hósdagur 27. mai 1993síða 22

Síða 22 Nr. 98 — 27. MAÍ 1993 Bókabilurin in memoriam 12. mars 1985 — 14. mai 1993 Nu parkera vit Bókabilin, taka vitanina frå fólkinum, og seta okkum upp afturá at hyggja at teimum glataðu spælimonnunum Summi fólk skriva lesarabrøv, tá ið tey vilja fáa luft, onnur ringja til Fimmaran Í Bókabilinum henda morgunin stóð ein tigandi, men sigandi blómuheilsan frá lánara x536, hon ella hann lesur bøkur. Henda seinasta blómuheilsanin til tin var bara ein undirstrikan av, at mentan kann ikki sparast burtur skrivar Martin Næs, landsbókavørður í >Sjónarmið< í dag einum av teimum. sum fær luft, tá ið heldur ikki í trongum tíðum, Sum aimennur starvs- maður kennir tú teg mangan sum eina plágu fyri samfelagið. Viðhvert hevur tú varhugan av, at tað hevði verið nógv betri, um tú bara doyði, so gekst tú ikki her og var eðrum til ónáðir. So fekk arbeiðsgevarin frið fyri tær. So slapp hann frá at taka steðu til øll tíni ómeguligu ynski. Hevði tú ikki verið her, hevði einki stríð verið av tær, og so høvdu heldur eingir trupulleikar verið at drigist við! Men hvat hevði hent, um næstan øll doyði? Í senn. Eisini arbeiðsgevarer- Hver skuldi so stýrt í hesum landinum? Ella arvað tað? Eg hugsi, at tað hevði verið lætt at funnið onkr- an, sum vildi átikið sær at stýrt, men ivist í, um nakar, soleiðis sum frá- líðir, vil arvar hetta tragikomiska trotabúgv- ið. Hvat hava vit gjert? Hava vit tíggjað okk- um sum analfabetar? hó- ast vit tey seinastu 20-30 árini, snegt sagt, ikki hava gjert annað enn lagt doyin á at útbúgva okkara fólk. Í álitum, í lógum, í kunngerðum, í rund- skrivum, í umsitingum og í fyrisitingum hava vit ferð eftir ferð skorið út í papp týdningin av at eiga eitt vælmentað fólk, sum er fert fyri at taka tær rettu avgerðirnar tær rettu leturnar. Og vit hava ikki verið smæd- in at breggja okkum av tí. Men hvar hava vit fyrisitið? og hvussu hava vit umsitið? og hvat gjørdu vit so við øll hesi fólkini, sum vit segdu okkum hava mentað? Vit gjørdu tað versta vit kundu. Vit valdu at lata vera at lurta eftir teim- um. Og nú vit hava spekulerað tað heila til botns, og alt fleiri, í meira lagi, spæla, at tey eru farin á heysin — nú kann tað gera tað sama. Tíbetur dugdu hesi fólkini, sum vit hildu okkum hava lært so nógv, tíbetur dugdu tey eisini sjálv at hugsa. Tey vilja ikki arva hetta runudíkið. Tey stinga í posarnar. Og so er spurn- ingurin: hverji verða eft- ir? Í átta ár hevur Bóka- bilurin raggað sær aftur og fram eftir Oyggjar- vegnum. Í hesum tíðar- skeiði hevur hann lænt út eina kvart millión av bókum til bern og vaksin úr Tjernuvík til Gjáar, úr Norðragetu og út á Skála. Eg haldi, at yvirhevur vóru fólk glað, tá ið tey sóu teg koma, við tínum sorgblíða smíli, hóast tú vidhvørt sá út, sum hevði tú mjadnabrek. Onkun- tíð vart tú kanska eitt sindur troyttur, ogtá ið tú ikki fekst avstað aft- ur, vóru fólk altíð til dystin fús at hjálpa at koyra undir teg. Og vart tú tystur, vóru tey altíð til reiðar við einum dropa. Ongantíð havi eg hoyrt nakrað tosað ilt um teg. Eg rokni við, at tey eru nógv, ið sakna teg i dag, nógv fleiri enn ølltey óskrivaðu lesarabrevini. Og hví skulu bernini í Funningsfirði ikki eisini kunna lesa judo-bekur, hestabøkur, edv-bøkur ella bøkur um gand og påtrugv og halgisøgur? ikki hampuliga og hvi kunnu tey elsinl hava stuttan veg eftir bókun- um? eins og tey í Suður- streymoy, har tað eru tvey bókasevn og seks skúlabókasevn. Og hvat hava bernini á Langasandi gjert? ella tey á Hellunum? hví skulu tey ikki kunna fáa vitjan av Bókabilinum 15 minuttir um vikuna? ella tey í Tjørnuvik? Er tað tí, at har hendir so nógv? Ella tí at tey hava so góð bókasevn har? Ella bara tí at teimum nýtist tað ikki? Nú ert tú givin at koyra. Tey siga, at tú ert spardur burtur. Tað er ikki heilt rætt. Tær vantaðu nakrar hundraðtúsundkrónur í at kunna ana alt árið, men tær fekst tú ikki, tí tær skulu kanska brúk- ast til onkran, sum varð, ella sum verður, settur ella fluttur í eitt óskipað starv? Men aftur til útbúgv- ingarnar og mentanina. Ákærurnar eru álvars- samar: Nú parkera vit Bóka- bilin, taka vitanina frá fólkinum, og seta okkum upp afturá at hyggja eft- ir teimum glataðu spæli- monnunum. Summi fólk skriva les- arabrøv, tá ið tey vilja fáa luft, onnur ringja til fimmaran. . Í Bókabilinum henda morgunin stóð ein tigan- di, men sigandi blómu- heilsan frá lánara x536, — einum av teimum sum fær luft, tá ið hon ella hann lesur bekur. Henda seinasta blómu- heilsanin til tín var bara ein undirstrikan av, at mentan kann ikki spar- ast burtur — heldur ikki í trongum tíðum Martin Næs Tidindabladid E5 Framhald av síðu 15 rene og skære »forret- ningsmæssige grun- de«, jævnfør alle de rustne og forældede trawlere, som Eng- land brugte til at til- bagebetale deres »krigsgæld til Fære- erne« med. Derfor afhænger de fleste »seismiske undersøgelser« af om olie-firmaerne er inte- resserede i at købe re- sultaterne. e. Visse store »velkvali- fiserede seismiske fir- maer« kan arrangere »seismiske undersøg- elser af hele det færø- ske område« uden at Færøerne skal betale nogen form for »cash« — Færøerne vil endda løbende modtage et vist pro- centvis beløb af salgsniveauet, efter- hånden som det seis- miske firma får solgt de indsamlede oplys- ninger til de forskel- lige olie- firmaer. — Den eneste beting- else for en sådan »no pay« seismisk aftale, er at det pågældende firma får »en exklusiv aftale om rettighed til indsamling og salg af seismiske data for hele det færøske om- råde«. Det må kaldes »en god helhedsløs- ning« Den frygt for »uautori serede« seismiske måling er, som indledningen af denne ar eg gav udtryk for tikkel skyldes, at mulig- hederne for at opnå en »eksklusiv no-pay seis misk aftale« forringes stærkt eller forhindres, hvis andre firmaer allere- de har indsamlet seismis- ke data, som de kan sælge til de interesserede oliefir- maer. Hermed »trykke prisen« og muligheden for at inde- haveren af »eksklusiv-af- talen kan sælge sine data, til en pris, der gør det mu- ligt at få firmaets udgifter dækket. Den allerede udstedte »seismiske-salgs-tilladel- se« til det franske oliefir- ma »Total«, vil givetvis reducere Færøernes posi- tive udbytte af en eventu- el »nopay seismisk kon- trakt«, og Færøernes en- este udbytte af tilladelsen var en kopi af de foretag ne seismiske beregninger som man alligevel ikke kunne udnytte positivt, idet man ikke havde til- strækkeligt sammenlig- nings grundlag. Der er med andre ord store penge involveret i kun at udstede »éen og kun éen seismisk tillad- else«. Hvem skal udstede tilladelsen i de forskellige typer områder: I: »No mans water« er det: II: Det »fælles« område: (A&B): III: Syd for »korridoren« >A 3«: Afslutning Det bliver interessant, at se hvad »kulbrinte kom- misionen« om ca. 2 uger kommer op med i deres rapport. Bahrain 20.5. 1993 Med venlig hilsen Sverre Dan Joensen A: Færøerne B: England C: Begge Både Færøerne og England B: Har begge lande »veto-ret« A: Færøerne B: Irland