leygardagur 6. februar 1982síða 7

SL + ER á UT NPD | EEN SOSIALURIN Javnaðarflokkurin: Skjýtur upp at hækka rentu- studningin Somuleiðis mælir javnaðarflokkurin til, at tann serliga samansparingin, sum kemur undir skipanina við rentustudningi, eisini kann brúkast til grundstykkir og ikki bara til sethús Vinnur eitt uppskot frá javnaðarflokkinum frama, verður rentustudningurin, sum verður latin fyri upp- sparing til sethús og íbúðir úr landskassanum, hækkaður upp í tvey pro- sent. Samstundis kann hendan serliga saman- sparingin brúkast til keyp av grundstykki, um løg- tingið samtykkir uppskot javnaðarfloksins. Tað kann hon ikki í dag. Hósdagin legði javn- aðarflokkurin eitt uppskot fyri løgtingid, har mælt verður til at broyta løg- tingslógina frá 1978 um rentustudning. Hesin kann verða latin ellum feroyskum skattgjald- arum yvir 16 ár, sum spara saman til bygging av íbúð ella sethúsi. Við tað at javnaðar- flokkurin heldur, at størsti trupulleikin í sethúsa og íbúðarspurninginum er at fáa fatur á einum grund- stykki, mælir javnaðar- flokkurin til, at lógin verður broytt, soleiðis at hon eisini fevnir um keyp av grundstykki. Harafturat mælir flokk- urin til aðrar broytingar. Sum er, sigur lógin, at ein sparari einans kann seta 10.000 kr. inn um árið til hesa serligu sparingina, sum kemur undir rentu- studningin. Og mesta upphæddin fyri at kunna fáa studning er 50.000 kr. Sambært uppskoti javnaðarfloksins skal ár- liga upphæddin hækkast upp í 20.000 kr. og loft- ið fyri samlaðari uppspar- ing verður sett upp í 100.000 kr. I viðmerkingunum til uppskotið sigur javnaðar- flokkurin, at lógin um rentustudning verður ikki nógv brúkt. Orsekina heldur flokkurin m.a. vera hana, at peningurin ikki kann brúkast til grund- stykkjalán. Hetta uppskotið er nær tengt, at einum eðrum uppskoti frá javnaðar- flokkinum, sum varð lagt fyri legtingið sama dag. Hetta er uppskotið um Byggibúgvingargrunn Landsins, sum er umrett á síðu 6. Skipararnir sum fóru eftir grønlendska sått- målanum útihýstir Somuleidis kunnu teir skiparar og styrimenn sum mynstradu eftir ti nyggja grønlendska såttmål- anum ikki fåa limaskap Føroya Skipara- og Navi- gatørfelag hevur å adal- fundi avgjørt, at teir skip- arar og styrimenn, sum síðsta år meldadu seg úr felagnum og mynstradu eftir ti nyggja såttmål- anum hjá grenlendska reiðarafelagið AAK, sum felagið ikki góðtók, ikki kunnu melda seg inn í fel- agið av nýggjum. Heldur ikki kunnu teir skiparar og stýrimenn, sum ikki hava verið limir, men hava mynstrað eftir tí nýggja sáttmálanum, melda seg inn í felagið. Aðalfundurin álegði eis- ini nevndini í felagnum at síggja til, at eingin limur mynstrar við skipara og stýrimanni, sum hava siglt undir tí grønlendska sáttmálanum. Tað var í fjør, at grøn- lendska reiðarafelagið segði sáttmálan upp við bæði Skipara- og Naviga- tørfelagid og við Maskin- meistarafelagið. Samråd- ingar vóru um nýggjan sáttmála, ein nettosátt- mála" Meðan maskin- meistararnir góðtóku hann, vrakaðu yvirmenn- inir á brúnni uppskotið til ein sáttmála. Talan var um stóran part av grenlendska rækjuflotanum. Hesin lá fyri stóran part eina tíð, men varð so mannaður við m.a. førovingum. Så er vejen banet for gruppe-egoismen — og den personlige egoisme Í morgin, sunnudag 7. februar, skipar KFUM í Havn fyri einum pallfundi undir heitinum: >Kann ein kristin vera sosialistur?< Í hesum sambandi hevur lesari biðið Sosialin um at prenta hesa greinina, Theodor Jorgen- sen, professari í trúarlæru við lærda háskúlan í Keypmannahavn, hevur skrivað. Greinin stóð í Aktuelt í 1978 Hvad er politisk teologi? Det er strengt taget en- hver form for teologi. Det siger sig selv, nár man tænker over, hvad kristendom er, og det er netop teologiens opgave. Kristendom er i første række indholdet af det, som Gud har sagt til os og gjort for os igennem Jesus af Nazaret. Det er det, den kristne tror på som Guds ord. Kristendom kan aldrig blive en privatsag. Det betyder, at kristendom i anden række er en livs- tydning og livsholdning. Og så er vi ovre i det politiske, for politik er den kunst, som hjælper os til at leve med hinan- den i et menneskevær- digt fællesskab. For at tage et lille ek- sempel: Overskriften på et af Socialdemokratiets partiprogrammer. »Men- nesket i centrum«. Og det lyder da godt. Men hvem er dette menneske, der skal stå i centrum? Sætter vi menneske lig med jeg, lyder det ikke så godt længere. Det var heller ikke hensigten. Men det sker så let, og så er det, der var ment så godt, pludselig skidt. Så er der banet vej for personlig egoisme og gruppeegois- me. En social humanisme er ikke uden videre sik- ret ved, at mennesket bliver sat i centrum. Kristendom står inde for social humanisme. Den politiske konsekvens må jeg i hvert fald drage af min læsning af Ny Tes- tamente. Og mange kristne står sammen med mennesker af anden overbevisning om at kæmpe for og værne om en social humanisme. Men ud fra en kristen tilgang til dette ville man rette devisen »Men- nesket i centrum« til »Medmennesket i cent- rum«. Det er en meget afgørende akcentfor- skydning med følger for stil og indhold i politik. Men hvis nu enhver form for teologi er poli- tisk, fordi tro og liv og dermed kristendom og politik ikke kan skilles ad, — selv om der kan og skal skelnes — hvorfor så tale specielt om poli- tisk teologi? Af to grunde: 1. Teologiens arbejds- område er vidtstrakt og de forskellige teologisk- videnskabelige discipli- ner tilsvarende mange. Man kan ikke i enhver arbejdsgang spænde over hele opgaven. En arbejdsdeling er nødven- dig. Og inden for den kan man tale om politisk teologi som den del af det teologiske arbejde, som har til opgave at beskæftige sig med for- holdet mellem kristen- dom og politik. 2. Enhver videnskabe- lig beskæftigelse er bevidst eller ubevidst også betinget og påvir- ket af samfundsmæssige og dermed politiske fak- torer. Det gælder både de videnskabelige resul- tater og den videnskabe- lige metode. Sådan for- holder det sig også i teo- logien, ikke mindst fordi teologien ikke kan være upåvirket af, at kristen- dommen som nutidig virkelighed er nært knyttet til en samfunds- mæssig institution som kirken. Det er i enhver videnskab nødvendigt at være opmærksom pá denne sammenhæng med det politiske liv og gøre den bevidst, og det er det, som politisk teo- logi gør inden for teo- logien som helhed. Hvad kan politisk teo- logi so bruges til? Og svaret er næsten allerede givet. Politisk teologi har en kritisk og en posi- tiv opgave. Den kritiske består i en politisk videnskabskritik af teo- logien, hvor den bevidst eller ubevidst lader sig styre af bestemte poli- tiske hensyn og inte- resser, der er i strid med kristendommen og dermed i strid med den sag, teologien er forplig- tet på som videnskab. Derfor består. den poli- tiske teologis kritiske opgave også i en kritisk undersøgelse af, hvordan kirken som samfundsinstitution, som gruppe med magt og indflydelse i samfun- det, bærer sig politisk ad. Kirken kan i sin struk- tur, sin økonomi, sin lov- givning i øvrigt og soci- ale livsstil have en ganske bestemt politisk basis, som kan være i dyb uoverensstemmelse med kristendommens indhold. Det kan der i kirkens historie nævnes mange sørgelige eksempler på. Netop derfor har man i nyere og nyeste tid skilt stat og kirke ad på den måde, at man har fra- taget kirken direkte ind- flydelse på den lovgi- vende og styrende magt- udøvelse i staten. Men denne adskillelse har ført en meget ud- bredt misforståelse med sig: At kristendom og — Síða7 politik intet har med hi- nanden at gere. Det har gjort det muligt for kristne kredse at prakti- sere en dobbeltmoral. Ved siden af den kristne overbevisning kan : fuldstændig uan- fægtet og upåvirket stå en politisk overbevis- ning, der stiller de svage socialt ringe i samfun- det. Men denne adskillel- se har også ført til, at samfundet og dets an- svarlige ledere med god samvittighed kan over- høre den menneskelige og sociale udfordring, der ligger i kristendom- mens budskab. Politisk teologi søger at overvinde den misfor- ståede adskillelse af kris- tendom og politik. Det er grunden til, at der i dag i langt højere grad finder samtaler og samarbejde sted imellem teologer, naturvidenskabsmænd, filosoffer, sociologer og politikere om emner som menneskerettighederne, økonomisk verdensor- den, forureningen, racis- me, det enkelte mennes- kes forhold til liv og død. Men samtidig er det i denne forbindelse vig- tigt for en ret forstået politisk teologi, at den fastholder forskellen på kristendom og politik. Det gør den f.eks. ved at klarlægge, hvorfor et be- stemt parti eller en be- stemt gruppe ikke kan gøre kristendommen til sit politiske program. For kristendom og politik er ikke identiske, selv om kristendom har politiske følger. Og hvad kristendom har at sige om menneskelivet, kan intet enkelt parti tage patent på.