leygardagur 10. oktober 1987síða 10

RF 48 Su då Síða 10 ——""" á . Ar Framhald av sidu 7 promis, der tilgodeser færøske ønsker eller krav. I sådanne tilfælde må det være helt legitimt — ja, en forpligtelse — for et færøsk folketingsmedlem igennem information at forsøge at påvirke sine danske kollegaer således, at regeringen lettere vil kunne imødekomme, hvad lagtinget og landsstyret anser for berettigede og rimelige krav I udøvelsen af denne virksomhed kræves der en vis sund vurderings- evne og fingerspidsfornemmelse, såfremt man ikke utidigt skal gribe ind eller påvirke et forhandlings- forløb, som regeringen og lands- styret er enige om at gennemføre inden sagen rejses í Folketinget og Lagtinget. Til belysning af berettigelsen af denne virksomhed vil jeg tillade mig at nævne nogle sager, hvor vi fra færøsk side anser en modning í Folketinget for hensigtsmæssig således at vi kan nå frem til løs- ninger, der ikke varigt skader rigs enheden eller enigheden mellem rigets dele. Så langt den væsentligste sag af denne karakter er spørgsmålet om forvaltningen af den færøske undergrund Der har siden 1975 været ført en række forhandlinger mellem re geringen og landsstyret herom, uden at der har kunnet opnås enighed, og jeg ved, at landsstyret er indstillet på endnu en tid at fortsætte i dette regi. Men da det er min formodning, at regeringen føler sig bundet af — eller mener — at et flertal i Folketinget ikke kan acceptere, at sagsområdet «Færø- ernes undergrund» overføres til særanliggende, vil jeg tillade mig at præsentere de færøske synspunkter uden dog at fremsætte forslag i sagen, der som nævnt ligger til fortsat forhandling med regeringen Sagsområdet «Råstoffer i Under- grunden» er opført på Hjemme- styrelovens liste B over områder, der efter nærmere forhandling kan overføres til særanliggende. De fleste af områderne på denne liste er overført uden problemer, og det er uomtvisteligt, at var spørgs- målet taget til forhandling på et hvilket som helst tidspunkt før 1972/73, var området i dag særanliggende uden betingelser af nogen art. Men efter den første oliekrise, og efter at man fik vedtaget en grønlandsk råstofordning, har det været umuligt at få indfriet det løfte og den intention, der ligger i Hjemmestyreloven om, at området efter forhandling skal overføres. En tid lang fastholdt skiftende regeringer, at det var uforeneligt med rigsfællesskabet at dele — eller overføre — forvaltningskom- petencen på dette område, men her mener vi fra færøsk side at have ført bevis for, at der ikke foreligger juridiske hindringer for at opfylde lagtingets vedtagelse i sagen. Denne vedtagelse er nemlig ud- formet sådan, at den ikke anfægter højhedsretten, men kun henlægger den endelige forvaltningskompe- tence til Færøerne. Regeringen har i stedet tilbudt en <Rástofordning> af samme tilsnit undt KYESPIGLNL] Nr. 115— 10. oktober 1987 som den grønlandske, dette er uacceptabelt for den færøske part, der har en vital interesse i at kunne afgøre, hvad der skal ske på området, hvornår det skal ske, og hvor og í hvilket omfang. Ikke mindst vil vi kunne sige nej til en udvikling, der måtte formodes at vælte det færøske fiskerisamfund omkuld Vi mener, at regeringen er i klar modstrid med Hjemmestyreloven, når den nægter at forhandle ud fra et kommissorium, der også inde- holder muligheden for at overføre området til særanliggende Fra færøsk side har vi tilbudt at forhandle begge dele sideløbende i et blandet dansk/færøsk udvalg. D.v.s. finde frem til hvilken praktisk råstof forvaltning, der kan vedtages samtidig med at sagsområdet gøres til særanliggende, men har som nævnt fået afslag herpå. Det er mit håb, at et færøsk social- demokratisk folketingsmedlem i sit daglige virke her, kan medvirke til at overbevise folketingsflertailet om, at det sagtens er muligt at nå frem til en aftale, der både gør området til særanliggende og sam- tidig sikrer alle berettigede rigs- interesser, det være sig hensynet til forsyningssikkerhed vedr. energi, muligheder for at fremme investe- ringer og få afkast af sådanne, mulig- hed for dansk beskæftigelse og at sikre, at rettigheder ikke delegeres andre landes borgere på bekostning af rigshorgeres vitale behov etc. Det drejer sig nu om at få til- vejebragt den nødvendige politiske vilje til at gennemføre en forhand- ling, der ikke på forhånd udelukker muligheder, og specielt ikke Det færøske Lagtings vedtagelser. Så stærkt som muligt vil jeg understrege, at en rimelig løsning i denne sag er af livsvigtig betydning for rigsfællesskabet og for dets muligheder for at håndhæve over- højheden over en vidtstrakt hav- bund på den færøske kontinental- sokkel og eventuelle forlængelser heraf | 1946 brød forhandlingerne om en ny styrelsesordning sammen, og regeringen tog ikke nye initiativer. Det gjorde derimod et bredt sammensat folketingsudvalg og náede í 1947 og 1948 sammen med den færgske forhandlings- delegation frem til enighed om Hjemmestyreloven af 1948. Det ville pá nuværende tidspunkt være forkert at anbefale en gen- tagelse af historien, idet en sádan sandsynligvis ikke kunne ná frem til et frugtbart resultat, da baggrunden i dag er en helt anden. Men sam- tidig må man gøre opmærksom på at en løsning, der henlægger spørgsmålet om den færøske undergrund under energiministe- ren, er uacceptabel for Færøerne Da jeg af natur er optimistisk anlagt, vil jeg tro på, at ånden fra bloktilskudsforhandlingerne vil ud- strække sig til undergrundsforhand- lingerne også, således at vi her får en lesningder falder i tråd med den reform, vi gennemførte på tilskudsområdet. Med megen interesse noterede jeg mig hr. statsministerens be- budelse af bøtydelige miljøpolitiske initiativer. Det er en lovgivning, vi vil følge med megen interesse, og kan vi medvirke til, at disse initiativer kan påvirke — formindske — de store industristaters luft-, land- og havforurening, gør vi det med glæde. Endnu har vi et rent havmiljø umiddelbart omkring Færøerne, men i en del vandrende fiskearter og hav- pattedyr konstateres allerede påvirkn- inger, og som naboer til en forurenet Nordsø er vi ængstelige for den frem- tidige udvikling. Vi vil se spændt frem til den bebudede danske indsats i EF ved- rørende strengere miljøregler, og konkretiserer vores ønsker specielt om muligheden for, at EF skrotter alle tanker om opførelse af et raf- fineringsanlæg for atombrændsel i Dounray i Skotland. Alle danske, der har følt æng- stelse ved tilstedeværelsen af atomkraftværker i Danmarks nabo- lande, vil forstå den færøske frygt for konsekvenserne af gennem- førelse af Dounray-planerne, hvor problematikken omfatter transport og opbevaring af det iangt farligere plutoniumbrændstof,. bearbejdelse af dette og deponering af det endelige affald fra raffineringen. De påvirkninger, man allerede kend- er fra Sellafield anlægget, gør, at man virkelig er skræmt af perspektivet i et flere gange større anlæg i Færøernes umiddelbare nærhed. Udenrigspolitik og forsvarspolitik er regeringens ansvarsområde og tælles ikke blandt de områder, der kan overgå til særanliggende. Det har dog været og er fortsat naturligt, at Færøernes Lagting fremmer beslutningsforslag som henstillinger til regeringen. Det forventes, at regeringen indkorpo- rerer disse forslag i en samlet udenrigspolitik for riget. Det får så være, at vi fra tid til anden får at vide, at de færøske forslag er uforenelige med rigets sikkerhedsmæssige behov eller overordnede udenrigspolitiske inte- resser, sådan som det har været tilfældet med de færøske vedtagel- ser om alliancefrihed. Der vil sandsynligvis også frem- over blive gjort vedtagelser i Det færøske Lagting, og vi må så håbe, at afspænding — og nedrustning — efterhvert vil fuldbyrde tidligere vedtagelser Vi følger den aktuelle udvikling nøje og alle afspændingsinitiativer hilses med glæde, vi vil derfor nøje studere hr. Gorbatjovs udspil i nord. Vi har en speciel interesse í udviklingen vedrørende atomvåben- frie zoner Helt oplagt bunder denne inte- resse i den forskellige situation, vi befinder os i, i forhold til de større landomráder i Norden som helhed. For os har det betydning, hvad der besluttes vedrørende land- områderne, men det er langt væsentligere, hvad der sker eller kan ske i eller på havområderne mellem Grønland og Island, Island og Færøerne og Færøerne og Shetlandsøerne Vi har ingen interesse i at blive hægtet af í den udvikling, der forhåbentlig kommer vedrørende aftaler om atomvåbenfrie zoner, men må stærkt appellere til regeringen om at sikre, at even- tuelle aftaler kommer til at omfatte realistiske garantier vedrørende disse store havområder. Om disse skal garantere atom- våbenfrihed eller aftaler vedrørende kontrolleret gennemsejling eller fremføring, får vi forhåbentlig lejlighed til at vende tilbage til. Der findes mennesker på Fær- øerne, der mener, at efter gennem- førelsen af bloktilskudsreformen, en eventuel undergrundsaftale og et større økomomisk ansvar til Færø- erne, som efterhvert ændrer byrde- fordelingen, er der ikke stort behov for færøsk repræsentation i Folke- tinget. Heri er jeg uenig, idet jeg mener, at rigsdelene — alle tre — fortsat vil have mere gavn af et samarbejde med“ respekt for, at der er tale om tre for- skellige folk, der skal og kan samar- bejde på lige fod, end at hver trækker på sin hammel. Det er i dag ikke kronerne og ørerne, der skal betinge et samarbejde, men en filosofi og en idéologisk holdning. Derfor er det vigtigt at vedlige- holde samarbejdet som en levende organisme, der hele tiden udvikler sig. Det medfører en forpligtelse til hele tiden at finde nye løsninger, bæredygtige til dagens krav.