mikudagur 27. januar 1982síða 6

Síða 6 å sm telf. 14720. 11820 sostalurin box 76, 3800 Torshavn Utgevari: p/f sosialurin Fyritaks- og blaðstjóri: Tórfinn Smith (ábyrgd) Blaðmenn: Hegni Djurhuus Jóhann Mortensen Jan Miiller Lýsingar: Árni Joensen Uppseting: Sosialurin Prent: Dimmalætting Onga meining TAÐ VÓRU TVÆR áhugaverdar greinir ovast á fyrstu síðu í Dimma- lætting leygardagin. Onnur um eitt møguligt postverkfall og hin um, at løgmadur onga meining hevur um grønlendskan limaskap í EF. ORSØKIN TIL, at løgmadur nú kennir trongd til at sláa fast, at hann onga meining hevur um grønlendskan limaskap í EF er, at danska blaðið NOTAT í viðtal við løgmann sigur, at hann (løgmadur) »ikke råder grøn- lænderne til at blive i ef«. Hetta er bert partvist rætt, sigur løgmadur, ti hann hevur eisini sagt, at hann hevur eitt standardsvar til hendan spur- ning. Og tað er, at hann ikki vil ráða teimum til at blíva í EF, og heldur ikki til at fara út úr EF. Eitt sermerkt »Ævlesens svara. LØGMAÐUR HEVUR tey heilt eina- standandi evnir at úttala seg soleiðis, at alt hann sigur kann misfatast. Somuleiðis at úttala seg tá hann heldur átti at duga at tagt. UM LØGMAÐUR heldur at hann ikki skal blanda seg í grønlendskan poli- tikk, ja so letur hann vera. Hann man neyvan vera hin rætti maðurin at blanda seg. Nær finnur hann sjálvur út av, at betur var um hann heldur ikki blandaði seg uppí føroyskan politikk? Postverkfall STARVSFÓLKIÐ hjá Postverkinum var í verkfalli í gjár. Ikki ti, at nøkur ósemja var millum postfelagið og hin partin t.v.s. lands- stýrið. Orsøkin til postverkfallið er at finna í sjálvum landsstýrinum, tí har kunnu menn ikki semjast. STUTT EFTIR nýggjár varð semja gjørd millum Postfelagið og landsstýrið um nýggjan sáttmála, so her skuldi íkki verið nøkur orsøk til nakað verkfall ella ósemju yvirhevur. Um miðdagsleitið í gjár mátti landsstýrið tó bíta í grasið og undirskriva sáttmálan. ER HETTA IKKI SKOMM? Hevdi tað so bert verið skomm, men hvussu nógv kosta ikki klændursvættini úti i Tinganesi føroyska samfelagnum hvønn einasta dag? Tað einasta, sum nú heldur hesum landsstýrinum saman er, at teir neyvan kunnu semjast um nær nýval skal útskrivast. Tess longri teir bíða tess størri verður skommin og skaðin. Ella hetta hevur løgmaður kanska heldur onga meining um? SOSIALURIN Borgarlig javning í Tinganesi Teir borgarligu hava latið okkum gingið arbeiðsleys í vetur við at halda inn- flutningsloyvinum til trol- ara til Petur í Dali aftur. Svend Aage Ellefsen, tingmaður, skrivar í Dag- blaðnum 2. í h. undir lokalpolitisk áhugamál: »Pf. Noråstjørnan hevur fingið munligt lyfti um at fáa skip ístaðin fyri Vón, sum teir seldu fyri at fáa annað sterri far. Men tað er ein spurningur um ikki innflutningaloyvi til raskar sjómenn, sum hevur skund, skal loysast fyri seg, uttan at verða vaft upp í seluna av Nón- hamri«. Tåid Petur hevdi hægsta boð fyri Nónhamar inni hjá Trygva Samuelsen við endan av vanligari skriv- stovutíð, fóru teir borgar- ligu til verka úti í Tinga- nesi, og fóru at ringja runt landið við tilboðnum hjá Petur, og søgdu, at um tit einki gera, so fer Nonham- ar til Havnar. I nåttar- myrkrinum fingu teir ur- slitið, áðrenn miðnátt. Pauli Ellefsens partur lá ikki eftir, og tí sær hann alt so krystalklárt nú. Kann tað blíva so galið, at teir ætla at halda okkum sum gýslar inntil einaferð, tá teir hava fingið fleiri = umsóknir samlaðar og fiskivinnu- ráðið kann brúkast sum umbering? Ta kann vera alt eisini verður krystal- klárt. Ímillum hesar 15000 íbúgvarnar í Havn eru fleiri, sum trongja til meri arbeið, og tí vóna vit at tit taka málið framaftur. Arbeiðsfólk á Bacalao Løgmadur hålovar kommunistum Í Dimmalætting nr. 4 er ein forvitnislig grein, ið er nevnd »Byttisskapur ella ætlað landaskaðilig skriv- ing<. Fyri onkran meti eg hesa grein at vera skemti- liga upplýsandi, og fyri annan skakandi. Sum ikki einaferð avdúkar greinin hevundan. Her verður skrivað um: høgt i metan — at trúgva manni — at snúgva undan skyldum — ringan ráka — brent barn eld — og til seinast um landaskaðiliga skriving. Dagfest og undirskrivað er greinin í Tinganesi 11. jan. 1982, Pauli Ellefsen, Nú Dagblaðið hevur rett um fiskirættindasam- ráðingar og kanska skrivað og sagt ov nógv, vil legmaður vera við, at orðatakið: »Brent barn ræðist eld«, er ikki gal- dandi fyri Dagblaðið. Jú, rætt er, Dagbl. er ikki sum onnur, men hvussu er, man legmaður hava brent seg? Mær er sagt, at heitt var í Íslandi herfyri. Pauli Ellefsen skrivar um fisk, ferjuætlan og ætlaða landaskaðiliga skriving. Sanniliga um ikki lúsin hostar og loppan goyr. Besta brotið í greinini er tó byrjanin. cit.b. Jú hægri í metan ein avtalu- partnari er, jú lættari er at fáa avtalur í lag, og jú betri verða avtalurnar. Tað er altíð lættari at gera avtalu við ein annan, um ein trýr hesin er til at líta á, v.0.0. um hann heldur avtaluna, ella um hann væntast at royna at snúgva sær undan sínari skyldu í avtaluni. Soleiðis er tá avtalur verða gjerdar millum manna, millum virkir, millum pol. flok. ella millum lond. cit.l. Í hesum sambandi er neyðugt at áhugavert at hava í huga, at so gott sum einastu lond, har tað hevur gingið sum fótur í hosu at fáa avtalu í lag við, og har vit hava sátt- mála hjá, eru sonevnd eystanlond ella kommu- nistisk lond: Sovjet—Eys- turtyskland. Við e.o. síggja vit her, hverjar legmaður metir at vera hogt í metan og eru til at líta á. Ein løgmans hålovan av kommunistisku lond- unum. Er tad ringi råkin, id nivur, ella hevur løgmadur reviderad sina kommunis- tisku áskoðan. Av rettum hava vit her eitt polittiskt alternativ: kammuråt Ellefsensky. Purkur NB! Munnu EF-menn nýta somu uppskr. sum Pauli, tá teir gera sátt- málar millum lond. Óli Breckmann og børnehaverne I et samfund, der kalder sig demokratisk, må det være hvert menneskes ret og pligt at formulere sine tanker om, hvordan dette samfund kan ændres úil det bedre, enten det drejer sig om at påpege fejl og mangler eller om at foreslå forbedringer. Med en arti- kel om betydningen af sti- mulerende omgivelser for de små børn har jeg prø- vet at tale til samvittig- heden hos ferst og fremmest politikere og embedsmænd. Det synes mig urime- ligt, at det skal være en enorm kamp for forældre at fá stablet en berne- institution på benene. Folk, der arbejder på Fæ- røerne, tjener deres sam- fund — hvorfor kan dette samfund så ikke gøre gen- gæld ved at tilbyde en børnehaveplads, så den udearbejdende kone ved, at hendes barn både bliver passet godt og samtidig udvikler sig på bedste måde? Det er rigtigt, som det skrives i lederen i Dimma- lætting nr. 8, at vi har fået nogle vuggestuer og børnehaver takket være privat initiativ, men det er jo for få. Masser af men- nesker har besvær med at få børnene passet, og mange kvinder ville hell- ere end gerne have sig et job, hel- eller havldags, hvis der var arbejde og gode pasningsmuligheder for børnene. (Her tænker jeg på bygderne især. Hvornår får vi feks. or- dentlig gang i tekstil- industrien? Vi har masser af virkelig dygtige færøske kvinder, som for- står at bruge deres hæn- der, og så importerer vi bunker af tøj, som vi ud- mærket kunne fremstille selv til gavn for bl.a. han- delsbalancen). Mon ikke netop Fugle- fjord Kommune vil være velvilligt indstillet over for tanken om nogle gode børneinstitutioner? Den har været meget velvillig over for skolen, og på Kambsdal er der afsat plads til daginstitutioner for mindre børn, siger man. Det må da siges at være fremsynet. I sommer blev der lavet legeplads i Fuglefjord, og der er god grund til at tro, at de folk, der sidder i den nu- værende kommunalbesty- relse, har en moderne holdning til tingene. Det gælder imidlertid ikke alle politikere. Nu har Oli Breckmann, denne for- nemme repræsentant for færøsk åndsliv, fået vind i sejlene. Med sin sædvan- lige sans for presseetik fordrejer og udelader han i Dagblaðið 20/1 væsentlige ting i min artikel om for- skolens betydning for børnenes udvikling, ja viger end ikke tilbage for at citere forkert. Hans mindraværdskompleks træder tydeligt frem — ar- tiklen var for vanskelig at læse. Han har i hvert fald ikke forstået ret meget af den. Den handlede ikke om Fuglefjord, som ikke blev nævnt med et ord i artik- len. Der var tale om al- mene betragtninger, en redegørelse for forskellige undersøgelser og kon- klusioner. Og hvis nogen er »steinbyttur«, som han skrev i sin leder, så er det Oli Breckmann, der ikke engang kan læse indenad. Og hvad er det for en fræk og nedladende tone, han tillader sig at bruge om folk fra Fuglefjord, skønt hensigten er en ganske anden? Hvis han tror, han kan score vælgere herfra på den platte og stupide facon, tror han fejl. Logik og klarhed kniber det også med. Han kom- mer med nogen pseudo- filosofisk vrøvl om politik- ere på den ene side og for- ældre på den anden og producenten, der lever af tjenesten. Æfrlig talt, jeg orker ikke at argumentere på Oli Breckmanns kultu- relle niveau. Omtalte møde i Fuglefjord bliver først- kommende torsdag i skolen. På mødet vil vi bl.a. gøre rede for proble- merne vedrørende øko- nomi og drift af daginsti- tutionen. Repræsentanter for Barnabati vil være til stede, og det er tanken at danne en lokalforening af Barnabati, som støtter oprettelse af vuggestuer, børnehaver o.l. Inger Hansen