leygardagur 8. mars 1986síða 12

Síða 12 Atli Dam, løgmadur, við umhvervisfólk, á Norðurlandaráðsfundi : Nr. 28 — 8. mars 1986 Brúkið kreftirnar til at stridast ímóti dålkingini Atli Dani, løgmad- ur, tók harðliga til orðanna ímóti teirri altjóða hetz, sum verður ríkin ímóti feroyska grinda- drápinum, tá hann helt reðu á fundin- um í Norðurlanda- ráðnum týsdagin. Vit prenta brot úr reðu hansara. Hr. præsident! Flere ax gárdagens talere har været inde pá de nye as- pekter, der måtte ligge i, at Danmark, efter at hava afholdt folkeafstemning derom, har besluttet at bevæge sig ind i et EF- samarbejde, der er snæv- rere end før, og man har udtrykt forhåbniger om, at dette kunne styrke et nordisk brohoved inden for EF Vi er fra forskellig side b levet spurgt om, hvordan dette måtte påvirke Fær- øerne Den besluttede udbyg- ning af det indre marked berører ikke Færøerne direkte, da vi ligesom Grønland og resten af Løgmadur bad nordurlendsku sonevndu »økonomisku terroristunum« og »kulturimperialistunum«. Norden står uden for EF. Vi deler dog det håb, at den øgede integration i EF ikke vil virke som en bar- riere for sambandelen mellem EF, herunder Dan- mark, og resten af Nor- den. Medens Færøerne er uden for fællesmarkedet, så er vi omfattet af trak- tatfastlæggelsen af det europæiske politiske sam- arbejde. Også her er det vores håb, at erklæringen om dette samarbejdes åbenhed over for andre . demokratiske europæiske lande og navnlig Dan- marks særlige forbehold vedrørende fortsatte íulde deltagelse i det nordiske politiske samarbejde vil vise sig holdbare. For os på Færøerne vil udviklingen af dette EPS- samarbejde blive afventet med spænding. For 3je- blikket omfattes Færver- ne jo af Danmarks ud- enrigspolitik, der må på- regnes udformet ude- lukkende ud fra det danske riges interesser. Hypotetisk kan forplig- telsen til fremtidig ko- ordinering med andre EF- landes udenrigspolitiske ønsker og behov betyde en ændring i vor reelle stat- us. Men såvel som en sådan ændring kan mindske Danmarks mul- igheder for at tilgodese specifikke færøske behov, kan den også indeholde en for Færøerne ønskelig ud- vikling. Dette v'' kun tiden vise. På Færeøerne er vi os meget bevidst om at høre hjemme i den vestlige verdens og Nordens peri- feri. Det nordiske samar- bejde præges naturligt nok af de store lande og af de centralt beliggende dele af Norden. De praktiske tiltak, f.ekds. til forbed- ring af kommunikationen og udbygningen af Nor- den som hjemmemarked, gavner fortrinsvis Cen- tralnorden. Derfor sætter vi i ud- kant-Norden pris på, at man både i ord og handling viser, at man er klar over, at der er behov for at gøre noget særligt for de perifere dele af Nor- den. Dette gælder ikke mindst det arbejde, der udføres i regionalminist- renes regie. Nordkaltosamarbejdet har været dette sam- arbejdes flagskib. I de sidste fem år har også A WA, grannar okkara skilja steðuna viðvíkjandi grindadråpinum og ikki lurta eftir teimum Vestnordensamarbejdet fået betydning. Vi går fuldt ind for den fore- slåede forbedring og effe- ktivisering av Vestnor- densamarbejdet. Vit gár fuldt ind for den foresláede forbedring og effektivisering av Vest- nordensamarbejdet. Ogsá Vestnordenfonden hilser vi med tilfredshed, selv om vi med beklagelse konstaterer, at projektet er blevet et ár forsinket. Vi ser frem til, at fonden kommer i gang med sin virksomhed til gavn for er- hvervsudviklingen i Vest- norden. Det er dog vigtigt, at vi i Vestnorden ikke blot nøjes med det instituti- onaliserede nordiske sam- arbende, men at også vi selv, Island, Færøerne og Grønland, viser vilje til praktisk samarbejde på mange områder, ikke mindst vedrørende ud- nyttelsen av vore havress- ourcer. Vi har for vores vedkommende haft et godt samarbejde báde med Ísland og Grenland, og det er vort háb, at de uoverensstemmelser, der har været pá dette omráde, vil vise sig at være forbigáende, sáledes at diss4 tre fiskeriafhæn gige samfund i fællesskab samarbejder om at opnå det maksimale udbytte af bestandene i deres far- nde Det no formaliserede purlamentarikersamarbej- de, således som det ved- toges i Nuuk i september 1985, sig at muliggøre en praktisk ud- formning af de potentielle samarbejdsmuligheder At vi er periferi, mærker vi på mange områder. Ude i Nordens periferi har man stdig væk en levevis og et livsgrundlag, der afviger fra metropolerne. Jeg tænker her ikke mindst pá, at man í Nordens yder- omráder og kystomráder stadig væk har fangst af ha' pattedyr som ct led i sit livsgrur:dlag. Vi må med beklagelse konstat- ere og notere, at denne livsform er kommet i mod- strid modestrøm- kan vise med ninger i verdens metro- poler, som synes at villa benytte deres økonomiske magt til at påtvinge folk ene i periferien deres egne holdninger og værdier. De viger ikke til. uge for trus ler om økonomiska sank- tioner, noget, der med rette er kaldt økonomisk terrorisme« Efter at man ha. ødelagt livsgrundlaget grønlandske fangerkultur, ser det ud til, at turen er kommet til os Der er indledt en inter- national hetz imod vores traditionelle og uskadelige fangst af grindehvaler, der svarer til ca. halvdelen av vores samlede kødprod- uktion og mellem en fjerdedel okg en tredjedel av vores samlede kødfor- brug. Den offensiv, vi er udsat for, dirigeres navn- lig fra Storbirtannien og USA. Men også kredse i de centrale dele af Norden synes at være modtagelige for denne propaganda. Jeg vil derfor gerne her fra denne taler- stol rette en appel til de andre nordiske lande om, at man ikki lader visse blaserte storbyboers uvid- enhed og fordomme komme til at præge deres politik over for den fær- øske fangst af grinde- hvaler, men at man også pá dette punkt viser for- ståelse for et a. Nordens randområder. Alt andet ville være at betegne som blevet for den visse Tit ringja — vit skriva NV kulturimperialisme. Net ville være bedre, om man i endnu højere grad benyttede sine kræfter på bekæmpelse af den for urening, der er den virke lige fare for dette område Vi er et af di mindste folk i Norden. Vi værd sætter al støtte til vore be- stræbelser på at opret- holde vores nationale egenart. Vi er tilfredse med Nordens Hus og dets akvtiviteter, endda meget godt tilfredse. Ligeledes værdsætter vi det arbejde, dere udføres til gavn for de små sprog i Norden, bl.a. med støtte til over sættelser. Litteratur- prisen i år er tildelt en færøsk forfatter, der skriver på færøsk. Dette er vi på det færøske sprogs vegne meget glade for, og vi ser det som ud- tryk for anerdendelse af ikke blot det færøske sprog, men alle de små sprog i Norden, og som et bevis på, at de små sprog fortsat vil kunne påregne opmærksomhed fra det samlede Norden Spørgsmål om storpoli tik, herunder nedrustning og atomvåbenfokrbud, berøres kun i begrænset omfant i dette forum, selv om der har været røster fremme om en vis mulig hed for debat i rådet af sådanne emner, om end ikke der skulle træffes beøslutninger. Vi hørt dag, at Anker Jørgensen igen var inde på dette spørgsmål Vi har tidligere rede- gjort for vort ønske om, at Færøerne bør være en atou:váberfri zone. Vi har med tilfredshed noteret os, at der siden sidste session i anden regie har været iere møder blandt nordiske politikere om, hvorledes Norden kan fri- holdes af den tiltagende oprustning og atomvåben- frihed etableres. For os er det magtpåliggende at gøre opmærksom på, at det ikke er tilstrækkeligt, at Nordens centrale dele holdes atomvåbenfri, men at også de nordatlantiske dele af Norden friøholdes af kaprustningens følger Dette gælder naturligvis landområderne, men aftal- er må ikke mindre omfatte de store havoraráder, der både adskiller og forener OS. Ringið telefon 11820