Sosialurinarkiv
Sosialurin 1992-07-10, síða 19
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

fríggjadagur 10. juli 1992síða 19

‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

do Nr. 129 — 10. juli 1992 SE S0SjalUrin Holten svarar Levinssen: lkki bert nolitikarar men eisini Feroya fólk hevur ábyrgdina -Tað er mín persónliga uppfatan, at ikki bert polit- ikararnir, høvdingarnir, sum Anders Levinssen tosar um, hava åbyrgdina av støduni i Føroyum. Føroya fólk hevur valt politikararnar og valt teir aftur. Fóroya fólk hevur verið við í spælinum, m.a. hevur privata lántókan ongantíð verið stórri, eitt nú til íbúðarbygging. Hetta skrivar Henning Holten, búskaparfróð- ingur í eini viðmerking til ritgerðina hjá danska geografinum Anders Levinssen um Fóroyar. Henn- ing Holten var fram til 1990 limur í Ráðgevandi Nevndini. Hann skrivar: Færøerne har haft politisk hjemmestyre siden 1948. Økonomisk er selvstyret indført gradvist siden. I 1977 blev investerings- fonden overført til færøsk administration, dvs. at an- vendelsen ikke længere skulle godkendes af det rådgivende udvalg. I 1988 blev bloktilskudsordning- en indført, der betyder at anvendelsen af det danske tilskud ikke længere skal godkendes af danske myn- digheder. Siden begyndelsen af 70'erne har Færøerne selvstændigt været lån- tager på de internationale kapitalmarkeder, herund- er det danske. Sammenfattende betyd- er dette, at Færøerne er økonomisk suverænt. På grund af rigsfællesskabet er en økonomisk begræns- ning; Færøerne kan ikke devaluere, Færøerne er bundet til den danske krone. Retten til at deva- luere er dog noget, som de fleste lande frivilligt giver afkald på for tiden. Råvaregrundlaget Med 200 sømiles økono- miske zoner siden 1977 er havenes frihed blevet væ- sentligt indskrænket. Ganske vist kan udlænd- inge ikke uden tilladelse fiske ved Færøerne, men færinger kan heller ikke fiske i andre landes økono- miske zone uden tilladelse og betaling for fiskeret- ten. I den første fase efter 1977 har den færøske poli- tik været at finde og ud- nytte ikke tidligere ud- nyttede fiskeressourcer ved Færøerne. Invester- ingerne har været meget store og baseret på offent- lige tilskud. Denne fase er nu ved at være forbi. Meget har været forsøgt, og nu skal man tilpasse ressource- indsatsen til det kendte råvaregrundlag. I denne fase har opti- mismen været str, ind- komsterne har været stærkt stigende, fordi det var let at låne internatio- nalt. De gode internatio- nale lånemuligheder har været tilstede, fordi en lang og ubrudt højkonjuk- tur fra 1982 til 1990 har skabt en stigende opspar- ing i den vestlige verden. Det Rådgivende udvalg fra 1977 I denne periode har det rådgivende udvalg haft til opgave at følge den øko- nomiske udvikling på Fæ- røerne og afgive indberet- ning herom til statsmini- steriet. Udvalget har sam- tidig skulle afgive udtalel- ser vedrørende dansk statsstøtte til invester- ingsvirksomhed på Færø- erne. Formålet med udvalg- ets virksomhed har såled- es været at sikre Dan- mark en løbende orienter- ing om færøske økonom- iske forhold, der har været nødvendig som baggrun- dsviden i forbindelse med færøsk-danske forhandl- inger. Udvalgets rapporter har været offentligt til- gængelige både på Færø- erne og i Danmark i over- ensstemmelse med dansk lovgivning om offentlig- hed i forvaltningen. Når udvalgets rapport- er har fået en vis betyd- ning i den offentlige debat på Færøerne hænger det først og fremmest sam- men med at ingen færøske myndigheder regelmæss- igt har gennemført en konjukturbedømmelse. Anders Levinssens kri- tik af udvalgets konklusi- oner undervurderer den indsats, der ligger i en år- lig sammenfattende kon- jukturbedømmelse. Et kritikpunkt er, at ud- valget har haft for meget tillid til færøske politik- ere. Anders Levinssen foreslár, at der skal genn- emføres en økonomisk sa- nering, og at et nyt ikke parlamentarisk ansvarligt rád skal være ansvarligt for anvendelsen af en ny Marchallhjælp til Færeer- ne. Personligt er jeg altid skeptisk, nár det bliver foresláet at overfere be- stemmelsesret til ikke- Síða 19 parlamentariske organer. Udviklingen af det færø- ske selvstyre har hidtil gå- et imod overførsel af be- stemmelsesretten til det færøske lagting, og den udvikling synes jeg ikke skal afløses af en udvikl- ing tilbage i tiden. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg personligt er enig i alle beslutninger på Færøerne. Men hvem er iøvrigt det. Min egen op- fattelse er, at ikke alene politikere, høvdingene som Anders Levinssen taler om, er ansvarlige. Den færeske befolkning har valgt politikerne og genvalgt politikerne. Den færøske befolkning har spillet med, den private låntagning har aldrig vær- et større, blandt andet til boligbyggeri. Som det fremgår kan nogen have interesser i at skyde skylden over på andre, politikerne, høvd- ingene, det rådgivende ud- valg. Min egen opfattelse er, at det er meget mere kompliceret, og at Anders Levinssen dokumenterer ikke sin vurdering, som delvis bygger på inter- views med navngivne kilder. I sin kritik fremfører Anders Levinssen, at det "Skeivílógurnar í Fóroyum hava verið sera stórar, men spurningurin er um gongdin í Føroyum grundleggjandi hevur verið so nógv ødrvisi enn í óðrum londum í vestur- heiminum" rádgivende udvalg lægger for meget vægt pá en tra- ditionel Keynesmodel, og at man ikke har lagt mere vægt pá strukturpolitik. Der skal ikke herske tvivl, at det rádgivende udvalg hvert ár har gen- nemfert en sádan analyse. Dette har været gjort som i alle andre lande med hen- blik pá den kortsigtede konjunkturbedømmelse. Når udvalget ikke har be- skæftiget sig mere med strukturpolitik kan det måske hænge sammen med at udvalgets opgave ikke er at bestemme. Ud- valgets opfattelse har og- så været at omstille er- hvervslivet på Færøerne til markedsvilkår, herund- er bearbejdning af dels fæ- røske fisk, dels importeret fisk ikke er nogen nem løs- ning, der på kort sigt kan give en stor eksport- vækst. Det er nok her vejene skilles. Anders Levinssen mener uden negen nærm- ere dokumentation af for- arbejdningen af den færø- ske fisk kan foreges, og at eksporten kan fordobles. Da der ikke er nogen nærmere dokumentation må man vel være skeptisk overfor om en geograf, hvad det så er, skulle være bedre end alle andre. Overgang til markeds- økonomi betyder bl.a. at det offentliges subsidier til hovederhvervet fiskeri- et skal fjernes. Dette ville reducere risikoen for fejl- investeringer. Selvom det rådgivende udvalg siden begyndelsen af 80'erne” har advaret mod denne risiko har investeringsni- veauet på land i skibe været meget højt. Henning Holten, buskaparfrødingur: -Ein eigur at taka fyrivarni vid ritgerðini hjá Anders Levinssen, tí henni tørvar dokumentatión Nu er markedsekonomi- en i højere grad ved at vinde indpas, og subsidi- erne er blevet reducerede. På Færøerne har fejlin- vesteringerne været store, men spørgsmålet er vel om udviklingen på Færø- erne har været fundamen- talt anderledes end i mange andre lande i den vestlige verden. Højkonjukturen gav gode beskæftigelsesmu- ligheder, og de var betyde- lig overkapacitet i filet- industrien. Det er vanske- ligt at forstå, at man i en sådan situation skulle have investeret i mere ar- bejdskrævende forarbejd- ning.