leygardagur 8. mai 1982síða 3

Nr. 39 — 8. maí 1982 Stekk inn á gólvið. Vit hava landsins stersta úrval av skóm. Tin Tops-handil SMS tlf. 11515 kritik Af Mikael Witte, forfatter, grafiker og kritikker egge par bragte 23.4 DAGBLADID et alenlangt indlæg af Ismar Grunden var den At jeg har været Joensen tredobbelte på Færøerne. At jeg har luk- ket ørerne op. Og at jeg har lukket munden op. Når disse tre ting kombineres, så op- står kritikken. Når man ser noget nyt, når man ser sig om og derefter udtaler sig, så bliver der plads til både ris og ros Den umiddelbare anledning til Joensens uhyrligt hade- fulde angreb var at jeg i SOSIALURIN havde skre- vet en kommentar til den in- juriesag, der som bekendt er anlagt imod Sosialdemokra- tiets avis. Min baggrund for it skrive denne kommentar skrevet en ytringsfri r at jeg har € række bøger om ndet en sag der igt imod mig samt at g er istifter af KOMI ML YTRINGSFIR DENS VÆRN Den & i N N Er man Lakaj? ) „Að í t Ha 1 F W € h efte t par dage pá rærøerne ptræder som lakaj for de soclalistiskte partiblads redakter? Joensen afslerer allerede her en frygtelig pinlig uviden hed. Jeg har været pá Fære erne flintrende som det er Joensen om han har været í Chile Sovietunionen Han kan jo sagtens forholde sig til den politiske udvikling der alligevel. Det er altsá ikke 16 dage. Men det er jo ligegyldigt. Lige ligegyldigt for eller noget spergsmál om hvor længe man har været pá beseg pástand om at jeg er Tórfinn Smiths lakaj er ligesá ubegrundet og tábelig Hvis denne smilende Joensen dog ville bruge en time pá at læse et afsnit í en af mine beger, sá ville han opdage, at jeg er meget kritisk overfor Socialdemokratiet Tænker Joensen virkelig så firkantet, så man bliver lakaj, blot fordi man tager stilling? Den slags tåbeligheder hjælper ingen videre, ligegyldigt om man er færing eller ej. Jeg er ikke og har aldrig været medlem af Joensens noget parti Med kommentaren i Sosi alurin ville jeg kon- sekvenserne at en dom i den Hvis Joensen havde været vágen sá havde han bemærket, at jeg ikke entydigt stetter det læserbrev vise verserende retssag der har igangsat retssagen Strutter Danmark af frihed? Ja. det mener Men 1 Joensen hvis han havde lukket øjn« og øren op, havde han be mærket, at mit besøg var at tale om fri heden i Danmark. Og at jeg gav en række konkrete ek- sempler på at friheden ind- skrænkes i dagens Danmark Mine eksempler strækker sig fra offentligt ansatte, pri- vat ansatte til den offentlige diskussion. Jeg mener ikke at man kan tale om at Danmark strutter af frihed, når man risikerer at blive afskediget fra sin stilling i det offentlige, fordi man fortæller sine med- borgere, hvad man har for- stand på Men det er det der sker i tilfælde Jeg mener at de offentligt an satte er folkets tjenere og at vi folket derfor har kra“ på at tå alle de informationer anledningen til gentagende vi har lyst til. Ligesom de offentligt ansatte naturl har den menneskeret, at de må vtre sig. Men hvis mar spørger landets justitsn professor Ole Esper en r ievrigt er social ler K Ki n )K ortæile áa le í rt tte ikke i € egt torg et [| 5 r ia 8 í på g t r€ Di k M k KVÍG Jeg mener ikke at man k tale om at Danmark strutt« af frihed, når man risikerer blive afskediget fra sin ling som privat ansat, ford man kritiserer det már kender til. En medicinal repræsentant var ansat til at sælge Rejste rundt og skulle sælge flest mulige piller. Heldigvis var han sá ansvarsbevidst, sá han advarede lægerne mod skadevirkninger ved præpa- ratet. Konsekvens: Manden blev fyret Jeg mener ikke man kan sige at Danmark strutter af frihed, nár Politiets Efterret ningstjeneste rejser en sag imod en mand, anklager ham for at være spion og derefter lader sagen falde — hvorefter justitsministeren fortsætter anklagerne imod ham. Í Dan mark tror mange, at man er uskyidig indtil det modsatte er bevist. Men Ole Espersen har for alvor lagt en ny grá zone ud, som ger at man kan erklære folk skyldige, uden at skulle have alt det besvær med en retssag, hvor den pá gældende máske blev fri kendt Jeg er imponeret over at en glatbarberet færing er parat til at sælge ud af rettighederne. Jeg mere frihed, min herr Joen sen lægemidler friheds ønsker Sviner man Grundtvig til? Joensen nrøver at foregøgle at jeg har svinet Grund eller også in sig iger mod bedr« Det jeg gjorde e for drag. hvor jeg aldrig mødte let til KOTI SOSIALURIN la FR 3 i 184 andinle Olve de pe s de r gtig i € t r Ti 2 wede jeg ogsá | k L , ann. (Spørg har herr Joensen, såvidt jeg ved I E 1} rr Joensen og i den radioudsendelse der ; I 1 Oli Breckmann gjorde blev lavet med mig, var at 3 interviewet også r« for referere Grundtvigs stand 3 q frihedssyn. Det indebar og punkt í den Grundlovgivende retten til at skrive friskt. Og forsamling Ístedet for at egne ord vælger jeg jurapro Andersens ord derfor syntes Breckmanr bruge mine skrive det var rimeligt at sádan som han gjorde fessor Pol sádan som det blev dokumer Han skrev i 1939 en bog, ; | GRUNDTVIG SOM RIGS- IDR DAGSMAND. Poul Ander en nu tør denne pla barberede herr Joenser at jeg ikke Danmark (se sen var iøvrigt liberal, og kan : q må kommet ikke beskyldes for at være ' ; herom 1 indled socialist. Han skriver side 22 LA É ningen) og ialfald ikke svine „I 1845 protesterede Grundt me } 5 Na I øvrigheden ti vig mod Regeringens udkast He I | til en ny presselov, der på sl Jøensem. | ME ' U eksisterer der ingen Øvrig nogle punkter skærpede Fr H af 1799, og i Rigsforsamlin Be erken pole gen hævder Grundtvig med latsministre eller dømmert Á t er øvrighed i et demokratisk stor Styrkt try KRUI J A 1 | t 1 on K princip. Anled } r all var Grundlovsu 8 - (Jer 1 € € r 2 hvorefte é >" i berettig € K ul ecis no Ven, herr Joensen : le stuk kt ø Den fri k på tore Í € De yr står jeg P T f på n fri diskussions Tror Witte man kan på d € KUSSHK . grundlag. Og jeg torsvart komme herop og svine ! m h pog den. Til sidste blodsdrábe evrigheden til? Jeg sperger mig selv, om herr Mikael Witte Joensen tror at der er særiigt 2.5.1982 Prísur á breyði: Rugbreyð (blandingsbreyð) bak- að vekt 1400 gr Franskbreyð (vanlig) bakað vekt Prisråd Føroya, tann 8. mai 1982 Vikarstørv Søkt verdur eftir 2 årsvikarum við Argja skúla skúlaárið 1982/83. Umsóknirnar skulu verða skúlanevndini í hendi í seinasta lagi 14. mai 1982. Tórsh. uttanbiggjar skulanevnd postbox 352