leygardagur 17. apríl 1993síða 16

Síða 16 Nr. 72 — 17. APRIL 1993 Sverre Dan Joensen: Ongar seismiskar anningar fyrr enn | markið er greitt! -Loyvið eigur ikki at verða givið til seismiskar kanningar í før- OY ska partinum av Hetlandsrennuni, áðrenn greiða er fingin á spurninginum um markið sigur Sverre Dan Joensen, sum ar- beiðir í oljuvinnuni í Bahrain í seinasta partinum av grein síni um eina framtíðar oljuvinnu í Føroyum. Loyva vit slíkum kanningum nú kann eitt positivt kanning- arúrslit koma at geva bretum fyrimun í eini møguligari rætt- arsak. Sverre Dan Joensen heldur tó, at kanningar kunnu ger- ast á landgrunninum. Langtids-planlægning af Færøernes udnyt- telse af undergrunden XXXIII. Principielle spørgsmål Det fremgår meget tydeligt + af ovenstående, at udnyttel- sen af den færøske under- grund ikke kan starte op før følgende principielle spørgsmål er endelig af- gjort: A: Den endelige juridiske fastlæggelse af grænsen mellem England og Færøernes under- grundsområder B: Lagtingets endelige be- slutning om Færøernes officielie langtids-stra- tegi for udnyttelsen af Færøernes undergrund - herunder Tidsplan: 1. Hurtigst mulig start og implementering! Trin for trin, med økonomisk maksi- mering og maksimal færøsk involvering Organisation I. Een hovedkonces- sions-indehaver, sva- rende til den danske model En mere aktiv invol- vering af landsstyret og/eller andre færø- ske private interes- ser Financieringen Koncession, med overskudsdeling ef- ter i forvejen aftalte procenter, Delvis privat financi- ering, varierende fra aktivitet til aktivitet » på tá XXXIV. Fastlæggelse af den fælles grænse- linie for undergrunden For at der er fuld klarhed over, hvad diskussionen drejer sig om, vedlægger Jeg som bilag III. en meget grov skitse, der viser den engel- ske opfattelse af den bn- tusk/færøske grænse-stnd Skitsen viser med uhyg- gelig tydelighed, hvorledes englænderne ønsker at re- ducere den færøske under- grund til et lille bælte langs de færøske kyster. Englæn- derne ønsker grænsen skal gå ca. 25-30 kom syd for Suderø. Dette repræsenterer en grænse-flytning på i gen- nemsnit 100 km, og »mærkværdigvis« drejer det sig netop om den zone, der løber parallelt med den britiske zone, hvor de meget store oliefund er påvist. Dette medfører, at der uden al tvivl også findes olie i det omstridte område. Derfor kan de beløb, der står på spil, let blive i stør- relsesordenen 50-150 milli- arder i salgsværdi, eller ca. 6 til 15 gange Færøernes nu- værende statsgæld, så det er et enormt beløb, der står på spil. Derfor er spørgsmålet om fastholdelse af den nu- værende færøske grænseli- nie det alt afgørende spørgsmål i: forbindelse med Færøernes under- grund Samtidig giver kortet for- modning om meget langva- nge og komplicerede for- handlinger, hvor ikke alene Færøerne og England er in- volveret, men også de over- nationale myndigheder, idet området også omfatter vis- se »No Man Waters«-om- råder I disse forhandlinger vil det færøsk/danske forhand- lingsteam få brug for al mu- lig diplomatisk og interna- tional opbakning, og det vil sandsynligvis blive nødven- digt, at få udarbejdet enor- me kompendier om emnet af de højest anerkendte eks- perter i international under- grunds- og grænserets praksis. I forbindelse med selve forhandlingerne er det et spørgsmål, om at have den mest drevne forhandler og taktiker i juridiske forhand- linger som leder af forhand- lings delegationen. Person- ens aktuelle detail kend- skab til emnet er ikke sá be- tydningsfuldt, idet det lov- mæssige skulle være let til- gængeligt i de af eksperter udarbejdede kompendier. Det er helt klart, da der er tale om internationale rela- tioner og retsforhold, at den egentlige forhandlingspart- ner er Danmark - med Fær- øerne som bisidder og ak- cepterende partner - idet Danmark, som selvstændig medlem at de forskellige in- ternationale organisationer er den egentlige indehaver af retten til undergrunden. Indtil dette spørgsmål er endeligt afgjort, ligger de fleste ting i forbindelse med Færøernes undergrund stil- le — hvilket naturligvis er kedeligt — men ikke nogen katastrofe. Hvis afklaringen af græn- se-spørgsmålet forceres frem, — som jeg har indtryk- ket af, at visse færøske kredse forsøger - inden det danske/færøske forhand- lingsteam har opbygget den nødvendige ekspertice, og før de er sikre på, at kunne få ret — vil det kunne resul- tere i, at englænderne vin- der grænsestriden - med deraf tab af milliarder af kroner for færingerne - et tab der aldrig kan erstattes. Det var nøjagtig det, som var tilfældet da nordmæn- dene vandt den dansk-nor- ske grænsestrid om Nord- søolien Í grænsespørgsmålet er det eneste der betyder noget derfor: »At få medhold, uanset, hvor mange år, der går.« Denne påstand er ngtig, fordi dagspriserne på råolie er så lave, at olie fra store Tíðindablaðið CL dybder i midten af Nordat- lanten ikke kan udvindes økonomisk Yderligere, der vil gå lang ud før oliepriserne sti ger, på grund af den nuvæ rende overproduktion af olie, og udsigt til endnu større produktion, når Irak og de tidligere sovjetrussi ske republikker kommer op på fuld produktion Til gengæld er BP meget stærkt interesseret i at ud- nytte olien fra hele området så hurtig som mulig, for at opnå den største rentabilitet og udnyttelsesgrad Det koster ikke Færøerne noget, at lade olien ligge, tvært imod. Prisen på olie vil sandsynligvis stige, når størsteparten af de let til- gængelige olieforekomster er opbrugt - eller reduceret så meget, at ejerlandet ikke kan eksportere længere Hvis man først taber »forhandlingerne om. selinien«, er tabet XXXV. Indledende seismisske undersøgel- ser i Shetlandsrenden BP presser voldsomt på for at påbegynde seismiske målinger. Men det alt afgø- rende spørgsmål er imidler- tid: Er det i færingernes inter- esse, at få fastslået størrel- sen og beliggenheden af evt. færøske olieforekomster før grænsen mellem den briti- ske og den dansk/færøske undergrund er internatio- nalt fastlagt og anerkendt. Dette er et principielt spørgsmål, som landsstyret må tage stilling til her og nu, da alt vedrørende under- grunden afhænger af dette svar. Det kan ikke udskydes længere. Alle, der i øjeblikket — på den ene eller anden måde - gratis anvender ressourcer på at fremkomme med »po- sitive forslag til udnyttelsen af den færøske under- grund«, har et moralsk krav l på at landsstyret i løbet af meget kort tid klart besva- rer spørgsmålene i. Ønsker landsstyret olie- udforskningen (seismi- ske undersøgelser í Shetlandsrenden) startet nu eller Ønsker landsstyret en langsigtet, planlagt, ud- forskning og udnyttelse af undergrunden, der først iværksættes, når de nationale grænser er en- deligt aftalt og vedtaget Svaret på dette spørgsmål er utrolig vigtigt, idet det kan påvirke hele det færøske samfund meget kraftigt nu Lg] og mange generationer frem i uden Skulle jeg > besvare spørgsmålet, ville det være et klart »Nej« Med referance til afsnit XIX & XXI er mit svar klart »Nej«. Der bør ikke toreta- ges nogen form for seismi- ske undersøgelser i den fær- øske del af Shetlandsrenden inden grænsedragningen er vedtaget, fordi: 1. De er ikke nødvendige for. Færøerne, idet vi med 99% sikkerhed al- lerede ved der er olie i denne del. 2. Gode seismiske målin- ger kunne »skærpe« englændernes interesse for området. 3. Seismiske undersegel- ser kunne lette BP's ud- nyttelse af oliefeltet, med deraf reduceret in- teresse i at få løst græn- sespørgsmålet. 4. Til gengæld ville det - hvis den færøske grænse blev vedtaget — være en logisk og sandsynligvis økonomisk god løsning for Færøerne, at benytte sig af BP's allerede etablerede faciliteter for de færøske oliefore- komster, beliggende i Shetlandsrenden (uden for den færøske land- sokkel), da indvindings- forholdene er så vidt forskellige for de to fo- rekomster =