hósdagur 11. september 1986síða 14

Nr. 102 — 11. september 1986 Síða 14 a Mr Hver fjøl á flot Viðrar leygardagin 13. september 1986, skipar »LIONS CLUB TORSHAVN« fyri FISKIKAPPING Kappingarreglur: i. Kappingartidin er at rokna frå kl. 08.00 til kl. 17.00. Áðrenn farið verður, leggur hver bátur at í Vágsbotni. Har verður luttakarprogv heintað í »Undirhåsinum«, har eisini agn fæst til kevps. 3 Loyv dur reiðskapur er sneri, snella og tráða 4 Fiskurin verður blóðgaður og kruvdur, men ikki avhevdaður 5 Táið aftur verður komið, verður lagt at báti við Lionsflaggi, har luttakaraprógvið verður umbytt við annað progv, ið vísir, nær báturin er afturkomin. Tikið verður ímóti veiðini frá kl. 14.00. 6. Veiðin verður skipað upp til lágubrúnna sunnanvert oljukaiina), har hon verður vegað. 7. Øll inntøka av hesi kapping verður latin sum stuðul til sluppina »Westward Ho«. 8. Tann bátur, sum fær mestu vekt uppá mannin, fær SILVURTOSK í varðveitslu í 1 år. For- maðurin á hesum báti fær steyp til ognar. For- menninir á báti nr. 2 og nr. 3 fáa eisini steyp til ognar. Utyvir hetta fær formaðurin á tí báti. sum hevur sterstu veiði, steyp til ognar. Manningarnar á vinnarabátunum verða bidnir um at meta í »Kvøldloti« kl. 23.00, har silvur- toskurin og steypini verða handað Bacalao (við Viðmerkingar: Kongafiskur, seiður og ónyttufiskur verður ikki roknaður uppí Um onkur bátur, ið hevur fingið luttakara- prógv. av eini ella aðrari orsøk ikki fær tikið lut í kappingini, so verður lagt viðkomandi eina við at boða frá hesum til kappingarnevndina, so ikki óneyðugur ótti kemur at standast av hesum. Frá kann eisini verða sagt til »Undirhusid«, telefon. 13100 Leygarkveldið 13. sept. skipar Lions Club Tórs- havn somuleiðis fyri dansi í Kveldloti har Harmonikumenninir spæla. Kl. 23 fær fiskikong- urin handaðan silvurtoskin og steyp verða handað Renning i Havn Leygardagin tann 13 september skipar Hjarta- felagið fyri motiónsrenning í Havn Hetta er annað tiltakið á ítróttarliga ekinum, sum Hjartafelagið skipar fyri. Fyrra tiltakið var motiónsrenningin í Klaksvík 23. august, har undirtekan var stak góð. Hjartafelagið vónar eins stóra — og helst sterri — lutteku til renningina í Havn leygardagin 13. september. Motiónsrenningin byrjar kl. 14.00 við ISF- húsið, men luttakararnir verða bidnir um at meta ein hálvan tíma áðrenn at tekna seg. Øll tey luttakandi fáa eitt »startnummar«, sum samstundis er lutaseðil upp á ymsar vinningar. Drigið verður millum allar luttakararnar. Hjartafelagið ger vart við, at motiónsrenningin er ætlað øllum. Strekkini verða åvikavist 6 km., 10 km. og 20 km., men tað er ikki neyðugt at renna allan vegin, ein kann saktans ganga ein part ella allan vegin. Tað, ið umræður, er at vera við! Í samband við motiónsrenningina verður eisini hevi hjá fólki at fáa blóðtrýstmátingar gjerdar í ISF-húsinum. Stórur tørvur a tiltøkum Konsolidering av landskassanum neyðug at standa ímóti ring-% ari tíðum Ráðgevandi Nevnd- in undir danska for- sætismálaráðnum, sum júst hevur vitj- að í Feroyum, hev- ur longu skrivað sína fyrstu frá- greiðing um búskaparligu steð- una í Feroyum. Vit loyva okkum at prenta hesa frá- greiðing. Ráðgev- andi Nevndin sigur m.a.: Udvalget aflagdi sit árlige besøg på Færøerne i per- ioden m19.—26 august 1986 og havde under be- søget drøftelser med landsstyret, lagtingets finansudvalg. Færøernes økonomiske Råd í(Bú- skaparráðið) samt repræs- entanter for en række myndigheder og det pri- vate erhevervsliv. Det indtryk udvalget fik under besøget samt de nye statistiske oplys- ninger, der er írem- kommet siden marts 1986. hvor udvalget afgav sin árlige rapport, giver ikke grundlag for en væsentlig ændret opfattelse af den økonomiske situation på Færøerne. Besøget giver dog anledning til følgende supplerende bemærkn- inger: Underskuddet på den færøske betalingsbalance har i de seneste år ligget på 400 mill. kr. eller der- over. I 1985 var under- skuddet godt 400 mill. kr. og i 1986 vil underskuddet formentlig blive af nogen- lunde samme sterrelses- orden. Í marts-rapporten forventedes et betydeligt større underskud i 1986. Årsagen til revisionen af det tidligere skøn er først og fremmest, at den betydelige = skibsimport, som ventedes i 1986 bl.a. i forbindelse med den store »skibspakke« fra 1985, nu først forventes i 1987. men også revision af tjen- esteposterne på betalings- balancen trækker i retning af et mindre underskud. Dette kan dog ikke tages som udtryk for, at den fundamentale ubal- ance i den færøske økonomi er afhjulpet. Ud- viklingen på handels- balancen ekskl. skibe viser et voksende underskud, og i 1986 må dette under- skud forventes at blive større end 1985-under- skuddet pá omkring 400 mill. kr. Foregelesen af underskuddet kommer til trods for, at olieprisfaldet betyder en besparelse for det færøske samfund i sterrelsesordenen 100 mill. kr. Misforholdet mellem produktion og indenlandsk efterspergsel er sáledes antagelig endnu sterre end tidligere. I 1987, hvor der for- ventes meget stor skibs- import som felge af til- ladelserne til skibsinvest- eringer både i den store »skibspakke« fra 1985 på ca. 1.500 mill. kr. og i en ny netop besluttet »skibs- pakke« vedr. mindre fiske- skibe på omkring 250 mill kr., vil betalingsbalance- underskuddet formentlig blive meget større end i indeværende år, hvis der ikke foretages betydelige indgreb Í ens situation med meget store betalingsbal- anceunderskud hvert år kunne man forvente vans- keligheder med finansier- ingen af underskuddene. Sådanne vanskeligheder har endnu ikke vist sig - først og fremmest som følge af, at de danske real- kreditinstitutioner er be- gydt at give store lån på Færøerne mod pant i fast ejendom såvel ved omprio- ritering som ved nybyg- geri Lånenen skaber problemer for styringen af den indenlandske økon- omi. Låneprovenuerne medfører en betydelig lik- viditet i det færøeske sam- fund, og hvad enten de bruges til finansiering av investeringer eller plac- eres som indlån i færøske pengeinstitutter — i nogle tilfælde som led i skatte- arbitrage — giver de grundlag for finansiering af en væsentlig aktivitets- udvidelse. Og den økon- omiske aktivitet på Fær- øerne er voldsom. Den færøske økonomi må b e- tegnes som overophedet, hvad der bl.a. giver sig udslag i en udstrakt man- gel på arbejdskråft. Mange virksomheder, der giver et positivt bidrag til den færøske udenrigs- økonomi, må indskrænke produktionen eller und- lagde arbejdsintensiv vid- ere forarbejdning af fiske- produkter pga. arbejds- kraftsmangel Det er meget dyrt for det fær- øske samfund og finder sted samtidig med, at en betydelig arbejdskraft er beskæftiget ved anlægs- arbejder eller ved produk- tion inden for fiskeriet, der kun er rentabel som følge af massiv offentlig subsidiering anlæg og subsidier, der i mange til- fælde har sit udspring i hensynet til at bevare eller øge beskæftigelsen Mangelen på arbejds- kraft. som er så betydelig, at den har ført til import af dansk og islandsk ar- beidskraft til væsentligt højere lønomkostninger end for færøsk arbejds- kraft, vil formentlig føre til lønglidning. Det skader naturligvis de eksis- terende virksomeheders konkurrenceevne, men derudover forhindrer det, at nye virksomheder, som kunne medvirke til en sær- deles ønskelig different- iering af den færøske økonomi, kan opstå og klare sig På baggrund af det ovenfor anførte mener ud- valget, at der er behov for væsentlige indgreb. Den enormt rigelige likviditet bør begrænses, og det mest nærliggende er, at de færøske myndigheder be- grænser elle standser real- kreditinstitutternes store udlån og pensionskas- sernes begyndende ud- lånsvirksomhed. Formålet skulle således være at be- grænse de meget store in- vesteringer i bla. er- hvervsbyggeri og finan- sieringen af privat for- brug. Herudover er der behov for, at landsstyret mere di- rekte begrænser efter- spørgslen både i form af begrænsning af de fortsat stigende og meget høje of- fentlige anlægsudgifter på næsten alle områder i den offentlige sektor og i form af iddragelse af købekraft ved skatte- og afgiftsfor- højelser. Inddragelse af købekraft er nødvendig både for at formindske ak- tiviteten nu og for at forøge den offentlige op- sparing. Samtidig vil en konsolidering af lands- kassen være hensigts- mæssig for at imedegá en situation, hvor de af lands- kassen ydede garantier i større omfang end hidtil bliver effektive Fridarfundur i Mettustovu Hóskveldið 11. september skipa Fólk fyri friði fyri fundi í Mettustovu í Havn. Axel H. Nolsee greiðir fyrst frá ráðstevnuni hjá friðarfelagsskapinum North Atlantic Network. Ráðstevnan varð hildin í New York 22.—24. august. Síðan er ætlanin at tosa um, hvat gerast skal í sambandi við ST-dagin og um onnur tiltek í ár Seinasta málið á skránni er, hverja steðu Fólk fyri friði hava til onnur tiltek, eitt nú antennu- atsóknina 23. august.