leygardagur 31. august 1991síða 17

Nr. 159 — 31. august 1991 i Føroysk barnabók tíðindablaðið | fær virðislon Føroyska myndabókin fyri børn »Rossini á Skora- dali« eftir Olav Michelsen, sála, fær barnabókavirðis- lenina hjá norðurlendska skúlabókasavnsfelagnum í ár. Umframt Ólav eigur eisini Erik Hjort Nielsen sín part av bókini. Hann hevur gjørt tekningarnar. Hetta er fyrstu ferð, at ein føroyingur fær hesa virðislen, sum hevur verið tin síðani 1985. Bókin rossini á Skoradali er tkomin í fýra londum. Í andi, Danmark, Týsk- di og Føroyum. Virdislønin verður hand- ið i Gøteborg tann 28. september. Rithøvundurin Michelsen doydi i 1978. Nordisk Skolebibliotek- arforening hevur sent fjøl- miðlunum tíðindaskriv um grundgevingina fyri at lata Olavi Micnelsen og Erik Hjort Nielsen virðis- lønina umframt lýsing av teimum báðum, sum er so- ljóðandi: Ólavur Olavur Michelsen, sáli Olavur Michelsen blev født id en lille bygd Øra- vík pá Suðuroy. Som dreng og halvvoksen blev han stærkt pávirket af miljøet i storbygden Tver- £ £ på A oyri. Her opstod bl.a. den færøske arbejderbevæg- else, og det var medet med handelsfolk, fagforenings- ledere og agitatorer, der var medvirkend til, at Ólavur Michelsen beslutt- ede sig til at blive aktiv deltager í den færøske samfundsudvikling. Han arbejdede meget aktivt i det republikanske parti, og i 15 år var han redaktør af partiets avis, »14. Sep- tember« og deltog energ isk i samfundsdebatten. Han var desuden aktiv i det nordiske samarbejde, og som viceborgmester i Tórshavn og formand for byens kulturudvalg del- tog han i forberedelserne til >Nordens Hus< på Fær- øerne. Olavur Michelsen var lærer, men samtidig var han forfatter og debuter- ede allerede 20 år gammel med digtsamlingen »Lov- ord«. Foruden lyrik skrev han også dramatik og fag- litteratur. På hans foran- ledning blev »Tørshavn Byråds Børnebogspris« indstiftet. Den blev første gang uddelt i 1976. Olavur Michelsen døde tidligt, kun 44 år gammel. Novellen »Rossini á Skoradali«, der er forlægg- et for billedbogen af samme navn, er fra no- vellesamlingen »Brøgd og Bjørg«, der udkom kort tid efter hans død. Olavrnur Michelsen Erik Hjorth Nielsen Erik Hjorth Nielsen er født i 1937 i København og blev student i 1956, startede på Arkitekt- skolen, men indså hurtigt, at det var en fejltagelse, og i stedet for gik han på Kunstakademiet (Maler- skole og Grafisk Skole) og uddannede sig som fag- lærer i formning. I 1959 besluttede Erik Hjorth Nielsen sig til at læse til lærer, men fortsatte side- løbende på Grafisk Skole og blev lærer i 1962. De næste 7-8 år arbejdede Erik Hjorth Nielsen som lærer i folkeskolen og blex derefter ansat som semi- narielærer på Københavns Dag- og Aftenseminarium med formning som fag. Fra 1971-1973 boede han i Brasilien, hvor han tegn- ede og malede en masse, udstillede og solgte så godt, at han kunne dække sine leveomkostninger. En overgang var Erik Hjorth Nielsen ved at være overbevist om, at hann ville bo permanent i Brasilien, men vendte hjem til et timelærerjob som formningslærer på Blågårds Seminarium, og senere fik han fast stilling på Emdrupborg Seminari- um. Fra slutningen af 1970' erne begyndte Erik Hjorth Nielsen så småt at bevæge sig ind på børne- Olavur Michelsen, såli bogsområdet med sine illustrationer, og igennem 1980'erne og det fort- sætter flot i 1990'erne har Erik Hjorth Nielsen for alvor slået sit navn fast som en af vore aller- beste illustratorer. Fra 1985 har Erik Hjorth Nielsen udelukk- ende været beskæftiget med illustrations- og ud- smykningsopgaver. I 1988 modtog han Kulturministeriets 111- ustrationspris for sin illustratorkunst, og áret efter fik han Det danske Tegneseriekonvents di- plom for bedst tegnede danske tegneserie (>Hvid & sort som mælk á blod«). Erik Hjath Vielsen oradali Føroya Lægar: Grundgevingin Í grundgeving síni fyri at lata Olavi Michelsen, sála, barnabókavirðislon- ina >Nordisk Skolebibliotekarforen- ings Børnebogspris 1991«, domsnevndin: >» »Nordisk Skolebibliotekarforenings BOGSPRIS 1991 tildeles Michelsen (1933-1978) og Hjorth nielsen (1937- forfatteren illustratoren Erik ) for den færøske billedbog »Rossini å Skoradali«. Bogen er udgivet af Før- oya Lærarafelag í 1990 og udkom samtidig i færøsk, dansk, islandsk og tysk udgave. Bogen er en gribende og stærk beretning om den færøske hest, som i Olavur Michelsens be- retning står som symbol for frihed og stolthed, men overmagten tvinger den til underlæggelse. Det hører til sjældenheder at læse barskhed i bøger om dyr, men livet var barskt for både mennesker og dyr dengang, ligesom det er for mennesker og dyr rundt om i verden den dag i dag. Olavur Michelsen beretter med en hjerteskær- ende ligefremhed, der er renset for klage, om færøhesten Rødes skæbne fra at vandre i frihed med hesteflokken over Streymoys fjelde og dale, hvor den oplever naturen i al sin vælde, til den indfanges af hestehandlere og sælges til en engelsk opkøber for at ende sine dage i en af Eng- lands kulminer. Hingsten Røde gør oprør. For at tæmme den bliver den blindet, men da sker underet. Røde begynder dybt nede i minerne at se »indad«: den røde solnedgang og græssletterne på Streymoy, hvor den oplevede al den frihed og lykke, den var forundt, inden mennesket greb ind. Men de sort/hvide tegninger, som veksler med helsides-akvareller, har Erik Hjort Nielsen gjort bogen til en fornem og fuldkommen helhed. Han har mesterligt ramt alle væsentlige detaljer. Der er flotte naturpanoramaer, hestebilleder med be- vægelse og kraft og persontegninger med rammende karakteristika. Billederne alternerer mellem poetiske drømmesyn og barsk realisme. natur contra civilisation. Bogen slutter med en flot hyldest til friheden, der altid vil leve i den enkelte, uanset hvilken skæbne, der bliver tildelt en. Netop dette får Erik Hjort Nielsen på frem- ragende vis trukket frem takket være sin suve- ræne tegnekunst. Bogens handling er tidsmæssigt henlagt til slutningen af 1809-tallet. men historien er evig- gyldig i al sin rystende råhed«. Síða 17 sigur BØRNE- Olavur