týsdagur 3. juni 1986síða 8

Síða 8 Millumlandasigling Í 1979 tók stjórnarkreppa seg upp í Feroyum, eftir at Fólkaflokkurin forðaði fyri keypi av einari ferju til millumlandasigling í staðin fyri Smyril. Seinni sama ár gekk Fólkaflokk- urin tó við til at keypa Teistan og umframt tað at byggja eitt nýtt skip til millumlandasiglingina. Hetta nýggja skipið kom ongantið, men seinni fingu vit í staðin Norrenu. Á heysti 1980 settu Javn- aðarflokkurin og Tjóð- veldisflokkurin í verk millumlandasigling alt ár- ið við Smyrli. Hetta elvdi til enn eina stjórnar- kreppu og til løgtingsval í urtid. Vit fingu eitt borg- araligt landsstýri, og vetrarsiglingin stedgadi stutt eftir. Atli Dam og Tummas Arabo, sum vóru av ídnastu forsprákarum fyri millumlandasigling- ini, spáddu, at tóku før- oyingar sær ikki um reiggj og útbygdu millumlanda- siglingina, so fóru aðrir at yvirtaka marknaðin, sum Strandferðslan hevði upp- bygt. Eftir legtingsvalið í 1984 fingu Javnaðarflokk- urin og Tjóðveldisflokk- urin aftur meirlutan í Landsstýrinum, men hvergin teirra hevur grett orð aftur um vetrarsigl- ingina. Nú er so komið upp á tal at selja Teistan. Eg havi hug at spyrja, um Javnaðarflokkurin og Tjóðveldisflokkurin. og tå serliga Atli Dam, hava givið Fólkaflokkinum rætt í hansara stødutakan til vetrarsiglingina. Um ikki. so fari eg at heita á hesar báðar flokkar um aftur at seta Smyril í vetrarsigling millum Fer- oyar og okkara granna- lond, soleiðis at vit, sum ikki dáma so væl at flúgva, eisini kunnu hava rímiligar ferðameguleikar til útlondini alt árið. Og viðvíkjandi útflutningi av feskum og ødrum fiska- vørum er ongin flutnings- håttur so effektivur og fer so væl vid vøruni sum trailaraflutningur. Smyril hevur pláss fyri 21 40 fóts trailarum og kundi sostatt útflutt eini 460 tons av fiskaverum í frystitrail- arum um vikuna. Smyril Line og Strand- ferðslan áttu at samstarv- ast um eina slíka sigling. soleiðis at millumlanda- siglingin alt árið varð marknaðarferd undir sama heiti, t.d. Smyril Line. Tað hevði havt við sær, at ferðamanna- sesongin vildi breiðkast, so sum nógv hava ynskt og mælt til. Kapasiteturin hevði verið sterri um summarið og minni um veturin og sostatt hóskað til ferðamannamynstrið Eisini høvdu vit sloppið undan eins og nú at avlýst partar av summarsigling- ini fyri at uppnáa leigumál fyri nNorrønu við tað, at Smyril um neyðugt kundi traðkað til fyrst og síðst í summarsesongini. Feroyski fiskaútflutn- ingurin fer til flestu lond í Vestureuropa, meðan inn- flutningurin fyri tað mesta kemur úr Danmark og nakað úr Hollandi og kanska Bretlandi. Ferða- fólkasamskiftið við út- heimin er fyri stersta partin við Danmark. Hav- andi hesar tervir í huga vildi eg mælt til at siglt Tórshavn — Newcastle — Oostende — Esbjerg — Tórshavn eina ferð um vikuna. Fyrstu vikuna aftan á heyst-, jóla- og påskafritidirnar hjá skúl- unum tó Tórshavn — Es- bjerg — Oostende — Newcastle — Tórshavn. Henda rundferð tekur 4—5 samdegur, so megu- leiki er eisini fyri at sigla til aðrar havnir eftir tørvi, eg hugsi um eitt nú Ler- wick, Stavanger og Ber- gen. Eisini kundi skipið siglt innanoyggja 1-2 dag- ar um vikuna og harvið spart umskiping í Havn av góðski millum útlond og Norðoyggjar, Sandoy og Suðuroy. Ein annar fyrimunur við at hava skipið í Feroyum einar 2 dagar um vikuna er eff- ektivari nýtsla av trail- arum við tað, at teir ikki nýtast at vera í Føroyum í eina heila viku í senn, sum annars er neyðugt, um skipið bert steðgar fáar tímar í Føroyum. Tá summarsiglingin hjá Norrenu byrjar, kundi Smyril farið í dokk og síð- an avloyst Teistan í inn- anoyggjasiglingini, með- an hann fer í dokk. Eisini Smyril í summarsigling millum Skotland, Feroyar og Ísland. Hatta við Ís- landi trúgvi eg onki upp á, tí tað fer bert at føra til kapping við Norrenu í staðin fyri samstarv, men ein túrur til Scrabster um vikuan hevði verið sera hentur. Ein annar megu- leiki hevði verið at leiga Teistan út um summarið, tá eftirspurningurin eftir ferjum man vera stórur. Sjálvur haldi eg, at Nor- rena skal varðveita sína núverandi summarferða- ætlan, meðan Smyril átti at gjørt ein túr til Scrabs- ter um vikuna i sama tid- arskeidi i samstarvi vid Smyril Line. Til seinast kundi eg hugsað mær at spurt Javnaðarflokkin og Tjóð- veldisflokkin, hví teir ikki gretta eitt orð um sigl- ingarmálið longur. Eina- ferð var hetta málið nóg stórt til at elva til einasta løgtingsval í urtid í Før- oya søgu. Atli Dam og Tummas Arabo mettu enntá, at millumlanda- ferðamannasigling kundi gerast ein nýggj týðandi vinnugrein fyri feroying- ar, væl at merkja, um vit skundaðu okkum, áðrenn útlendingar fóru av stað við ellum fyri nesini á | okkum. Fortreytirnar eru ikki broyttar síðan tá, tí vit hava framvegis onki ferðamannaskip og onga trailaraferju í sigling upp á Feroyar um veturin. Eisini eru hesir báðir flokkar í líka stórum landsstýrismeirluta, sum í 1980. Verður Teistin seld- | ur nú, kann tað tí ikki merkja annað. enn at hesir flokkar hava givið Fólka- flokkinum rætt í hansara steðu í siglingarmálinum. hevur Strandferðslan havt Epcot ætlanir frammi um at seta DYPPID I DYRUPS === MÅLING TIL ØLL. ENDAMÅL —————Ni—— "55 ff f————t————=——o—”A|—— Nr. 61 — 3. juni 1986 Menneskehedens økonom- iske historie er en lang be- retning om, hvordan men- nesket ved at producere bedre og bedre redskaber har været i stand til at forøge sin produktivitet og skaffe sig behageligare livsvilkår ved at øge den materielle velstand. Der findes ingen natur- lig grænse for denne vel- stands og produktivitets- forøgelse. Kun når menne- sket selv beslutter, at nu er det produktivt eller vel- stående nok, så sættes der grænser for velstandsud- viklingen eller holdes der pauser i procuktionsracet. I sidste ende er det altså menneskets livsholdning der bestemmer, hvilke red- skaber, der skal udvikles, og hvordan de skal benyt- tes. Stenøksen er et redskab, der kan bruges til at pro- ducere træ-kanoer med. Men den kan også benyt- tes til at skaffe sig magt over andre mennesker. Radioen kan være et red- skab til at skaffe sig ad- spredelse eller informa- tioner med. Men den kan også være et middel tilat beherske en hel befolkning med. Den elektroniske data- behandling — EDB — kan være et meget effektivt redskab i hænderne på dem, der vil øge produk- tiviteten, men derved bli- ver EDB også farligt våben i hænderne på dem der vil misbruge EDB til at styre andre menneskers beslutninger. I hænderne på de få skrupelløse kan EDB være livsødelæggende og helbredstruende for de mange. Menneskets livs- holdning er ikke blot en personlig sag. Den påvirkes i høj grad af det miljø og det sam- fund, som mennesket er omgivet af. Men i sidste ende er det selvfølgelig det enkelte menneske, der har ansvaret for valget af livsholdning. Det menne- skelige samfund består af enkelt individer. Og enkelt individernes beslutninger bestemmer hvordan det samfund bliver, som omgi- ver og påvirker det en- kelte menneskes beslutn- inger. Historien lærer os, at der er mange forskellige typer af samfund og mange mulige måder at organisere samfundets produktion og beslutning- er på. Det vil være uover- kommeligt her at beskrive dem alle. Og da de uden undtagelse kan beskrives som mellemformer mellem de to yderformer, humanistiske samfund (demokratiet) og det fas- cistiske samfund (diktatu det ret), så skal jeg nøjes med kort at beskrive de karak- teristike træk ved disse to samfundstyper. Når man stiller spørgs- målen om man har pligt til at lade sig EDB-regis- trere, så vil svaret nemlig afhænge af hvilket sam- fund man befinder sig i og hvilket ønsker. I det demokratiske sam- fund stræber man efter at sikre alle samfunds- medlemmer størst mulig frihed til selv at træffe be- slutninger om hvordan de vil bruge deres begræn- sede liv. Man stræber ef- ter lighed, det vil sige at alle samfundsmedlemmer får samme frihed. Og man betragter alle samfundets medlemmer som ligevær- dige individer og beslut- ningstagere, således at alle bliver fuldgode med- lemmer af samme sam- fund. Det sidste plejer man at kalde »broder- skab«. For at alle kan del- tage jævnbyrdigt i beslut- ningsprocessen må enhver have adgang til at skaffe sig informationer om det han ønsker, og alle må have samme adgang til at skaffe sig viden. Det demokratiske sam- fund må derfor være et »åbent« samfund, hvor be- slutninger, viden og magt ikke kan monopoliseres el- ler blive et redskab i hæn- derne på nogle få. Det er demokratiets ide, at sam- fundsmedlemmernes fri- hed bliver maksimal, nár magten senderdeles meget mulig og alle fár lige meget magt. Det totalitære samfund er demokratiets diamen- trale modsætning. Her stræber man efter at kon- centrere al magt i hæn- derne på en enkelt person (diktatoren, føreren). Fas- cismen er den grundhold- ning, der tilstræber at skabe den størst mulige magtkoncentration = ved brug af ethvert muligt middel (inklusive vold, ter- ror, propaganda, legn, mord og krig). Diktaturets ide er, at al magt og viden skal mono- poliseres, sáledes at alle beslutninger i sidste in- stans træffes i henhold til en mands vilje. Denne ene mand får derved den største mulige frihed, medens alle andre sam- fundsmedlemmer i virke- ligheden berøves deres fri hed Dette samfund bygger med andre ord på den størst mulige ulighed mel- lem medlemmerne Det totalitære samfund bliver herved et »lukket« sam- fund, hvor alle (undtagen diktatoren) bliver stvret at andre og hvor ingen har samfund man Demokrati og EDBregistre ansvar for sig selv. Alle (undtagen diktatoren) er kun »ansvarlige« opefter, det vil sige overfor sin nærmeste fører eller chef i et hierarkist system med diktatoren i toppen af magt-pyramiden. Beslutninger træffes her i systemets top og modtages af underord- nede som ordrer, der skal adlydes blint og uden diskussion. Diktatoren er pr. definition alvidende og ufejlbarlig. Han har i sidste ende ansvaret for alle andre — og han må derfor overvåge enhver, kontrollere hvad de siger, mener og gør og udøve en passende censur og dres- sur af sine undersåtter. De er i princippet alle hans »ejendom«, som han kan dispónere over som det passer ham, sålænge de ikke gør oprør eller myrder ham. Redskaberne er naturligvis i sig selv, hverken >gode< eller »onde«, men den måde de anvendes pá kan være demokratisk eller fascist- isk. Hvis man ensker at be- vare eller udbygge demo- kratiet, sá má man altsá lebende sikre, at samfun- dets redskaber anvendes sáledes, at de ikke lægges i hænderne på nogle få, der kan misbruge dem som våben imod de andre. Og man må hele tiden sikre, at anvendelsen af redskaberne ikke skaber magtkoncentrationer i samfundet, for sådanne magtkoncentrationer har en tendens til at vokse vig stærkere og stærkere i kraft af de redskaber, som har skabt dem. EDB kan være et red- skab til at behandle in- formationer med. Men EDB kan også være et våben i hænderne på de få, hvor med de kan tiltvinge sig magt på de manges be- kostning. I det demokratiske sam- fund er der ingen brug for centrale EDB-registre og personkartoteker med hemmelige oplysninger, for her er viden tilgænge- lig for alle, og enhver træf- fer beslutninger for sig selv. I det demokratiske sam- fund har man derfor aldrig pligt til at lade sig reg- istrere i et cetralt EDB register, og her kan man kun tænke sig offentlige EDB-registre, hvis alle borgere får samme ret til at benytte registrets op- lysninger. I det totalitære sam fund har man pligt til at lade sig EDB registrere, hvis ens chef eller sam- fundets øverste magt- haver kræver det. Her ejer Framhald á siðu 14