hósdagur 1. mai 1986síða 6

} | Í i Telefon 118 20 Argjavegur 26, 3800 Argir Postsmoga 76, 3800 Térshavn 1. mai Í DAG er altjóða arbeidara- og soli- daritetsdagur. Kring allan heimin verður hesin dagurin hátíðarhildin við rødum, sangi, tónleiki og ymsum ødrum tiltøkum. Eisini her heima hjá okkum hevur tað verið síður at skipa fyri 1. maidags haldi. Tíverri má tað sigast, at dámurin yvir hesi 1. maihald er ikki tann sami i dag sum fyrr. Tá varð eisini skipað fyri sonevndum al ternativum maihaldum, har ymsir bólkar luttóku við rødum, sangi, tón leiki og ofta eisini sjónleiki. Hesi so nevndu »Reydu 1 maidagshalda vóru við til at geva degnum serstak an dám og vóru tey eisini ein eggjan til eitt meira opið, ærligt og breitt tjak um flestu álvarsspurningar, sum viðvíkja verkfjøldini, verkfeløgunum og samfelagnum øllum MEN við elia uttan »Reydum mai dagshaldi«, so verdur arbeidaradag- urin kortini hildin i Havn, Tvøroyri, Fuglafirði og í Runavík MONG eru álvarsmálini, sum eiga at verða umredd slíkan dag, fyri síðani at verða endurtikin og endurtikin, til loysn er funnin á teimum. Grundar- lagið hjá verkafólki eins og ødrum stættum í samfelagnum er lønin, og er tað ein sjálvfylgja, at kravið um lønarbata stendur fremst framman- undan sáttmálasamráðingum. lkki minst í dag, nú vit síggja, hvussu munurin millum låg- og håinntøkur bara veksur og veksur. MEN spurningurin um trygd og trivna hevur eisini stóran týdning og eigur at fáa hægri prioritet enn higartil. Vit eiga í hesum føri at líta at arbeiðnum, sum fakfelggini í hinum norðurlond- um hava avrikað. Her eru vit uttan iva eftirbátar. TAÐ eru helst mong, sum undirmeta týdningin av trygdini og trivnaðinum á arbeiðsplássinum. Mangir arbeiðs- gevarar leggja als ikki í at tosa um slíkt. tí tað kann hava við sær meirút- reiðslur. Men her er tað so ikki ein spurningur um at leggja í ella íkki. Tað skal og má vera samfelagsins krav til allar arbeiðsgevarar — pri- vatar sum almennar — at teir priori- tera trygdina og trivnaðin hjá tí ein- staka starvs- og verkafólkinum ómetaliga hegt, og uttan mun til kostnað, tí í seinasta enda er betri trygd og trivnaður ein inntøka fyri samfelagið. PA Sosialurin > Jan Miller Krisjan Daht Høgni Djurhuus Randi Jacobsen Tórfinn Smith Ljósmyndari: Kalmar Lindenskov Uppseting: P/f Sosialurin Prent? P/f Pressan 1981 Útgevari Ábyrgdarblaðstjóri Fyritaksstjóri Blaðfólk oddagrein FAKFELØGINI eiga at tryggja sær, at lógir og krøv um trygd og trivna verða fylgd. Fakfeløgini eiga ikki at lata sær lynda, at tilvildarligir handils- menn og handilsumboð sleppa at inn flyta til landið tilfar, evni o.!. bert við profitthugsan fyri eyga og uttan at hugsa um teir vandar ið kunnu stand ast av hesum. TAÐ er greitt, at her liggur nógv á láni og eiga kanningar at skipast í samband við tann støðugt vaksandi innflutningin til landið av alskyns verum, tilfari, evnum o.! Víst kann í hesum sambandi vera til úttalilsi frá føroyskum lækna, sum sigur, at fleiri av sjúkunum, sum finnast í landinum stava frá skaðiligum evnum og tilfari sum er innflutt. Í aðrum londum hava teir strangar reglur fyri, hvørji evni kunnu verða innflutt, meðan okkara myndugleikar gera alt ov lítið við henda spurningin. Tað má eisini vera uppgávan hjá fjølmidlunum at upp- lýsa um slík viðurskifti. Alt eigur at verða gjørt fyri at tryggja, at verka- fólk ikki vera offur fyri berari profitt- hugsan. SJUKADAGPENINGUR er eisini spurningur, sum eigur at umrødast 1. mai. Enn eru verkafólk ikki tryggjað fullan dagpening, tá tey gerast sjúk. Her eigur at verða strongt á, soleiðis at landsstýrið fær samtykt fullfiggj- aða sjúkadagpeningaskipan, har timalønt fáa sjúkadagpening frá fyrsta degi og fullan sjúkradaypen- ing. Tað eigur ikki mismunur at verða gjørdur á fastløntum og timaløntum. DEMOKRATI á arbeiðsplássinum er eisini ein spurningur, sum eigur at fåa størri prioritering. Tad må vera ein sjålvsagdur rættur hjá bæði starvsfólki og verkafólki, at tey hava avgerðarrætt á sínum egna arbeiðs- plássi. Ikki minst hetta er ein fortreyt fyri at skapa størri trygd og trivna á arbeiðsplássunum kring landið. Nr. 48 — 1. mai 1986 Fokus å skula- málið i Vagi Um demokrati í praksis Der har netop været >Fok us på Færøerne« í Dan- mark. Formålet med dett« arrangement var at Vist Færøerne som et moderne og højtudviklet samfund Fiskeriflåden er velsag tens også en af verdens høistudviklede. Men ikke en idé at sæt spørgsmålet om det fokus på hvor langt vi er vores demokratiske udvik t KOMMEL Í ling? Skolesagen Vág kunne efter min mening være velegnet som eksen pel, hvilket jeg i det føl gende vil gøre red tc SKOleinspekteren ved Våg kommuneskole blev udnævnt i 1973. Allerede da forudså mange, al Jákup Olsen ikke vil let SKI € De kom frem ved x eforeningens tie ge øde d. 7/2-8 et vag SKOLE I de ftertø gende år blev Jåk ) sens ledelse af skolen i dig højere grad samtale emne i bygden Skiftende skolekommis- sioner har klaget til Landsskúlafyrisitingin over forholdene pá skolen og over det manglende samarbejde mellem skole og skolekommission. skolekommissionerne har først og fremmest klaget over, at Jåkup Olsen ikke har villet underrette dem — og heller ikke lærerne — om skemalægning, vikar- ansættelser, særundervis- ning osv. på trods af, at dette pålægges ham af loven. Årsagen til, at skoleinspekteren pålæg- ges at oplyse skolekom- missionen om disse for- hold, er, at det er dennes opgave dels at tilse at skoleloven overholdes i den enkelte skole, dels at være tilsynsførende myn dighed for Landsskúla- fyrisitingin fr síki erensstemmeist rn underviste timer og lør betaiinger Trods skolekommission- ernes klager til LF over disse lovbrud, har LF al- drig grebet ind. Derimod har Landsskúlafyrisiting- in i alle årene udbetalt of- fentlige midler alene ud fra skoleinspektørens oplysninger. Jåkup Olsen har således i årevis haft frie hænder til at disponere midler og kunnet favori- sere eller »straffe« lærere efter forgodtbefindende, f.eks. med hensyn til til- deling af overtimer, sær- undervisning og vikartimer: ligeledes med løse hensyn til tildeling af un isningsfag og klasser Í denne IO for der+ tesultatet a skelsbehandling har vedkommende lærernes kunnet aflæses af stort lenforskelle. For bernenes dkommende afspejledes forholdene bl.a på ler måde, at de ikke fik den indervisning, de havde krav på, og at klasser blev udsat for at skifte faglæ rere hvert år, hvilket na turligvis medførte mang IGETVIS 18€ Vangt eidre Vág I re ventet pi lg t nag > skete ør esk ci ) i * K *dal KE II € SI] iiskedsbera Få tøite Vvnaig derne ig vungt LI i EriD ca Landsskulafyrisitingin sendte kommissioner til Våg for at undersøge for holdene, og der blev gjort flere mæglingsforsøg. Man foreslog bl.a., at sko- len blev delt i to, idet lær- erne snart delte sig i to grupper: en som støttede viceskoleinspektøren, og en som støttede Jåkup Ol- sen. Dette forslag blev af- vist både af skolekommis- sionen og af lærerne. Da alle mæglingsforsøg mis- lykkedes, greb Lands- skulafyrisitingin d. 28/2- 85 til den løsning at ind- sætte Peter Sigurd Ras- mussen som midlertidig inspektør vid Våg skole samtidig med at Jåkup Ol- sen fra dag til anden blev fjernet. En straks skabte ro og ord- 198ning, som nede torhold pá skoien. De forældre, som i áre- avde bekymret sig G es børns skoies ang, gla dede sig over at se sko- len fungere efter hensig- ten og over at se deres børn trives under den nye inspektørs ledelse. Dog skulle det snart vise sig, at de glædede sig for tidligt. Efter sommer- ferien var Jåkup Olsen til- bage. Til manges store for- undring viste deg sig, at landsskulafyrisitingin havde brugt sommerferien på at udarbeide et nyt reg- lement for Færøernes skolevæsen, som inde- holdt særregler for Våg . 12/7 1985. skole. Fra d. havde vi i Våg fået vores at myndighederne endelig er, en Jåkup Olsen hans embede eget reglement, ja, hel tre: et for inspektøren, et for viceskoleinspektører og et for lærerne, offent iggjort i Dimmalætting Disse ændringe var blevet iværksat uden forudgående samråd met de 16 lærere omkring vice skoleinspekteren Forældre og lærere var vildrede. Vi totali troeci P havde fået op fx alvoren af problemern« Våg skole, men også at di havde set, at skolen kunn« fungere fuldt tilfredsstil lende under en anden ie øjnene delse. Vi var derfor helt torstáend. overlor, myndighederne var red il at gå sá langt som til a lave særregler for Våg skole for at sikre, a! Jákur S( sk pekKtør (0) vordan ede nyndighedert sg it et særregiemen! SKU Kunne iøse proble merne, når årsagen uoverensstemmelserne netop var, at Jåkup Olsen på intet tidspunkt havde taget skoleloven alvor- ligt? Man kunne ikke lade være med at undre sig ov hvorfor Landsskula- fyrisitingin havde så stor interesse i, at sikre Det skyldtes næppe, at man så igennem fingre med dårlig ledelse pga. at han skulle have særlige pædagogiske evner eller menneskelig interesse for børnenes ve og vel. Hvis ikke lærerne havde grebet til arbejdsnedlæg gelse, havde myndighe derne ladet skolen i Våg sejle sin egen sø! Takket være Lærerfor eningen, som forstod det principielle i sagen, endte sagen i Landsstyret, idei der indkaldtes til haste møde om aftenen på strej kens fjerde dag. Som ud tryk for, at også Lands styret tydeligvis forstod sagens principielle betyd- ning, besluttedes det straks at sætte særregle- mentet for Våg skole ud af kraft. herefter besluttedes det, at sagen skulle under- søges af en uvildig in- stans, hvilket medførte, at der rejstes tjenestemands- sag, ikke blot mod Jåkup Olsn, men også mod de 13 strejkende lærere. (Tre af de oprindeligt 16 lærere havde imidlertid taget or- lov). I tillid til, at en sådan