hósdagur 5. oktober 1989síða 17

KE At framleiða seg burtur úr kreppuni er í veruleika- Figgjarpolitikkur á landsplani Í P = | Fig ia k ppar | num at framleiða seg inn 5 a > | i , > P - øn 1 dninPå ið i … Á Per pr enna t ell S Á - - x | i kreppuna nn | pp uðul t;l pri rk sé + r | ð a erða En ber ið Fey vistfrødiligu krevini. útreiðslunun Vit ganga inn fyri eini lóg fyri eve | eg VIT GRØNI seta, verða Tad VIT GRØNI gå ð ger ;ð øguligt fleir , Asplá gr Íigrgr at hava umtevnandi figg) hava ppskoti, er beir hjá eir lokal ifelagi san vekst S eig arligar avleiðingar við ímóti ti, ið gomlu flokka k« nu ella megu erð ær, og vilja hesar, sædd irbeið ð. Teir i inni eind A er felag I t frå figgjarligu i k f leiða k ;ð erða s froð i g P kvøn virk sera KK Du Þ I 5 iðvik k i if É V trað eið | Ø I RÓ + Á ð sa elferð er 3 i t ið r t Í x 4 i framleiðsli eið yo + P % % , eið på : , ' | Á . in kid he I 3 i H vr t på ? ' øl hetta vid sær it Ver fritid De H kipanir ell 4 i erðu iki ind figgjarliga trong g ok elferð 3 enr ' erandi skip 5 i Å í teða verður verri og ar vik in t einleiðis ella óbe 5 beiðslovsið verður sterri ligu og jal ður ni lvsráðand P P ak Broytingarnar vinnu Um tað bert eydnast okk figg eind ka Verandi gongd um seta stór krøv til um at lovsa og utlikna teir = k ' gera síni eg fvritøk R øll onnur eki í samfelag fíggjarlig trupulleik ggjaroki hvat viðvíkur minni m kun blak num. Sum tað fyrsta arnar vinnulivinum, ålikning av Ogvar eiðs ru fleir igu politisku avgerðir Okkara hugsan er, at skatti I Landið skal ad almenna og å tann ta sum r demokratiserast, so- verandi kreppa fyri ein þert tryggja minstureglur hátt kattgjaldarar og f iðis at alt fólkið er vid at stóran part er grundað á = á sosiala økinum, grund- kann ikk ;ðtakast i Uaneter ' á ge HE ' IR BOOK yggjar bøkur taka tær týðandi avgerðir- ovurnytsluna hjá figgjar- jeggjandi útbúgving. vist ATA nar. Harnæst má byrgjast = ligu økingarfilosofiini. At = freðiligar logi o.s.fr 2 app fyri negativum fylgjum framleida okkum úr Landið skal eisini leggja Brúkarar vilja uppliva, kreppuni merkir í veru upp i, um so er at figgjar at nógvar verur verða dýr- = leikanum, at vit framlieða ligu eindirnar blaka figgj ari, og at ávisar verur als okkum INN í kreppu arligar, sosialar ella ikki kunnu fåast. Hetta eina enn størri kreppu: vistfreðiligar trupulleikar setur aftur krøv til sam- yvir á grannasamfelagið felagið. Fólk við lítlari Lokalsamfelagið Og loksins skal landið inntøku, mugu fáa stuðul sum sjálvstýrandi tryggja eina ávisa utjavn at standa ímóti hækkaðu fíggjarlig eind an millum ríkar og fátæk — | færøsk presse for et års gang imellem) en kval om de almindelige bund eretert nedarvede trad til såkaldt »dag gælder de forskellige arter tid siden, og så i 1985 tetskontrol der forekomm fiskearter og hovedsaglig tionsbetingede fangstbe g mel« fisk (der ievrig fisk nen rr er det hvor han påstod at kunde ere, mere at være af rituel sej. Dvs. ikke rødfisk handlingsmetoder. der for = burde ere de edst« fangstformen der giver de reklamationerne kostede art, hellere end egentlig blålange ma Sej årtier tilbage ror hvad den Í fra er) de ag et tre cifret kronetal i seriøs inspektion af en der på 40.000 tår teret renomeet verder giver idbvtte p Dette er len ene Si millioner hvert eneste år produktion vis de var krog edste fiskeproducent« 1: } k } f saven Vil kke hidt Fiskasølan s og der For at give et billede af ede, kunne anvendes t ev sparet and og be bet dlet fisk r, t Fer e vægt med Færøernes største størrelsesordenen, vil der eget omtalte 300 g står i dag stort se fe p Of kør rg proble m synes således vise til Hagdeildins tal retailvare til Vesttvsk skipper, + «t ne or er é í} P entat r øget ikke at være den udad materiale, nár det kommer = land til priser imellem k d og en kok p 839 riste ening. men rettede salgsindsats, men til fangstmængde, rela fyrre og halvtreds kroner en mand — eller slet ingen lertor en torske De k € verstiger er mere præget af en teret til fangstform, og pr exportkilo dæksbesæt fisker) + p ; É dette angt le vægt udvikling henimod en til- særlig understrege den Da energipriserne steg ganske almindeligt. og erste fald ípartrawl £ ge edskæringer stand hvor Fiskaselan store stigning í partrawl kraftigt (oliekrisen) blev dett« JJønsomhedens í 29 ) etn Norsk og Russisk synes stedt í et kontinuer erfládens andel. Nár man der selvfelgelig og navn, er blevet til fast torskt PgtudDYtt« ter I tabt valuta ligt defensivt forhold til hertil lægger de officielle ganske rigtigt, fokuseret slæbetid på 6 timer og af Anvendt på de HO ler vi vel on sine handelspartnere — en = fiskekontrollerers — uoffi- meget på omkostningerne gode grunde on bundfisk der ble E ir. Når man udvikling der propor cielle vurderinger af par i fiskeriet. Særlig var det så sen en fangstbehandl é ISK er der sålede pessimistisk tionalt med omlægningen trawlerfiskens anvende- spørgsmålet om kilo pr. ing. at der medgår 18 le om et vægttab på 6.480 i fangstform har bevæget lighed som produktions liter olie, der dominerede timer før fisken komme eller 6 48 22 204 2 29 o. kr./ár og sig henimod en slags grundlag, sá fár man et argumentationen, og det í is — dette til sammenlign n år, der k k ” hvis man forlader sig p permanent »buyers realistisk billede af skad- en sådan grad, at grund- ing med de af Fiskeri tegnes som noget af en B. Danielsen 16.450 X 4 market« tilstand. Dette ernes omfang, det påstås laget for det færøske ministeriets forsøgs kvotanedskæring 650 mio kr. år på grund af et stadigt at denne »råvare (40.000 dilemma blev en realitet, laboratorium udførte Dette spild genfindes Hetta er so ønnur vareudbud, af tvivlsom ton) under ingen om- idet der praktisk talt ikke undersøgelser, hvor der delvis i væksten af mink i DE sidan av hesi søk. karakter, hvad produkt- stændigheder kan fungere var nogen der ænsede de kriteriespergsmálet = an- går, og hvis »kvalitative ansvar« reelt set ikke er Fiskasølan's, men der- imod de enkelte bestyrel- sesmedlemmers ansvars- område (d.v.s. en produk- tion hvor Fiskaselans kvalitetskontrollerer kun nár enkelte stikprever en- som udgangspunkt for anden produktion end sá- kaldt »rød blok« (en vare der p.t. giver så lidt som 9.00 kr./kg (nu 12-13 kr kg) tilvirksomheden og hvor vægtudbyttet er blevet så dårligt som 29% hvor det kunne have været de 50 Vi taler her drastiske ændringer i pro- duktionsgrundlagets endeværdier Alle beregninger pegede mod størst lønsomhed for fangstfartøjet ved at to og to trawlere slæbte un tælles trawi skabet mand fiskerne ífag folket der kunne have vid blev konstateret et vægt udbyttetab på 5,5% hvis iskølingen af fisk blev for sinket med 5 time, ud over en Nil sammenligning kan også nævnes resultaterne fra det sidste nye isfiske lineskib (det første nye 17 år) hvor der er konsta teret en forskel på 10 foderudbuddet til noget nær 0 værdi, selvom det ikke er muligt at få sat tal på dumpningsprocenter hverken på kasserede fisk eller på frosset minkfoder Generelt om dette vægttab, kan siges at man her mere rigtigt kan an udtrykken dele af fangsterne, særlig når det vende I levgardagsbladn- um fara vit at premta 2. fått av hesum skrivi til N.V.Skak- Nielsen.