mikudagur 5. desember 1990síða 14

A ÁR (07) Cc lesarabrev Opið bræv til landsins myndugleikar Kø er i) Ser r i dy 10 Bl stov I fle 101 Kronur SI st må! S eiidar 3 SK u r S i sun má istovar eftir vid, h Blir stovn I eroya Jákup Danielsen he nframt sitið við sum ar beiðsuppgávu at leiða fíggjarlógararbeiði til landskasan og ríkiskassan g staðið fyri játtanareft irliti hesum viðvíkjandi He a er váttað o | KreY Jåk ) sen verður susp« vegin star Blind stovn: Feroy N stungu hógvarn up en I ur ip] x r striðst fyri saman Fomrmy Petersen og Marj 1n Sigurðsdóttir At blokera Føroya Blindastovn fyri sjálvur na til. Bæði á ein og hátt hevur hendan blokadan frá almanna- stovuni gjørt óbótaligan kaða, millum annað er Blindastovnur Føroya, grundad blokaduna, dyrk- adur vid fleiri upphædd. Jåkup Danielsen hevur at K( annar millióna vegna sítt starv á al- mannastovuni kunna spent bein fyri at Blinda irin almanna og ið leiga skuld ikk rkstaðarpartin, fingu nakað samstarv og rusáttmálin ikki k« lag Og gjerdi hetta leigu 1ål, ið ikki semja var um, að at byggilánið hjá Blindastovninum ikki endaliga varð útgreinað og avgreitt, at tann saml- aði kostnaðurin av Blinda- stovni Feroya varð fleiri milliónir meira enn neyð- ugt Øll vita vit, at byggilán hevur ógvuliga hega rentu >? og at Blindastovnur Før oya varð liðugur og tikin í brúk í august 1988 Og almannastovan uttan leigusáttmála í juni 1988. flutti nakran inn Yimannastovan hevur so blokerað verkstað og > leigusáttmálan síðan frá 1988 á vári Nú frættist, at byggi- lánið endiliga er býtt út, hóast eingin leigusáttmáli fyriliggur partanna mill um Ja, fyrst nu, tá al mannastovan hevur fingið allan stovnin og nú, tá Jákup Danielsen er komin á Blindastovnin og fingið tað, sum hann vil hava tað, nú lýsir hann i hverj- iri avis og bjóðar øllum at i Blindastovnin til Jåkup egnum høga g helst er hesin framsýning av Danielsen Jákup serstakliga áhuga- huga, maktmisnýtslu ein skrivstovukallur á al- kann Í við landsins peningi, sum tú og eg skulu gjalda. Nú so týðuliga fram- gongur, hvussu fram er farið av hesum manni í sínum almenna starvi, at hann málrætt hevur ar- beitt fram ímóti tí steðu, at hann er komin sær framat og lagt allan Blindastovnin inn undir forsorgina og Jákup Danielsen i dag. Greidast skal eisini frå, at hesin Jåkup Danielsen er limur í nevndini i starvsmannafelagnum, so væl hevur borið til at framt síni egnu áhugamál, men har ímóti er tað ikki tryggjandi fyri limirnar í starvsmannafe- tá nevndin er við ju vandi i nvat mannastovum serliga lagnum, til at góðtaka óregluligar uppsóknir av sínum lim- um fyri at nevndarlimur sjálvur skal fáa sær starv- ið Sum kunnugt er klaga send Feroya legtingi — yvir landsstýrið, viðvíkj- andi Blindastovni Feroya. GÓLVSLÍPING bíligari, skjótari, minni stev, meiri vitan Jákup Danielsen, hvar er Ég tari at spyrja teg, allur tann peningur, sum fingin var av fíggjarlóg- um, til rakstur og húsa- leigu av Blindavinnuni fyri árini 1988, 1989 og 1990, sum Jákup Daniel- sen fekk, í meðan hann sat á almannastovuni sum samskiftisleiðari við mill- um annað landsins stovn- ar og sjålvognarstovnin Blindastovn Feroya, sum hýsir tí sokallaðu Blinda- vinnu. Harra Jákup Danielsen, hvar eru hesir pengar? Hverjum hevur tú sam- skift hesar milliónir til, tí til Blindastovnin fyri leigu ella annað er einki goldið Eg råda myndugleikum, sum nú koma til, at kanna og grannskoða henda rokn- skap og samskiftir hjá al- mannastovuni Nu skal tu sleppa at greida ødrum enn okkum frá hesum, tað skal vera vist, og neyvan er Tommy Petersen óvitandi um tína viðferð av málinum Blindastovni Føroya og helst Marjun Sigurdsdøtt- ir vid, og rætt tær eina hjålpandi hond. Vid reidum ordum, Jåk- up Danielsen, hevur tu via almannastovuna bundið Blindastovn Feroya við fleiri óneyðugum millión- um krónum. Eg krevji Jákup Daniel- sen suspenderadan bein- anvegin frå sinum starvi å Blindastovni Føroya og at greiða verður fingin á, hvussu hesin leikur er far- in fram. landsins vil Vi Og um eventuelt endur- gjald fyri dýrkan a Blindastovni Feroya kann áleggjast einstaklingi ella almannastovuni vegna teirra blokadu og makt- misnýtslu. Nú skal sannleikin og rættleikin fram. Hvussu langt er komið áleiðis við nálinum viðvíkjandi klagunevndini, ið setast skuldi á stovn yvir av- gerðirnar hjá almanna- stovuni og eftirlit við Almu?? Eg taki fulla ábyrgd av hesum skrivi og eventuelt mótmæli hesum viðvíkj- andi skal vera til undirrit- aða og ikki til blødini og ——— 3. kunning frá EF-arbeiðsbólkinum Innari marknaðurin í EF 2. partur Soleiðis lýsir Danski Landsfelagsskapurin LO hin innara marknaðin fyri limu Karakteristik af EF's indre marked Nár EF's indre marked er gennemfert, eksisterer der eet stort, fælles hjemmemarked dækkende alle 12 medlemslande og deres 320 mio. borger« Med det indre marked skabes »fri bevægelighed for personer, varer, kapi tal og tjenesteydelser« Det er ikke blot en tale- måde. Dette fælles hjemmemarked skal tages helt bogstaveligt. Alle handelsbarrierer og grænser vil være fjernet. Alle landbrugs- og indu- strivarer, der på godkendt vis fremstilles i eet af medlemslandene, kan frit forhandles i alle 12 lande; og der skal gælde fælles, bindende sikkerheds- og sundhedsmæssige for- skrifter og standarder for hele EF. Alle tjenesteyd- elser af enhver art kan frit udbydes i alle EF-land« Kapitalen vil frit kunne operere på tværs af grænserne, og alle EF- borgere har ret til at tage arbejde i alle 12 EF-lande. Inden for EF forsvinder de interne grænser for stort set al økonomisk ak- tivitet. Principielt skal der herske de samme kon- kurrencevilkår overalt, og intet af de 12 lande må diskriminere til fordel for dets egne borgere og virk- somheder. Nogle mener, at konkurrencen tilmed skal være helt fri. Fag- bevægelsens krav er der- imod, at et sådant fælles marked også skal være underlagt et fælles sæt sociale spilleregler, dvs. konkurrencen skal ud- spille sig på et socialt ret- færdigt grundlag. Set fra en praktisk vink- el betyder gennemførelsen af EF's indre marked for eksempel, at danskeren kan have sin lønkonto i en bank i Luxembourg, op- tage D-mark lån i en London bank, tegne en pensionsforsikring hos et forsikringsselskab i Køln, handle hus i Danmark med en græsk advokat som mellemmand, og købe en busferierejse fra Dan- mark til Spanien hos et tysk selskab og blive be- fordret med en hollandsk bus ført af en belgisk chaffor. Landbrugs- og industrivarer, der på god- kendt vis er fremstillet i et land hr kan fr forott Kan tal TLES og uges í all ande SINUM. Sikkerheds- og sundheds- kravene til pálægsmaskin- en og kødpølsen vil være Danmark og Italien. Virksomhederne kan frit placere produk- tionen i det EF-land, hvor ejerne finder det mest hensigtsmæssigt. Det gøres lettere at fusionere virksomheder fra forskell- ige lande, og der kan etableres egentlige europæiske koncerner med direkte styring af fili- alerne i forskellige lande fra eet hovedsæde. Danske vognmandsfor- rute mellem Hamborg og Munchen. Danske hygge firmaer 1 deltage pá lige vilkár og vinde licita- tionen om at bygge en ny motorvejsbro i Græken- land, og firmaet kan med- kan bringe sine danske ar- bejdssjak. EF's indre marked vil betyde en yderligere europæisk ar- bejdsdeling. Bl.a. med den fri konkurrence ved off- entlige kontrakter ligger det — billedligt talt — i kortene, at f.eks. alt jern- banemateriel ikke længer« produceres i hvert enkelt land, men at togvogn produceres i eet land lokomotiver indet og skinnerne í et tre ( Aktuelt er der tilmed tramlagt ! n Í der * ndr 6 Soleiðis Danski Landsfelagsskapurin LO hin markn- aðin fyri limum sínum: lýsir innara En praktisk konsekvens ville í sidste instans være, at der oprettedes en fælles EF-centralbank, og at danske kroner, DM, franc etc. erstattedes af een fælles møntenhed. Men realistisk set nås dette slutmål for planen, hvis overhovedet, først engang langt ude i fremtiden. Den overordnede øko- nomiske målsætning med gennemførelse af EF's indre marked er at styrke de europæiske virksom- heders stilling på verdens- markedet, gennem en for- bedring af deres konkurr- ence-evne. Dette forvent- es at ske ved, at det indre marked giver mulighed for rationaliseringsge- vinster og stordriftsfor- dele, og at unødige om- kostninger ved handel in- ternt millem EF-landene fjernes. Et fælles EF- hjemmemarked med 320 mio. forbrugere og en fæll- es europæisk forsknings-, teknologi- og udviklings- indsats virker i samme retning Samtidig skal struktur- fonds-reformen herund- ordoblingen af midl rne ul tøtte jen BE AA