mikudagur 23. september 1992síða 16

I I ] > + I , , hy] fint El undi? botnin upp“ rkætlanini. For nyligt er jeg blevet gjort opmærksom på den artikel i »Socialurin« af 14. december 1991, hvori planerne om trawleres knusning af koralbanker og dermed til dels også af »ostebunde«, bla. ved Munkagrunnurin, debat- teres. BIOFAR undersøg- elser || Under BIOFAR-program- r 1399 Trolarar s Te 5 dal h€ VU? met har vi, bl.a. med hjælp fra trawlerkaptajn- er, kortlagt udbredelsen af koralbanker og »oste- bunde« ved Færøerne og undersøgt disse områders dyreliv. En del af resultat- ere findes nu tilgængelige i form af specialrapporter og videnskabelige og populærvidenskabelige artikler. Desuden er und- ersøgelsen blevet kendt viden om, ved at vi har omme ENT] ri 4 y , je . ! Í Di si rr Jostalinum 14. dc DE? at JISKGLOYSI er. WOlAFU BAK Dara holdt foredrag under videnskabelige møder på Færøere, i Danmark, Norge, Sverige, England og Tyskland. Videnskabelig betydning At koralbankerne og »ostebundene« er vigtige i videnskabelig henseende, altså at vi kan hente meg- en ny viden fra dem, hersker der herefter ingen ræða dy riva hotnin upp s lagaður, at trolararn- 2mat, spenna teir veirar Greinin í Sosialinum, sum Ole Tendal sipar til war fyri at skræða og in er í trolinum og ein skelkadur SHalinum nax38 ll fyl gjurnar ur der la ul at vga skaða. uO Sr m vd Alvars- spurningar #0 sun Herder att home. eður vt fare at 08 um og 5 søluna ferða veri um so sæi Life t. 840 os 5642 #0 tvivl om. Baggrunden er været stabile (og uforstyr- rede) i lang tid, og at de huser en at de øjensynligt har meget atrsrig fauna af lavere dyr, dels de ligger i områder, der har et ganske særligt præg, hvad angår strøm- me, vandmassebevægel- ser og næringsforhold. Begge typer af »dyresam- fund« kendes andre steder fra, bl.a. Norge og Island, men på Færøerne er der, med de korte sejlafstande og eksistensen af Kaldbak Laboratoriet, særligt gode muligheder for at forske videre i dem. Dette er ét af de områder, hvor Færøer- ne kunne gøre sig gælden- de i internetional forsk- ningssammenhæng i fremtiden. Vi ved for lidt om fiskene Den fiskerimæssige be- tydning af koralbanker og »ostebunde« er det deri- mod vanskeligt at udtale sig om, for den er ikke særligt undersegt. Det er velkendt, at der er en del fisk í disse omráder, men hvor mange der er, hvor de kommer fra, hvad de foretager sig og hver længe, de er der, vides ikke. dyr, I den fauna af lavere vi har fundet, er der både en del arter, der er egnet som føde for fiskene og en del, so ikke er det. Blandt dem, ede, er der der er egn- mange, som lever i hulheder og spræk- ker i korallerne, og som fiskene antagelig har svært ved at få fat på. En knusning af koraller og »oste« kan måske med- føre, at der i en kort peri- ode koncentreres flere fisk i området, fordi en del føde bliver frilagt. Det vil imidlertid være et meget forbigående fænomen mtrent svarende det Danmark ser om torår- åger efter ploven ior at age de opgravece orme r insekter. og På grund af det begrænsede antal orme og insekter kan det nidlertid kun gøres en gang om året. Mågerne er kommet til fra et større område, og selv om der ved denne lejlighed frigør- es noget foder, kunne marken aldrig ernære en hel bestand; fangede man hele flokken, ville der kun komme ny til ti ringe antal. Overført på korall- erne og »ostene« bliver bil- ledet endnu grellere, fordi begge dele vokser meget langsomt (koraller ca 1 cm. om året), og ingen af dem tåler at blive brudt i stykker, væltet rundt og mere eller mindre over- dænget med sand. Hvis korallerne og »ostene« går til grunde, vil også en del af de dyrearter, de huser, forsvinde. Fiskeriets gavn af koraller og »oste« Set i et lidt længere per- spektiv kan koraller og »ostebunde« på forskellig vis tænkes at være til gavn for fiskeriet. En mulighed er, at disse »fredede« områder funger- er som en slags reservat, hvorfra de omgivende om- råder koloniseres, efter at de er blevet fisket mere eller mindre tomme for fisk. En anden, at steder er opvækstområder for en del unge fisk, der aisse senere søger indetsteas hen. Med den struktur banker og »oste« tilfører bunden, bliver der mange skjulesteder og måske også specielle typer at føde. Nogle af disse spørgsmål vil vi prøve at gå ind på ved analyse af bundfotografier fra de på- gældende områder. Fremtiden Á alt forekomme g rt g vt XY í tÓlnum í DIUPAK måder »ostebund on dels fordi gevinsten er be- grænset, dels fordi den na- li Í meget vel turiig« kan at have en elle støtten dele af de i forvejen trængte fiskebe- stande. stabiiiserende de effekt pá Fiskeripleje. Politik eller gkonomi? For at denne debat ikke skal komme ud af propor- tioner, vil jeg understrege, at forslaget om udjævn- ing af nogle koralbanker og »ostebunde« ikke har nogetsomhelst med ud- ryddelse af arter at gøre. Der er kun tale om fattig- gørelse af lokalfauna. Ko- raller og »oste« findes i mange mindre områder omkring Færøerne, og de enkelte arter vil ikke for- svinde, fordi nogle områd- er omkring Færøerne, og de enkelte arter vil ikke forsvinde, fordi nogle om- råder lægges øde. Hvad der deimod er tale om, er pleje af fiskeriet på læng- ere sikt og forvaltning af en speciel naturressourse, som er vigtig forknings- mæssigt og måske også økonomisk. Spørgsmålet er altså snarere politisk end økonomisk. Og måske en lille smule etisk, fordi det antagelig tog op imod 1000 år at opbygge en 10 meter høj koralbanke. Ole Secher Tendal, lektor. dr. phil.