týsdagur 28. juni 1983síða 6

tíðindablaðið Utgevarl: p/f sosialurin Postsmoga 76, 3800 Argir, telefon 11820 Fyritaksstjóri og blaðstjóri: Térfinn Smith (ábyrgd) Blaðfólk: Høgni Djurhuus, Dagny Joensen, Jóhann Mortensen og Jan Miiller Lysingar: Årni Joensen Uppseting: p/f sosialurin. Prent: p/f pressan 1981 Prógvini hjá skúlastjóranum DAGBLAÐSINS óvinir eru nakrar bløkur, sigur skúlastjórin í Hvalba í einum lesarabrævi í Dagblaðnum mikudagin. Tað skal skúlastjórin so sanniliga hava loyvi til at meina, hóast orðið blaka hereftir sambært skúlastjóran fær ein munandi meira positivan týdning. KORTINI er tað sera áhugavert at lesa tað, hesin professionelli barnauppalarin hevur »upp á hjarta«, og ikki minst hansara framúr åhugaverdi próvforsluhátt- ur, tá hann leitar eftir rættleika- num í fólkaflokshugsjónini. EITT AV prógvum hansara er, at hann fegnast um, at Dagblaðið er ímóti fridarrørslum, tí tær eru skaðiligar. Tí tað hevur eingin mótprógvað, sigur skúlastjórin. Somuleiðis vil hann lætta eitt sindur um samvitskuna hjá nazi- ikki vóru týskarar, sum uppfunnu týningartippini, men russar. Tí tað hevur eingin mótprógvað, sigur skúlastjórin. AT HESIN skúlastjórin er iki uttan evnir kann lættliga sláast fast. At koma undir liðina á honum í politiskum prévførslum verður torført, men um vit skuldu roynt okkum, kundu vit pástaðið, at skúlastjórin í Hvalba er býttur — so leingi hann íkki hevur mótprógvað tað. ANNARS verður torført hjá nøkr- um at fara í hernað móti einum tí- líkum politiskum begávilsi. Tað kemur eingin væl frá. Hinvegin kundu vit takkað skúlastjóranum fyri hansara ærligu orð um flokk sín Fólkaflokkin og málgagn hansara Dagblaðið. Betri prógv um, hvussu fólkafloksmuran er, verða torfør at fáa, eins og mål- brúk skúlastjórans um sínar politisku mótstøðumenn sum spíttsleikjarar og annað, hóska sera væl inn í hansara áhugaverdu týskalandi við at prógva, at tað politisku hugsjónir. Búskaparliga steðan lika ring sum undir oljukreppuni Tølini visa, at sokallaði »endurreisingarpolitikkurin« hjá donsku stjórnini einki megnar Sosialurin letur prenta eina polisiska viðmerk- ing, ið blaðstjórin á danska LO-blaðnum hevdi í seinasta numm- arinum, 16. juni: Den borgerlige regerings politik har nu klart vist sig at være er. visnepolitik med uhørt negative økonomiske konsekvenser. Allerede på LOs repræ- sentantskabsmøde den 26. oktober sidste år kunne LO- formand Knud Christensen fremsætte følgende be- tragtninger og vurderinger over den politik, den bor- gerlige regering havde lagt frem: »Det er vigtigt, at vi sammen får trukket det forhæng af ord til side, som firkløverregeringen hyller sig ind i Når bladene falder af træerne, sker det i mere end én forstand, så kommer strukturer og realiteter klart frem. Et firkløver sætter ingen blomster. Nu begynder bia- dene også at falde af rege- ringens symbol. Det ene firkløverblad må falde, fordi flere arbejdslø- se er den sikre konsekvens. Det andet blad må falde på grund af de sociale ned- skæringer og økonomiske skævheder. Det tredje blad må falde, fordi man gennemtvinger et hidtil uset, totalt angreb i vore overenskomster. Det fjerde blad er allere- de visnet, fordi kun de fær- reste kan tro på, at det så- kaldte erhvervsklima på mirakuløs vis kan hjælpe os ud af alle de andre pro- blemer«. Overmodig På det tidspunkt, hvor disse bemærkninger blev fremsat, benægtede rege- ringen med finansministe- ren og statsministeren i spidsen, at både de sam- fundsøkonomiske konse- kvenser af den borgerlige politik, som LO havde do- kumenteret, og de tilsva- rende, som Det økonomiske Råd havde dokumenteret, var korrekte. Regeringen sagde, at vi ikke havde taget hensyn til »den ny tid og optimisme«, der var følgen af den bor- gerlige regerings politik. Nu er der gået ni måne- der siden regeringsskiftet, og selv ikke det overmodi- ge borgerlige firkløver kan benægte fakta. Nu ligger tallene der. De viser, at regeringen i sin økonomiske politik for 1983 og 84 klart og éntydigt har skubbet hensynet til be- skæftigelsen om i tredje og fjerde række. Nu gælder det for enhver pris om hurtigst muligt at få nedbragt un- derskuddet på statsbudget- tet og underskuddet over for udlandet. Uanset, at vi i arbejder- bevægelsen altid har lagt vægt på, at hensynet til be- skæftigelsen skal veje lige så tungt, som hensynet til de nævnte prioriteringer fra regeringen, så lad os et øjeblik se på, hvad der er kommet ud af de borgerli- ges økonomiske politik. Rentefald Hvad betalingsbalancen angår, er det en kendsger- ning, at underskuddet er for nedadgående, I 1982 var underskuddet på 20,2 mia. kr. I 1983 vil det være på 14,3 mia. I 1984 vil det være på 10,9 mia. — ifølge det skøn, der er kommet fra Det økonomiske Råds for- mandskab om udviklings- forløbet. Men hvad er så årsager- ne til dette fald. Hvad er det for kræfter, der har ført frem til dette resultat og denne udvikling? Ja, her har vi national- bankdirektørens ord for, at to tredjedele af forbedrin- gen skyldes den internatio- nale udvikling. Det kan LO fuldt og helt bekræfte. Det internationale rente- fald og det direkte fald i oliepriserne er faktisk ho- vedårsagen til den positive udvikling. Men hvad så med den sidste tredjedel af forbed- ringen? Også her taler kendsger- ningerne deres klare sprog: I den seneste rapport fra Det økonomiske Råds for- mandskab hedder det, at de forbedringer, som skyldes danske indgreb, først og fremmest er resultatet af den økonomiske politik, der førtes under den socialde- mokratiske regering, og den konkurrenceevnefor- bedring, som denne rege- ring sikrede. Rygvind Men er der da slet ikke noget tilbage, som firepar- tiregeringen kan tage æren for? Det er ikke meget. Men den ekstra forbedring, den borgerlige regering måtte have bidraget til, er blevet gennemtvunget til en pris, som har været alt for høj. Prisen har været en skarp stigning i ledigheden og omfattende sociale nedskæ- ringer. Men hvad så med stats- budgettet. Her har den bor- gerlige regering vel gjort en hel masse? Også her må LO konsta- tere, at den internationale rygvind har båret meget betydelige dele af den for- mindskelse af statens un- derskud, vi nu kan se af tal- lene. Det gælder først og fremmest rentefaldet, som i sig selv er hovedårsagen til formindskelsen af sta- tens underskud. Jamen, kan regeringen da heller ikke her tage en lille del af »æren«? Jo, men også her er pri- sen for den ekstra forbed- ring af statsbudgettet uac- ceptabel høj for den danske arbejderbevægelse. Igen er det sikre resultat af de omfattende nedskæ- ringer blevet en forøgelse af ledigheden, social ulig hed, direkte forringelse af vort produktionsapparat og samspillet mellem den of fentlige og den private sek- tor. Benhård Den nye internationale rygvind kan vi alle glæde os over. Den har givet en lang række plus'er på beta- lingsbalancen, statsbudget- tet og dermed samfundsø- konomien. Men det ekstra plus, som regeringen me- ner at have præsenteret i samfundets bogholderi, dækker over, at hele lan- dets produktionsevne er blevet forringet under det såkaldte firkløvers regime. Man kan ikke snakke sig til et nyt økonomisk op- sving i Danmark. Og det uanset hvor mange nye smarte ord, der tages i an- vendelse, eller uanset hvor mange skulderklap er- hvervslivets økonomer stil- ler op med. Enhver virk- somheds beslutninver, nye investeringer, ny produk- tion og ny beskæftigelse er naturligvis baseret på ben- hårde økonomiske bereg- ninger og forventninger. At de positive internatio- nale signaler endnu ikke har fået lov at slå igennem i Danmark, ser vi klart i udviklingen af arbejdsløs- heden. Trods den positive inter- nationale udvikling har ar- bejdsløsheden under den borgerlige regering, faktisk været konstant stigende. Nøgterne tal Atter ser vi historien gen- 283- Nr. 73 — 28. juni 1983 tage sig: Den nuværende statsminister og finansmi- nisteren kunne ikke lide prognoserne fra LO og Det økonomiske Råd sidste år, da vi påviste, hvad der ville blive resultatet af firkløve- rets politik. Nu har vi til gengæld tallenes nøgterne tale. Alligevel ser vi, at statsministeren og finans ministeren heller ikke kan lide LOs og Det økonomiske Råds vurdering af udviklin- gen i arbejdsløsheden og beskæftigelsen i 1984. Hosstående tabel, som vi- ser vurderinger fra Det økonomiske Råd og OECD taler dog sit tydelige sprog. Regeringen er i øjeblik- ket glad for OECDs karak- terbog om dansk økonomi. Men her glemmer regerin- gen, at OECD bekræfter den udvikling i arbejdsløs- heden og nedgang i beskæf- tigelsen i 1984, som både LO og Det økonomiske Råd har beregnet på baggrund af den borgerlige politik. Vi står i 1984 over for et direkte tab i arbejdspladser på op omkring 20.000. Det er helt uacceptabelt og en kraftig understregning af den negative kurs, regerin- gen har lagt. Med undtagel- se af årene 1974/75 og 1979/80, hvor verdensøkono- mien blev rystet af eksplo- sive stigninger i oliepriser- ne, så har vi aldrig under den socialdemokratiske re- gering set en så negativ ud- vikling i dansk økonomi, som den vi oplever nu. 1983 1984 322.000 312-339.000 283.000 296.000 + 16.000 6.000/+ 20.000 + 5.000 + 5.000/- 8.000 Ovenstående tabel viser OECDs og Det økonomiske Råds (DØRs) beregninger og udvikling i ledighed og beskæftigelse i Danmark i 1983 og 1984. Der er en tydelig overensstemmelse i tallenes dystre tale fra de to organer. Nu kann tad vera nokk, Fólkaflokkur! Foreldur = mini valdu Fólkaflokkin. Tey vóru eisini limir í Feroya Fólka- háskúlafelag eins og so nógv onnur, sum tá í tíðini vildu framburð, sjálvstýri og upplýsing. Nógv er umskift, síðan Jóannes Patursson og onnur stovnaðu Fólka- flokkin. Nú lesa vit í fólka- floksblaðnum, at tað er gott, at Feroyar eru undir útlendskari herseting, og alt, sum hevur við mentan og upplýsing at gera, verður spottað og háðað sum á Goebbelsa døgum. Tað kann vera, at Fólka- flokkurin tekur seg saman til at reka handan svínska spilliklútin úr blaðstjóra- sessinum. Men eitt skal Fólkaflokkurin vita, og tað er, at vit eru mong, sera mong, sum eftir hesar seinastu mykjusprænir- nar úr fólkafloksblaðnum hava sett okkum fyri at fortelja vítt og breitt um gamlar og nýggjar nazist- ar, um bankaránsmenn og domumentfalsarar, stutt sagt um tað svínafylgið, sum Fólkaflokkurin er. Demokratur WI ET er