde være fiskeri var ikke nogen seivfølgelighed, thi kongen bød, at retten til landet skulle tilhøre de få bønder. ne, præsterne, embeds mændene og det var jo disse, der var både ejerne og kunne tvangsudskrive den fattige almue som mandskab til bådene. End ikke havet var frit, ingen måtte gifte sig uden at have rådighed over et vist mál jord, så han kunne ernære sin familie Hensigten var a: begrænse omfanget af det jordløse prolitariat, som heller ikke havde mulighed for at slippe bort fra lander thi ved bortrejse skule der erlægges ret store penge- summer og som historie forfatteren skriver, således var der viseligt sørget for alt. Man kunne fristes til at drage sammenligninger, konstateringer der hen, at historien gentager sig, at intet er nyt under solen Men tilbage til dagens situ tion. Hvor færingerne mest muligt på egne betingelser prøver udvikle og stabili sere sit samfund, hvor vi i kraft af den selvbestemm elses ret vi opnåede i 1948 nu skulle tro, at muligheden for at udvikle et bedre sam fund var til stede Í efterkrigsårene efter indførelsen af hjemme styret selvstyret ud viklede samfundet sig til et moderne, forholdsvis vel fungerende samfund, hvor fiskeriet og erhverv i for bindelse med fiskeriet, blev grundlaget for hele sam fundets udvikling, og man kunne gentage, således var der viseligt sørget for alt Men det bør ikke være u sagt, at vi ikke har været og ikke er tilfreds med ting enes tilstand, således som udviklingerne nu har form et sig på havet, hvor de traditionelle, færøske hav fiskeri ikke mere og aldrig mere bliver hvad det har været Vingeskårne Hvad angår situationen dag, hvor vi har gennem levet økonomisk materiel fremgang, som ingensinde før i historien, må det dog konstateres, at vi alligevel ikke helt er så trygge ved situationen, efter at vi nu i nogle år har været næsten pure vingeskårne i udøvel sen af fiskeriet. Vinge skårne i mulighederne for at kunne drive vores altov ervejende erhverv på det traditionelle grundlag Í en overgangstid, hvor det, der var godt, der var brugeligt og nødvendigt pludselig ikke mere er, hvad det har været, kan det være uendelig svært at finde et nyt ståsted. Den økonomiske vækst, som indtil for nylig var en årlig gentagelse, har været ganske aftagende de sidste år med mange fallitter ind enfor fiskeriet i sit køle- vand. Således har lagtinget i indeværende finansår ved- taget at yde op til 250 milli- oner kroner til stabilisering af fiskeflåden, dette af en total finanslov på ca. 700 millioner kroner. Bestræb- elserne på at indhøste ; egne farvande ligesom vi i så katastrofalt omfang har mistet i vore ellers traditionelle fjernfiske- vande, er det bydende nød vendigt, at vi nu investerer dels i meget store og pengekrævende fiskeskibe i 50—70 millioner klassen dels i utraditionelle skibs typer og forarbejdning an læg. Vi skal nu til at fiske på meget dybt vand, hvor vi endnu ikke kender de maksimale fiskemulighed er Denne omlægning kræv er tid og meget store in- vesteringer og større viden om omfanget af de mulig heder, der måtte vise sig Det er derfor af allerstørste vigtighed for Færøerne de nu en tid fremover at have muligheder at fiske på andre steder, end om jeg må sige „pá egen jord«, der ikke er fuldt ud »opdyrket« Betaler dyrt I denne periode med så store og totale omlægning- er, som tilfældet er, er det bydende nødvendigt, at vit behoider blot en flig af de muligheder der førhen var de traditionelle Vi appelerer indtræng ende til regeringen, når der nu igen skal forhandles om rettigheder indenfor dansk overhøjhed, at færingerne ikke bliver totalt afvist, når det drejer sig om fiskeri i grønlandske farvande. Vi er fuld ud enige i grønlænder nes første ret i deres om- råde men > mener, at derefter bør færingerne der har medvirket og med- virker i det grønlandske fiskeri tildeles rimelig fiske- riadgang istedet for som nu at skulle tilhandle sig en sådan i Bruxelles. Danmark og Grønland blev i 1972 medlemmer af de Europe- iske Fællesskaber. Det var en beslutning, vi hverken ønskede eller ville øve ind flydelse på, da vi selv ønsk ede at vælge vores eget ståsted. Og ligeså lidt, som noget andet fiskeriafhæng igt område i Nord-atlanten havde Færøerne mulighed for at acceptere den fiskeri- mæssige konsekvens af EF- medlemskabet Det skal dog understreg es, at valget først blev truff et efter at regeringen i 1971 havde erklæret, at vore rettigheder som danske statsborgere ikke ville an- fægtes væsentlig af, at vi valgte hver sin vej i dette spørgsmål Men udviklingen har til fulde vist, at ikke alene havde vi í mange hense- ender mistet førstefødsel- retten, men at vi ydermere må betale dyrt for den stærkt forringede fiskeriad- gang, vi endnu har i danske og grønlandske farvande. Konstant tilbagetog Ved fiskerigrænseudvidels- erne i 1977 var danske grønlandske og færøske myndigheder enige om at indtage den stærkest mulige fællesholdning for at tilsikre det samlede rige størst mulige rettigheder Det lykkedes meget hurtigt fællesskaberne at sprænge denne front og sidenhen har regeringen, Færøernes landsstyre og lagting været på konstant tilbagetog ov- erfor juridiske EF-fortolkn- inger og overfor, hvad der synes at blive godtaget som det egentlige magt centrum. Der har fundet ad skillige frontudredninger og taktiske tilbagetog sted, men altimens har man anset det for hensigts- mæssigt at undgå enhver endelig defination ved rørende de forskellige rig- deles gensidige rettigheder i rigets farvande Rækkefølgen i tilbage- togene har været denne: 1) Der består naturlige rettigheder, der ikke bør ell- er skal skæres bort. 2) Der består rettigheder men de kan ikke defineres 3) Der består rettigheder men de skal delvis indregn- es i de modydelser, Færøer ne må yde EF for fiskead- gang i EF farvande i videste forstand 4) Der skal betales til EF for hvert eneste kg fisk, færingerne fanger ved andre dele af riget. Dette sidste punkt har regeringen heldigvis indtil videre nægtet at godtage, men vi frygter at gennem førelsen ligger lige om hjørnet, idet vi har svært- ved at opnå sikkerhed for at nyafdækkede mulig- heder eller bestande vil kunne udnyttes ret længe, før der igen skal erlægges betaling til fællesskaberne Det er en sørgelig kends- gerning, at vort fællestil- bagetog i fiskerimæssig henseende set med færøske øjne snart ligner uorganiseret flugt og det er derfor ikke mærkeligt, at man fra politisk hold på Færøerne stærkt appelerer til den danske regering om at sætte foden ned over for fællesskabernes massive fremrykning mod et lille samfund, der dog i mange henseender: politiske, kulturelle, mediterpolitiske og følelsesmæssigt er for- udsat at tilhøre et videre fællesskab end blot det danske rige. Afklaring Man har ønsket regeringens medvirken til klare definationer af fremtidige muligheder og rettigheder, idet uvished og ustabilitet fuldstændig umuliggør enhver plan- lægning i et samfund, der er totalt fiskeriafhængigt. Det er mit håb, at vi, inden de nye forhandlinger med fællesskaberne skal finde sted til efteråret, er nået frem til en sådan grad af afklaring, at der kommer et betydeligt indhold i de fagre løfter, som Fælles- skaberne har givet Dan- mark, Færøerne i blandt Framhald å sidu 11