hósdagur 24. september 1987síða 19

& Ha Nr. 108 — 24. september 1987 tíðindablaðið Framhald av síðu 7 um annað umhugsa fólk at flyta av landinum og foreldur mugu leggja ar- beiði niður og sekja Al- mannastovuna um for- sorgarhjálp. Fundur, Dagstovna- felagið — umboðandi hálvtannað hundrað foreldur — skipaði fyri 24.8.87 heitir á Tórs- havnar býráð beinanvegin at taka neyðug stig til fyribilsloysnir og skunda undir arbeiðið við býlinga- húsunum og ætlaða dag- stovninum. H Harafturat heldur fund- urin, at tað er at halda fólk fyri gjeldur, tá tey ikki kunnu fáa nágreiniligt svar, nær bernini kunnu koma á stovn ella í komm- unalu dagrektina. Fundurin loyvir sær tí at spyrja, nær dagstovn- urin í Djóna í Geilgetu, býlingahúsini á Norðasta Horni og Undir eru klár at taka í brúk. Og nær verður kommunala dagrøktin vikad við 50 plássum, sum Brúnni býráðið 9 hevur! samtvkt Fundurin he ga á Tórshavnar býráð 1t svara alment sum tast. Ella í seinasta lagi 5. september. Vegna fundin Jóhann Mortensen fundarstjóri Noktan av grundøkjum Tøl tala: Bidilisti 1.1.84 145 um- søkjarar Bíðilisti 1.1.85 401 um- sekjarar Bíðilisti 27.2.87 1160 umsekjarar Totalt miseydnað tilboð til borgaran, og er hetta orsekin til okursprísin á marknaðinum. Húsaneyð- spurningurin Totalt miseydnað uttan stýring, og er Berjabrekka besta demið. Nú kundi eg hildið fram, men her er bara nomið við brekpartar. Forrestin í supplement til ++=0 so er +4+4+= + og svarar hetta til uppfat- an formansins, at moralur er góður, og at dupult- moralur er dupult so góð- ur. Eg havi altíð verið ímóti, at SMS er í tí um- hvervinum har tað liggur, men má boyggja meg fyri, at SMS er komið fyri at V erða, og ti ma eg sum nu verandi byrådslimur taka vid frå fyrrver ndi býráðnum »på godt g ondt«, og hetta »ondt« men havi stemmað fyri útbygging ini og parkering og Tor grannalagið verður vakr mini skriving hav traðkað á eitt eymt líktorn hjá Pouli er einki at taka feil av, tí hann troyttast ikki av sínum egna sjálvs- áliti: »Mig alene vide« og onnur meining verður ikki told, og má eg beundra hansara hegni sum seyða- rektari yvir einum 6 mannafylgi, sum rópar mæ, bara hann vísir seg, og teirra át av hondum hansara, jú sanniliga kennir hesin seyður redd harra síns, men tá heystið kemur, tá er bert seyða- maðurin mettaður av val- stemmum. Slíkt meiriluta- diktatur tænir fjeldini, mæ, mæ og aftur mæ. Undan åbyrgd Fyrr kundi eg ikki nytast ti eg drakk, og skal eg i dag ikki forsvara meg yvir fyri ti, men nú eitur tað at renna undan ábyrgd — og bert liva fyri at tekkjast. Stakkals Poul, kanst tú ikki finna nakað annað meira brúkiligt, tá tú sáplar fólk niður. Partamaður »tin« hevur kallað teg fyri »Bulla«, og at man ikki kann hava aðra meining enn tína bæði í gaman og álvara, og má eg geva honum rætt, men vónandi brýnist tú eins og vit onnur, tá annars gerst lív títt eitt »einsemisbyli«, tá klandur og stríð er títt besta vápn. Klandrast við bygda- og byråd, klandrast við Før- ova Landsstýri. Fara yvir um kommunumark — seta striKur 1 annanmans ogn Marknagils- vegurin Allir íbúgvar í hesum um hvervi kenna mina hugs an um ringvegin, og tí er óneyðugt hjá mær at burturforklára »lygnir- nar« hjå byrådsformann- inum. Tad at ópopulerur i umhvørvi sårar hann, og hann er hesum ti vil hann hava okkum aðrar byrådslimir, sum eru ímóti at nýta bæði uppskot Í og II, og mæla til III, hvar Ringvegurin verður lagdur millum viðalundina og hotellið, at dálkast politiskt, at hann í hesum føri ikki kundi stýra sínum Þpolitisku »sjålvmordskandidatum«. Ég fari at vísa hesi lygn aftur við niðanfyri stand- andi útdráttar-útskrift: Útdráttar-útskrift úr gerðabókini hjá byggi- ráðnum Tann 3. september 1986, kl. 16.00 helt ráðið fund. Allir limir vóru á fundi. Á fundi vóru eisini: Poul Michelsen, Kjartan Kristiansen og Gunnar Hoydal. Fundurin fór soleiðis fram: 7. Ringvegurin ur Oyggjarvegi til Landa- veg. Tey try uppskotini til vegføring sum nevndin hevur samtykt at gera vóru 15. mars 1985 send Landsverkfreðinginum til ummælis. Hetta liggur nú Ein meiriluti Michelsen og Ronald ummæli fyri- Poul > 1 f riar rouisen toku á [liggjal nevndarlundi tann 2å uppskoti, ein minniluti, Ingi Mohr, tekur undir vid alternativi 3, i ødrum lagi vid meirilutanum, medan Lisbeth Petersen tekur steðu á býráðsfundi. Málið var fyri á byråis- fundi 25 beint í 1986 og juni g byggi- og byar skipanarnevndina til vid- gerdar A seinasta byradsfundi 10. september í ár ætlaði meirilutin at lumpa og lirka »Ringvegin« eftir Marknagilsvegnum við at seta heitið á málinum til Ringvegur um Marknagil, men sum lesarin sær á Út dráttar-útskriftini, bleiv hetta rættað við penni aftaná, at eg kravdi hetta. Úrdráttar-útskrift úr gerðabókini hjá fíggj- arnevndini. Mikudagin tann 9. sep- tember 1987, kl. 17.00, helt nevndin fund. Allir limir vóru á fundi. Herumframt vóru Jógv- an Thomassen og Jens M. Poulsen. Fundurin fór fram: soleiðis Ringvegur um Marknagil Á fundi í teknisku nevnd tann 7. september 1987 var samtykt at mæla til at taka undir við uppskoti frå L.B.F., dagfest 13. august 1987, um ein sam- bindingarveg frá verandi ringvegi við Wenzel Peter- sen og út til Svalbards- vegin og at bjóða hetta út í bundnari lisitasjón, með- an kannað verður endalig ringvegalovsn miliun eystur- og Vesturbyin Ein Mohr, tekur undir vid, at minniluti Ingi ein sambindingarvegur til Sval bardsvegin, men at henda verdur førdur ut vegaførsla verdur at sam- meta vid ein bylingaveg, og at gjørdar við skilaloysnir verda ånararnar, hvar vegurin fer igjøgn- um. Henda min tilrading hevur einki vid ringvega- ætlanina at gera, sum eftir mini metan eigur at verda førdur millum Vida- lundina og Hotel Borg. Ein meiriluti, P. Michelsen, R. Poulsen, L. Petersen og Z. Wang, mælir byrådnum til at taka undir við tilráðingini. Síða 19 At enda vil eg bert mæla til, at byradsformad- urin heldur seg til veru- leikan og tekur ábyrgdina, tá hann ikki maktar upp- gávuna, tá skal hann nokk blíva politiskt vaksin eins og vit aðrir. Ingi Mohr SPURNINGAR UM LÍVSTRYGGING ? SET TEG Í SAMBAND VIÐ UMBOÐ OKKARA: Kk ella støkkid inn á gólvið á tryggingaravgreiðslum okkara í Klaksvík. Runavík. Miðvági Vági og Tórshavn | FØROYA LIVSTRYGGING N tit 14590 12919 (4 fiskeindustrien mere attraktiv som arbejds- plads. I takt med den hurtige udvikling, der i årernes løb er sket inden- for fiskeindustrien, er be- hovet for en afklaring af arbejdsforholdene i ar- bejdsmiljøet blevet større. I de senere år er der forsket meget og lavet mange undersøgelser på dette arbejdsområde, og målet med konferencen er at udbrede og formidle den viden, der findes om forbedring av arbejds- miljøet i fiskeindustrien. Færøerne er også med i udviklingen. I 60-erne skete der en struktur- ændring i det færøske fiskerierhverv. Med over- gangen fra klippfisk og eksport af fersk fisk til fiskefiléfabrikker fik vi i større grad en industriali- sering af erhvervet. Der- med kom også selvfølge- ligt krav om arbejdsbe- skyttelse. Arbejderbe- skyttelseloven blev ved- taget i det færøske lagting i 1975. Samme år blev det færøske arbejdstilsyn etableret. Vi fik ordningen om sikkerhedsrepresen- tanter og siden den gang har vi i større grad arrangeret og deltaget i kurser med henblik på størri sikkerhed på ar- bejdspladserne. Vi har noteret os en nedgang i antallet af arbejdsulykk- er. På Færøerne er der uden tvivl et stort behov for en effektiv indsats imod erhvervsskader. For to et halvt år siden tog vi politisk beslutning om en fem års handlingsplan på dette område. Handlings- planen omfatter en udvid- else af arbejdstilsynet med fire nye afdelinger udenfor Thorshavn. D.v.s. rundt om i landet. De to afdelinger er etableret. Den tredje er med på for- slaget til finanslov for 1988 og den fjerde afdel- ing vil så komme i 1989. Handlingsplanen omfatt- er også etablering av et ar- bejdsmiljøråd, en lovgivn- ing om arbejdsmiljø og etablering af en arbejds- medisinsk klinik. Arbejds- miljørådet vil blive ned- satt nu og kan forhåbent- lig holde sit første møde i næste måned. Samtidigt med at arbejdsmiljørådet kommer i gang, tar vi alvorligt fat på arbejdet med en arbejdsmiljølov- givning. Den arbejds- medisinske klinik vil vi etablere pr. 1. januar 1988. Her på Færøerne har vi med stor forventning set frem til denne konference. Som værtland er vi meget tilfredse med det store an- tal deltagere fra så godt som alle de nordiske lande. Vi savner kun et nordisk familjemedlem vores nordiske venner fra Ålandsøerne. Jeg vil be- nytte denne anledning til at takke alle dem der har gjort denn konference mulig. Det økonomiske grundlag er lagt med støtte fra Nordisk Ministerråd, Fereernes Landsstyre, Vestnorden, Kvindelig Arbejderfor- bund i Danmark, de fær- øske lenmodtagerforen- inger, den færøske ar- bejdsgiverforening, pri- vate virksomheder og Nordens hus på Færøerne. Alle disse siger jeg en hjertelig tak for deres økonomiske bidrag til at konferencen blev en realitet. Dernæst vil jeg bringe en hjertelig tak til det fær- øske arbejdstilsyn som initiativtager og en ikke mindre hjertelig tak til ar- bejdsmiljøfondet i Dan- mark, fællesskab med det færøske arbejds- tilsyn har planlagt denne konference og dermed ydet en ikke sá lille eko- nomisk bistand. En særlig og hjertelig tak til alle de mange deltagere fra Fær- som i øerne og de andre nord- iske lande. Når vi har fundet sammen til en kon- ference om arbejdsmiljøet i fiskeindustrien, så er for- klaringen på dette kun en, nemlig den, at der os imellem ikke hersker nog- en tvivl om, at det er al- deles nødvendigt med for- bedringer af arbejdsmiljø- et i denne industri. Men først må vi finde de fejl og de skævheder der for- udsager et dårligt arbejds- miljø. Derefter kan vi sætte ind med ændringer der kan forbedre arbejds- mijøet. Og når vi taler om at påvise fejl og skæv- heder, så har vi de mest sagkyndige iblandt os Her tænker jeg på de an satte i fiskeindustrien Jeg tænker på Jer, der hver dag arbejder i denne industri. I har de største forudsætninger for at på- vise disse fejl og disse skævheder. Og som jeg sagde før: I har også et krav om indflydelse på ar- bejdsmijøet. So jeg allerede har sagt en gang, så er fiskeindu strien og fiskerierhvervet som sådan af helt vital be- tydning for de nordatlant- iske samfund, og derfor har samfund et fælles ansvar for, at ar- bejdsmiljøet i fiske- industrien vil blive for- bedret. Jeg henstiller til denne konference, at en ny nordisk eller nordat- lantisk konference om ar- bejdsmiljøet i fiskeindu- strien vil finde sted om tre år, og at vi allerede nu når til enighed om, hvilket land skal være værtland for den næste konference disse I de respektive lande må de ansatte i fiskeindu strien, ejerne af virksom- hederne og de myndigheder se miljøproblemet i industrien offentlige arbejds- fiske som et fælles problem og vi må ligeledes se arbejdet med at løse problemet som en fælles opgave til gavn for indu- strien, til gavn for hel- heden og de enkelte sam fund. Idéen arrangement er med dette også at opsummere den forskn- ingsmæssige viden de praktiske erfaringer, 15 samt som er indhestet gennem árene. Kontakterne, bliver etableret pá konfe- rencen, skulle kunne blive en vigtig platform for et bredere samarbejde i fremtidens nordatlantiske fiskeriindustri. Med disse ord skal jeg hermed erklære, at den nordatlantiske konference om arbejdsmiljøet i fiske- industrien, er åbnet den 22. september 1987 der Nordens hus på Færøern«