týsdagur 28. juni 1988síða 14

Síða 14 He ðin FER 4 - 1 Mortensen við ynski á norðurlanda ítróttarráðstevnu. Norðurlendsk ítróttarmiðstoð byggjast i Føroyum í í ár var fyri fyrstu ferð skipað ein norðurlenda itrottar konferansa Tad var NRIFK (Nordisk Riks Idræts Fælleskommité) ið skipaði fyri stevnuni, sum var samskipað við Norðurlandaráðið NRIFK av øllum er ein samskipan ítróttar í Norðurlond ISF sambondum um, har hevur havt sjálvsteðuga umboðan síðani 1975 Til ítróttarkonfe ransuna luttóku sum sagt øll ítróttarsambondini, politikarar úr Norður- landaráðnum, Norður lendska Ráðharraráðið og landsstýrismenn og ráð- harrar úr ellum londun- um, sum hava ítrótt sum málseki Grenland og Aland lut tóku eisini, hóast tey enn ikki hava sjálvsteðuga umboðan í NRIFK. Ur Feroyum luttóku Heðin Mortensen, ISF-for maði Bjarni Vilhelm, skrin Førleif Sigurds son I FSF, Sigurd And sen fyri RSF og Sigt n, felagsskriv ari landsstýrið og Uhris nse I Prins Bertel, ið er r enska ítrót Så ndinu! ið sett tevnuna á Bosøn Ídrottsinstitutt, ið liggur á eini oygg) uttanfyri Stockolm Rødan, ið Heðin Mortensen, ISF-forseti, helt, tekk nógva umtalu Aftaná framlegurnar týs- dagin 14. juni, varð skipað fyri bólkaarbeiði, sum varð framlagt mikudagin 15. juni á konferansuni, har Heðin Mortensen var orðstýrari Ærede medlem af Sverig- es Regering, medlemmer af Nordisk Rád og samt- lige medlemmer af Kultur- unisterier, Kære og alle idrottsvenner fra de Nordiske lande! Det er for mig en ære at gæster denne Idræts med her til Nordiske konferanscen På Færøernes vegne vil være første jeg her frem vort syn på det Nordiske Sam arbejde og nogle ønsker om, hvordan vit kan for Først de færøske for sætte bedre dette nogle ord hold om Indledning I takt med de bedrende faciliteter for idrætsud- øvelser på Færøerne er interessen for flere og nye sportsgrene steget Dette skyldes ikke kun en stor indsats fra foreningernes side, men også en positiv indstilling fra de bevilg- ende myndigheders side, plus et stigende nordisk samarbejde Selv om ISF til næste år kan fødselsdag, så er det først fejre sin 50 árs je senere år, vi rigtigt er mmet med i nordiske og nternationale konkurr har haft pege på, at ettere nordisk san ejde for vores vedkomn ende altid er med til at rive udslag i bedre resul ter, både på det hjem lige og internationale plan Samtidig har dette med- anerkend- else af færøsk idræt og en større tiltro til, at vi både har faciliteter og erfaring til at arrangere større nordiske eller inter- nationale konkurrencer på Færøerne. ert en Større Udviklingen Vi har i de senere år været inde i en rivende udvikling på flere områder, der har resulteret i flere nordiske medaljer, foruden medalj- er ved internationalt mesterskaber Eksempelvis deltager de handicappedes forbund ISB ved OL i Seul i oktob er. Vi har haft en rivend« udvikling indenfor gymnastik, cykling, skyd ning, men interessen for fri idræt er stigende i takt med de bedrede faciliteter f.eks. i udbygningen af forbindelse med flere stadions Kvindefodbolden har opnáet bred tilslutning, det samme kan siges om motionsidrætten. Størst er tilslutningen på de traditionelle områder, så fodbold, hondbold, wolleyball, hvor vi de senere år har opnået flere anerkend elser Ungdomsidrætten er også i stor udvikling, og her lægges der vægt på nordisk arbejde med f.eks dómsleire i de som badminton, spec!e lt sam ung nordiske lande De fleste at sportsdicipliner internatior opnået Á 00 11 diske lande i vort stræbelser på at f Kendt på interna pian Som eksempel på, at faciliteterne er i kan nævnes, at Ø-ol 89 afholdes pá orden, Færøerne Legene, som begyndte som en slags venskabs lege, er ved at udvikle sig til en mindre olympiade Der kommer op til et par tusind aktive idrætsudøv- ere plus flere tusind turister til Færøerne til legene, hvor vores nord- iske brødre fra f.eks. Åland, Island, Gotland, Hydra og Freia også del tager. Disse lege har været og er med til at udvikle Nr. 72 — 28. juni 1988 meget stærke bånd mellem deltagerlandene, og har, omend i mindre omgang, karakter af inter nationalisamarbejde Samtidig meget dette samarbejde og for e vært som vi er taknemmelige for muligheden at væ til kommende år, så savn er vi stadigvæk et stærkt inter-nordisk samarbejde på samme basis Nordisk samarbejde Geografisk ligger vi sådan placeret, at det er vanske- ligt og mange gange en økonomisk umulighed for os — at deltage i nordiske sportsarrangementer Midlerne er små, og evnen til at yde står langt fra mål med viljen til at del- tage. Vores geografiske pla- cering gør det måske økonomisk mere til- talende at knytt nærmere samarbejde med de brit- ske øer, selvom vi 1 et og ilt regner os som en del af Norden. Men de rabat- ining i har opnået, gtira fre isstill tiller i: oe I K€ lande, at igger lentor SAS idet kan del tage på lige fod í nordiske konkurrencer Det er yderste fremdeles af vigtighed at bringes derfor vil vi rejseudgifterne med, og endnu engang indstille til et Fælleskommité-møde, at der fælles nordisk indstilling til Nordisk Råd. laves en Økonomi Vi har de senere år søgt om økonomisk støtte til at deltage i nordiske arrangementer i Island, Danmark, Sverige, Norge og Finland, men vi er blev- et holdt tilbage på grund af manglende økonomiske og på grund af vores beliggenhed Nordisk har vi om støtte til deltagelse i resourcer Gennem Ministerråd søgt nordiske arrangementer Denne bevilling er godt nok vokset fra 1983 til i dag, men når vi oplyser, at fjor forhøjet fra 17% til 22%, og at vi derfor i dag få bevilget til nordiske samarbejde et beløb på kr 164.127,- af en ansøgning på kr. 1,8 mill., så er det ikke store tal, vi arbejder med Fra det færøske idræts- forbund håber vi, at de vores prosentsats 1 blev nordiske politikere kan indse, hvad vores øko- nomiske behov er med hensyn til nordisk itræts- samarbejde Vi har ikke noget alternativ. Skal vi besøge de nordiske lande, især om vinteren, så må vi bruge flyforbindelsen, som vi i flere år resultatløst har prøvet at få rabatordning på Økonomisk hjælp Hvis man virkelig mener noget med al den snak om nordisk samarbejde, så må der lægges helt klare linjer, hvordan Færøerne, Island og Grønland kan få økonomiske muligheder for at deltage i nordiske arrangementer i Skandi- navia, eller muligheder for at indbyde gæster fra de andre lande. Fra vores side ligger det helt klart, at med vores befolkningsgrundlag og placering midt i Atlanter- havet, er det en økonom- isk umulighed at deltage i det nordiske samarbejde på lige fod. På den anden side er det svært for os at forstå, hvorfor det for de økonomisk velkørende foreninger i Skandinavia er så stor en økonomisk belastning at besøge os Hvordan kan vi fá økonomisk mulighed for deltagelse i nordiske lande, når de økonomisk velfungerende sports nationer ikke har råd til det, til trods for et befolkningsgrundlag, der er mange gange større? Tager vi til trods for det før nævnte i betragtning, at vi i forhold til Island og Grønland på den ene side og Danmark, Sverige og Finland på den anden side, rent faktisk er et midpunkt i nordisk sammenhæng, hvorfor så ikke tænke på Færøerne, når man taler om oprett- else af et nordisk idræts center, istedet for at tale om Syden? Et nordisk idrætscenter på Færøerne vil være til gavn for alle de nordiske lande, der kann lægge sine træningsprogrammer pá Færøerne Norge istedet for i Syden. Samtidig vil det være os en stor hjælp nordisk sa enhæng. V kan garantere jer, a Kan Dyde på I esse rer g godt mil 8. S( KK! finde ge ind sted i verden Samarbejds- resultater I dag har vi i Tórshavn et enestående resultat af nordisk samarbejde, nem lig Nordens Hus, der er blevet en eftertagtet og spændende institution i sig selv til gavn for det nordiske samarbejde på det kulturelle område Idræt er i høj grad også kultur. Idrætten er vores største ungdomsaktiv, og et lignende samarbejde på dette område ville lige- ledes være til stort gavn Tænk over den fantast- >