hósdagur 10. mars 1988síða 14

Síða 14 Sosialurin tidindabladid Føroyska sjoøki0 týðandi partur av kjarnorkuvåpnafrium Norðurlondum orðurlond mugu í felag forða fyri, at tann avvåpnadar- politikkurin, sum verður ríkin á meginlandinum, ikki verð- ur svaraður aftur við eini stórveldadubbing í Norðuratlants- havi segði Atli Dam, logmaður m. a. á Norðurlandaráðs- fundinum, sum varð hildin í Oslo í vikuni. Hann segði: to af de hovedspørgsmål, som har præget debatten i re nabolande, er det af vigtighed for os i Vestnorden, it løsningerne tilpasses hele Nordens behov fremfor itionale eller skandinaviske. Med skandinaviske men er jeg løsninger, der er brugbare for fastlandsnorden, men ikke løser islandske, grønlandske og førøske behov Det drejer sig om »integreringen« eller tilpasningen til EFs indre marked før 1992 og Norden som atom benfri zone tte sidste storpolit ke emne må siges at have Nordisk Råds generaldebat gen til at udtrykke søm emne let »hævd: henvtte anledr tilfreds it der nu foreligger et foreløbigt slutdoku rdisi mentarikerkomité, og tehnlder en ræt de tanker, som kan tjen« P f i indsgruppens lere a ÞSeT r £ 1 Li 1 PE amtidig in forvente One nf: FS P 6 t le n í inde ja, Færøer r + rs mg + be mr 5 oriaita a É ea et Kapp jál et store far , 1 land og Stor ven - Norge står det klart, at en ukontrolleret ibenaktivitet g luftområde, stærkt åbenfri zone i Norden pportens pkt. 6, der omtaler nødvendigheden af ud- ling i tilstødende land- og søområder, og af en atom- enfri Østersø, forekommer os derfor at være næsten væsentligste punkt. Lige så opmærksomme, som lamentarikerkomitéen er på Østersøen, er vi fær- r på problemerne i hele Nordatlanten. I dett o rer værdien af en atom rmagternes strategiske interesser i disse hav- ider, hvor eventuelle våben kan føres frem, gør :tidig hele problematikken mere komplex, men vi håber, at de nordiske lande i fællesskab kan gøre en sådan indsats, at en nedrustning på det europæiske fastland ikke modsvares af en stormagtsoprustning i je: nordlige Atlanterhav. ! 1985 fremlagde Ministerrådet handlingsplanen for økonomisk udvikling og fuld beskæftigelse i Norden. En av hovedintentionerne i handlingsplanen var at ud- vikle Norden som hjemmemarked Fra færøsk side må vi beklage, at udviklingen på dette område er gået ret så langsomt. Selv har vi praktisk talt ikke opretholdt handels- hindringer overfor de øvrige nordiske lande, og vi importerer den væsentligste del af vort forbrug fra disse, medens fiskevarer som er vor eneste export- vare fortsat står overfor handelsbarrierer i nogle af de nordiske frændelande Det er svært at forstå, at disse har sådanne nationale fiskeriinteresser at beskytte, at de ikke kan gå med til at etablere en nordisk frihandel med fiskeriprodukter Er det virkelig arbejdet med at finde et ståsted over for udviklingen i EEC, der beslaglægger så ninistrative resourcer 2f denne lille noradisK« } kan fremmes pasning, ikke neg n + A på FT tror på, at Et ' É K KK( politik, der passér ti ng skyld heller ikke til Isla € i den form ior tipasnit » vorgt 1 Derfor er opná eller vælge af sá vital betydning for os í Vest norden Et EEC, der í kraft af norsk integrering og tilpasning for ikke at nævne en ting, som endnu ikke diskuteres nemlig medlemskab selvforsynende med fiskeriprodukter, ja, muligvis nettoexportør, vil sætt os ude í Nordatlanten í en uhyre van hvor vi alternativt vil være henvist til helt nye marked er i Østen, Mellemøsten og landene í den iske verden, hvoraf nogle dygtige og andre vil påføre vore varer store omkostninger. Færøerne har derfor en betydelig interesse i at det må lykkes at finde så konforme adgangsbetingelser til dette indre marked, at ikke en del af Norden sejles bagud af samarbejdet, fordi nationale behov tilsiger specifikke løsninger for de enkelte nordiske lande. Vi vil følge Nordisk Råds arbejde på dette område med interesse såvel som EFTA-landenes forhandlings- runder med EEC. Desværre kunne vi ikke, da Danmark KEilg SWuUuation valgte medlemskab af EEC og Færøerne valgte at stå Nr. 29 — 10. mars 1988 udenfor, bibeholde vort medlemskab af EFTA, hvilket til en vis grad forværrede vor handelspolitiske situa- tion I vestlig presse, herunder sådanne aviser, der føler et såkaldt ansvar for NATO-alliancens velbefindende, har det faktum, at Færøerne ikke har ment, at de fiskeri- aftaler vi kunne opnå med den ikke-kommunistiske del af verden, kunne stå alene, og derfor nu i 10 år har haft et tæt samarbejde med Sovjetunionen, medført bekymring for vores selvstændighed som folk, og man har påpeget muligheden af, at Færøerne blev den trojanske hest nordisk, europæisk og vestligt sam arbejde Jeg kan med glæde slå koldt vand i blodet hos dem ler måtte gøre sig sådanne spekulationer, men skulle i klinge medføre, at vi både fiskerip« litisk og deispolitisk er seende g derefter 1SK( gså ergim K gr ekt og K seen alt f i i í LE eN > Eg 5 A tja € i KKi KK K ( g KONZNE £ smændent 3 de K Få Jog 1dste ert 17 peget € P k 1 € € H ISK K K og Ki 1 elst K K oner € E 7 t € st t » t Eg 1ac€ g É er n k í on k« « r KÍ ar s i $% 7 r øl sen på gi it og reg it plan udgør er € od menneskehedens fremtid ar noter : dvikling ler ikrer de nulevende behov den at sætte kommende erationers behov i fare ter os det nye program for miljøsamarbejde ellem nordiske lande Specielt har vi studeret programmets punkter om en handlingsplan mod havforurening, og støtter varmt for bud mod dumpning af affald ved udgangen af 1991 støtter et permanent forbud lumpning af lav- og mellemradioaktivt affald og et for vei som VI mod id mod opbevaring af hejradioaktivt affald under hav inden Jacob Lindenskov har igen rejst spergsmálet om og lagtinget har nøje behandlet Jeg skal her nøjes med at bekræfte den vægt vi lægger på, at disse planer forpurres. Såfremt nogen skulle mene, at mine forventninger til resultater vedrørende samarbejdet om EEC's indre marked og den atomvåbenfri zone ikke er alt for store, og at vi derfor i det hele taget stiller os pessimistisk overfor mulighederne for konkrete resultater af nordisk samarbejde, er dette et fejlagtigt indtryk Dounreay-planerne 1 disse planer