hósdagur 11. apríl 1985síða 13

Nr. 40 11. apríl 1985 Síða 13 Nakrir av lesarum okkara hava heitt á blaðið um at endurprenta hesa greinina, ið hevur staðið í danska blaðnum Aktuelt í samband við 300 ára feðingardagin hjá tónlistarmanninum Sebastian Bach. Við loyvi frá Aktuelt gera vit tað Overlærer p » > i 2 Endurprent úr Aktuelt tann 21. mars i år Hans musik rager op som fjeld- massiver Johann Sebastian Bach, der kom til verden i dag for 300 år siden, er ubestridt en af musikhi storiens mægtigste skikkelser. Om ham udtalte engang det andet store B i musikkens verden, Be ethoven, magtfuldt og begejstret »Nicht Bach, sondern Meer sollte er heissen!'« »Ikke Bæk, men Hav burde han have heddet! Således hører Johannes- og Matthæus-Passionen i al deres betagende alvor til det største, menneskeånden har skabt. Ikke blot er de et byrdebetynget men neskes geniale beretning om livet i lidelsens og dødens void. De er tillige fortrøstningsfulde budska ber til alle ulykkelige og besvære de om salig udfrielse af jorderigs nød og kval Også som verdslig komponist har Johann Sebastian Bach skabt musikværker, der rager op som vældige fjeldmassiver i menne skehedens åndshistorie. Komposi tioner som f.eks. »Das wohltempe rierte Klavier«, »Kunst der Fuge« eller »Das musikalische Opfer« er således storslåede indsyn i musi kalske sammenhænge, hvori alt menneskeligt så at sige forvandles til abstrakt enormitet og forklare! se. Det er stort! Sammenfattende kan man der for om hans verdslige musik sige at han i denne i virkeligheden opklarer selve den mekaniske beskaffenhed af musikkens væsen og derved omskaber dennes mu sikteoretiske aritmetik til beåndet intelligens. Herved blev hans be tydning for de følgende århundre ders seriøse, europæiske komponi ster overordentlig stor Johann Sebastian Bachs far, Johann Ambrosius Bach, var hof og stadsmusikant i Eisenach i det nuværende DDR. Helt tilbage til 1500-tallet havde der i slægten været en lang række begavede musikere. Hos faderen modtog Johann Sebastian sammen med sine seks søskende den grundlæg gende musikundervisning, først og fremmest på stryge- og blæse instrumenter, mens han på den stedlige latinskole blev undervist i orgelspil. Især for dette viste han enestående begavelse Da Johann Sebastian var ni år gammel, døde hans forældre, og han blev optaget i en ældre broders hjem. Broderen, Johann Christoph Bach, var elev af den berømte organist og orgelkompo nist Johann Pachebel (1653 1706), i vor tid en overset, men i virkeligheden utroligt fascineren de komponist. Uden tvivl er brode ren Johann Christoph den musi kerpersonlighed, der har øvet den stærkeste indflydelse på Johann Sebastian Bachs udvikling som kunstner I 1703 blev Johann Sebastian Bach ansat som violinist i hertu gen af Weimars private orkester, i virkeligheden en stilling, der var ringere agtet end en simpel under officers. Senere lykkedes det ham at blive organist i Múhlhausen i det sydlige Østtyskland. Her gifte de han sig i 1707 med sin kusine Maria Barbara. I 1708 vendte han imidlertid tilbage til Weimar, nu som hoforganist. Efter nogle års forløb kom han i strid med hertugen, vistnok fordi hertugens nedladende facon over for Bach med rette irriterede denne, og han måtte forlade byen Vanskeligheder med at finde et nyt embede havde han dog ikke. I 1717 blev han ansat som hofkapel mester i Kothen, hovedstaden i et lille hertugdømme sydøst for Magdeburg. Hans virke som ka- pelmester her betragtede han se- nere selv som højdepunktet i hans musikalske karriere. I Køthen døde hans hustru, Maria Barbara, i 1720. Allerede i 1721 giftede han sig på ny. Hans anden hustru hed Anna Magdalena og var datter af en hoftrompeter Wilcken. Hun blev hans livs lykke I Bachs to ægteskaber var der i alt tyve børn. Af disse overlevede dog kun de ni. Aftenlige familie- koncerter skal have været hans tilværelses lykkeligste stunder Samtidig er det blevet sagt om ham, at hans stolthed som musi ker tillige var hjertevarm stolthed over at være fader til musikbega vede og gode børn. Af disse gik det især sønnerne forbløffende godt, idet de alle blev europæisk berøm te musikere og komponister. Især den næstældste af Bach-sønnerne Carl Philipp Emanuel Bach (1714 1788), opnåede en enestående be rømmelse i Europa som grund læggeren af symfonien i dens klassiske grundform, og især Mo zart betragtede ham med den største ærefrygt som en af sine mest begavede læremestre. I øvrigt omtaltes Carl Philipp Ema nuel Bach i samtiden som »Den store Bach« I 1723 flyttede Johann Sebastian Bach fra Køthen til Leipzig, hvor han overtog et af datidens mest betydningsfulde musikembeder, nemlig stillingen som »Thomas kantor«. Ud over at lede kirkemu sikken ved Nikolai kirke skulle han desuden forestå uddannelsen af sangerne til det berømte »Tho- manerkor« samt lede dette til kirkemusikalske koncerter. »Tho- manerkoret« i Leipzig eksisterer Bach Johann Sebastian mægtigste skikkelser. | dag er det 300 år siden han blev født N. H. Rose tegner et portræt af ham og vurderer hans betydning den dag i dag og er nok stadig et af de fineste kor i verden. Traditi onerne fra Bachs tid lever stadig videre her som en blanding af overjordisk stemmepragt og musikalsk inderlighed i netop menneskestemmernes ubesvære de gengivelse af feks. Bachs overvældende korsatser. Når man hører disse, er selv den mest ligegyldige over for kristendom men undertiden lige ved at tro, at der trods alt findes en gud På Bachs tid eksisterede der en rangliste over samtidens mest berømte musikere og komponister i Europa. I denne fortegnelse optrådte Bach kun på syvende pladsen. Alligevel ville det være forkert at tro, at Bach ikke følte sig forstået af sine samtidige Først og fremmest var han sig sit værd som komponist fuldt ud bevidst, og af hædersbevisninger var der en del. Til disse regnede han sit besøg i Berlin i 1741 hos kongen af Prøjsen, Frederik den Store. Denne besynderlige mo nark, både neurotisk bøsse og politisk geni, begavet komponist og iskold potentat, modtog på slottet Sanssouci i Potsdam ved Berlin Bach på det hjerteligste Kongen spillede selv udmærket pá tværfløjte. På denne gav han Bach et tema, som komponisten i sit uendeligt indtrængende værk »Musikalisches Opfer- Musi kalsk Gave underkastede en af musiklitteraturens dybsindigste variationsrækker. Í evrigt arbej dede Bach pá denne komposition, til deden í bogstaveligste forstand slog ham pennen af hånden. De sidste nodetegn, han skrev, er nærmest ulæselige af begyndende stilhed for evigt Bachs liv var fattigt på ydre en af musikhistoriens ubestridt begivenheder. Til velstand kom han aldrig, men levede een silfær dig tilværelse præget af småbor gerlige dyder som prøjsisk ar bejdsomhed og luthersk gudfryg tighed. De sidste år af hans liv blev formørket af tiltagende svag synethed. I foråret 1750 foretog en engelsk øjenkirurg to forgæves øjenoperationer på ham. Fysisk var han slidt op På trods af næsten fuldstændig blindhed blev Bach alligevel ved med at komponere. Til Guds ære har jeg skrevet min musik, skal han have sagt til de omkringstå ende, mens han på dødslejet nedfældede sine sidste vel nær mest kryptiske nodetegn. Tidlige re skal han desuden sammenfat tende om sit værk have udtalt, at dette udelukkende var en frugt af tålmodig flid og guddommelig nåde Johann Sebastian Bach døde den 28. juli 1750 og blev tre dag« senere bisat på Johanneskirkegår den i Læipzig. Hans grav blev hurtigt glemt. Hustruen Anna Magdalena døde en halv snes år efter mandens bortgang som »åal misselem« i dybeste armod. I 1949 blev Bachs jordiske rester anbragt i en sarkofag i selve korrummet Thomaskirken i Leipzig. Det offi cielle, ateistiske styre i DDR havde taget kirkemusikeren Bach til sit hjerte som eksponent for prøjsisk åndsrigdom og universa litet. I DDR kan man bruge hvem som helst i propagandaøjemed Først Luther — nu også Bach! I vore dage opfattes store dele af Bachs kirkemusik af mange mennesker som indbegrebet af stivsindet luthersk kristendom, karakteriseret ved krybende guds frygt og pietistisk dødslængsel af sygeligste art. Samtidig fremstår Bach for disse desuden som proto typen på det myreflittige, evigt underdanige prøjsiske kristen menneske, der blindt knokler løs til magthavernes fordel og i Bachs tilfælde øder sit talent på at skrive halvkedelig gudstjenestemusik til en umenneskelig fyrstekirkes for herligelse. Og ret har de vel deres opfattelse. Blot må man da ikke glemme, at det for Bach vel heller ikke kunne være anderle des. Thi hvilken familiefader brød hos stridbare præster og magtgale fyrster vovede at knurre ad den hånd, der rakte ham brødet” Desuden er ikk« tjenestemusik idel ds Bachs g kedsommelig hed. Hans store H-moll-Messe hører til den ypperligste musik der vel er skrevet. Hør blot selv hvis lejlighed gives TTT NS KFS FUFROUF