hósdagur 15. august 1985síða 15

ik Nr. 91 — Aðrir skriva um grind Nógv hevur verið skrivað og tosað um grindadråp i Føroyum, nú aftaná at ávísir umhvervisfelagsskapir hava gjørt vart við seg og víst onøgd sína við grindadrápið, soleiðis sum tað fer fram í dag. 15. august 1985 Føroy- ingar blóð- tystir vill- person, you Faroe Islands I felt horror ar 4 nauseating sickness at the useless trusting creatures slaughter of these harmles face certainly did exposure of the horrendous slaughter of pilot whales on the beaches of the Danish-control that with yo | F YOU intended to shock every teel as I du tiðindablaðið Vit hava trivið i bunkan av nøkr- um av tí, sum hevur staðið í bloð- unum. Vit endurprenta eina odda- grein, sum stóð i danska blaðnum In- formation og eina grein, sum Karl Nolsee hevur skrivað um grindadráp, eisini í blaðnum Information. Eisini endurprenta vit lesarabræv- síðuna á enska blaðnum Daily Ex- press nú um dagarnar, har fólk bæði eru fyri og ímóti grindadrápi. Ein av lesarunum er føddur i Føroyum, men er busitandi i Bretlandi. THEN OICEO EB ENT decent-thini THEY WERE OUR HEROES BEFORE we consider a boycott on Faroes fish, let us! remember that during the last war, when the lIelandic fishermen refused to supply us with fish unless Ér provided an escort, the brave Faroes folk stepped in and kept up a steady suppiv of fresh fish for our people. Their actions caused a great loss of life and shipping fer their nation. thousands p Eric Michael Powell, Chirk, Clwyd. the: , must . — menn But they re The look of hat rs As it seems to take govern- young is evil Obviously these such gentle people really Ein kann lesa haturið í andlitinum á hesum blóð- CI AS,5, Femaa me, pa tystu villmonnunum, á såe Hr 7 Ferres af børnum teirra eisini, og til btng RmEirred "on tað letur einki eftir til hug- Frie ferm. here fa Nakad soleidis målber gav? Rebl. mus or karder. ein av lesarunum i enska blaðnum Daily Express seg, nú aftaná at hetta blaðið hevur skrivað um grindadrápið og víst myndir frá tí. Á lesarbrævsíðuni >The Framhald á síðu 19 that of the fisherman Mrs M Cruse. Coliiers End, Herts. | YET another sickening U example of animal abuse is brought to public attention. While it is still fresh in all our memories, let us imple- ment an immediate ban on all imporis from the Faroes Angela Collins, idham, Greater Manchester savages children 4 imagination. i It is high time t r Government slapped a bar the import of fish f- m these íslands, or on otber Danisi ”M- half goods if this would bring ; pressure to bear to get the slaughter stopped So many problems in this vori e shelved and q 4 not be one of them don't fight, meg or murder. —— AS AN active branct LJ member of the RSPCA people. Their way of life ís I commend the Da: for publishing those horrific first step pictures of the annual! whaie this slaughter Islands, even though the; But made me feel sick nursing mothers and their | RECENTLY I criticised you for offering a fur coat as a * prize in a recent competition. Equally. I feel that I should be just as quick to thank vou før publishing the terrible facts about the barbaric slaushler of the pilot whales in the Faroes menis and politicians months people have inherited the o get any sort of action going. 1 appesi to every ancestors. the Vikings. housewife to buy nething They are ethically blind Xnish until their govern- and to think they are teach- ment stops the slaughter ing their children this blood Don't think to vourself sport instead of teaching pounds of butter. hem about the natural world is a threat to the peace and harmons of our world. Norman Giftard, Bury, Greater Manchester. leaves uncivilised antics of their or cheese. or bacon. or mv can of lager won't make anv difference "—because it will Manv grains of sand can meke a desert The British housewife ean pu'! a lat of weight if she [ re allv tries Phyllis D Bryan Hounsiow, London } A BOYCOTT of Danish because of apatt ] WE British also commit many barbarous acis in the name of tradition — ask the fox and its cubs, the noble stag and the phessant ] | ør the shy badger. They t impøris should be Our could tell you all about - we have to stop agonising terror - stricken horrendous slaughter death in the name of traði- t needs political backing. tion hering pregn.nt females May we now look forward Mrs R F Bromige, Wraysbury, Berks. y Express in the Faroe but to an equally spirited attack on the barbarians who inflict these Thanks for showing us #7.29%. "SS too many people in high places ? Albert Guy, Newton Ayclitie, Harry Deli, Upminster. Essex Co Durham Af KARL NOLSOL OVENSTAENDE udtryk be nyttes í en protestskr som et EF-udvalg tilsendte den danske regering í forbin delse med grindedrab på Færø erne For en færing med respekt for sit folk og dets kultur er det hårde ord. Protesten kan kom me til at have alvorlige konse kvenser for færøsk fiskeeks port og for aftaler med EF Færingerne har altid fanget grindehvaler, og de har været en nødvendig forudsætning for nationens overlevelse gennem tiderne I dag udgør denne fangst et værdifuldt og kærkomment til skud i færøske husholdninger Al jagt påfører ofrene lidel ser, hvad enten det gælder sko vens og markernes dyr, fugle fangst. Dyr, der bliver såret og undslipper, dør ofte efter læn gere tids lidelser Fisk, der bliver fanget i net, med snøre eller langline, lider i timer eller dage, hvilket kan konstateres ved undersøgelse af mælkesyreindholdet hos de dræbte dyr. Vore husdyr, køer. tremmekalve, fabriksgrise og burhøns lider under de unatur lige forhold, de er nødt til at le ve under Hvor meget lider disse dyr under forberedelserne til slagt ning og under selve drabspro cessen? På Færøerne har man i åre vis diskuteret, hvad der kan gøres for at mildne grindedra bene, uden at være kommet til andet resultat end, at der er visse steder, som i dag er ueg nede på grund af havneudbyg ning og forurening. Det ideelle sted for grindedrab er en fjord eller vig med lavt vand inde i bunden og med sandstrand Når grindeflokken drives ind sådan et sted, gælder det om at skabe panik så den river en masse vand med sig og løber op på stranden, hvor dyrene bliver liggende efter at vandet er løbet tilbage i søen Derefter er det et spørgsmål om minutter, til hvalerne er dø de, når det er erfarne folk. der tager sig af denne del af jagten Selv den største grindehval kan med passende kniv dræbes i løbet af sekunder med to hur tige snit og et dybt stik ned mellem den forreste ryghvirvel og nakken Rygmarven overskæres og hvalen er død Uheldigvis er der ofte dyr som ikke går på land men bli trækker dem langs sider båden, hvorefter processer på land. F er den samme son ulskueren ser det meg somt ud, megen ráben, brager af både, der støder sammen el ler knuses af hvaler, der løber ind i dem eller i dødskampen knuser dem med kraftige slag DET ER ET blodigt skuespil at stå som passiv tilskuer ti og det tilbagevendende spørgs mål er, kan det gøres mere »hu mant«? Forskellige forslag kommer jævnligt Man kunne skyde dem med gevær Denne metode er for farlig for omgivelserne, da kuglernes baner er uberegnelig, såfremt de ikke rammer mål men strej fer vandet eller andet, hvorfor dette ikke tillades inde i fjorde ne men kun ude på det åbne hav Man kunne fange dem i net Men så ville en stor del druk ne Størstedelen af den store nordatlantiske grindehvalbe stand dør ikke som følge af menneskers jagt men som føl ge af alder og sygdom og lider da druknedøden, andre bliver dræbt af spækhuggere eller »killerwhales«, der med deres skarpe tænder river store styk ker spæk og kød ud af de endnu levende dyr, eller dræbes af an dre af havets rovdyr Bestanden er så stor at fæ ringernes fangst har ingen som helst betydning for dens over levelse Færøerne er inddelt i grinde distrikter, hvor hvert eneste menneske, der på dagen for drabet befinder sig i vedkom mende distrikt er berettiget til sin lige store andel af fangsten mænd, kvinder og børn, selv barnet i moders liv og den fremmede der tilfældigvis måtte befinde sig der på stedet den dag, alle har samme ret Fangsten har stadig betyd ning for husholdningerne og deres trivsel Dens ophør vil for de mange betyde et reelt afsavn Al fangsten forbruges på fæ røerne og er ikke genstand for eksport Blodig? ja. men ikke et skuespil for færingerne Karl Nolsøe cand. polit Sida 15 ed nu Truet miljø RA FÆRØERNE over Island og Grønland til det nordlige Canada og Alaska er det miljø, der skal sikre indbyggerne en menneskeværdig tilværel- se, nu for alvor ved at være i fare. Truslen kommer fra de rige industrinationer i Vesteuropa og Nord- amerika, hvor ivrige pressionsgrupper, publicity- hungrende notabiliteter og popularitetsjagende myndigheder er gået sammen om et forsøg på at ændre balancen' mellem mennesket og naturen i de arktiske egne. Det seneste udslag af denne miljøfjendtlige kam- pagne har vi set på Færøerne, hvor aktivister fra en britisk organisation, der kalder sig The Environ- mental Investigation Agency, forsøgte at hindre den årlige slagtning af grindehvaler. Det kom de skidt fra, fordi færingerne med beslutsomhed for- svarede deres miljø. Lagmand Atli Dam kaldte lige- ud de entreprenante aktivister for »forbrydere og økonomiske terrorister«, og de blev behandlet der- efter. De britiske aktivister handler ud fra en forestil- ling om, at bestanden af grindehvaler skulle være truet af de årlige grindedrab på Færøerne. Men som en repræsentant for hjemmestyret, Juliana Klett, søndag sagde til dagbladet Politiken, så er Færøer- ne de første til at være på vagt, hvis bestanden af grind er truet. »Den største trussel mod grindehva- lerne er forureningen udefra, ikke vores fangst på et par tusinde grinder om året«, siger hun. EN HVORFRA MON »forureningen udefra« kommer? I alt væsentligt fra de samme lan- de, som aktivisterne kommer fra. Der er derfor ikke noget at sige til, at færingerne såvel som andre nordatlantiske folkefærd anser de generende aktio- ner for at være toppunktet af hykleri. I store hav- områder af betydning også for disse samfund - som f.eks. Østersøen og Nordsøen - er forureningen vok- set til sådanne dimensioner, at manglen på ilt truer fiskebestanden. Store skovområder, der ligeledes er af betydning for den økologiske balance, visner bort på grund af forsuring. De nordatlantiske folk mener derfor, at de vesteuropæiske og nordamerikanske miljøgrupper helt bogstaveligt kunne begynde med at feje for egen dør, før de indskiber sig i gummi- og andre miljøbåde for at genere traditionelle fangst- metoder i egne, hvor vilkårene for overlevelse altid har været en barsk, men økologisk forsvarlig om- gang med naturen. Så længe aktionerne antager den form, som det skete ved Vestmanna på Færøerne, udgør de ikke det store problem for lokalbefolkningen. Aktivister- ne blev håndfast, men miljøvenligt uskadeliggjort af grindeformand Gudmund Olsen, og trods lag- mandens hårde ord om dem og den fare, de skabte med deres aktion, er de sluppet for videre tiltale. Langt farligere for færingerne og andre nordatlanti- ske folk er de reaktioner, der udløses i industrilande- ne på begge sider af Atlanten. Det mest illustrerende eksempel i den forbindelse er den kampagne, der i de senere år er ført mod sæl- jagten i Canada og Grønland. Det i forvejen så øko- nomisk sårbare grønlandske samfund har lidt be- tragtelige tab, fordi eksporten af sælskind er blevet skadet af denne kampagne, der ikke blot fik enorm omtale i kraft af Brigitte Bardots deltagelse i den, men som også blev fulgt op af et EF-forbud i 1983 mod import af skind fra sælunger. Det er bemærkel- sesværdigt, i hvor høj grad Grønland er blevet ramt, selv om den grønlandske sælfangst ikke er rettet mod sælunger. EN NYE ESKIMOISKE og indianske bevæ- gelse, Indigenous Survival International (IST), sætter derfor tingene i det rette perspektiv v at henvende sig til FNs menneskerettighedskom- mission. Nu må vi, siger de, forsvare vores eksi- stensgrundlag som mennesker imod de allerværste, modeprægede miljøkampagner, der udspringer fra de velstillede, vestlige samfund. I den forbindelse er der i ISI's henvendelse til menneskerettighedskom- ra + missionen nogle oplagte overdrivelser. I hvert fald & er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved på- % standene om, at urbefolkningen í Grenland, Canada #8 og Alaska er »den socialt og økonomisk hårdest ramte befolkning i verden«, og at det stigende antal selvmord i disse folkegrupper har sammenhæng med kampagnen mod sælfangst. Men den despera- tion, som disse påstande afspejler, er der til gen; gæld al mulig grund til at tage alvorligt. Det er netop det, som aktivisterne imod grinde- drab og sælfangst ikke gør. De farer frem med en; ophøjet foragt for de folkeslag og de kulturer, der i rammes af deres kampagner. De små, udsatte sam fund i det nordatlantiske område er i overhængende á fare for at blive den bekvemme syndebuk for indu- strilandenes dårlige samvittighed i miljøsager. Og; det er særlig ironisk i betragtning af, at netop disse samfund igennem århundreder er blevet vænnet t at tage langt større økologiske hensyn end de lande; der har levet materielt højt på uansvarlig omgang" med naturens ressourcer. I betragtning af, at såvel Grønland som Færøerne tilhører det danske rigsfællesskab, påhviler der den, danske regering et særligt ansvar i denne forbindel- se. For det er den, der udenrigspolitisk skal vareta- ge de to områders interesser over for omverden. Og derfor ville det være befriende, hvis den nu gør klart, at det vigtigste miljøhensyn i det nordatlanti- ske område består i at sikre de forskellige folkeslag anstændige muligheder for at overleve på et rime- ligt niveau - uanset hvad miljøgrupper fra det uan- a måtte finde på at stændigt forurenende Vesteurop foretage sig over for hvalfangst og sældrab. tok Er LR ARA A 0 …… — mm VÆL A