leygardagur 18. juli 1992síða 10

Síða 10 tíðindablaðið Nr. 135 — 18. juli 1992 Anders Levinsens geografispeclale: Færøerne 1990 — et geografisk essay På given foranledning find 7 undertegnede anledning ul at fremsætte korte, spor adiske kommentarer til ov ennævnte speciale Forfatteren har på en lev ende og forståelig måde be- lyst baggrunden for den ulykkelige og på det nærm uløselige situation, Færøerne geråder i. Det lille færøske øsam- fund, som med århundred- ers sparsommelighed, ar este bejdsomhed, nøjsomhed, erlighed og beundrings værdig åndelig — styrke skabte en kultur og menn eskeværdig ulværelse, havde alle forudsætninger for at kunne videreføre be- boernes trivsel og eksistens med samme fornemme værdige hed-prædikater Men hvordan kunne det da ske, at et så stærkt og so- lidt fundament, som gene rationer af henfarne færing - er møjsommeligt og med store afsavn har bygget og og værnet om smuldrer og ned brydes pá så kort ud? Hvor ondets rod? At placere ansvaret eet sted ville være for let og urealistisk, men der er ing- en tvivl om, at ondets rødd- er stikker dybt tre steder: det færøske lagting - det færøske landsstyre statsministeri€t Lagtinget, som er lov- givende myndighed, har 1 de forløbne 25 år vedtaget en urskov af love om off- entlige garanuforpligtelser, subsidier, lån uldet færøske erhverv samt love om fiskeri i færøske farvande uden at sikre sig med lov- givning, at en for det fær- øske samfund betryggende og professionel administra- tion havde hånd i hanke med nævnte lovkompleks. Denne "mangel" har vær- et en af årsagerne til, at det færøske landsstyre med skiftende påmønstring har finder vi haft skiftende og til tider meget uheldige opfattelser af, hvordan offentlig kau- tion og offentlig udlån skal håndteres. Resultatet af en sådan tingenes tilstand måtte na- turligvis vise sig før eller senere i al sin uhygge og Det er klart, at stats- ministeriet (den danske re- gering) ikke kan løbe fra an- svar i den færøske tragedie, idet man fra dansk side i alle de mange år har fulgt med i udviklingen på Færøerne jfr. det økonomiske udvalg og Årsberetning for Færø- erne i en lang årrække. Man burde for længst have blandet sig og grebet ind! Forfatteren behandler ret indgående begrebet 'bygdamenning”. Det er rigtigt, at "bygda- menning" kunne have bundet Færøerne og fær- ingerne sammen pá en sær- lig máde, men ogsá her som pá sá mange andre om- ráder — savnes enhver form for langtids planlægning. Man har taget ad hoc be- slutninger og 1 øvrigt ar- bejdet hen ad vejen. Det, der kunne og burde være en for- nuftig "bygdamenning" på langt sigt, endte så tragisk grundet uheldig og dum poliusk indblanding med fordrejning af al sund for- nuft og realitetssans. De abnorme dimentions- begreber på snart sagt alle områder blev også her Fær- øernes tragedie og fiasko. Og det kan vel ikke undre, at denne uanstændige, u- værdige og fattig fin slåen om sig med offentlige midl- er i alle samfundets led og kanter har skabt grobund for moralsk og religiøs deka- dance, som snadrer lystigt i den politiske andedam. Heri Mohr Hans Jakup Tað er vorðin rættiliga fastur siður at byrja Olavsókuguðstænastuna við einraddaðum kingosangi. Til Olavsøkugudstænastu- í år fer kirkjukórið til ngangs at syngja ein- raddað kingolag av Toft- um: páskasálmin hjá Tho- mas Kingo Sum igjøgnum sortar skýggja (Som den gyldne Sol frembryder). Hans Jåkup Højgaard tekn- aði upp, og hevur Havnar Sangfelag sungið sálmin inn á singulplátu um 1960 Hetta lagið er nakað ødr vísi í sniði enn tað, vit van- liga hoyra ul sálmin (eftir Olaf Mohr í Hoyvík). Tó helt Hans Jákup, at hesi bæði løg um hvort mintu sera nógv annað Vaks upp við KÍNgOSanui 3: rr rr = 1 TA Toftakórinum) og Tú Harri Krist (sungið á Olavsøku í lum rians JaKUD Var 1ØGGur í 1004 1904. so eins og Jógvan = Sum igjøgnum sortar sk ja 8) 8 ÝgSS) Kingolag av Toftum uppt. H. }. Højgaard rr" er he gr 1 = I = =} PS Í ) FE — 4 & 71 + i + 5 er C TTT ET # — Fm -— J c 7 eg T fø | 3 ri pe 1 Sum í - gjøgn-um sort - ar skýggj- a kem - ur fram hin 2 Tøkk, o sig - urs - kapp - i sterk - i tøkk, o, him - in - 6 Tú til livs meg upp skal vekj - a, tað er tin upp - 7. Góð i Jes - us, veit mær náð - i og lat hag - a 4 IN /N þá A. 2 : = = mr = = ro + i = & — i F— 9 - 7 FO c so ” Se VR gylt - a sól, so at bøl - myrk - our må veg) - á, het; a góð, at tú framd - í av - reks - verk - id, reisn - ar - náð; lat tey eig - ið um meg tekj - a and - á tín ver a hjá mær, so eg ráð - i | = : | SA =. I r i um tind og ól so r TSV up ar - lok - ur sund - ur sló, ekk at tú til meg verð - a madk - a - bráð, at mær gioyp - a an all - an ívs hátt mín at g eir = F á á Í H 6 nakr tøg eru ov