leygardagur 16. juli 1983síða 5
‹ fyrra síða allar 16 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Nr. 81
Røda undir statsministaravitjanini:
16. juli 1983
Men snart glemte
et samlet Europa
færingernes indsats
Undir vitjanini hjá Poul Schliiter, statsministara í Suðuroy, helt
Sverre Midjord, borgarstjóri á Tveroyri reðu fyri ministara-
num, har hann serliga visti á samvinnuna millum Danmark og
Feroyar og hvenn týdning; suðringar hava lagt í hetta.
Borgarstjórin vendi orðum sínum til statsministaran og rikis-
umboðsmannin, ið báðir eru nýggir í Feroyum. Sumuleidis til
løgmans og segði m.a.:
Vores gæster ønskes
hjertelig velkommen til
Tvøroyri. Jeg havde
tænkt mig at velkomsten
skulde være i Trongis-
vagur hvor vi lige har tag-
et en nv skole og idræts-
hall i brug
Men modtagelsen blev
lagt til filetfabriken.
Og det har vei sine år-
ager
Mer egge kKompiexer
if tor etvdning,
IMmætsnallt KO
er IK I t E
ert
it KE t t
rawiert i KIDDE KAN
eo vi F
bygget ud fra de fordele
som vi har som rigsborg-
ere, og jeg vil benytte lej-
ligheden til at sige tak.
Et statsministerbesøg
på Færøerne er en stor be-
givenhed, en begivenhed
vi færinger ser hen til med
spænding og glæde, fordi
de færøske forhold, støre
som små, hører hjemme
på statsministernes bord
ISter
tan er vores
Í æringer er Fiade tor De
Sserrit
godt
Det er klart at De som
statsminister andre
statsministre der før har
besøgt Færøerne ikke
tager turen som en terie:
der vil være politiske for-
handlinger, det er nød-
vendigt.
Til de forhandlinger vil
som
jeg tillade mig at give
jem det samme råd. som
eg gav Anker Jørgensen
ved hans Desøgr
Piet Hein's visdomsord
tekvmringer rækker
n legativ ente de
okser sig sma, hvis man
ader dem vente
I Esør Da Færøerne
VIS t KKi i Kt mt
ii uderø kke fordi det
len Kønneste og MIG
te ø pá Færøerne, og da
tar jeg ikke taget I
ngen
med
fordi den
Heller ikk«
| Lille
iver kaldet Dan-
mark.
1
Vien mere fordi her blev
den historiske algerelse
taget, således at Færøerne
også i fremtiden kommer
at få besøg af danske
statsministre. I 1946 var
der på Færøerne meget
stærke kræfter for at tage
den samme afgørelse som
Island, som 1944 af
rive sig løs fra
10 I
gjorde at
det fællesskab. sum
band!
sland g nmark
en
rer ÍKt
í I o í
rem r Pr
€ { et suderø
gsiæilesskab
)olitiKert | Jar
2104 14 en ØST orn
( : Det
smukkeste blad i Dan
marks historie
r det er rigtigt, det har
været til gavn for den
færøske nation. og selv
forskellige
er dá
med hvert sit Sprog og
Kultur. sá har VI og kom
mer vi 1 konstruktivt sam
arbejde at have brug tor
hinanden
Under krigen
1939 1945 sejlede
færinger med fisk fra
Island til England og
gjorde her en stor indsats
for et samlet Europa
Í en av sine store taler
le ler gelsKt tats
er Churchill
Færingernes ndsats
for et samiet Kuropa skal
tidrig blive giemt
let
H.C. Andersen siger
Gud giver os nødderne
men han knækker dem
ikke for so-
Tå Sverre Midjord ðar
handaði forsætismålarad
harranum ein soknarong
ui, segði hann
Ved sidste statsmin
isterbesøg fik Anker Jørg
ensen en grindekrog. For
en færing er det vigtigt at
grindekrogen er sá sikker
at hvalen kan holdes og at
intet glipper. Lad denne
gave være et symbol pá
at det tov, som binder
sammen mellem Færøern«
og Danmark må ært
stærkt, således at det son
engang DOIEeV idet le
IKKESTt
Boutique 83, TIf. 32828, Miðvágur