mikudagur 12. september 1990síða 18

Síða 18 | lesarabrev 1 »Flyt ikki hini gomlu markaskjalini, sum forfedrar tinir hava sett« ende ord, som Paulus rede Timoteus med 2. brev kap. 3 2-5, har st sig at passe godt på den tid, vi nu oplever med en vild dans omkring guldkalven Menniskjuni vera góð við seg sjálv, peningakær, geiparar, hugmólðig, spottarar, foreldrum ólýð in, ótakksom, vanheilag, kærleiksleys, óálítandi, baktalandi, ómild, uttan kærleika til hitt góða, svikafull, hugsunarleys, uppblást, slík, sum elska lystir sínar meir, enn tey elska Gud. Tey skul eitast at óttast Gud, men avnokta kraft Gudsóttans. Frá slíkum skalt tú venda tær burt- ura. Hver eneste dag herer vi om Færeernes alvorlige økonomiske vanskelig heder Vi hører om lån og atter lån og om en sindsyg gæld, som har fanget hele det færøiske samfund i et jerngreb eller en »gælds- fælde«, som danskerne kalder det. Dette økonom- iske kaos føler alle fær- inger sig truet af. Hvorfor gik det så galt for dette, tidligere så gode gamle, gudfrygtige, færø- iske samfund? Svaret må blive, at mange færinger — især den generation, som enten var ganske små børn eller slet ikke født under 2. verdenskrig, og derfor ikke kendte ret meget til »livets larm«, flyttede de ældgamle skel, som vore forfædre satte. De blev kloge i sig selv og nægtede at lytte til den ældre generation eller i det mindste at regne med Bibelens klare og letfatte- lige budskaber. Næ, nu skulle de hønen, hvordan den skulle lægge æg. Resultatet blev be- drøveligt. Dar lære 1sen om kring guldkalven blev ldere og vildere. De sum skjótast. loysnina. bildte os ind, at der blev lagt det ene »guldæg« eft er det andet. Men ak stedet for lagde de det, t som på dansk kaldes »skidne æg« I 70'erne og 80'erne op- førte disse »kloge hoved- er« sig som børn i en sand- kasse, hvor det gælder om »Maj det« og »maj osse ha' detÉ. Det kaldte vi for kræve- mentalitet eller det gamle ord havesyge. Rask væk byggede de det ene »sandslot« efter det andet og »satte hjul- ene igang« med et læs af »luftkasteller« -— alt- sammen »betalt« med svimlende, store lán. Det blev kaldt for »vinnu«. Bibelens advarende at råbe højst ha' lære blev droppet og glemt. Vore forfædres sunde og langt mere tilfredsstill- ende kultur, mentalitet og moral blev kasseret uden hæmninger. F.eks. dette, at »jert hus skal I bygge på ordets klippegrund« blev glemt såvel af de kristne som af de vantro. Ligeledes at der står skrevet: »Over fattigfolk råder den rige, låntager bliver långivers træl«. »Tann riki valdar yvir fátækum, og tann, ið lænir, verður trælur hans- ara sum hann lænir frå«. Ordspr. 22. 22. 7. Nu er disse »vismænd« igen ivrige efter at sælge Færøernes tidligere ære og værdighed til uden- landske långivere, ude- lukkende for krampagtigt at beholde alle de materi- elle goder og »statussym- boler«, som de anskaffede sig med de helt store lån. Igen bilder de Færøer- nes jævne befolkning ind, at vi får »sat hjulene igang igen«, hvis bare vi skaffer udenlandsk kapi- tal Jamen, alle økonomer disse endnu ikke fundet ud af, at de er vejet og fundet for lette. har »VISe« KOMID EFTIR MYNDUNU Nakrar myndir frå dlavsøkuframsyningini i Smiðjuni í Litluvik vid skemtitekningum hjá Ola Petersen eru enn ikki heintaðar Heitt verður á tey, ið eiga myndirnar, um at koma eftir tei Vit eru á Argjavegi 26 á Argjum. Búgva tygum óhoglig 52 vit í felag kunnu finna Det er på høje tid, at de nu lader de gode, gamle, an- svarsbevidste færinger, endnu har jordfor- bindelsen i orden komme til. Lån og gæld blev efter god, gammel, færøisk skik betragtet som den største skam, man kunne udsætte sig for. svarsbevidste som Disse an- færinger ville for enhver pris ikke skylde nogen noget, og det satte en ære i at give kejseren, hvat kejserens var. Det var dengang ingen hemmelighed, hvad de be- talte i skat af det de tjente, som det er blevet, nu da mange skattelister ikke tåler dagens lys. Ikke engang de politik- ere, som har fået adgang til at råde over skatte- borgernes penge, er selv blevet »set efter i sømm- ene«, for at få konstateret, om de overhovedet er værdige til at administ- rere skatteborgernes ær- ligt tjente penge. Bibelen belærer os også om, hvordan en husholder skal være: Han skal være en mand, der ikke er noget at klage på, ikke selvbe- hagelig — og ikki ude eft- er slet vinding Titus 1.7. >Umsjónarmaður skal vera ólastandi sum hús- haldari Guds, ikki sjålv- selv góður — — — og ikki gjarnur eftir ljótum vinn- ingi. Ethvert firma kræver de nødvendige kvalifika- tioner til at klare et an- svarsfult arbejde, men når det drejer sig om P/F Fær- øerne kræves intet andet end det nødvendige antal stemmer fra vælgerne. Ministeransvarlighed er også et helt ukendt be- greb her til lands. Ansvar- et ejer alle politikerne. »De blev så mange om an- svaret, at det lykkedes dem at tage livet af det«, skrev Piet Hein så : ende. tmm- Mangemillionær: har Færøerne nok af 1 sa Gen nedvendige kapital find es, hvis alle disse skatte befriede borgere vil holde op med hellere at stikke pengene i egne lommer for så troligt at tømme de for svarsløse lønslavers lommer. Det er lang tid siden, at danskerne konstaterede, at hvis alle de danskere, som flyttede alle deres skattebefriede penge ud af landet, førte dem hjem igen til deres fædreland, ville udenlandsgælden for- svinde som dug for solen, så Danmark også igen kunne være sig selv be- kendt… En anden »løsn- ing«, som burde være let at fatte, er at hvis alle betaler den skat, de bør betale, af det de tjener, uden alle disse fordægtige krumspring for at. slippe fri, ville skatten blive be- tydelig mindre for os alle- sammen. Så kunne vi vise om- verdenen, at »enn eru knotur i føroyskum kong- um«. Vi har ikke brug for danske »vise« økonomer, ligeså lidt som danskerne selv efterhånden har den mindste respekt for dem. Nu afslører de dem som de latterlige figurer, de har vist sig at være. Først når vi er økonom- isk frigjorte, kan vi vind“ vor ære og værdighed i - bage og blive regnet som et frit og uafhængigt land og folk. Lydia Arge. Einaferð GEVALIA se GEVALIA...at;! Nr. 137 — 12. september 1980 ———ðG.———ici SR Sveinabrøv og lærubrøv Lærubræv frå Føroya Læruráð: TTT Anja Oluffa Jacobsen i Leirvík, sum hjá P/F Svend Krosstein hevur lært heilsgluyrkið, verður avlærd 14. september. Lærumeistari: Svend Krosstein. Hesi hava fingið sveinabræv frå Føroya Læruráð: Svend Eli Poulsen í Havn, sum hjá P/F Vesturhús í Havn hevur lært til húsasmið, verður avlærdur 14. september. Lærusmeista.. Aksel Vestergaard. Niels Jóhannis Súni Mortensen á Argjum, sum hjá Saab Service hevur lært til bilmekanikara, verður avlærdur 14. september. Lærusmeitari: Klaus Dahl. Bernt Jacobsen á Skála, sum hjá P/F Byggi- Service á Skála hevur lært til bygningssnikkara, verður avlærdur 14. september: Lærumeistari: Kaj Olsen. Emil Gunnarstein í Klaksvík, sum hjá P/F Einar Mortensen í Klaksvík hevur lært til elektrikara, verður avlærdur 14. september. Lærumeistari: Einar Mortensen. Eyðbjórn Høgnesen í Klaksvík, sum hjá P/F Leivur Østerø hevur lært til elektrikara, verður avlærdur 14. september. Lærumeistari: Leivur Østerø. Berøa, Saltangarå Evangeliskir fundir verða mikukvøldid, hóskvgldið og leygarkvgldið kl. 20, friggjakvøldid kl. 21 og sunnudagin klokkan 16 og 20. Talarar verða Jógvan Páll Sevdal, Páll á Lakjuni, Svenning av Lofti og Hjørleif Vang. Alex Bærendsen og onnur sangfólk luttaka. Vár fekk legat Dansk-Færøsk Kulturfond hevur Just avgjørt, hvør skal hava ferdalegatini i år. Sjónleikarin Vår Berg- hamar Jacobsen i Havn fær Dansk-Færøsk Samfuds Studierejse-legat" ul eina Kúnningarferð til Danmark- Tit ringja — vit skriva ar. Legatið er 10.000 krón- ur. Stud.mag. Elisabeth Holm i Keypmannahavn fær 5.000 krónur í legati til kunningarferð sína ul Føroya. Ringid telefon SR 11820