týsdagur 30. juni 1992síða 12

Síða 12 Alvarsligar avleiðingar: Verður Dara siukrarøktin spard burtur -Ein má gera sær greitt, at verður bara spart á róktarókinum, so fer tað at merkja, at gomul og sjúk verða send heimaftur skjótari og tað fer at leggja stórar byrðar á familuna og tænastan og róktin, sum sjúk og gomul fáa á sjúkral ÚSUNUM - e1sint HUOKNAFrNnI? SO NOGQYV fer at versna munandi. Skal „sum ætlanin er, so mugu ' taka sin part. Hetta skrivar Ole Karlsson, sjúkrasystur og lærari við Sjúkrasystraskúlan í Sjónarmið í dag. Der var en gang et land. Det var ikke noget stort land. Ude- fra sagde man, at det var et lil- lebitte land. Landet vidste godt, at det ik- ke var et af de store, men det mente dog ikke at det var lille- ditte Landet forsøgte på mange områder at være lige som de store lande Det, jeg vil fortælle lidt om er, hvordan det lille land for- søgte at være som de store lan- de inden for sundhedssektoren eller nærmere betegnet í hospi- talsvæsenet. Det lille land havde opbyg- get et hospitalsvæsen, der be- stod af tre sygehuse og et stort Landssygehus. Landssygehuset blev betrag- tet som stort í det lille land, men uden for landets grænser kaldte man sygehuse pá den størrelse for mindre sygehuse. Det lille land havde i de sid- ste årtier haft en kolossal øko- nomisk opvækst, som også havde haft en afsmittende virk- ning på sygehusvæsenet. An- tallet af ansatte inden for syge- husene var øget fantastisk i dis- se årtier. Desværre var effekti- viteten i samme tidsrum ikke øget tilsvarende. Spurgte man de »lokale« (læs lederne) om grunden til dette, sagde de al- tid, at det var p.g.a. de kulturel- le forhold i det lille land. Desværre var det meget svært at få svar på, hvordan kulturelle forhold og effektivi- tet hang sammen! I det lille land havde man in- den for sygehusvæsenet, siden det økonomiske opsving star- tede, været fast besluttet på ik- ke at stå tilbage for de større lande hvad angik sofistiskeret teknisk udstyr og faglig eks- pertice. Som man kan se, var ambitionerne og ordene store. Desværre havde det lille — NN and et andet >kulturelt< pro- blem. Man havde sá forfærde- ug Svært ved at organisere og sætte mål for sit arbejde. Man kunne godt opleve sygehusvæ- senet billedlig talt som kørende på en cykel uden styr Som for så mange andre sto- re lande blev det også sværere tider økonomisk for det lille and. Den økonomiske stram- ning var derfor også noget, man mærkede på sygehusom- rådet og ikke mindst på Lands- sygehuset. Der kom et politisk krav om al organisere og effektivisere arbejdet bedre. Med andre ord skulle man i sygehusvæsenet slå 2 kulturelle kolbøtter. Det virkede som at bede en person om at spise pænt uden at give ham noget at spise med. Dernæst skete der det, at man primært blandt overlæ- gerne diskuterede besparelser- ne. Det skal ikke forstås sådan, at man blandt alle de ansatte inden for sygehusvæsenet und- lod at diskutere besparelser — jo, man diskuterede meget iv- rigt blandt alle, men det var på overlægeniveau, at beslutnin- gerne blev truffet. Overlægerne er jo heller ik- ke hvem som helst — det er jo lærde personer med høj status i samfundet — de kan jo nærmest betegnes som vor tids »præ- ster«. Disse overlæger er når alt kommer til alt bare menne- sker og handler derfor også som almindelige mennesker. Derfor kunne man efter første sparerunde se, at hjælpeperso- nale og sygeplejepersonale var sparet, men blandt lægegrup- pen var ingen besparelser! Hyrden vogter som bekendt si- ne egne får bedst. Man kan så spørge sig selv, hvordan Søren det kan gå til? Svaret kommer resolut fra overlægen: »Hospitalsvæse- UT NA DD nets opgave er at diagnosticere og behandle'« En spag stemme kan så spørge: »Hvad med at give sygepleje?< — Svaret fra lægen er »Sygepleje er luxus!<. Med økonomisk svære tider følger arbejdsløshed og sociale problemer. Med årene var der også sket en ændring i det sociale mønster. Der var færre hjemmegående husmød- re. Det betød, at børnene og de gamle, hvis de havde brug for pasning eller pleje, måtte på in- stitutioner. På sygehuset begyndte æl- dre mennesker at blive indlagt til pasning og pleje — fordi de ikke kunne være alene hjem- me. De lå/ligger så på sygehu- set, til de kan komme på pleje- hjem eller er blevet så friske, at de kan sendes hjem igen. På landssygehuset oprettede man en særafdeling for menne- sker, der var blevet halvsidig lammede eller kraftnedsatte p.g.a. slagtilfælde. Disse men- nesker kom ind på hospitalet til optræning og pleje. Ændringerne i det sociale mønster havde også betydet, at flere er dødebg. sygdomme blev indlagt på ho- spitalet for at dø under trygge og kærlige forhold. Disse men- nesker, som jeg har nævnt, har grundlæggende ikke brug før diagnosticering og behandling. De har brug for SYGEPLEJE i form af omsorg og kærlig pleje Den før omtalte overlæge var tilsyneladende ikke klar over eksistensen af disse pati- entgrupper, selv om den efter- hånden er blevet stor. I løbet af de kommende år vil gruppen blive endnu større — og man kan så håbe, at den bliver syn- lig for alle. Hvis man ser på det lille lands fordeling af ressourcer inden for sygehusvæsenet og | SJÓNARMIÐ | | her især Landssygehuset, er antallet af overlæger øget an- seeligt i det sidste år. Ideen bag er, at have en expertice, der kan diagnosticere og behandle. Dette skulle gerne reducere antal indlæggelsesdage og der- med virke besparende. Et gam- melt ordsprog siger: »At for mange kokke fordærver ma- den.« Før de mange overlæger blev ansat, var det sådan — at også de værende »kok- ke« (læs: overlæger) kunne fordærve maden. Den fordær- vede mad, var og er et resultat af faglig snæversyn, manglen- de smidighed og engagement og ikke mindst samarbejde i den holdindsats, der kræves for at skabe et moderne — velfun- gerende sygehusvæsen. Hvad nytter det, at det lille land har en veluddannet stab af overlæ- ger 1) Der i perioder kan have svært ved at arbejde sam- men 2) Der ikke har det tekniske udstyr til at diagnosticere inden for netop deres speci- ale, og som p.g.a. besparel- ser sikkert heller ikke får det. 3) Der har så lille et befolk- ningsgrundlag, at flere af specialisterne er overflødi- ge i forhold til antal af pati- enter. 4) Når der nu viser sig at være et voksende behov for om- sorg og pleje og ikke kun diagnosticering og behand- ling. Hvad skal pengene bruges til i dette lille land? Hvis man sparer yderligere på sygeplejen og hjælpeperso- nalet vil det betyde: 1) Atde gamle og syge vil bli- ve udskrevet hurtigere. Det vil belaste familien og om- givelserne meget mere end nu. Skal de gamle og syge ikke passes og rehabiliteres på sygehuset — så må det ske i hjemmene hos famili- en. 2) At servisen - den omsorg og pleje, som de syge og gamle får på sygehuset vil blive ringere. Der er i for- hold til sidste sparerunde, hvor sygeplejen blev be- skåret, sket en effektivise- ring af arbejdet. Skal der skæres yderligere, vil det betyde en klar kvalitetsfor- ringelse. Hvad er så det rent praktisk? — At patienten må vente læn- gere, før et tilkald på stuer- ne bliver besvaret. - At gamle, som ligger våde eller med afføring i bukser- ne må vente længere på hjælp. Nr. 121 — 30. juni 1992 Ole Karlson, sjúkra- systur: -Eg trúgvi ikki, at foroyingar eru yvir fylgjurnar sjukrarøktin verður so nogv skerd grel av, 4 — At informationen til patien- terne bliver mere overfladisk/ sparsom. For at give nogle eksempler: Jeg tror ikke, at befolknin- gen i det lille land er klar over, at noget af dette er konse- kvensen af at spare på sygeple- jen og hjælpepersonale. Vil man have et velfunge- rende sygehusvæsen, må man medinddrage lederne for de mennesker, der er ansat det på- gældende sted + politikerne. Sætte sig ned og blive enige om, hvad man egentlig vil med sygehusvæsenet i forhold til den samfundsændring, der er sket de sidste år. Når man så er blevet enige, må alle ansatte vise offervilje og diskutere, hvordan der skal spares - ikke kun blandt syge- plejersker, sygehjælpere og hjælpepersonale, men også blandt overlæger og læger. Det lille land har inden for sygehusvæsenet og især på Landssygehuset ansat overlæ- ger i et antal, som intet andet land (stort eller lille) kan gøre efter. For hver 4.-5. patient, er der ansat en overlæge. Gad vidst, om man på læn- gere sigt vil se, at det lille lands indbyggere er mere raske og/ eller mindre syge? Med venlig hilsen En lille mand fra et større land. ha ST: —