týsdagur 24. juni 1986síða 18

Síða“ 18 Happadrátturin Frá 1. juli i ár eru Turid og Åshild Mid- jord, Láarvegur 46 settar sum happa- dráttarseljarar í Tórshavn aftaná Hansinu Persstein, sálu. Teir føstu kundarnir verða bidnir um at ogna sær seðil ella seðlar, ið tey eru von at spæla við, so skjótt sum gjørligt, og helst í seinasta lagi áðrenn 15. juli 1986. Turið og Áshild Midjord, Láarvegur 46 hava tlf. nr. 13483. Avgreiðslutíðin er mánadag til friggjadag kl. 15 til 18. . Føroya Landsstyri 10. juni 1986 (Happadråtturin) Årsvikarur fyri pedagog søkist til barnagard vid 60 børnum, bytt i 3 bélkar vid 20 børnum og 3 vaksnum í hvørjum bólki. Bernagarðurin hevur opið frá kl. 6.45 til 17.30. S' irvid — er leyst 1. august 1986 til 1. august 1987 — er 40 timar um vikuna — skiftandi arbeiðstíðir Næ::í upplýsingar fåast við at ringja til b irnagardin, tlf. 14373 ella 17939. Bernagarðurin vid Velbastaðvegin 3800 Tórshavn Handverkara- eftirútbúgving fyri »ilmekanikarar Tr: tað av nóg stórari undirtøku ve ahildin2eftirútbúgvingarskeið. Di: =imotor stig 1 og Lø skipan á = úlanum í viku 41 og 44. Hvort sk. 3ið varar í tilsamans 40 tímar. £ eiðpeningurin er kr. 900,- fyri hv n luttakaran, og tå er undirvís- ing :tilfarið íroknað. F ibodan um luttøku og nærri frá- gr: Jing (eisini um innivist hjá uttan- bíc jafólki) v.m. verður avgreitt við at nda sær skjótast til ber til: Tekniski Skulin í Tórshavn Bildeildin tíðindablaðið Sosialurin Demokratiið er fokið — nú hava vit »datakrati« Den teknologiske udvik- ling er sket i et forrygende tempo. Fra de første EDB- maskiner blev teget i an- vedelse i begyndelsen af 1950-erne til nu, er der sket en enorm udvikling, både i EDB-teknikken og i samfundet. Kan demokratiet over- leve i det fremtidige av- ancerede samfund med av- vendelsen af edb med alle dens muligheder for kontrol og overvågning af det enkelte individ? Demokratiets sesmuligheder er et spørgsmål om magt. Den magt, som de, der fast- lægger EDB systemerne har, er ikke hidtil blevet betragtet med den for- nødne alvor. Denne magt kommer til udtryk i den måde, på hvilke påvirker overlevel- systemerne beslutnings- processerne i de enkelte virksomehder. Opbyg- ningen af EDB-systemer synes hidtil at have res- ulteret i støre, central dirigered ledelsesværk- tøjer, som beherskes af færre og færre. I system- erne samles større og større mængder af data Det gør dem vanskelige at overskue for andre end særligt indviede personer Detta både inden for den private og den offentlige sektor. Der skabes en ny magt- struktur, herved gár der mere og mere politik í an- vendelsen af EDB. Det er derfor nu vi skal gøre os klart, hvilket samfund det er, vi ønsker at leve i om 10-15 år. gælder til islands. Snarferð til Íslands við NORRØNU Vit kunnu bjóða bíligar snarferðir Kostnaður úr einans: kr. 1.089,- Ringið og fáið meira at vita. P/F SMYRIL LINE EDB-redskab og váben EDB er et hjælpemiddel et red- skab for administrationen, forskningen og produk- tionen. Redskabet EDB anvendes i den private sektor ved løsning av bog- holderi-mæssige opgaver, lagerstyringsopgaver, produktionsplanlængings- opgaver, produktionskon- trol og meget andet. I den offentlige sektor anvendes redskabet EDB i forbindelse med skatte- beregnings og skatteop- krævningsopgaverne, folkeregisteringsopgaver, værnepligtsadminsistrati- on, afgiftsopkrævnings- opgaver, sygehusplan- lægning, undervisnings- styring, forskning m.m I det følgende vil vi især analysere det offentliges teknisk administrative ledelse af EDB. EDB, som redskab ved løsningen af de nævnte opgaver, er endnu så nyt, at der ikke er sket en almen afklaring af, hvilke funktioner, red- skabet EDB er særøligt egnet til Det er udbredt opfattelse, at det kun er begyndelsen til en ny og afgørende udvik- imidlertid en ling, vi i disse år er vidne til. Denne udvikling vil på vasentlige punkter ændre de samfund, som gennem- løber den. Måske vil eftertiden kalde vor tidsperiode for den »elektroniske rev- olution«, ligesom vi kalder perioden 1770-1850 for den »industrielle revol- ution Den elektronisk« revolution er skabt af datamaskinen på tilsvar ende måde, som den in- dustrielle revolutin blev skabt af dampmaskinen Og ligesom den indus- trielle revolution udløste en lang og sej magtkamp, mellem de der ejede dampmaskinerne, og de der blev ofre for damp- maskinerne, sådan vil der også opstå en árelang magtkamp, mellem de der råder over datamaskin- erne og dem, der bliver datamaskinernes ofre edb er et redskab, der kan avnendes til at opnå visse mål, men hvem fast- lægger de mål, der skal nåes? EDB er et overordentlig effektivt redskab i brug, men netop derfor er det et farligt våben i hænderne på dem, der ønsker at mis- bruge det. EDB kan være et rationaliseringsred- skab, men også et våben mod lømodtagerne. EDB kan være et værktøj for administratoren, men også et nyttigt våben i hænderne på bureaukrat en EDB i sig selv er hver ken ondt eller gødt, men EDB-anvendelsen kan en ten være til gavn eller til skade for samfundet. Ud viklingen vil vise om EDB-anvendelsen bliver mest til gavn eller mest til skade. Hvem styrer EDB- udviklingen Men hvem bestemmer eg entlig, hvordan denne udvikling skal forløbe? Af borgerne opfattes denne udvikling, som noget den enkelte er næsten uden indflydelse på Af virksomhederne op fattes udviklingen som resultatet af de krav, som den nationale eller den in ternationale konkurrence påfører dem. Af »systemplanlægger ne«, d.v.s. de personer, der udvikler og == etablerer EDB-systemerne, opfat tes udviklingen som be stemt dels af datamaskin- fabrikkerne, og dels af EDB-systemets brugere, d.v.s. af virksomheder og offentlige myndigheder. Af EDB-fabrikanterne opleves udviklingen som Haldið SOStalin Nr. 70 — 24. juni 1986 í bestemt al 1 virksomneaer nes og den offentlige ad ministrations ønsker samt naturligvis af kon kurrenternes indsats A f administrationens embedsmænd opfattes EDB-udviklingen som et resultat af borgernes og politikernes spare og effektiviseringsønsker Kort sagt, det er »de andre«, som bestemmer udviklingen på EDB- området. Dette svar kunne man slå sig til tåls med, hvis udviklingen på EDB-området var uvæs- entlig eller uden be tydning for samfundet funktion og indretning. EDB-udviklingen er imidlertid ikke uden betydning for samfundet, fordi den er med til at ændre samfundet og griber vilkårligt ind i sam- fundets funktioner og struktur EDB, som redskab for administrationen, industr ien og forskningen, er vel i og for sig neutralt overfor begreberne demokrati bureaukrati, central isering/decentralisering, kvantitet/kvalitet, med- indflydelse/fremmedgør else o.s.v. Men de, der anvender dette redskab er sjældent disse spørgsmål Beslutninger om indfør else og indretning af EDB- træffes i dag neutral systemer ofte af myndigheder, be- styrelser eller andre or- ganer, hvori beslutnings- tagerne varetager arbejds- giverfunktioner og centraliserede funktioner. Disse beslutningstagere stræber derfor ved hjælp af EDB-system ernes, bevidst eller ube- vidst efter at styrke de lunktioner, der kart tte deres opgaver som ir eldsgrivere í Ct } * Sker der ikke en ær ng i denn mekar vil EDB-anv« af princip er ndels« ( neutrai praksis medføre en tilsid« sættelse af lønmodtager interesserne, en central isering af beslutning: funktionerne og en udhul ning af det nu kendt demokrati. Demokratiet vil efter hånden glide over i det man kunne kalda »data- krati«. Jussi Merklin —