týsdagur 3. mai 1988síða 10
‹ fyrra síða allar 23 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Síða 10
Framhald av síðu 9
m, at det sagtens er muligt at nå
frem til en aftale, der både gør
ymrådet til sær inligger de og sam
tidig sikrer alle berettigede rigs
nteresser, det være sig hensynet til
3
forsyn ngss kkerhed vedr energi
muligheder for at fremme nveste
ringer og få afkast af sådanne, mulig
hed for
dansk beskæftigelse og at
sikre, at rettigheder ikke delegeres
andre landes borgere på bekostning af
rigsborgeres vitale behov etc
Det drejer sig nu om at få til
vejebragt den nødvendige politiske
vilje til at gennemføre en forhand
ling, der ikke på forhånd
mul gheder
udelukker
ikke Det
færøske Lagtings vedtagelser
Så stærkt
understrege
og specielt
som muligt vil jeg
at en rimelig løsning I
denne sag er af livsvigtig betydning
for rigsfællesskabet g for dets
muligheder for at håndhæve over
højheden over en vidtstrakt hav
bund på den færøske kontinental
sokkel og eventuelle for engelser
heraf
I 1946 brød forhandlingerne
en ny styrelsesordning sammen, og
regeringen tog ikke nye initiativer
Det gjorde bredt
sammensat folketingsudvalg og
derimod et
náede í 1947 og 1948 sammen
med den færgske forhandlings
delegation frem til enighed om
Hjemmestyreloven af 1948
Det ville pá nuværende tidspunkt
være forkert at anbefale en gen
tagelse af historien, idet en sádan
sandsynligvis ikke kunne ná frem til
et frugtbart resultat, da baggrunden
i dag er en helt anden
tidig må man gøre opmærksom på
at en løsning, der henlægger
spørgsmålet om den færøske
undergrund under energiministe
ren, er uacceptabel for Færøerne
Da jeg af natur er optimistisk
anlagt, vil jeg tro på, at ånden fra
bloktilskudsforhandlingerne vil ud
strække sig til undergrundsforhand
lingerne også, således at vi her får
en løsning, der falder i tråd
den reform, vi gennemførte på
tilskudsområdet
Med megen interesse noterede
jeg mig hr. statsministerens be
budelse af betydelige miljøpolitiske
initiativer. Det er en lovgivning, v
vil følge med megen interesse, og
Men sam
med
kan v medvirke til at (disse
initiativer kan påvirke — formindske
de store industristaters luft
- -
ånd Å
land- og havforurening, gør vi det
med glæde
Endnu har vi et rent
havmiljø
umiddelbart omkring Færøer
men i
í
en del vandrende fiskearter og hav
pattedyr konstateres allerede påvirkn
inger, og som naboer til en forurenet
Nordsø er vi ængstelige for den frem
tidige udvikling
Vi vil se spændt den
bebudede danske indsats i EF ved-
rørende strengere miljøregler, og
konkretiserer vores ønsker specielt
om muligheden for, at EF skrotter
alle tanker om opførelse af et raf
fineringsanlæg for atombrændsel í
Dounray i Skotland
Alle danske, der har følt æng
stelse ved tilstedeværelsen af
atomkraftværker i Danmarks nabo
lande, vil forstå den færøske frygt
for konsekvenserne af gennem
førelse af Dounray-planerne
problematikken omfatter transport
og opbevaring af det langt farligere
plutoniumbrændstof, bearbejdelse
af dette og deponering af det
endelige affald fra raffineringen
frem til
nvor
man allerede kend
De pávir
d anlægget, gør, at mar
virkelig er skræmt af perspektivet í et
flere gange større anlæg i Færøernes
umiddelbare nærhed
Udenrigspolitik og forsvarspolitik er
regeringens ansvarsområde og tælles
ikke blandt de områder, der kan overgå
til særanliggende
Det har dog været og er fortsat
naturligt, at Færøernes Lagting
fremmer beslutningsforslag som
henstillinger til regeringen. Det
forventes, at regeringen indkorpo
rerer disse forslag i en samlet
udenrigspolitik for riget
Det får så være, at vi fra tid til
anden får at vide, at de færøske
forslag er uforenelige med rigets
sikkerhedsmæssige behov eller
overordnede udenrigspolitiske inte
resser, sådan som det har været
tilfældet med de færøske vedtagel-
ser om alliancefrihed
Der vil sandsynligvis også frem
over blive "gjort vedtagelser Det
færøske Lagting, og vi må så håbe
at afspænding — og nedrustning
efterhvert vil fuldbyrde tidligere
vedtagelser
V: følger den
afspændingsinitiative
hilses med glæde, vi vil derfor nøje
3ktueille
nøje og alle
studere hr. Gorbatjovs udspil i nord
43
- M
- þ o+
u
#74 HÁ
*
i
ø
| Aut
| al
FERBSLUTRYGD
frie zone
He »pDIaq under jenne nte
esse ler rski gt Sit t f ,
etinde for ] Je ørre
indomráde Norder n É ed
ÞOL år dé etydning ad
fer esluttes vedrørende and
)ymråderne men Jet er angt
væsentligere, hvad der Sker eter
kan ske havomráderne
mellem Grenland og Ísland, Ísland
Færgerne og
eller pa
g Færøerne og
Shetlandsøerne
Vi har ingen interesse í at Dlive
hægtet af den udvikling, der
forhåbentlig kommer vedrørende
aftaler om atomvåbenfrie zoner
men må stærkt appellere ti
regeringen om at sikre, at even
tuelle aftaler kommer til at omfatte
realistiske garantier vedrørende
disse store havområder
Om disse skal garantere atom
våbenfrihed eller aftaler vedrørende
kontrolleret gennemsejling eller
fremføring får v forhåbentlig
lejlighed til at vende tilbage til
er rætt
dekktryst
|
3813 Fuglafjørdur i
SO ER
| Politiskur
fundur
Almennur
3li mikukvøldid 4. mai kl. 20.
Pauli Ellefsen oc
Eysturoyar Javnaðarfelag
Nr. 50 3. mai 1988
Der findes mennesker på Fær
øerne, der mener, at efter gennem
førelsen af bloktilskudsreformen, en
eventuel undergrundsaftale og et
større økomomisk ansvar til Færø-
erne, som efterhvert ændrer byrde-
fordelingen, er der ikke stort behov
for færøsk repræsentation i Folke-
tinget
Heri er jeg uenig, idet jeg mener, at
- alle tre — fortsat vil have
gavn af et samarbejde med
respekt for, at der er tale om tre for-
skellige folk, der skal og kan samar-
bejde på lige fod, end at hver trækker
på sin hammel.
Det er i dag ikke kronerne og ørerne,
Jer skal Detinge et samarbejde, men en
filosofi og en idéologisk holdning.
Derfor er det vigtigt at vedlige-
holde samarbejdet som en levende
»rganisme, der hele tiden udvikler
gsdelene
nere
siQ
>iq
Det medfører en forpligtelse til
hele tiden at finde nye løsninger
bæredygtige til dagens krav
politiskur fundur verður á
»gvan JUNdstein
+
Á
Suðuroyar
Sjúkrahús
800 Tvøroyri
i barnsburðarfarloyvi, sjúkra
| % ðarskeiðinum frå 1
a 1989
A senda ristoði
Suð SJUK 5 SÓ