leygardagur 24. mars 1984síða 9

Hanus nógv rósturi onskum blødum Fyri stuttum kom út stuttsegusavnið „Med Edgar Allan Poe i Solhavn« vid søgum, id Hanus Andreassen hevur skrivad og Ebba Hentze hevur tytt. Savnið hevur fingið góða mótteku og rós í fleiri donskum dagblødum. M.a. av fremstu donsku békmenta-ummæl- arunum. I Kriste- ligt Dagblad var ein heilur kronikkur um bókina og rit- høvundan i før- oyskum bókment- um. Sosialurin prentar her kronikkin: Der er kommet en novelle- samling fra Færøerne, som må påkalde sig op- mærksomhed. Forfatteren er den godt 40-årige Hanus Andreas- sen, og han får overalt ros for sit mesterskab i brugen af færøsk sprog Bogen er oversat af Ebba Hentze. Hun er dygtig og burde bruges meget mere. Novellerne er tilbage- blik på barn, pubertet og ungdom med den moderne færøske baggrund som ramme for fortællingerne. Fortælleren (og forfatte- ren) er vokset op i bygde- samfundet. Her hersker stadig streng kristentro ng kontrol. Men de tradi- tionelle sommerfester sprænger hverdagens skarpe rammer for selvud- foldelse. De enkelte noveller er fortættede billeder og bli- ver udløst af en indgående naturoplevelse. Det kan være en lysvirkning, en tone, en lyd, duft eller lugt. Bygdelivet opleves indefra, set gennem barne- øjne. I novellen »Under dine vingers Skygge« er Gud lugten af søndag og sæbe. Fortælleren er for ing til at forstå betyd- ingen af »synden« og for rammel til at tro på krækbilledet af djævelen. /oksensproget lukker af or barneforståelsen, og der frem og tilbage i al evighed. I flugt fra de natlige flyveture finder drengene deres eget paradis. Det er hinsides fjeldene, der luk- ker sig om bygden og åbner sig mod havet. Hori- sonten virker som en magnet. Naturen driver sit farvespil. Slugternes dybde leger fangeleg. Havets overflod af driv- tømmer skaber rum for en drømme- og fantasi- verden, der maner søndagens spøge'ser i jor den. Sol og sommer bliver centrale udtryk for forløs- ning, og de kommer igen i novelle efter novelle Den firkantede forestil lingsverden rummer præ cist den angst og isola- tion, sum vi genfinder i pubertets- og ungdomsfor- tællingerne. Den mandlige fortæller kommer i klemme i mandssam- fundet. Man viser ikke følelser ved smerte, ogman mestrer forførel- seskunsten ved et knips med fingrene. Men det store sesam åbner sig først kun lidt. I »Kødets morgen« spirer de første pubertetstegn under tøjet, og fortælleren beskriver nænsomt de hemmelige drengelege på bådehus- loftet i skumringen. Men bygden banker på døren, og han gribes af anfægtel- ser. Opdagelsen af krop- pens muligheder kan ikke sættes i relation til noget kendt. Det er brydningstider. Ungdomsår, der altid for- herliges med alderen! De minder os om den kon- krete forløsning. Fortælle- ren fastholder os i et danselokales fordærvede atmosfære. HENDES bil- lede trænger igennem røg- sløret og giver anledning til en blind fægtekamp. Eller han fikserer os i det vakuum, der opstår under en spadseretur gennem Torshavns gamle og ny kvarterer, side om side med øjeblikkets udvalgte. Alt det usagte er det reelle indhold i samtalen, synet af en skæv fortovskant får nyt liv, små detaljer i det kendte bybillede ætser sig ind på nethinden. Intensi teten i sproget er glødende og beskrivelserne trovær- dige. Vi tror på resig- nationen som forløsning, når noget mislykkes. Og vi tror på oplevelsen af grænseoverskridelse, når han har succes med en pige Titelnovellen »Med Edgar Allan Poe i Sol- havn« afrunder samlingen og et livskapitel. Rikard fortæller om sit forhold til vennen Cecil, der besidder alle ønskværdige egen- skaber og den styrke, der kan åbne verden og kvin- derne. De to venner stu- derer og arbejder sammen, og de har fundet hinanden i en fælles inte- resse for litteratur. Edgar Allan Poe er deres yndling. Rikard er fascine- Kristeligt Dagblad Mandag 12. m ret af vennen, der tilsyne- ladende har alt. De beslut- ter at fejre den årlige Olai fest sammen på Cecils fødeø. Her fremtrylles alt, hvad der er færøsk høj- tidsskik. Man samles i hjemmet, genopliver gamle bedrifter, fortæller eventyr og sagn, synger kvad og danser, mens flas- ken går rundt. Naboer og venner støder til, og de unge bryder op for at mødes et andet sted. Rikard betragter Cecil i hans hjemlige omgivelser, ser ham udefra. Han opda- ger, at betagelsen skyldes den ydre lighed mellem et daguerreotypi af Edgar Allan Poe og Cecils irske ansigt, billedet af den sejrende kunstner. Det er også billedet af den utrygge borger Deres første rigtigt for- trolige samtale foregår ud på det små timer. Byen er lagt øde, der er kun få lyd- lige reminiscenser af nattens hektiske fest Rikard har haft succes, det »at have hjemme« fået ny betygning. Solen er ved at stå op til tonerne af Katy Bødtgers fortolk- ning af Blichers »Hulde engel, du min barndoms- ven'«, der lyder fra den slidte rejsegrammofon inde fra huset. Det er for- tidens stemme, du aldrig glemmer. Det er erindrin- gen, der efterlader et spor, en stemning, en poetisk inspiration, der ogsá vender blikket fremad. Af Anne Pia Thoregaard Generationsskifte 1 færøsk prosa gur 24. mars 1984 p”: Leygarda med samtalen Under »Poe« Rikard selv at kende. Solen bliver billede på fortællerens ny- men hårdt kæmpede selvaccept Som læser kan jeg ikke lade være med at identifi- novellens lærer vundne, fortæller Andreassens nemlig Long. cere med Hanus færøske lyrikeren Novelleforfatteren behers- kollega, Rikard ker et tæt, næsten lyrisk sprog, der indfanger en stemning, som næsten kun et digt kan gøre det. Hanus Andreassen skriver sig ind i en færøsk prosatradition, hvor man først og fremmest tænker på Hedin Bru. Andreassen tilhører en ny generation og beskriver et Færøerne, der er undergået stærke udviklinger — og stadig bærer på sine indre mod- sætninger. Han indfanger sin egen tids fikspunkter i et landskab, der altid svarer på de uudtalte spørgsmål Og det skærper forestillingen om en evig natur, der ikke er begrænset af fire vægge, men giver livet vinger at flyve med Hanus Andreassens novellesamling er oversat til dansk. Det giver den et lidt hejtideligt præg. Det færøske skriftsprog ligger længere fra det talte sprog, end tilfældet er på dansk. Men i hans bedste beskrivelser og sjove for- tællende passager og rige sprog hører jeg en dansk- skrivende færing. Færøsk prosa har fået en læsevær- dig arvtager til William Heinesen! Anne Pia Thoregaard et en læseværdig arvtager til William Heinesen, skriver Færøsk prosa har fåe regaard i sin kronikanmeldelse af en litterær begivenhed S anken om den fore- stående evighed bliver et ;kræmmesyn, et mareridt. Og i et lille snævert rum flyver Gud og Jesus og Den hellig Ånd »og så Kaisten og hans bror< bogstaveligt talt frem og tilbage, og de skal flyve f phil. Anne Pia Tho erne. Det er bogen »Med Edgar Allan Poe í Solhavn« af forfatteren Hanus - sen. Kronikøren har tidligere beskæftiget sig med William Heinesens forfatters) blandt andet i KDs kronik. Hun har som den eneste forsker adgang til William nesens papirer på Det kongelige Bibliotek. Hanus Andreassen: »Med Edgar Allan Poe i Sol- havn«. Husets Forlag, 154 sider, 80 kroner.