hósdagur 17. oktober 1991síða 13

Nr. 192 — 17. oktober 1991 — ( Lesarabrøv ) Rættleiðing frá Landsbyggi- felagnum um okkara leiklut í sambandi við havnina á Sundi "að Tað hevur verið sagt í I 1985 gjørdu vit — eftir okkum mettur til umleið givið nakað tilboð upp á erum øllum bleðunun heitan frá Tórsl 19 mill rð rbeiðinun n 4 ð isbvg Okkara luttøka i hesum ð aðrari bryggju- ru ongantíð bid mali hevur verið henda: konstruktión, varð av g hava heldur ongantíð Um at spara mest!!! Alt gott um at Tórshavn- fremjan fyri BILASØL- jú fyrr. leikarhúsið og haðani ar Býráð roynir at spara, — MEN tað má vera ein »blonda«. Um alt, sum gevur undirskot, skal steingjast, ja, so steingja fyrst nakrar av teimum skrivstovum, sum býráðið hevur. Síðani kunnu vit niður- leggja BUSSLEIÐINA, hetta er samstundis selu- URNAR, sum jú SKULU lívgast. Fyrr kundu bern ganga í skúla annanhvenn dag ella aðru hverja viku, so her er eisini nógv at spara. Rusksteðin gevur jú undirskot. Hon steingjast!!! Vit kunnu jú altíð tveita ruskið Yviri við Strond, tað gjerdu vit ma Svimjihellin skal steingjast nakrar dagar. Um /steingjast skal nakrar dagar fyri at spara, MÁ tað vera betur at steingja allar dagar í viku!!! Á henda hátt sparir ein jú ALLARMEST! Og so kunnu vit svimja í Gosbrunninum við Sjón- »beundra« Hans A. Djur- huus. Á henda hátt kundi ein hildið fram við >GÓÐ- UM« hugskotum til spar- ing hjá Tórshavnar Býráð. Eg vil heita á borgarar í Tórshavn at koma við fleiri "GÓÐUM < hugskot- um um sparing NAP Vit fingu vinningin Nú í kuldanum og storm- inum herfyri komu nøkur ørk fúkandi fyri føturnar á mær, eg kundi ikki lata vera við at lesa tey, og sá at hetta mundi vera part- ur av endurminningunum hjá einum stórum stats- manni, ella møguliga sein- asti partur av ávísari grein, ið stóð at lesa í Dimmu herfyri. Eg haldi tær vera so sera áhuga- verdar, so eg fari at biðja Sosialin um at prenta hetta. Skuldi onkur hildið at hetta eisini hevur á- huga í snobbafelagnum Rotary, ja, so kundi hetta eisini verið sent til teirra. Citat Det er dog ikke alle der kommer til at fryse pá 62 N, 7W. Vi er nogle stykk- er, der har været sá forud- seende, at vi købte hus i Sydeuropa i de gode tider, lige som vi lagde så meget på kistebunden, at vi klar- er os. Egentlig var systemet, der udsugede Færøerne meget enkelt. I 1970 havde færinger endelig med megen møje slidt sig ud af middelalderen ,og var begyndt. at.. tjene penge. I disse år falder også de gammeldags ubestikke- lige politikere fra en efter en. Vi var derefter nogle stykker der øjnede fidus- en. Vi sørgede for at stå med et ben i lagtinget og det andet udenfor, og det vidste vi så sandelig at udnytte. Den ene vilde invester- ing efter den anden så dagens lys. Nu var det så heldigt, at loven kræver, at når en investering skal have off- entlig støtte, skal den være gennemgået og vel- signet af en kyndig in- stans, i dette tilfælde gerne en revisor, bankfolk eller andre ansvarsbe- vidste personer. I al beskedenhed berett- igede min uddannelse mig til at tilhøre en sådan in- stans, så jeg velsignede projekter og indkasserede den tilhørende provision. Investorerne vidste så lidt om afskrivninger og slige ting, at de hoppede på den om skattefrihed. De opstillede budgetter hang overhovedet ikke sammen, men det tænkte ingen på, alle var glade, vi der fik vederlag, investor- en, der fik sin afskrivning og banken, der fik om- sætning og líkviditet. Som oftest blev der bud- getteret med en indtægt, der var 3 til 4 gange hejere end projektet pá nogen máde kunne indtjene. Men vi der fik vort vederlag forlods og be- regnet i forhold til investeringssummen, var ikke så dumme at kriti- sere sådanne bagateller. Disse omstændigheder resulterede i, at de stakler- ne investerede i en stribe dømdsdømte projekter, der ved efterfølgende tvangsauktion kun ind- bragte 30 til 50 procent af anskaffelsessummen. Det sjove er, at der stadig gisnes en del om, hvem der profitterede af over- finansieringen. I den lovgivende for- samling, har der hele tiden været stor enighed om, at regningen for festen skulle sendes til den fær- øske skatteborger. Det skal dog tilføjes, at de fleste i denne høje for- samling aldrig rigtigt fandt ud af, hvad det var de så helhjertet gik ind for Dette omtalte er i al sin enkelthed forklaringen på, at menigmanden på Fær- øerne nu sidder med gru- somme tømmermænd. Vi der var så heldige at have blik for muligheder- ne, har ikke tømmer- mænd, nej vi soler os i Sydeuropa, og morer os med en gang imellem at føje spot til skade, det er ganske fornøjeligt og helt ufarligt, for på Færøerne er alt kaos, ting som rigs- revision og ombudsmand er ukendte begreber, nej her er den gyldne regel, at ingen er over og ingen ved siden af lagtinget. Heldig- vis. Citat slut. Hundasjukur Síða 13 Pensionistafelagið »Hugni« í Klaksvík 20 ár okt. hevur pensionistafe- lagið >Hugni< í Klaks- vík 20 ára stovningar- dag. Í hesum sambandi hevur felagið opið hús frá kl. 16—21, har allir pensionistar og annars øll, sum hava áhuga fyri felagnum, eru væl- komin at stekka inn á gólvið. Leygardagin 19 Nevndin | VALUTAKURSIR Króna Frankur Frankur Frankur . 441,32 Gyllin ... 341,% Liri .... 0,5154 Markur 157,87 Króna .. 1092 Skillingur 54,751 Pesetas . 6,122 Escudos 4,4800 Dollari .. 598153 Pund ... 1030,15 Drakmur 3,4650 Sveits Holland /talta Finnland Ísland Eysturríki Spania Portugal Kanada Japan Irland Grikkaland Kelda: Føroya Sparikassi 3. hvørt sethus i Føroyum hevur ein CTC-ketil SES, SSA OSS Tað prógvar at CTC er verulig dygð. Alt tilfar til hitaverk og sanitet == IP - JP,