mikudagur 18. juni 1980síða 6
‹ fyrra síða allar 12 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
sosialurin
telf. 14720. 11820
box 76, 3800 Tórshavn
p/f sosialurin
Útgevari:
Fyritaks-
og blaðstjóri:
Blaðmenn:
Tórfinn Smith (ábyrgd)
Hegni Djurhuus
Jóhann Mortensen
Jan Miiller
Arne Thomsen
Sosialurin
Dimmalætting
Lýsingar:
Uppseting:
Prent:
Elkaðal og olja
— vindur og kol
HÓAST NÓGV hækkandi oljuprísir hesi sein-
astu árini, og uttan at hóma nakra vón um, at
hesin oljuprisvøkstur steðgar á, verður olju-
nýtsla okkara alsamt størri. Oljan er orku-
nýtsla okkara nr. 1. Bert til upphitan nýta vit
umleið 1/6 av upphæddini av allari fíggjarlóg-
ini til innflutning av dýru dropunum úr Mið-
eystri. Oljuprísin hava vit onga ávirkan á,
men onnur ráð skuldu verið til at taka.
EINASTI ALTERNATIVI møguleiki, sum
menn hava havt til oljuna, er el-megin. SEV
við vatn-orkumegi, men nú bilar álvarsliga at
fáa tørvin nøktadan á hendan hátt. Talan
hevur verið um annaðhvort at útbyggja
vatnotkuna í Feroyum uppaftur meira,
ella at gera sáttmála við íslendingar
um at »innflyta« elmegi haðani gjøg-
num sjókaðal millum londini.
UTTAN AT FARA i tekniskar
tykjast hesir bådir
okkum nærum eins
útbyggja vatnorku okkara
uttan at stór náttúruvirði fara fyri
skeyti, og við at innflyta eimegi úr
Íslandi gerast vit bundin av teimum
— kanska meir enn gott er.
detaljur
møguleikarnir
óhepnir. At
gerst íkki
ORKUKELDUR SUM fáur
t.d. vindur
talar
og kolid. Kanska
realistiskt í fyrsta umfari sum oljan
og elkaðalin, men kortini nakað vit
kundu og áttu at arbeitt fram ímóti.
Vindi hava vit nógmikið av, og tær
royndir, sum longu eru gjørdar á
hesum økinum, mugu sigast at vera
positivar. Tað sigst eisini, at vit hava
stórar negdir av koli í Føroyum, og
har eiga vit at finna fram til, hvussu
vit best og bíligast kunnu útnytta
tað. Hetta er ein landsuppgáva, tí tað
krevur rættiliga stórar fløgur, men sum
uttan iva koma at svara seg áðrenn
alt ov leingi.
um, er
ikki eins
AT VELJA NEYNDIR og seta ráð er
óivað sera skilagott, men um hesar
nevndir og hesi ráð bert virka út frá
vanligum vanahugsanum er ivasamur
dugur í teimum.
SUM SAGT KANN tað tykjast sum
kolið, vindurin ella meguligar aðrar
orkukeldur í løtuni eru órealistiskar, so
er tann aðalmunurin, at vit sjálvir
eiga kolið og vindin, og tí ikki eru
heftir at øðrum londum mótvegis við
elkadalinum ella oljuni.
UM VIT ERU bundnir at
ella Íslandi kann í
bandinum vera eitt feitt.
Miðeystri
hesum sam-
Nr. 47 = 18: juni 1980
EEC trodkar føroyingar
burtur år donskum og
grønlendskum sjógvi
Rødan,
Lindenskov
fólkatinginum 9. juni,
sum Jåkup
helt í
,
dagin fyri tingið fór tíl
hús:
Da folketinget nu afslutter
en folketingssamling vil det
være pá sin plads at gere
nogle bemærkninger om
kring de forhold, der særlig
har tilknytning til det fær
øske samfund
Udover det, der ligger i
finanslovsundtagelsen i
desember 1979, har tinget
ikke behandlet noget lov-
forslag, der spesielt ved-
rører Færøerne. Men på
mange områder har vedtag
elser i folketinget indirekte
indvirkning på færøske for
hold, og det færøske sam
fund, derfor må det altid
være af den største inte-
resse for Færøerne at være
med i folketingets arbejde
For nogen tid siden stod
en notits i Berlingske Tid
ende om, at en EDV-mand
havde fundet ud af, at Fær
øernes tilhøreisesforhold til
Danmark skrev sig tilbage
til 1380. d.v.s. fra det tids
punkt, da Norge kom under
den danske trone ved
Dronnings Margrethes
aktive medvirken for nøj
agtig sekshundrede år sid
en og for at gøre det hele
mere nøjagtigt, er selve
skæringsdatoen den 1. mai
den dag Norges konge Håk
on d. sjette døde i 1380 og
han var nok som bekendt
gift med den daværende
Dronning Margrethe af
Danmark og således kan
det siges, at et giftemål var
årsagen til, at Færøerne
blev en del af Danmark
Intet nyt
under solen
Fra dette år kan man så
ledes henregne Færøerne
værende en del af den
danske krone, selvom det i
realiteten blev de norske
love der i nogle
århundreder endnu var de
der var gældende for øsam
fundet, ja, helt op til nyere
historisk tid. At færinger
nes naturlige erhverv burde
være fiskeri var ikke nogen
seivfølgelighed, thi kongen
bød, at retten til landet
skulle tilhøre de få bønder.
ne, præsterne, embeds
mændene og det var jo
disse, der var både ejerne
og kunne tvangsudskrive
den fattige almue som
mandskab til bådene. End
ikke havet var frit, ingen
måtte gifte sig uden at have
rådighed over et vist mál
jord, så han kunne ernære
sin familie Hensigten var a:
begrænse omfanget af det
jordløse prolitariat, som
heller ikke havde mulighed
for at slippe bort fra lander
thi ved bortrejse skule der
erlægges ret store penge-
summer og som historie
forfatteren skriver, således
var der viseligt sørget for
alt.
Man kunne fristes til at
drage sammenligninger,
konstateringer der hen, at
historien gentager sig, at
intet er nyt under solen
Men tilbage til dagens situ
tion. Hvor færingerne mest
muligt på egne betingelser
prøver udvikle og stabili
sere sit samfund, hvor vi i
kraft af den selvbestemm
elses ret vi opnåede i 1948
nu skulle tro, at muligheden
for at udvikle et bedre sam
fund var til stede
Í efterkrigsårene efter
indførelsen af hjemme
styret selvstyret ud
viklede samfundet sig til et
moderne, forholdsvis vel
fungerende samfund, hvor
fiskeriet og erhverv i for
bindelse med fiskeriet, blev
grundlaget for hele sam
fundets udvikling, og man
kunne gentage, således var
der viseligt sørget for alt
Men det bør ikke være u
sagt, at vi ikke har været og
ikke er tilfreds med ting
enes tilstand, således som
udviklingerne nu har form
et sig på havet, hvor de
traditionelle, færøske hav
fiskeri ikke mere og aldrig
mere bliver hvad det har
været
Vingeskårne
Hvad angår situationen
dag, hvor vi har gennem
levet økonomisk materiel
fremgang, som ingensinde
før i historien, må det dog
konstateres, at vi alligevel
ikke helt er så trygge ved
situationen, efter at vi nu i
nogle år har været næsten
pure vingeskårne i udøvel
sen af fiskeriet. Vinge
skårne i mulighederne for
at kunne drive vores altov
ervejende erhverv på det
traditionelle grundlag
Í en overgangstid, hvor
det, der var godt, der var
brugeligt og nødvendigt
pludselig ikke mere er,
hvad det har været, kan det
være uendelig svært at
finde et nyt ståsted. Den
økonomiske vækst, som
indtil for nylig var en årlig
gentagelse, har været
ganske aftagende de sidste
år med mange fallitter ind
enfor fiskeriet i sit køle-
vand. Således har lagtinget
i indeværende finansår ved-
taget at yde op til 250 milli-
oner kroner til stabilisering
af fiskeflåden, dette af en
total finanslov på ca. 700
millioner kroner. Bestræb-
elserne på at indhøste ;
egne farvande ligesom vi i
så katastrofalt omfang har
mistet i vore ellers
traditionelle fjernfiske-
vande, er det bydende nød
vendigt, at vi nu investerer
dels i meget store og
pengekrævende fiskeskibe
i 50—70 millioner klassen
dels i utraditionelle skibs
typer og forarbejdning an
læg. Vi skal nu til at fiske på
meget dybt vand, hvor vi
endnu ikke kender de
maksimale fiskemulighed
er
Denne omlægning kræv
er tid og meget store in-
vesteringer og større viden
om omfanget af de mulig
heder, der måtte vise sig
Det er derfor af allerstørste
vigtighed for Færøerne de
nu en tid fremover at have
muligheder at fiske på
andre steder, end om jeg
må sige „pá egen jord«, der
ikke er fuldt ud »opdyrket«
Betaler dyrt
I denne periode med så
store og totale omlægning-
er, som tilfældet er, er det
bydende nødvendigt, at vit
behoider blot en flig af de
muligheder der førhen var
de traditionelle
Vi appelerer indtræng
ende til regeringen, når der
nu igen skal forhandles om
rettigheder indenfor dansk
overhøjhed, at færingerne
ikke bliver totalt afvist, når
det drejer sig om fiskeri i
grønlandske farvande. Vi er
fuld ud enige i grønlænder
nes første ret i deres om-
råde men > mener, at
derefter bør færingerne
der har medvirket og med-
virker i det grønlandske
fiskeri tildeles rimelig fiske-
riadgang istedet for som nu
at skulle tilhandle sig en
sådan i Bruxelles. Danmark
og Grønland blev i 1972
medlemmer af de Europe-
iske Fællesskaber. Det var
en beslutning, vi hverken
ønskede eller ville øve ind
flydelse på, da vi selv ønsk
ede at vælge vores eget
ståsted. Og ligeså lidt, som
noget andet fiskeriafhæng
igt område i Nord-atlanten
havde Færøerne mulighed
for at acceptere den fiskeri-
mæssige konsekvens af EF-
medlemskabet
Det skal dog understreg
es, at valget først blev truff
et efter at regeringen i 1971
havde erklæret, at vore
rettigheder som danske
statsborgere ikke ville an-
fægtes væsentlig af, at vi
valgte hver sin vej i dette
spørgsmål
Men udviklingen har til
fulde vist, at ikke alene
havde vi í mange hense-
ender mistet førstefødsel-
retten, men at vi ydermere
må betale dyrt for den
stærkt forringede fiskeriad-
gang, vi endnu har i danske
og grønlandske farvande.
Konstant
tilbagetog
Ved fiskerigrænseudvidels-
erne i 1977 var danske
grønlandske og færøske
myndigheder enige om at
indtage den stærkest
mulige fællesholdning for
at tilsikre det samlede rige
størst mulige rettigheder
Det lykkedes meget hurtigt
fællesskaberne at sprænge
denne front og sidenhen
har regeringen, Færøernes
landsstyre og lagting været
på konstant tilbagetog ov-
erfor juridiske EF-fortolkn-
inger og overfor, hvad der
synes at blive godtaget
som det egentlige magt
centrum. Der har fundet ad
skillige frontudredninger
og taktiske tilbagetog sted,
men altimens har man
anset det for hensigts-
mæssigt at undgå enhver
endelig defination ved
rørende de forskellige rig-
deles gensidige rettigheder
i rigets farvande
Rækkefølgen i tilbage-
togene har været denne:
1) Der består naturlige
rettigheder, der ikke bør ell-
er skal skæres bort.
2) Der består rettigheder
men de kan ikke defineres
3) Der består rettigheder
men de skal delvis indregn-
es i de modydelser, Færøer
ne må yde EF for fiskead-
gang i EF farvande i videste
forstand
4) Der skal betales til EF
for hvert eneste kg fisk,
færingerne fanger ved
andre dele af riget.
Dette sidste punkt har
regeringen heldigvis indtil
videre nægtet at godtage,
men vi frygter at gennem
førelsen ligger lige om
hjørnet, idet vi har svært-
ved at opnå sikkerhed for
at nyafdækkede mulig-
heder eller bestande vil
kunne udnyttes ret længe,
før der igen skal erlægges
betaling til fællesskaberne
Det er en sørgelig kends-
gerning, at vort fællestil-
bagetog i fiskerimæssig
henseende set med
færøske øjne snart ligner
uorganiseret flugt og det er
derfor ikke mærkeligt, at
man fra politisk hold på
Færøerne stærkt appelerer
til den danske regering om
at sætte foden ned over for
fællesskabernes massive
fremrykning mod et lille
samfund, der dog i mange
henseender: politiske,
kulturelle, mediterpolitiske
og følelsesmæssigt er for-
udsat at tilhøre et videre
fællesskab end blot det
danske rige.
Afklaring
Man har ønsket
regeringens medvirken til
klare definationer af
fremtidige muligheder og
rettigheder, idet uvished og
ustabilitet fuldstændig
umuliggør enhver plan-
lægning i et samfund, der
er totalt fiskeriafhængigt.
Det er mit håb, at vi,
inden de nye forhandlinger
med fællesskaberne skal
finde sted til efteråret, er
nået frem til en sådan grad
af afklaring, at der kommer
et betydeligt indhold i de
fagre løfter, som Fælles-
skaberne har givet Dan-
mark, Færøerne i blandt
Framhald å sidu 11