týsdagur 15. oktober 1985síða 14

RT Nr. 38 — 15. oktober 1985 Síða 14 vr. 38 = N - veri B 61 apoli aftur meistari >-""; g y Í Á 10.79 a Milano-feløgini Milan og Sapdoria 10.070 | Inter er næstu plåss Pisa .39 4 4 unum við åvikavist 36.000 Como 1.441 og 25.000 årskortum Lecct ikki uppl Næstan 300.000 italienarar tryggjaðu sær Sum høvudsregul kann ein Itallenska stórfelagið Napoli hevði í år selt yvir 58.000 árskort, sum geva atgongurætt til allar heimadystirnar hjá felagnum estu italiensku fótbólts Napoli, sum hevur selt of hava endað seluna flest kort. Ikki færri enn av arskortun t.e. at 58.208 áskoðarar hava gongumerk} ipakkum til tryggjað sær atgongd til allar heimadystirnar allar heimadystirnar hjá Og aftur eina ferð er tað Napoli hetta kappingar- árið Øll onnur uttan kassa- Maradona vvir Meistarin hjá Napoli, hevdu verið meira enn 58.000 áskoðarar hava fegin um eina tílíka selu áðrenn kappingina, men í Napoli eru teir ikki negdir Í fjør seldu teir nevniliga tryggjað sær atgongd ti dystirnar hjá honum og liðfelogum hansara áðrenn kappingin byrjaði i ganga út frá, at tað eru at ár atgongd til liðini, teir gongumerkini til tey halda við. Harvið verðru bestu plássini, sum eru seria A sæð av uml. 4,5 seld við árskortum. Nógv milliónum áskoðarum, ha goldið 6—8.000 kr áðrenn liðini spældu tar fyri at tryggja sær eitt 67.000 árskort til Stadio fyrsta heimadvstin fast pláss til teir 15 heima San Paolo, sum alment Talið á seldum árskort- dystirnar í hesum kapp kann taka 85.012 áskoð um fyri tey ymsu ital ingarárinum arar. Sera stóra sølan av iensku feløgini er Askoðaratelini í Italia árskortum síðsta ár var eru ógvuliga stór. Men tey orsakað av, at teir i fjør á Napoli 58.208 lúgvaeitt sindur. fyrsta sinni hevdu brasil- Milan 36.455 Talið av áskoðarum ianska stórleikaran Inter 24.833 verður altíð uppgivið sum Maradona við Fiorentina 20.671 ein samanteljing av Nú eru tað so umleið Udinesse 19.067 árskortum og teimum at 22.000 atgongumerki til Roma 17672 gongumerkjum, sum eru selu alment, tá roknað Verona 16.002 seld leys sjálvt um verður við einu áskoðara- tali upp á 70.000, sum tað Avellino Juventus onkur við árskorti ikki er til dystin 15.256 16.000 Mr. Stress — fót- bóltsvenjari Undir hesari yvir- skrift heuði Flemm- ing Serritslev sunnudagin 29. september åhuga- verda kronik i aktu- elt og loyva vit okk- um at endurprenta kronikkina her. Flemming itslev er sjálvur venjari í 1. deild í Danmark og hevur annars spælt á 1. deildarliðinum hjá Vejle í nógu år. Saman við tveimum oðrum var Serritslev í 1981- 1982 við í eini kann- ing av venjarum, og vísti hann m.a. á, at Serr- tað vísti seg at blóðtrýst og pulsur hjá venjarunum renn un Í " , på rt pg e? nenat. men í kanning her artasløgi? enjarunum upp til 190 pr. rr Hetta og annað vidger Flemming Serritslev i grein sm. Mr. Stress — fótbóltsvenjarin Tiden: 18.45 dansk tid Stedet: Det kæmpemæssige Le nin Stadion í Moskva Dommerens sidste fløjt lyder og landstræner Sepp Piontek forlader sin plads på bænken efter tre timers uafbrudt stress En kamp er forbi — i hovedet kredser allerede tankerne om den fodboldbanen. Den på sine egne spillere også tænke pa arbejdspladsen gang til gang. Det siger sig selv med udebane. Men også hjemme bane er jo påvirket af vejrliget som absolut ingen er herre over Den kan også være påvirket af de mennesker, der omkranser den skal tegnede foretog sammen med Per Andersen, Herning. og Hans Pe tersen, AGF, i 1981-82, viste det sig, at trænerens puls både før og under kampen afviger særdeles meget fra den normale hvilepuls De ekstremt høje pulstal opnår man, når der er særligt ophidsen de situationer i kampen. Det kan Han varierer fra næste svære VM-kamp mod tilskuerne. Hvor mange er der af være, når modstanderne er lige Schweiz i København den 9 dem, og hvordan reagerer de ved at scor, når man selv brænder oktober, hvor der kræves sejr denne dag? Hvordan er deres store chancer eller ved skader på Samtidig må han forberede sig på den ventende presse, der ker alt dette spillernes ydeevne? hungrer efter udtalelser fra land- Der er mange andre hensyn, stræneren men et væsentligt må ikke glem Pa baggrund af den skotske mes Modstanderne Hvordan landsholdsmanager Jock Steins fungerer, reagerer, spiller de í tragiske død samt den oppiskede stemning omkring det danske fodboldlandsholds VM-kamp mod Sovjet vil jeg forsøge at beskrive nogle af »bagmanden«s, træne rens daglige arbejdsforhold Indledningsvis skal det gøres fundet pa? Løber gang? stilling i dag? Vil de forventninger? Og hvordan påvir dag” Ja, hvordan stiller de i det hele taget op? Og hvad har den specielle modpart der ligesom sidsste gang og forrige Og hvordan er deres ind sejre, eller er egne spillere. Her kan man udmærket relatere til onsdagens kamp mod Sovjet, hvor Preben Elkjær blev skadet allerede efter 12 minutter. Det har ganske klart været en meget belastende situa tion for Sepp Piopntek. På den ene side må han pludselig se i øjnene at det danske holds mulighed for en sejr reduceres betragteligt, og på den anden side skal han i løbet af få sekunder afgøre, hvem der skal erstatte Elkjær træneren hans spillere klart, at trænerjobbet er særdeles de ikke så opsatte som sidst? ; At det samme så overgår spændende. Derfor er nedenstå Kampene kredser i hovedet på Piontek igen efter to minutter i 2 ende absolut ingen klagesang træneren, og næppe er han færdig halvleg, da Ivan Nielsen bliver kun en blotlæggelse af nogle ed en kamp, før han m: skadet, er næsten for meget i er le problemer. som eksempel len næste. Forbere« sa vigtig kamp, hvor 103.004 insl dbold 1 Kan gøres pá mange mennesker ser pa € k let synes næsten ude i I vores undersøgelse af dansk« r ikk : k hjertefrekvenser pá mkr i r ek rem at € M r á ke Bund Í 1 Z de r r t op til 190 hjerte r r r é pr k rekt t € llandse r bela r á eller maske bbe engere sigt kar r I laderspe« telt udpe true je m det de ry ø I k ged nmelde kampen, spillerne ere tilfældet í ! rænerer > K nend Me ldet Og bagefter a sidstnævnte 4 € k r ' eren k kk r ett efter fae minutters betænknings Stei er ekstremt kine r r d give udtryk for sine uforgribe Halvlegspausen. son { r inge lige meninger om, hvorfor den og erne er et pusterum, er sjæld. pladse kal have de jen gjorde dette og hint ifstressende for træneren. Sy k ele r pillerne Men lad mig prøve at gå lidt erne kommer måske ophidsed« 1 t it bart nærmere ind pa de enkelte stress nd je skal have deres pær lukt faktorer dingsniveau reguleret. og maske Men han sk kke k tænke I en undersøgelse, som under skal man taktisk have ændr for at vende et truende nederlag til sejr Mishagsytringer fra publikum f. eks. i forbindelse med udskift ning af spillere, er en hyppig foreteelse. Og det er sjældent de noget kønneste gloser fra det danske sprog, træneren — og i lige så høj grad spillerne konfronteres med At pressen er med til at gøre jobbet stresset, er der vist ingen tvivl om. I perioder, hvor det går godt, læser man gerne aviserne hvorimod man i dårlige perioder godt kan undvære mandagsblade ne. De værste oplevelser med pressen har man, når man føler sig snigløbet. Vi ved, at mange sportsartikler er solohistorier som journalisten let fár í hus ved f. eks. straks efter kampen at kontakte en spiller, der í løbet af kampen er skiftet ud og som følge deraf er temmelig sur blevet Med få, ledende spørgsmål i þ tor!e í 1 MM rderr } 1 i dst søger: Spænding Derfor vil jeg gøre Niels Chr Holmstrøms (KB's træner) ord til mine Jobbet som fodboldtræner er verdens bedste job når det går godt! LE