týsdagur 15. juni 1982síða 12

rsøkin til at nor dski Ílogubankir t -Aurlen Y t á Nordurlendøæm imøguleik vvninum er ma gv økti eftir n ettir um um an 1i hevur stu ar inkin Okt ar við í miðal rið. Ei í lánur láni veit 24 u Førovar ha fra hes ankanum Nevndir tyri hækkingir Dank kjytur upp, at n kemur fri vid tad if vedhald gjalda kapitalint nalondunum 5 økia SÍ V beinleidis ill. svenskar krønur Í I SVENSKA! ónur verða fluttar kagrunni bankans álvan grundkapitalin erdu teir Havn mstarvs! s 1 at jatta figging | ikrar norðurlendskar inningar innan matve kið. Harumframt varð óðtikið at rinda iðslur ] imband við Nordsat og kanningar kt norðurlendskt gra garsamarbeið Jan Vit prenta her eina grein m Hans Kiihne, terfyri for frá skrivari í Norðurlendska Ministararáðnum. Í hesi sein verður nomid við leiri av teimum tydn ngarmestu spurningunum ti norðurlendska sam arbeiðinum: sum sum aða Det nordiske samarbejde il beholde sin gennemslags Pá trods af vanskeligheder kraft í firserne IKONOMISKÉ flere af de nordiske lande har tilfora voksende egeringerne kunnet samarbejdet essourcer ; - dag kræver ca. 2/0 samarbejdsprojekter, femten nstitutioner og den øbend« idministrationsvirksomhed, it man ilmindelige budget ved behov kan regne I tidlig man san ned penge på bordet re årtier klarede irbejdet uden disse ressour "er Det er lisk Ministerråds afgående Hans over naturligt, at Nor generalsekretær Kúhne. 63 let nordiske Ministerrádet har eflekterer samarbejdes ressourcer virket jassador Hans Kuhne, Dan mar, er den general sekretær i ministerrådet sum nu afgår etter at ha fuldført fire års sekretariatet i Oslo Da Hans Kuhne tiltrådte vr Nørdisk Ministerråds års snart 10 år. Am anden budget knap 50 millioner NOK Hans efterfølger Ragnar Sohiman overtager en økonomist ramme for virk somheden, som er tre gang så stor, for næste år 150 n oner NOK. Selvon rådets en opby; deringstase til en konso anser Ha Kúhne at tildelingen a ressourcer bekræfter de nor diske regeringers vilje til at »g udvide det nor videreføre N narbeid NVE samdrDEejdsopgaver ncert om regei først son projekt H ren € t de 1t behov Í san ste rammer, ved at en msti tion oprettes. Det sam- arbejde, der allerede er etab ret og lagt i faste rumme lle være betydningsfuldt og i uden udvidelse. Sam bejdets styrke ligger i dets tore bredde og i dets særlige fællesskab at Dette ligheder for ! øse konkrete opgaver ver bedre resultater og parer på ressourcer. Et typisk eksempel, som Hans husker fra sin tirears Nordiske Sverige, r er Dei i€ it i slut halvfjerdserne. I kens regie opsamles gres frø fra vore al ndelige nordiske plante- årtier og måske rer man vart veanlæg for it kunne tage livs pg hærdede sorter s overraskende svg overraskende VE ) He fremskreden ræv ødelægge de S. s mende gene ne fha sin Statsministrene viser vej K t ( nt e £ esket Ny { € bei diske SK i € ske 116 t y essourcer. Va denne made fik Den Nordiske Industr i A falder fn fond sin páfaldende store evilling for 1985, en lorøgeil se på næsten tredive procent Den politiske vilje og de politiske initiativer fra Nor disk Råd og Nordisk Minis terrád er af afgørende betyd- 4 ning for fremdriften í det videre samarbejde. Samtidig den fortsatte negative effekt skabes af som politiske krav og forventnin- »jidet ikke problem i det kan opfylde, et diske sar bejde, ikk« indst i ffentlighedens øjne. Samarbejdet kan ikke løse akutte problemer, som de nordiske lande ikke en- gang formår at løse på det plan, f.ekt. økonomiske nationale den nuværende Ved at række konkret« krise satse på samarbejds områder, kan samarbejdet på | sigt uge til længere styrke de lar økonomier. Men også fælles undersøgelse af problemerne kan bidrage til nationale løs ninger Milepæle i samarbejdet Nordiske centraie konventioner led í samarbe f.eks. aftalerne om fælles isk arbejdsmarked og lovgivn fælles nordisk Politisk set udgør de pæle. Dette kan imidlertid føre til politisk betonede kr ym nye konventioner g fælles lovgivning. hvor fæl esskabet bliver mål sig selv. Det bliver bedste løsning. at grad set den man nøjes med den Nr. 53 — 15. juni 1982 som er en i fællesskab, af, at erfaringer udf grundlæggende fælle nale regler Et samarbejde mellem fen selvstændige lande er n et stort sejlskib Pil kursen og kan kur og med besævr ledes ind P baner. Hans Kuhne men« de seneste år har nød 1 gjort kursjustering. Ma ved bedre end tidligere, hv dan sager skal gennemte hvordan de realistiske mål ud DE í t H Firsern« indenfor samarbejde er de imme po ti tc le de O) de t i ] ætt 1 olof ) ”t r hu Vi op er ( d nske i problemer g på 1 al ge SEK Era r Dette stiller nye k i arbejdets or ser ygr Kr on i lt Í ri nord ressourcer icl€ me S n V leksibeit í nill Í s pil elli i N , I vordisk + id i £ € ) eidst D net t te i ed ba EF ingen hindring d je eve Í KI k id lISKt bei t ( ) hø S D kter k 1 dsspør ) Í ek 1 D k « ip kt m« nte so I elle Norge P len kan feks. Norge med sine energiressourcer have andre synspunkter på energisektoren end de øvrige nordiske lande. „Som hjemme« Jeg oplevede ikke noget kulturchok, da jeg fra en såkaldt udepost i dansk diplomati kom til Nordisk Ministerråd, siger ambassa- dør Kuhne; at komme til Norge føltes som at komme hjem. I arbejdet føles det mere, som om jeg sidder hjemme i et nordisk ministe- rium end ude. I sammenlig- ning med almindeligt inter- nationalt samarbejde er det samarbejde eksem- plarisk og ikke bureaukra- tisk. Men det er klart, smiler 1 den venligt og fredsommelige r, at man af og til har NOrdISKE Q1IiSK* haft brug for sin dimloma- tiske træning. Indenfor det nordiske sekretariat findes der jo fem nationaliteter og mange personligheder, og det 1u og da ikke skadet med lidt diplomatiske indsatser. Når Hans Kuhne nu vender tilbage til det danske UD, sammenfatter han fire års rbejde i en enkelt men overbevisende sætning: Jeg forlader Oslo som klippefast nordist. hårdt Meginfelag Útróðrarmanna: Virkini hava nú fingið 60 mill. kr. í sin part! MU heldur, at veiðiflotin átti at fingið ein munandi part av hesum Virkini hava ráð at gjalda umleið 60 mill. kr. meira árliga í avrokn- ingarprísi, enn tey hava goldið. Áv rettum átti ein stórur partur av hesum 60 mill. kr. komið veiðiflotan- um til góðar í stað- in fyri, at tað fer til virkini. Hetta vil Meginfelag Utróðrarmanna vera við í einum skrivi til ráfiska- nevndina. Starvsnevnd- in i MU hevði fund i sidstu viku. MU hevur gjørt skriv- ið, tí nevndin fyri rá- fiskagrunnin hevur sam tykt at lækka tilvirk- ingarlenina heilt mun- andi, tá avrokningarprís- urin verður útroknaður. MU vísir á, at saman vid tí hækkaða urtøku- prosentinum, sum nevndin samtykti í fjør heyst, v I hetta siga, at virkini hava havt ráð at gjalda 60 mill. kr. meira árliga í avrokningarnrísi, enn tey hava goldið. Somuleiðis vísir meg- infelagið á, at nevndin hevur samtykt at hækka skiftisavlopið til virkini frá 67 oyrum upp í 1,41 kr. fyri hvert kilo. Hetta 7 forir við sær, at avrokn- ingarprísurin lækkar í sama mun. Gjøgnum um:øoð okkara í grunninum hava vit mótmælt hesari ógvusligi broytingini í skiftisavlopinum, sum hevur við sær, at megin- parturin av tí, sum spart verður við sterri úrteku- prosenti og lægri tilvirk- ingarløn, nú verður lagt aftur til virkini í hesum hækkaða skiftisavlopi, sigur MÚ. At enda heitir MU at rætta henda skeivleikan, soleiðis at ein munandi partur av hesum peningi tær 60 mill. kr. — verð- ur lagdur á avreiðingar- prísirnar til veiðiferini. Leiga ella keyp SAM forskallings- skipan Faroesam tif. 14917 Ráðgevandi verk- froðingafelag innan el-projektering. tif. 11927 tif. 61656 7 7 7 1 …6 .. Tórshavn tif. 13434 Leirvik tif. 43038 | Klaksvík tlf. 55454 | Tvøroyri tlf. 71025 | | fe A Pr SIDAN 1888 |. —— est? Bryggjarí tlf. 147 28 svarar eisini aftan á kl. 17. FALK - dráttur Upphálan og sleip * streym- geving. TIf. 124 03 & 145 45 D———I