leygardagur 1. november 1986síða 21

+ g AN —— Nr. 123 — 1. november 1986 Minningarord um Så kom det tunge bud- skab, at Theodor var gå- et bort. Det var ikke uventet efter det seneste halve års sygdom, men alligevel mærkeligt at tænke på, at denne trav- le mand og nære ven og svoger ikke er mere. Helt fra sin grønne ungdom havde Theodor faret til søs. Først med færøske fiskeskibe, så med danske skibe på langfart og nord- og østersøfart. Dernæst et togt til sydishavet med et norsk hvalkogeri, ind en han vendte hjem til Færøerne og helligede sig fiskeriet på de nordli- ge have fra Barentsha vet til Grønlands fiske- banker. Mange vil min- des Theodores interes- sante foredragsrække i færøsk utvarp, hvor han så mesterligt fortalte om sit begivenhedsrige liv til søs. Det tog mange år at blive nærmere ven med Theodor, som var gift med min kones søster Hanna, for når vi i årene efter krigen besøgte hjemmet i Fuglefjord var Theodor ude på fi- skeri. Ind imellem var vi dog heldige at træffe ham hjemme, og det var et heldigt træf, for Theo- dor var en havets søn, der elskede sit job til søs. Skib og hav var hans andet hjem, og han sprang helst ikke en tur over. Engang fik vi den oplevelse at være med ved »Olavur Halgi«s af- sejling fra Fuglefjord til een af dens lange ture ef- ter saltfisk. Der var en stemning af højtid over afskedsstunden Man fornemmede en smuk tradition, opstået af fæ- ringens dybe ærefrygt for havet. Med bøn og lovsang sendte familier- ne deres kære afsted til deres farefulde dont for udkommet. Theodor var dog travlt optaget. Alt skulle være iorden og fungere, hvor han råde- de. Han var allerede på vej mod fangstfeltet. »Værktøjet«, skibet, skulle passes. Det var magtpåliggende for ham, og »Olavur Halgi« bar da også præg af The- odors omsorg for skib og grej. Det talte man ofte om dengang. Efter mere end 50 år til søs gik Theodor i land for godt, og vi gjorde os uvilkårligt tanker om, hvordan han ville klare at undvære skip og hav Nu kom vi til at kende den travle mand på nær- mere hold og fik at se, hvordan han med sine mange interesser og sin intelligente vurdering af livets mangfoldighed også forstod at tilpasse sig livet på land. På en tur til København besøg- te Theodor »Danmarks fiskeri- og havundersøg- elser«, hvor han var en kendt person. Direktø- ren og de ansatte benyt tede lejligheden til at takke ham for hans støre indsats gennem årent med at indsende fist mærker, ledsaget af fy dig beskrivelse af fangs sted, strøm og klir ske foreteelser. Fisker næringens videnskað ge baggrund havde alle dage Theodors store ir teresse. I 1977 havde Theodor den store sorg at miste sin kone Hanna, som sá trofast havde passet hjem og bern og gjort hjemmet til et gæstfrit samlingssted for familie og venner, mens Theo- dor for til ses. Det var et smerteligt slag. Vi over- værede, hvordan Theo- dor klarede sig gennem sorgen og igen fik styr på hverdagen. Hvordan han bar sig ad, ved jeg ikke, for han talte ikke meget om sådanne per- sonlige anliggender, = - men en linie fra digtet om »Terje Vigen« render mig i hu, hvor der står: »Da stured Terje en dag eller to, så rysted han sorgen af«. Uden sine kære børn og børnebørn havde det ikke været let for Theodor at ryste den sorg i leje Siden fulgte gode år, hvor Theodor, foruden at passe hus, får og mark, dyrkede sine inte- resser for filateli. rejser og Psning Jeg avde »P Rådhu piaasel tensdag ki. 10 1 af The sten odo tilsendte konvolutter, og det skulle vel at mærke være hánd- og maskin- stempling, korrekt pla ceret over julemærke og frimærke. Til gengæld sendte Theodor mig 1. dags kuverter, hvergang nye færøske frimærker udkom, og det vakti i den grad min interesse at jeg nu har en ganske pæn samling af 1. dag skuverter. En ny inte resse, takket være Theo Theodor Johannesen dor. At rejse var en livsud- foldelse, der faldt natur- lig og nødvendig for Theodor, der havde gæ- stet så mange lande i sit lange liv. Det faldt i vor lod at gøre flere rejser sammen med ham, efter at han var blevet enke- mand. I 1978 startede vi med en rejse til Israel, arrangeret af dagbladet Biblen som bekendt den bedste FolilliKen« rejsefører under rejser 1 1 Ísrael, og Theodor var som vanligt velforberedt og gjorde sit til, at rejsen blev en stor oplevels« Han var så intens i sin trang til at opleve, stu- dere og undersøge, så vi »unge« dårligt kunne føl ge med. Vi boede i Tel Aviv, og den sidste dag var programmeret som hviledag før hjemrejsen, men Theodor besluttede at bruge dagen til endnu engang at rejse »op til Jerusalem«. Med beslut somhed dannede han et lille rejseselskab på 6 in- teresserede, der kunde fylde en taxa, som han havde arrangeret sig med, og så gik ellers hele »hviledagen« med endnu et besøg i Jerusalem. De danske deltagere var be- gejstrede for deres 70 årige færøske initiativta- ger og guide. Alene hav- de de ikke haft mod til at afvige fra rejsens prog- ram, dertil var de kom- met alt for langt væk hjemmefra. Ikke sært, at Theodor fik venner på den rejse. Venner som si esøgte ham på Fa Efter turen til blev det nærmest København odor trods alt live træt, selvon ten var usvæk il mindes disse nberbesøg og rej- d stor glæde. Nu står så »Bakkehu- set« i Fuglefjord tomt. Huset der rummer så mange minder om glade færøterier og varm gæstfrihed mod os og re børn gennem 41 år. ngt at måtte ac- eptere den tomhed, længe vil mindet Í heodor og moster i Hanna leve og blive æret slægt. Tak. Sigrid og Knud Síða 21 Theodor Johannesen farin Theodor andaðist 24. oktober, 78 ára gama Eg var rættiliga ungur, tá id eg kom at ken! Theodor, og sjálvandi var tað á tí politiska ekin um. At Theodor Fuglafirði í iva um. Kom tú í tos við hann, var ikki leingi, fyrr enn hetta kom fram um tað s ið fólk okkara á hesi leið, an javnaðarmaður, var eingir ala og tann tør hvert tað vóru tev gomlu ella onnur í samfelagn- um, ið vóru illa fyrikomin av s'úku ella aðrar sek Theodor var í bestu árum, tå ið javnavarrør tók seg upp í Norðurlondum og eisini her í Fer E E um, og bleiv hann eisini ein av undangongumonn unum, ið talaði hesa sak her hjá okkum. Han nógv og visti nógv, hann var álitismaður og fet sostatt ålitisstørv eitt nú I sóknarstýrinum ini her gjerdi hann sína ávirkan og bleiv undan- gongumaður í so mongum, eitt nú at fáa kai her í bygdini, sum ikki var so lætt at fáa gjøgnumført, tó tað eydnaðist til endans saman við eðrum hó- ast mótsteðu, og kundi hann nú gamal frea seg um, at i dag er Fuglafjørdur størsta útflutnings- havn i Føroyum. Jú, hann var framburðsmaður um ein háls, eitt nú innan samtekurersluna, tí var hann altíð ein, ið var við, um nú ein ella onnur samteka varð sett á stovn. Lat meg nevna Fuglafjarðar Samvinnu- felag, ið fekk »Olav Halga«, ið kom 1. nov. 1959 og sjálvandi var Theodor eisini við, tá ið Fugla- fjarðar Keypsamteka varð sett á stovn í 1961 og var hann altíð við, tá limafundir vóru Theodor visti væl at siga frá um gamlar dagar, og var tí hugaligt at hoyra hann siga frá sa við eðrum eldri. Eg kom ikki bert at kenna T' dor í hesum verðsliga, hann var ógvuliga upp av tí andaliga eisini, tí hitti tå hann bæði á ve; kirkju og missiónshús, sum nú kanska ikki va logið, tá ið verður hugsað um barnaheim hans ti var hann eisini ein góður stuðul, tá ið missior húsið varð umbygt og tá ið nýggja kirkjan bygd og freddist hann um hetta. Lat meg til seinast taka fram eitt vakurt minni eg eigi um Theodor. Tað var einaferð »Olavur Halgi« skuldi til Esbjerg at landa saltfisk. Theo- dor hevði verið stýrimaður hendan túrin, men fór ikki niður við. Sjálvur skuldi eg fara við sum eftir- litsmaður undir landingini. Tá kemur hann til mín áðrenn vit fara og sigur við meg: >Tú tað kemur ein maður umborð at bjóða til meti. Tú skalt fara við honum, tí eg kenni hann,< og so varð, sum hann hevði sagt. Theodor og Hanna, ættað úr Oyndarfirði, bygdu sær heim saman norðuri í Búð. Eitt vakurt heim, og altíð væl hildið. Nú stendur heimið tómt. Eg trúgvi tað må vera undarligt hjá tykkum, bernum teirra — eitt heim har móður- og faðir- hond fjálgaðu um síni smáu. Men øll hesi góðu minni verða verand: hjá tykk- um. Má Gud troysta og styrkja tykkum. Theodor til úminningar Poul Martin -