hósdagur 24. januar 1985síða 3

Nr. 10 — 24. januar 1985 Ráðgevandi nevndin viðvíkjandi Føroyum við daprari frågreiding Vinnulivið um at - fara á húsagang Búskaparliga stendur illa til i Føroyum. Tey neyðugu tiltøkini fyri at venda gongdini kunnu hava við sær, at stórur partur av vinnulívinum fer á húsagang. Hesa depru meting gevur ráðgevandi nevndin viðvíkj- andi Føroyum i ti nyggjastu frágreiðingini. Nevndin væntar, at tað verður torført at rætta bú- skapin aftur, tí meguleikarnir eru smáir at økja um inntekuna av útflutningi. — Í fleiri ár eru eingi stig tikin til at skapa javnvág millum framleiðslu ødrumegin og nýtslu og iløgur hinu- megin, sigur nevndin. M.a. vórðu ov nógv skip innflutt í fjør. Uttanlandsskuldin er nú omanfyri 3 milliardir krónur netto, og tað er umleið 62 pst. av bruttotj6darinntøkuni. »] udvalgets rapport fra marts 1984 vedrørende den økonomiske udvikling på Færøerne i 1983 frem- hævedes det stigende underskud på betalings- balancen, den efterhånden meget store udlandsgæld samt de store investerin- ger i såvel fiskeskibe som fragt- og passagerskibe, som blev foretaget i 1983. Der pegedes på, at en væsentlig del af den låne- optagelse, der har mulig- gjort investeringerne i de senere år, er sket med landskassegaranti. Bag- grunden for de betydelige investeringer i fiskeskibe har været den meget høje subsidiering af fiskerier- hvervet. Dette medfører betydelige risici for at in- vesteringerne, omend de påregnes at være rentable ud fra et privatøkonomisk synspunkt, ikke er det ud fra et nationalt syns- punkt. For fiskeskibe er fangstkapaciteten således allerede væsentligt større end nødvendigt, når hen- syn tages til de eksisteren- de fangstmuligheder. Det konkluderedes der- for, at der var behov for indgreb, der kunne føre økonomien over i en mere sund udvikling. Udvalgets besøg på Færøerne i juni måned 1984 og de oplysninger, der i årets løb er frem- kommet om den økonomiske udvikling i 1984, har ført til, at ud- valget ved indgangen til 1984 må anlægge en om mulig endnu alvorligere vurdering af den færøske økonomi. Udvalget har ikke færdiggjort sin årlige rapport, idet nødvendige oplysninger endnu mangler på en række punkter, men skal i det føl- gende kort resumere det sidste års økonomiske udvikling og anføre dets vurdering af situationen på denne baggrund: Fangstmængderne, der steg kraftigt fra 1982 til 1983, har været nærmest uændrede i 1984. Der er endvidere sket en omlæg- ning af fiskeriet fra de værdifulde fiskearter torsk og kuller til sej, der er en billigere fisk, hvis fangst er stærkt Til Nepper Chistensen futa Tygum og tygara menn um landid gremja tykkum um henda sorgarstand av allari koyring, sum ikki er at undrast å. — Onkur sigur, at frægastu rådini eru at dansast skal langt ut å hvørja nått, fyri at meða fólk, so tey fåast at fara at húsum, tá stongt verður. Hesi ráðini kundu eins væl verið tikin úr einari gamlari molbúgva søgu. Nei, ráðini ið duga eru tey, at tygum skulu senda tygara menn út á vegirnar tá dansihellirnar ston so hesir óvitisfiskarnir verða tiknir longu áðrenn teir sleppa í bilarnar at gera bæði skaða og skomm um seg. Bilar síggjast javnliga við einari framlygt. At hetta gongur, vísir væl at tygara menn gera ikki skyldu sína, tí so blindir kunnu teir ikki vera, at teir ikki varnast hetta. Politistar eiga at vera úti, tað er har teir skulu gera nýttu. Síðan eru eini ráð afturat til at taka, og tað er, at koyriloyvið ið tey 18 ari m + vera við treytum, at I tey seg ikki sømiliga at, so eiga tey at missa tad i stundini. Eitt er vist, løgreglan hevur alla åbyrgdina av at fåa vend i og ikki hetta meylið um aftur at gera feløg. Ti mugu tygum nu, hara fúti, taka tygum um reiggj — tað eru ráðini ið duga. Skilamaður tjak og meiningar Vit gera lesarar okkara varugar við. at treytin fyri at fáa lesarabrøv upptikin undir hesum teiginum er, at blað- stjórnin veit, hver hev- ur skrivað brevini. subsidieret. vil for 1984 ligge hejt over Fangsterne det af biologerne anbe- falede niveau. Eksportpri- serne, målt i kr. har uanset stigningen i dollar- kurserne været svagt faldende for de vigtigste fiskesorter. Al i alt skønnes værdien af fiske- eksporten i 1984 at blive af samme størrelsesorden som i 1983. Udviklingen førte sidst på sommeren til en likvidi- tetskrise for fiskefilet- fabrikkerne, der resul- terede i, at der í Lagtinget opnáedes enighed om en foregelse af stetten til sável fiskeriet som filet- fabrikkerne. Det viste sig dog ogsá nedvendigt at reducere fiskernes afreg- ningspriser en smule. Importen í 1984 sken- nes at ville ligge godt 20 pct. over 1983-niveauet. En væsentlig del af stig- ningen skyldes, at den i 1983 allerede meget store import af skibe er blevet yderligere forøget i 1984. Betalingsbalancen i 1984 forventes herefter at vise et underskud — efter at der er taget hensyn til tilskuddene fra den danske stat pá ca. 650 mill. kr. — pá ca. 800 mill. kr. mod ca. 460 mill. kr. í 1983. Udlandsgælden pá- regnes ved udgangen af 1984 at andrage over 3.000 mill. kr. netto, svarende til ca. 62 pct. af bruttonationalproduktet. Det tilsvarende tal for Danmark er ca. 38 pct. For 1985 forventer det færeske statistiske kontor et underskud pá betalings- balancen af samme rekord- heje sterrelse, hvad der ved uændrede valuta- kurser vil bringe udlands- gælden op på ca. 72 pct. af bruttonationalproduktet. Investeringer i fiske- og fragtskibe forventes også i 1985 at ville ligge på det i 1983 og 1984 gældende ekstraordinært høje niveau. Det vil blive vanskeligt for de færøske myndig- heder at få denne meget alvorlige udvikling under kontrol, idet der næppe er mulighed for at forøge ind- tægterne fra eksporten af fiskeprodukter eller andre varer væsentligt. Det er også uvist, om der på Færøerne eksisterer den fornødne vilje til at få ud- viklingen under kontrol. Der er ikke gennem de sidste mange år taget alvorlige skridt til at etab- lere balance mellem på den ene side produktionen og på den anden side forbrug og investeringer. Der er heller ikke taget skridt til at reducere erhvervslivets afhængighed af offentlige garantier og støtte, her- under den voldsomme subsidiering af fiskeriet. Som omtalt ovenfor har landskassen ydet private og offentlige foretagender meget betydelige garan- tier for låntagning. Disse beløb sig pr. 1. april 1983 til ca. 1.000 mill. kr. og er siden steget betydeligt. Landsstyret står derfor i den situation, at de nød- vendige indgreb til genop- retning af situationen kan føre til omfattende krak i erhvervslivet. Dette vil måske ikke få alvorlige konsekvenser for de to færøske banker, der i de fleste risikobehæftede engagementer er dækket ind af landskassegaran- tier. Disse vil derimod kunne blive aktuelle«