týsdagur 3. november 1987síða 9

— 3. november 198 - nat AA SEG Nógvur blíðskapur Í fleiri av londum, sum Logos vitjaði, er politiska steðar spent. Tað merktu tey á Logos einki til. Kríggj sóu tey einki til. Men stættamun og fá- tækradømi sóu tey nógv, biddarar og kroysur. Ikki verður dámt, at vitjandi taka myndir av fátækrademinum. Teim- um varð mælt frá at gera tað. Onkur mundi komið illa fyri við at taka mynd- ir, tá tey vóru á Haiti, tí voodo-trúgvin fær tey at ræðast at verða av- Fólkið tók væl ímóti Logos, og nógu komu um- borð. Onkuntid var tað uppgávan hjá Onnu at bjóða teimum vælkomn- um umborð myndað, íandarnir blíva illir). Tey vóru nógv í landi og arbeiddu saman við prest- unum. Hevuðsuppgávan var at stuðla kirkjunum í teirra arbeiði. Onkuntíð búðu tey eisini hjá familj- um. Ikki teimum allar fá- tækastu, men tað kundi vera nóg ússaligt í eygun- um hjá fólki á okkara leið- um. Tá Logos var í turr- dokk, búði Anna eitt skifti hjá eini familju í einum húsum, ið mest líktust fjósi. | Vindeygu vóru eingi, veggirnir av mykju, og gólvið var mold og brotnar flísar. Skriðdjór- ini vóru nógv. Anna treivst tó væl. Øll vóru líka blíð, og sjålvt um tey ikki áttu nógvan mat, góvu tey altíð gest- unum tað besta, tey áttu. Maturin í landi var fyri tað mesta rís og svartar benir og onkuntíð hesnar- ungi. Tað er vanligt, tá folk fara í fremmand lond, at tey ikki tola matin. So var eisini hjá teimum á Logos. Ofta gjørdust tey sjúk í maganum, men tað gekk yvir. Annars gekk alt væl, sjálvt um reinfer- ið ikki altíð var tað besta, sigur Anna. Tvey góð ár Tey, sum fara við Logos, eru ofta send av samkom- um, sum so rinda fyri ferð- ina. Anna varð ikki send av nekrum, og familja henn- ara fíggjaði ferðina. Tað kostar 300 dollarar, umleið 2000 krónur, um mánaðan at vera við. Um- framt pengarnar, sum lut- takara: air gjalda, verður arbeiðið fíggjað við peningagávum og bóka- selu. Anna heldur, at hetta hava verið tvey góð ár. Umborð vóru tey sum ein bryggju í Puerto Rico. Hesi tvey ár- ini hevur skipið mest ver- ið í Suður- og Miðamerika. Nú skuldi tað halda leið- ina fram til Chile. Tosað varð um at fara skjótt í aðrar heimspartar at sigla, sum skipið hevur gjort áður Logos ið stór familja, og hon hevði einki havt ímóti at farið við einaferð aftur. Framhald av siðu 2 selv. og tik ham senere De skætti get som pedel vicevært på et universitet Det mest spændende ved filmen, var persons- beskrivelserne, fordi psykisk udviklingshæmmede blev lige godt den ike modtaget alla steder. Da den unge mand og hans pige fik et barn sammen, kom den forkærlighed for børn, sum kendetegner de store handicappede, frem i lys- et. Men da den unge sen- fik et andet | der lå i en anden by, ere arbejde, ville | den ældre ikke gå/følges | med ham »Du må gå uden | Jeg kan mig ikke gå fra betydningsfulde i ar- | bejde. Denne gang má du klare dig selv. Desværre« Den vundet ældre havde selvrespekten igen, og da filmen slutt ede, var næppe et øje tørt nu ingen navne p.gr.a. tavshedspligt Fortsat blev med gruppe- arbejderne, og meget av det, der kom frem under behandlingerne den første dag, blev taget under be- handling igen, f.eks. hvordan man kunne komme i kontakt med søskende, som vi ikke kendte. Pædagogerne kunne ikke udlevere nog- en navne på grund af deres tavshedspligt, men de lovede at videregive en eventuel besked. En gruppe blev afsat med henblik på at be- skrive en appel til alle søskende i landet. Tanken var at opmuntre dem, som ikke tør vedkende deres søskendes handicap. Vi ville med henvendelsen understrege, at de ikke var alene med problem- erne. Kursuslederen fortalte også noget om de mere personlige omstændig- heder hos de handicapp- ede, som for eksempel, når eller såfremt de blev umyndiggjort. Hvem skulle da være/udpeges til værge? Der blev nævnt også boligforholdene, seksuallivet og fremtiden. Meget af dette havde nok ikke været sá nemt at diskutere, hvis ikke Lis Hammild var kommet med et bramfrit indlæg, hvor hun fordomsfrit talte de psykisk udviklings- hæmmedes sag Det koster sved og tårer Lørdag morgen var der drama på tapetet. Det var Jórun Simonsen og Heri Kragesteen fra Føroya Læraraskula, som stod for denne afdeling. Vi følte også drama på skindet, nogle spil og danse, ja, de fik os endda til at synge. Jo, der var gang i den. Vi blev delt op i 2 hold, Síða 9 hillede alf en lamise med Lt handicappet vart og et arn, som løite sig side. Ved at se/kritiser« billederne hos hverandre synes jeg, at vi fik meget ud af det. måske end af at lytte til foredrag De fik os til at som lerdukker »kunstneren« andre på stillingerne, s« en skulptør gjort det, fik resultatet at se helt Måske stille, encaå mere sidde og føle os således, at ved at for ville have anderledes skulle dette fore at der mange gar skal så forfærdeligt for at forbedre situat hos en ensom eller psyk isk udviklingshæm1 Da overstået, og vi ålligevei var samlet, lagde Diana op til debat, blandt andet om > åndsvageforsorgen Skal vi som medlemmer af Javni eller som pårørende tro de politikere, der siger, at når bloktilskuds- ordningen træder ikraft, bliver alt godt? Ved politikere nok om problemerne eller hvordan disse bedst løses? Mangl- er den juridiske oplysning på området? Skal Javni arbejde frem imod at op- hæve åndssvageforsorgs- loven? Såfremt bevilling- erne i handicappede går til socialmyndigheden som en pulje, som derefter skal fordeles, bliver der isåfald nok til de psykisk udvikl- ingshæmmede. Alle var enige om, at til trods for, at de psykisk udviklingshæmmedes vilkår de seneste år er meget forbedrede, så er der stadig langt til vejs ende. Det har vist sig, at for alting, der er blevet gjort, har prisen været sved og tårer for dem, der har arbejdet med disse ting. Ingen institution er kommet af sig selv. Derfor må striden fort- sættes. Utrættelige foreninger At det er bedre for de psykisk udviklingshæmmede pá Færøerne í dag er tyde- ligt. Men det er et resultat af det utrættelige oplysn ingsarbejde som interessegrupper som Javni og andre foreninger har stået for de seneste år Kurset endte med, at vi alle sammen fik et deilig aftensmåltid sammen Nogle blev sunget. Lis Hammild fik overrakt en lill skønnelse Í fædrelandssange pá fra søskende som tak for umagen, mens Terji sagde nogle ord Inden hver fotokopierede vi en gik til sit liste med navnene på samtlige deltagere, for nemmere at komme i kontakt senere hen. På den måde fik også Framhald á síðu 17