leygardagur 16. januar 1988síða 7

Nr. 6 — 16. januar 1988 Hugvekjandi at sami maður er partur í so nógvum sakarmålum!!! SEGÐI Jørgen Jacobsen, advokatur, m.a., tá hann seinnapartin týsdagin fór undir sína drugvu og någreiniligu proceduru. Hann segði: Endnu engang skal denne heje ret beskæftige sig med en injuriesag, hvor Óli Breckmann er part Det er — sá vidt jeg kan se sjette gang. Í 1978 anlagde lærer Kirsten Brix sag mod OB Han blev demt til at betale 20 dagbeder á 200 kr Den 18. maj 1982 blev redaktør Torfinn Smith dømt til at betale 10 dag- bøder å 200 kr. i en sag, som bla Dagblaðið sagsøgeren havde anlagt imod ham Den 23.12.1985 blev OB frifundet i 2 anlagt mod ham for injuri- er. Den ene var anlagt af sager, der var I byrjanini av proce- duru sini kom Jør- gen Jacobsen fyrst inn å spurningar sum viðvíkja æru- meiding og skrivi- frælsi. Hann gjørdi nakrar generellar vidmerkingar til rættarsteðuna i teo- ri og praksis: Bemærkninger om rets- stillingen í teori og praksis. Greve skriver í Juristen 1975 s. 473, at det er en grundbetingelse for at der e tale om en ærekrænk- else, at ytringen — rigtigt — forstáet skal indeholde en negativ bedømmelse af et omdømme. Denne be- tingelse er utvivlsomt op- fyldt. Men også en vtringen len givne sammenhæng skal være groft stridende mod sæd- vanlig skik og brug på om- rådet. det betingelse, at dernæst er Færøernes Magisterforen- ing på vegne Pauli Niel- sen, Joannes Dalsgaard og Arni Dahl, den anden var anlagt af Tummas Dali. I den sag blev frifindelsen be grundet med, at føren ingen savnede retlig inte den førstnævnte resse søgsmålet, inden blev frifindelsen be grundet med, at den urigt ige oplysning, OR var an- den kke nedsætte svarlig for, selv om havde var egnet til at sagsøgeren været and ne iborger nes agtelse Den 6. oktober 9RT OB i en af Nielsen mod ham anlagt lev Hergeir niuriesag idømt 14 dages melding og skrivifrælsi Waaben Vi nærmer os her friheden, som er det mod- stående hensyn. Waaben siger i Sp.D. s. 258: »Ytringsfriheden er et fundamental værdi og en grænsning af den må fore tages med forsigtighed Ufordelagtige ytringer om andre må i vid udstrækn- ing akcepteres som et nød- vendigt eller nyttigt vil- kår for det sociale sam- kvem« Og derpå hedder det: »Det gælder især, hvor det ufordelagtige, som siges er sandt. Men det gælder også i mange andre tilfælde. Retsord- enen kan ikke i alminde- lighed sætte sig for at gennemtvinge hensyns- fuldhed, sandfærdighed og moderation i de sprog- lige udtryk. Den må nøies med at ramme det, der går før vidt og er for groft« Waaben fortsætter »Der kan ikke anvises klare og let anvendelige kriterier til afgrænsning av de strafbare krænk- ende vtringer. Loven må ytrings- gode af retlig be hæfte for bagvaskelse Jeg mindes ikke tidlig- ere at have været ude for nogen, der har været part i 6 injuriesager på 10 år lene dette er tankevækk ende Det er sammenligne Torfinn nærværende interessant at dommen Smith med sag. De er forskellige allerede der- ved, at Torfinn Smith-sag- rettet først og mod redak- njurierende ytringer mod Folkeparti- ledelse. Dernæst var over en var fremmest lLørens ets injurierne særdeles alvor- lige: Stetter som politisk nagtanvendelse pá Fær- nord våben, støtter anvende almindelige be greber, der udfyldes i rets- praksis. Domstolene får herved en vanskelig op- gave. De skal se den på- klagede ytring lys af deres viden om sprogets invendelse og om ad- færdsnormer i samfundet, og de skal afgøre, om en grænse for det tilladelige er overskredet. Der kan i samfundet være forskell- ige sproglige vaner, for- skellige opfattelser af, hvilke egenskaber og handlinger, der er belast- ende, forskellige grader af sårbarhed over for ned- sættende utalelser. Samme sproglige udtryk kan skifte valør fra én sammenhæng til en anden. Samme ytring kan også i forskellig grad tænkes forsvaret med henvisning til de almene eller individuelle inte- resser, som har skullet varetages« Greve skriver i Juristen 75 8 ingår 176, at der sv politisk debat pressen — anerkendes et meget vidt frisprog, så længe debatten drejer sig øerne og går ind for terror Det endvidere dom- fældt for en beskyldning blev for at være fascistisk Denne sag og nærvær- ende sag kan derfor ikke sammenlignes PS: Av einum mistaki nevndi Jørgen Jacobsen ikki sakina, sum Sosial- ráðgevarafelagið legði móti Ola Breckmann i 1977/78. Ta sakina vann Sosialráðgevarafelagið F.v.s. at Breckmann hev- ur verið uppi i 7 injuriu- sakarmálum og ikki 6 Blaðstj.) Mm emner og et vist frl- sprog, det »m personer senere til en gennemgang if dompraksis når drejer sig Jeg kommer Waaben skriver i Sp.D 260: »En vid ytrings- frihed i omtalen af politik- ere må anses for alminde- ligt akcepteret Da sager om krænkelse af politikere kke er hyppige (Waaben har nok ikke været på Færøerne) er det vanske- ligt at sige, hvorledes grænserne skal drages. Men det tør antages, at $ 267 a (der iøvrigt ikke er påberåbt i nærværende sag) ikke er til hinder for, at der ved bedømmelsen af ytringers retsstridig- hed tages hensyn til den særlig skarpe form og det særlige behov for ytrings- frihed. der gør sig gæld- ende i det politiske liv« Som sædvanlig ud- trykker Waaben sig kort og klart Altså: Der gælder en vid ytringsfrihed ved omtalen af politikere. Der er her behov for at anerkende en særlig skarp form som Síða 7 Vit fara á nøkrum fylgjandi síðum her i blað- num at endurgeva meginpartin av procedur- uni hjá Jergen Jacobsen, advokati, í sakar- málinum, sum Óli Breckmann, blaðstjóri og fólkatingsmaður, hevur lagt móti Sosialin- um og Jóannesi Dalsgaard, legtingsmanni, fyri ærumeiðing. Vit fara eisini at tríva í proceduruna hjá Christiani Andreassen, sakferara hjá sak- søkjaranum. Jørgen Jacobsen, advokatur: Eg minnist ongan, sum fyrr hevur verið partur í 6 injuriusakarmålum uppá 10 år faldende indenfor ytrings- frihedens grænser Germer Peter Germer har sin doktorafhandling fra 1973 der netop hedder: Ytringsfrihedens grænser beskæftiget sig med dette emne. Jeg skal ikke gå dybt nd herpå, jeg vil gerne omtale den ytrings- der 1960-erne men frihedslære, blev formuleret tilslutning til den ameri- kanske forfatnings så- kaldte første amendment., der sådan set svarer til Gri. $ 77. (se Germer s 248). First amendment - skrivar Meiklejohn — gen- givet hos Germer s. 134 — har til formål at sikre den offentlige debat om alle spørgsmål, som, er af inte- resse for almenheden. First amendment giver derfor ytringer om offent- lige anliggender en abso- lut beskyttelse over for lovgivningsmagtens ind- greb. Hensigten er — skriver Meiklejohn — at gøre det muligt for vælg- eren at danne sig en selv- stændig og velovervejet mening om alle de spørgs- mål, som han skal tage stilling til ved sin stemme- afgivning. citerer på s. Meiklejohns op- som også er knæsat i den amerikanske injurielovgivning er at der er frit slag for angreb pá offentlige (men ikke private) personer. Hvis ytringen er rettet mod en offentlig person f.eks. for at vise, at han er u- skikket til at beklæde et politisk hverv, sá kan den pågældende ikke slæbe injurianten for retten. Sagen má afgeres pá det politiske forum. Disse principper blev knæsat flere amerikanske domme i 1960-erne, hvad man kan læse om hos Germer. Imidlertid blev der ind- tærmer 136, at fattelse ført en begrænsning i princippet. Dette blev fastslået af den ameri- kanske højesteretsdomm- er William J. Brennan (Germer s. 238), idet u- sandfærdig kritik af polit- iske personer ikke var be- skyttet, når der forelå »knowledge of its falsity or reckless disregard of whether it was false or true« Hampel i 1799 Disse tanker er ikke bare udenlandske. Så tidligt Framhald á síðu 8